Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om at udbetale de resterende 2 ugers indefrosne feriepenge for at stimulere dansk økonomi som følge af covid-19.

Af Alex Vanopslagh (LA) og Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren, værsgo.

Tak for ordet, og tak for muligheden for at drøfte, om vi skal udbetale de resterende feriemidler for at stimulere den danske økonomi i en tid, hvor vi ser øgede smittetal både herhjemme og i særdeleshed i en lang række øvrige lande omkring os. Regeringen er meget optaget af at sikre, at vi kommer bedst muligt igennem den krise, vi står i lige nu. Det er derfor også vigtigt for os at holde hjulene i gang, og jeg er både glad for og stolt over den brede aftale, vi lavede i juni om at give lønmodtagere mulighed for at få udbetalt 3 af de 5 ugers ferie. Der er allerede blevet anmodet om udbetaling af ca. 50 mia. kr. ud af i alt 59 mia. kr., og det ser ud til, at rigtig mange har været ude at bruge pengene i eksempelvis byggemarkeder, på elektronik og på tøj. Aftalen om udbetaling af 3 uger har derfor generelt virket efter hensigten.

Jeg vil også bruge anledningen til at kvittere for Folketingets aftalekreds' store velvilje og fleksibilitet, der var med til at sikre, at det på få måneder blev muligt at udbetale så mange penge til lønmodtagerne. I aftalen om at udbetale de 3 uger blev vi enige om at drøfte behovet for udbetaling af de resterende feriemidler her i løbet af efteråret, og vi er nu i fuld gang med forhandlinger om udbetaling af de resterende feriemidler. I regeringen er vi åbne over for at drøfte udbetaling af de resterende feriemidler, men i sidste ende er det op til et flertal i Folketinget og ikke mindst aftalepartierne at tage stilling til, om og hvornår de resterende feriemidler skal udbetales. Det kunne forslagsstillerne i øvrigt have været med til at drøfte, hvis de havde villet være med i aftalen i første omgang.

Tidspunktet for udbetaling af de resterende feriemidler er det op til aftalepartierne at fastlægge i forhandlingerne, men det kan dog tidligst ske til marts. Det er, fordi arbejdsgiverne kan indberette feriemidlerne for den enkelte lønmodtager indtil den 31. december i år. Derefter skal der være en validering hos arbejdsgiver og høring af lønmodtager. Det er en proces, som skal være med til at sikre, at der udbetales et korrekt beløb til lønmodtageren. Derudover er der et hensyn til, at der skal udvikles et system, som kan udbetale feriemidler baseret på arbejdsgivernes indberetninger. Der er således en række hensyn, der bør indgå i forhandlingerne, som regeringen som nævnt allerede er i gang med. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at regeringen er gået i gang med forhandlingerne. Det skulle være inden udgangen af november, og det er jo nu.

Når man siger, at aftaleparterne bare kunne have været med, vil jeg bare give en opfordring til, at hvis regeringen gerne vil have, at aftaleparterne skal gå med i sådan noget, skal man ikke fedte sådan noget med feriepenge ind i alt muligt andet, hvor man giver en masse penge til ikkevestlige indvandrere, som ikke bidrager på arbejdsmarkedet. Og det var det, man gjorde i den her aftale, hvor der lige pludselig også skulle gives penge til folk på overførselsindkomster. Så hvis man gerne ville have haft, at der skulle være et bredt flertal for det med feriepenge – for det var der sådan set i Folketinget; det var jo faktisk fra Nye Borgerlige, forslaget kom allerførst helt tilbage i marts måned – så kunne man bare have vedtaget det. Og så ville man også have haft støtte fra Nye Borgerlige.

Ministeren.

Jeg vil starte med i virkeligheden at tilslutte mig koret i forhold til det, hr. Lars Boje Mathiesen siger. Jeg sad jo selv i mødelokalet tilbage i marts måned og havde også på det tidspunkt nogle gode drøftelser med både hr. Lars Boje Mathiesen og med fru Pernille Vermund, som tidligt rejste ønsket om, at vi skulle udbetale de indefrosne feriemidler. Og den idé, som store dele af Folketinget jo tog imod, vil jeg gerne kvittere for.

Så vil jeg omvendt sige, at jeg jo rent faktisk synes, at den meget store hjælpepakke og ikke mindst også stimuli af dansk økonomi, som et bredt flertal aftalte tilbage i juni måned, havde den skønhed over sig, at man fra det yderste venstre af Folketinget og i hvert fald langt ud til højre i Folketinget så sig selv i nogle kompromiser. Alle var ikke lige tilfredse med alting. Jeg ved eksempelvis, at venstrefløjen var meget utilfreds med, at man øgede FoU-fradraget for forskning, ligesom at andre har været uenige i nogle andre ting. Derfor var det, synes jeg, et fint kompromis i en alvorlig situation.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen igen. Værsgo.

Anken omkring det med de 1.000 kr. til folk på overførselsindkomst var jo netop, at det var et meget, meget dårligt redskab til at skabe stimuli. Jeg håber bare, at ministeren kan bekræfte, at der findes en lang række redskaber, som man kunne have brugt, og som ville have givet større effekt på både bnp og arbejdsudbud i stedet for det, man valgte at gøre.

Ministeren.

Jeg tror, at det forslag kom af flere ting. Men det var jo bl.a. inspireret af overvismanden og andre økonomer, der havde sagt, at hvis man gerne vil ud og have noget hurtigt forbrug i gang, så skal man give nogle penge til nogle af de borgere i landet, som har den højeste forbrugstilbøjelighed. Og til dem hører nogle af de af vores medborgere, som er på overførselsindkomster, og det var derfor, man indlagde det som et element blandt mange initiativer. Hr. Lars Boje Mathiesen har sikkert ret i, at det isoleret uden alt det andet måske ikke er det mest effektive, men det sammen med det andet var samlet set effektivt.

Så er det hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for åbenheden over for at udbetale feriepengene i en anden proces, som jeg hører det, i de forhandlinger, som regeringen har indkaldt til, hvor man bl.a. overvejer at udbetale de sidste par ugers feriepenge.

Det står lidt uklart for mig – andet end regeringen jo både kan svinge den ene og den anden vej – hvad ministeren egentlig mener selv. Hvilken indstilling går ministeren til de her forhandlinger med? Er det, at feriepengene skal udbetales, eller er der nogen særlige overvejelser om, at det nok er bedst, at borgerne ikke får de feriepenge? Hvad er regeringens tilgang til det i forhandlingerne?

Ministeren.

Regeringens tilgang har jo hele vejen igennem været den samme. Altså, fra første omgang, hvor vi valgte at sige, at nu optør vi fastfrysningen og går i gang med udbetaling af nogle af de indefrosne feriemidler, har det jo også været vel vidende, at alle de feriemidler skulle ud på et eller andet tidspunkt. Så er der så en politisk, økonomisk og ikke mindst teknisk afvejning af, hvornår det så er det mest betimelige tidspunkt, bl.a. i forhold til stimulieffekten.

Der er jo også nogle bidrag i dagens udgave af Børsen, hvor Salling Group siger, at det ikke er lige nu, de har brug for pengene, fordi folk jo bare går ud og køber elektronik; det er måske bedre at vente til et tidspunkt, hvor samfundet er åbnet endnu mere op. Det er jo en del af både en politisk og økonomisk afvejning, synes jeg.

Alex Vanopslagh, værsgo.

Det lyder egentlig til, at regeringen jo bare kunne stemme for det her forslag og få udbetalt feriepengene, når det teknisk er muligt til marts. Er der nogen substantielle og ikke sådan nogen christiansborgfnidderprocesagtige årsager til, at man ikke skal vedtage, at selvfølgelig skal feriepengene udbetales, så snart det er teknisk muligt med de sidste 2 uger? Eller er det kun af processuelle årsager, at det helst skal ske i et andet forum end det her?

Ministeren.

Nej, det synes jeg ikke man kun kan sige. Jeg synes, det er vigtigt hele tiden at fastholde og også kunne følge med i krisen, i forhold til hvornår det bedste tidspunkt ville være. Det kan jo godt være, at det er et bedre tidspunkt til april eller endnu bedre til maj. Og i det lys synes jeg, det er vigtigt og nyttigt, også i forhold til stimulieffekten, at kunne holde noget krudt tørt. Men når det er sagt, er det jo klart, at det indgår i nogle drøftelser, der lige nu pågår, om udbetaling af de resterende 2 uger.

Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Nu har regeringen jo sådan en evne til at blande alt muligt sammen i ét lovforslag, og hvis regeringen med udbetalingen af feriepenge, dengang vi fik de 3 uger udbetalt – dem, der fik det; jeg fik selvfølgelig ikke, for jeg har det ikke – havde holdt den rene linje og sagt, at vi laver et lovforslag om udbetaling af feriepenge, så havde det jo samlet hele Folketinget. Men på samme måde som på mange andre områder gør regeringen jo det, at man lige putter noget med ind, og så spænder man ben for nogen, der egentlig gerne ville have stemt for og have været med i sådan en aftale om udbetaling af feriepenge. Det er det, regeringen har gjort hele tiden. Så er spørgsmålet: Når de her 2 uger skal udbetales, vil regeringen så med de 2 uger holde den rene linje, sådan at det er et lovforslag kun om udbetaling af de 2 ugers feriepenge, altså uden at putte alt muligt andet ind i det lovforslag?

Ministeren.

Med forbehold for at vi har lovgivet rigtig, rigtig meget i løbet af coronakrisen og en væsentlig del af det også hastelovgivning, husker jeg det – hvis det er det, hr. Bent Bøgsted refererer til – som om beslutningen om at lave det her engangstilskud på 1.000 kr. altså var i et selvstændigt lovforslag, og at beslutningen om udbetaling af feriemidler også var i et selvstændigt lovforslag. Hr. Bent Bøgsted har ret i, at det var en del af den samme politiske aftale, og det gjorde jo så helt åbenlyst, at nogle partier ikke ønskede at være en del af aftalen. Men lovforslagene var separate, og det stod derfor alle partier frit for at stemme for eller imod de adskilte lovforslag.

Hr. Bent Bøgsted.

Men det vil sige, at vi kan se frem til, at der kommer et separat lovforslag om de 2 ugers feriepenge, hvor der ikke er andet i det end det. Det ville være pragtfuldt.

Ministeren.

Altså, jeg skal jo ikke kunne sige, hvad der ender med at blive en del af en samlet aftale, og med de partier, der er med i det, vil det formentlig være sådan – og sådan er det jo ofte i mange af de politiske aftaler, vi laver – at der er noget, man er meget begejstret for, og noget, man er meget lidt begejstret for. Og så må man jo gøre bundlinjen op: Er man samlet set begejstret, eller er man samlet set ubegejstret? Men der er ikke nogen planer om, når vi på et eller andet tidspunkt skal til at udbetale de 2 ugers resterende feriemidler, at der skal blandes noget andet ind i det lovforslag. Det har vi ikke nogen aktuelle planer om.

Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. I Venstre synes vi også, vi skal se at få udbetalt borgernes egne feriepenge så hurtigt som overhovedet muligt. Det, jeg kan forstå på regeringen, er, at regeringen gerne vil vente. Nu siger ministeren, at det kan være i april, det kan være i maj. Men jeg forstår også, det indgår i nogle forhandlinger, som jeg i øjeblikket lige er ved at finde ud af hvor foregår, for jeg har ikke fået nogen indkaldelse til en forhandling om feriepenge. Jeg er helt med på, at det kan foregå i andet regi i forhold til finansordførere og finansministeren, men hvorfor er det, at regeringen ikke kan trykke på den grønne knap, altså når det er teknisk muligt at få udbetalt feriepengene? Hvad er det, der er årsag til, at ministeren tøver og siger, at det kan blive i april, det kan blive i maj, i forhold til at det her handler om borgernes egne penge? Altså, det er borgernes egne penge.

Ministeren, værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at hr. Hans Andersen har fuldstændig ret i, at det er borgernes egne penge. Men jeg synes, at i det billede, hr. Hans Andersen bruger, tegner han også en karikatur af, at det er regeringen, der har indefrosset borgernes penge, som vi så opbevarer. Virkeligheden er jo – og det er derfor, at det her har været teknisk bøvlet fra starten af – at pengene aktuelt ligger ude i virksomhederne. Derfor har vi fundet en teknisk løsning for at udbetale de her penge, som friholder virksomhederne fra at blive drænet for likviditet og heller ikke sætter dem i gang med alle mulige administrative byrder ved at fremskynde indberetningen. Det er derfor, at det i det hele taget i første omgang var nødvendigt at fastholde, at det kun var 3 uger, man kunne få udbetalt, sådan at der var en mulighed for at efterregulere de resterende 2 uger.

Når hr. Hans Andersen så spørger ind til, hvad regeringens holdning er, kan jeg sige, at regeringens holdning sådan set er, for det første, at vi også ønsker at udbetale feriepengene, men at det skal være på det rigtige tidspunkt. Og at vi for det andet respekterer, at der er en aftalekreds, der har været enige om at drøfte, hvornår den timing er den rigtige.

Hr. Hans Andersen.

Ja, og den aftalekreds har jo aftalt, som jeg kan læse mig til, at det skulle man drøfte i efteråret, og det nærmer vi os i hvert fald slutningen på. Derfor hilser vi det i Venstre velkommen, at vi får taget fat på de drøftelser. Men jeg må bare spørge: Forventer regeringen så også, at vi kan afslutte dem i efteråret? I efteråret er for mig ikke om vinteren, men i efteråret. For jeg tror sådan set, at rigtig mange borgere gerne vil vide, om de resterende feriepenge er på vej.

Ministeren.

Altså, efter min bedste viden foregår der allerede drøftelser, både med mit eget parti og hr. Hans Andersens parti. Om jeg kan garantere, at de drøftelser er afsluttet, inden efterår bliver til vinter om få dage? Det kan jeg nok ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at de drøftelser, der foregår lige nu, handler om, hvornår det er teknisk muligt, og om hvornår vi vurderer, at det vil være det mest hensigtsmæssige tidspunkt ud fra både økonomiske og politiske afvejninger.

Hermed siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi kan gå i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Som jeg har sagt mange gange her på talerstolen, er det vores opgave på Christiansborg at sikre, at vi kommer så godt og så hurtigt som muligt igennem krisen. Jeg synes, vi har håndteret det fornuftigt og klogt, og ikke mindst har vi gjort det sammen med hinanden. Som det er skrevet i beslutningsforslaget, er dansk økonomi kommet igennem det – og bedre end frygtet og, vil jeg også mene, bedre end mange andre steder.

Men det er jo ikke det samme som at sige, at man nu skal læne sig tilbage og lade tingene ske. Vi skal hele tiden holde øje med virkningen af det, vi gør, og om der skal gøres mere. Det har også været kendetegnende for regeringens handlinger gennem den her meget svære periode, hvor vi har haft rigtig mange hjælpepakker til danske virksomheder og til de ansatte, hvilket har sikret, at mange ansatte rent faktisk har kunnet beholde deres job. Og det er jo rigtig, rigtig godt. Der er mange virksomheder, som har haft det rigtig svært, og som stadig har det rigtig svært og fortsat vil være i problemer fremover. Vi skal hjælpe de her virksomheder alt det, vi kan, og forsøge at beholde så mange arbejdspladser som overhovedet muligt. Derfor er det også fornuftigt at sikre, at folk bruger flere penge og handler lokalt og sikrer gode lokale arbejdspladser. Og her kan udbetaling af feriepenge jo være et rigtig godt redskab til det.

Vi hørte jo ministeren nævne, hvor mange penge der er blevet brugt af de første 3 uger, og at de netop er blevet brugt, som vi håbede, nemlig til forbrug og til gavn for virksomhederne. Derfor er det også rigtig godt, at der var nogle ansvarlige partier, som i juni tog beslutning herom, og som dermed var med til at sikre økonomien i Danmark. Samtidig tog de den beslutning, at man ville kigge på det igen til efteråret, hvad jeg så kan forstå at man er i gang med.

Nu sidder de samme partier jo så og forhandler om bl.a. muligheden for at få de sidste 2 uger udbetalt – jeg siger »bl.a.«, fordi de sikkert snakker om så meget andet – så de penge kan komme ud at arbejde så hurtigt som muligt, hvis det er det, de beslutter sig for. Det kan jo selvfølgelig – og jeg siger »kan« – være med til at holde gang i økonomien.

Men vi vil selvfølgelig afvente de forhandlinger, som er i gang, og vi både tror og håber på, at man vil komme med nogle forslag, der netop vil styrke dansk økonomi, og som vi senere skal behandle her i salen, hvilket vi også tidligere har gjort i forhold til de ting, der blev enighed om i juni. Og det ser jeg selvfølgelig frem til. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu hørte vi regeringens repræsentant sige, at der kunne være politiske og økonomiske argumenter for, at man skulle vente. Kan ordføreren ikke komme ind på det: Hvorfor ikke udbetale dem, når det er teknisk muligt? Kan borgerne få for mange penge, de kan bruge på noget, eller hvad?

Ordfører.

Det vil jo altid være sådan, at når vi skal sørge for, at der er nogle penge, der kommer ud blandt befolkningen og ud at arbejde, så er det jo for at få virksomhederne til at tjene penge; for at få dem i gang; for at få økonomien i gang. Og der er det da vigtigt, at man gør det på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Og da de her partier satte sig sammen i juni, kom de med nogle rigtige ting, synes jeg, som vi også kan se nu har virket. Og der har jeg da også en tiltro til, at de ansvarlige partier, der sidder der, også kommer med det rigtige. Om det så bliver feriepenge eller det bliver noget andet, så er jeg sikker på, at de vil komme med nogle gode forslag til det. Det gjorde de sidst, og det vil de gøre igen. Så det her er jo ikke kun et spørgsmål om, hvordan man gør det; det er jo et spørgsmål om, hvordan man får det til at virke bedst, og hvornår det så også bliver på det rigtige tidspunkt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det undrer mig bare lidt, når regeringen siger, at det ikke er sikkert, at pengene skal ud med det samme, fordi man godt vil »holde krudtet tørt«, som jeg har hørt regeringen sige, til senere hen, når den samme regering er kommet med forslag om at forøge og forlænge boligjobordningen, altså noget, der giver fradrag, hvis folk bruger deres penge. Så hvordan hænger det sammen med, at man siger: Ja, vi vil godt have et forøget boligjobfradrag, men vi vil samtidig ikke udbetale folks egne penge som feriepenge? Det giver jo ikke mening.

Ordfører.

Jamen det er jo mærkeligt, som hr. Lars Boje Mathiesen prøver at lægge ord i munden på os. For jeg har da heller ikke hørt ministeren sige, at han ikke vil udbetale de her penge – jeg har hørt ham sige, at han gerne vil det, men at han vil gøre det på det rigtige tidspunkt. Og han sidder lige nu og forhandler med de ansvarlige partier om det. Nu kigger jeg så også både på Konservative og Venstre og hele den røde flok – og Radikale vil også gøre det her – for de sidder omkring bordet. Og det er jo bare et spørgsmål om at gøre det på det rigtige tidspunkt; de vil det gerne, men det er et spørgsmål om at gøre det på det rigtige tidspunkt. Og det kunne da også klæde Nye Borgerlige at komme ind i den diskussion i stedet for.

Så siger vi tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for ordet. I 9 måneder har coronavirus hersket og påvirket Danmark, og verden ser markant anderledes ud end før. Økonomien er hårdt medtaget af restriktioner og nedlukninger af dele af vores samfund, og under coronakrisen er der kommet omkring 22.000 nye ledige, der nu står uden for det arbejdende fællesskab. Krisen har taget hårdt på den danske økonomi, og der er brug for et skub i den rigtige retning. Og ved at udbetale de resterende 2 ugers indefrosne feriepenge, vil der komme gang i økonomien. Udbetalingen vil give danskerne flere penge mellem hænderne. Det vil føre til øget forbrug og skabe omkring 5.000 job. Så hvis regeringen gerne vil skabe arbejdspladser og vækst, er udbetalingen af de sidste 2 ugers indefrosne feriepenge et godt sted at starte, og vi ønsker og støtter, at det sker hurtigst muligt, men selvfølgelig efter en model, der sikrer, at virksomhederne ikke bliver presset på deres likviditet.

Venstre har fra starten af denne diskussion om feriepengene kæmpet for udbetalingen, først af de 3 uger, hvor regeringen ønskede 2. Det lykkedes i forhandlingerne at sikre, at vi fik 3 uger, og det er jo glædeligt. Nu skal vi bare have udbetalt de sidste 2 ugers indefrosne feriepenge, så vi kan få sat gang i økonomien og få skabt vækst.

Så havde jeg skrevet i min tale, at regeringen i foråret lovede, at de ville indkalde til forhandlinger i efteråret, og i dag skriver vi den 27. november, og vi glæder os stadig væk til at modtage en invitation. Der må jeg så forstå på ministeren, at der allerede foregår forhandlinger, men det foregår altså ikke med Venstre, for jeg har lige spurgt finansordføreren fra mit parti, om Venstre er blevet indkaldt til forhandlinger om feriepenge. Det er vi ikke blevet. Så jeg ved ikke, hvad det er for nogle forhandlinger, regeringen taler om.

Derfor synes vi, at situationen er uforandret. Vi ønsker, at vi selvfølgelig bliver indkaldt til forhandlinger, hvilket regeringen har lovet jævnfør den aftale, vi har lavet i aftaleforligskredsen om det her. Og vi møder selvfølgelig gerne op, og vi ser også gerne, at den invitation kommer hurtigst muligt, for efteråret er snart slut, og så starter vi på vinteren. Og det, vi aftalte med hinanden, var, at vi skulle indkaldes i efteråret. så det regner jeg selvfølgelig også med sker. Jeg håber på, at det budskab er gået klart igennem i forhold til regeringen. For det, vi skal sikre, er, at danskerne får udbetalt deres egne feriepenge hurtigst muligt.

På den baggrund vil Venstre gerne støtte op omkring det her beslutningsforslag. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Jeg skal bare lige være sikker på, at jeg hørte rigtigt. Vi har jo lige haft ministeren på talerstolen, og han sagde, at grunden til, at regeringen ikke kan stemme for forslaget, selv om det er et godt forslag, er, at regeringen er i forhandling med Venstre om det. Det kan vi så forstå slet ikke passer. Jeg skal bare være med på, at den begrundelse, som ministeren brugte, slet ikke holder. Der er ikke nogen forhandlinger mellem Venstre og regeringen, så der er måske slet ikke nogen grund til, at regeringen stemmer imod. Er det korrekt forstået? Jeg synes da, det er en forbløffende nyhed her en fredag formiddag.

Ordføreren.

Nu er det nok tættere på middag. Ja, det, jeg bliver oplyst om, er, at der ikke er indkaldt til forhandlinger om feriepengene, som vi har aftalt med hinanden. Det synes jeg bare var vigtigt lige at få slået fast, når jeg kunne forstå på ministeren, at der var forhandlinger i gang om feriepengene. Derfor forventer jeg da også, at vi får en indkaldelse, for det er den 27. november, og det er meget snart december, og så er det altså blevet vinter, og jeg synes, man skal overholde de aftaler, man laver.

Hr. Alex Vanopslagh.

Hvis jeg kender regeringen ret, kommer der nok en invitation til nogle forhandlinger inden for de næste par timer. Hvis det er tilfældet, vil Venstre så stadig ikke støtte op om det her beslutningsforslag? Jeg kunne forstå, at regeringen ikke kan stemme for et beslutningsforslag, hvis der bliver forhandlet om det, men kan Venstre det?

Ordføreren.

Ja, som vi står her i dag, støtter vi det her beslutningsforslag. Udbetalingen skal ske, når det er teknisk muligt. Det er således, som vi står i dag. Så er det rigtigt, at jeg håber, at regeringen får indkaldt til de forhandlinger, som åbenbart allerede skulle foregå. Så vil vi jo gøre vores indflydelse gældende og håbe på, at regeringen også denne gang kan blive presset til, at borgerne kan få deres egne penge udbetalt. Tak.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg vil godt spå om fremtiden, nemlig at vi nok kan forvente, at Venstre får en indkaldelse til de her forhandlinger. Forklaringen er nok, at det er en eller anden teknisk fejl i et mailsystem, som har gjort, at den ikke er nået ud. Det er jo nok undskyldningen for, hvorfor den ikke er kommet ud. Men det finder vi nok hurtigt ud af. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg vil blot rose Nye Borgerlige og Liberal Alliance for at sætte det her til debat i dag, for det er jo vigtigt. Altså, det er borgernes egne optjente penge – nogle gange lidt surt optjente feriepenge, hårdt optjente feriepenge – der nu kan komme til udbetaling. Som det ligger i dag, støtter vi, at det sker, når det er teknisk muligt, men vi forventer selvfølgelig også, at der kommer en indkaldelse til de forhandlinger, for det er det, vi har aftalt. Tak.

Der er ikke ønske om yderligere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak for et godt beslutningsforslag, og i den forbindelse kunne vi måske få lidt mere ro på bagsmækken dernede. Jeg får lige lidt ekstra taletid, ikke formand (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Jo, men vi skal ikke have så højrøstede samtaler. Hvis man vil tale sammen, skal man gøre det ude i sidegemakkerne. Værsgo). Det er, fordi jeg taler direkte til ordføreren for forslagsstillerne her. Derfor er det lidt uheldigt, at Konservatives ordfører er nede på de bagerste rækker. Normalt holder han til lidt længere fremme i rækkerne, men åbenbart ikke i dag. Jeg får lidt ekstra tid, ikke formand? (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det fik ordføreren nu). Det er godt.

Det her beslutningsforslag er jo et godt beslutningsforslag, og hvis nu forslagsstillerne lige havde kontaktet os og måske også Venstre, så kunne der have været større opbakning til fremsættelsen, men lad det nu ligge. Jeg skal starte med at sige, at vi varmt støtter det her forslag i Dansk Folkeparti, så det andet er bare en bagatel. Hvad angår udbetalingen af feriepengene, kan jeg huske, at der var en masse indvendinger, da vi startede: Arbejdsgiverne kunne ikke nå at indbetale; det havde de ikke overblik over; det gik ud over arbejdsgivernes likviditet. Dengang foreslog vi i Dansk Folkeparti, at staten kunne lægge ud – for det er jo billigt at låne, man får næsten penge for at låne i dag – og så kunne de inddrage dem fra arbejdsgiveren. Det er så det, man gør med de første 3 uger her, og det er helt fint.

Nu er vi så kommet til de næste 2 uger, og jeg har bemærket, at i forbindelse med de første 3 uger sagde beskæftigelsesministeren jo, at man ikke kunne gøre det op, før man nåede årets slutning. Det er fair nok, for for at undgå det der med, at man skal have folk til at betale penge tilbage, de har fået udbetalt, kan man først gøre det op ved årets slutning. Det er fair nok, det er vi snart nået til; der er kun en måned til årets slutning. Men det ændrer jo ikke ved, at man allerede nu kunne bestemme, at de 2 ugers feriepenge skulle udbetales.

Så siger ministeren, at man har indkaldt de partier, der vil bakke op, til forhandlinger. Det er så ikke Dansk Folkeparti. Vi var ikke med, for vi gik ud af de forhandlinger på grund af noget andet. Det var ikke på grund af feriepengene; dem er vi varme fortalere for skal udbetales. Jeg har bare svært ved at forstå, hvorfor der skal forhandles om, at man skal udbetale 2 ugers indefrosne feriepenge. Ministeren, regeringen og Socialdemokratiets ordfører siger jo, at man gerne vil udbetale dem. Det er sådan set hele Folketinget, der siger, at man gerne vil udbetale de her feriepenge. Så kan jeg ikke se, at der er noget at forhandle om. Så kan skatteministeren bare fremsætte et lovforslag om, at man udbetaler de 2 ugers feriepenge på et eller andet tidspunkt næste år. Om det skal være den 1. februar, den 1. marts eller den 1. april eller sådan noget, skal jeg lade være usagt, men der er jo ikke noget at forhandle om. Alle bakker op om, at de skal udbetales. Hvorfor skal man så forhandle om, om man skal udbetale de her 2 ugers feriepenge? Det er der ingen grund til.

Så jeg vil opfordre ministeren til at gå over i ministeriet og så sige til sine folk: Vi skal have lavet et lovforslag om, at de vil blive udbetalt f.eks. den 1. marts. Ministeren må gerne bestemme selv, hvornår de skal udbetales. Og så kan man lave et forslag, sende det i høring, eller hvad det skal, og så kan vi få det førstebehandlet, og når vi så kommer til nytår, har regeringen et overblik over, hvor meget der er blevet indbetalt, og så ligger det klar til det øjeblik, hvor de 2 ugers feriepenge skal udbetales. Jeg kan simpelt hen bare ikke se, at der er noget at forhandle om. Hele Folketinget er enige om, at folk skal have deres egne feriepenge udbetalt, at de 2 ugers indefrosne feriepenge skal udbetales her til næste år. Vi kan sagtens acceptere, at der selvfølgelig skal være tid til at få et overblik over, hvor meget der er blevet indbetalt, og der har ministeren sagt, at det overblik har vi, når vi kommer til nytår. Så er arbejdsgiverne færdige med at indberette, hvad der er, og så lægger staten ud, og så indkradser de fra arbejdsgiverne, som de også har gjort i forbindelse med de første 3 uger.

Så fremsæt det lovforslag! Det kan såmænd være klar til at blive fremsat her i december måned. Vi har snart den 1. december, så er vi ovre efteråret, og så kan det fremsættes her i december, og så kan vi få det førstebehandlet før juleferien eller også først i januar. Jeg kan godt vente til januar med at få det førstebehandlet, hvis der er udbetaling den 1. marts. Men man kan klargøre og fremsætte et lovforslag, der handler om udbetaling, og så har ministeren hele Folketingets opbakning til det lovforslag. Så lad være med at forhandle om alt muligt andet på det her punkt. Man skal bare koncentrere sig om de 2 ugers feriepenge og så sige: Vi fremsætter et lovforslag. Alle er enige. Ministeren har hundrede procent opbakning. Jeg tvivler på, at der er nogen herinde i Folketinget, der vil sige nej til, at de skal udbetales, og så er der ingen grund til at forhandle. Så spring de forhandlinger over med den kreds, der var med til dem. Der er ingen grund til det. Bare fremsæt lovforslaget.

Men Dansk Folkeparti støtter det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for ordførerens holdning til beslutningsforslaget og også gerne imødekomme den kritik, der er, om, at man ikke har inddraget DF; det er en fejl fra vores side. Jeg vil sige, at det gik rimelig stærkt, da det skulle fremsættes. Det her blev taget op ved nogle forhandlinger på erhvervsordførerområdet; det indgik i nogle forhandlinger om de her kompensationshjælpepakker. Der var faktisk et flertal for det, men lige pludselig tog man det bare ikke med alligevel, altså selv om der var et flertal for det. Så der gik det lidt hurtigt, men jeg vil godt imødekomme den kritik, der er kommet fra DF om det, og det husker vi til en anden gang. Tak.

Ordføreren.

Jamen tak for den tilkendegivelse. Og jeg har også forståelse for, at både Nye Borgerlige og Liberal Alliance er enige med mig i, at der ikke er behov for nogen forhandling; at det bare er med at gå i gang med at fremsætte lovforslaget. Det tror jeg også andre ordførere kan tilslutte sig, altså at det bare er med at gå i gang med at lave det lovforslag. Der er ingen grund til at forhandle, for alle er enige om, at pengene skal udbetales.

Så tror jeg, at vi kan sige tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. I Radikale Venstre ønsker vi i lighed med forslagsstillerne, at de resterende 2 ugers feriepenge udbetales. Vi har jo allerede været med til at udbetale de første 3 uger af de indefrosne feriemidler, og alt tyder på, at de har været med til at sætte gang i økonomien på et tidspunkt, hvor der også var behov for det. De sidste 2 ugers indefrosne feriemidler bør ligeledes udbetales på et tidspunkt, hvor der er et behov for det, og hvor det giver økonomisk mening. Og det kan godt være, at det så er, når det er teknisk muligt, altså til marts, som jeg forstår det på ministeren.

I Radikale Venstre var vi med i forhandlingerne og aftalen om udbetaling af de første 3 ugers feriepenge, og vi kommer ligeledes til at sidde med ved bordet, når der skal forhandles om udbetalingen af de resterende 2 ugers feriepenge. Og vi mener, at det er i det regi, vi træffer beslutningerne, altså sammen med de partier, der i øvrigt måtte sidde med om bordet. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Alex Vanopslagh.

Jamen jeg prøver bare at blive lidt klogere. Tak i øvrigt for ordførertalen. Jeg synes altid, det er lidt ærgerligt, når det bliver sådan noget procesfnidder, hvor man siger: Vi vil have en anden proces, inden vi stemmer for det, vi egentlig er enige i. Radikale Venstre kunne gøre deres indflydelse gældende og stemme for forslaget, og så ville pengene blive udbetalt og vi ville alle sammen hylde Radikale Venstre. Det er ikke mig, der får æren, bare rolig; det ville være fru Samira Nawa.

Men jeg kan forstå, at feriepengene skal udbetales på et tidspunkt, hvor det sådan er godt for økonomien, så derfor kan man endnu ikke sige, at det er, når det er teknisk muligt. Så Radikale Venstre kommer vel heller ikke til at indgå i den politiske aftale med aftalepartierne om, at feriepengene skal udbetales, når det er teknisk muligt, for man ved jo ikke, om det er det rigtige tidspunkt – eller hvad?

Ordføreren.

Når man går til forhandlinger, går man jo til forhandlinger med sin holdning. Og holdningen er, at de her resterende midler skal udbetales, når det ligesom giver mening. Det kunne f.eks. være, når der er mere åbent i samfundet, sådan at borgerne kan bruge pengene på f.eks. kultur og oplevelser, som jo bl.a. er en branche, der er på knæene.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg vil egentlig gerne høre, hvad ordførerens argument er sådan rent substantielt for ikke at stemme for beslutningsforslaget – ikke noget om procesfnidder, men hvad er det i selve beslutningsforslaget, der gør, at det kan Radikale Venstre simpelt hen ikke bakke op om? Er det selve tidspunktet for udbetalingen, som ville være omkring marts? Og betyder det så, at man ikke vil være med til en aftale, hvor pengene bliver udbetalt til marts? Altså, det må jo være substansen i diskussionen.

Ordføreren.

Men som jeg indledte med at sige, er vi meget enige med forslagsstillerne i, at de resterende 2 ugers feriepenge skal udbetales. Og det kan også godt være, at det rigtige tidspunkt er, når det er teknisk muligt, men når der nu kommer til at være forhandlinger, mener vi sådan set, at det er i det regi, vi skal træffe de beslutninger. Og sådan har vi også gjort det med de første 3 uger.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er lidt nysgerrig. Mener ordføreren, at det er politikernes ret på den måde at bestemme over borgernes penge – og at man kan spørge, hvornår de har ret til at få de penge – eller burde politikerne have den indstilling, at det er borgernes penge, og så snart det er muligt, skal de selvfølgelig ud til borgerne? Og så kan man have en forhåbning om, at de vil bruge dem på, hvad de ønsker, og på det rette tidspunkt.

Ordføreren.

Vi har faktisk haft drøftet det her forslag – også inden coronaen ligesom satte dagsordenen i Danmark og globalt – og Radikale Venstre var ikke tilhængere af, at feriepengene skulle udbetales, fordi det her faktisk var en del af en aftale om en overgangsordning til en ny ferielov. Det har vi sådan set stået på mål for.

Men så er det jo også bare sådan, at der er kommet corona til, og økonomien er blevet tvunget i knæ, og derfor mener vi, at den teknikalitet har gjort, at virksomhedernes likviditet ikke er blevet drænet. Det mener vi var måden at gøre det på.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg ved, der foregår nogle finanslovsforhandlinger nu, hvor regeringen vælger at trække fuldt ud på kassekreditten, og hvad der er inden for rammerne af budgetloven, helt ned til 0,5. Det gør man jo, fordi der mangler penge i samfundet. Det er jo noget, der starter her fra den 1. januar af. Mener ordføreren, at det er rimeligt at trække fuldt ud på kassekreditten og gældsætte danskerne og så tilbageholde nogle penge, som ellers kunne komme ud til danskerne, og som ville kunne gavne dansk økonomi, så man måske ikke behøvede at gældsætte danskerne fuldt ud så meget?

Ordføreren.

Jeg tænker ikke, at vi nødvendigvis behøver at være så uenige i forhold til udbetaling af de her resterende 2 ugers feriepenge. Vi står jo sådan set samme sted som forslagsstillerne. Vi synes bare, at det skal løses i et andet regi.

Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg skal bare lige høre fru Samira Nawa, om Radikale er blevet indkaldt til de forhandlinger i den kreds, der står bag udbetalingen af de 3 ugers feriepenge. Og i den forbindelse vil jeg også gerne høre ordføreren, hvad der egentlig er at forhandle om i forbindelse med udbetalingen af de 2 ugers feriepenge. Er det datoen for udbetalingen, eller hvad er det, der er at forhandle om med hensyn til at give grønt lys til at udbetale de 2 ugers feriepenge? Det vil vi egentlig gerne vide.

Ordføreren.

Nej, jeg er ikke personligt blevet indkaldt til forhandlinger. Det kan godt være, at der er andre i mit parti, der er. Det ville jeg ikke kunne svare på lige nu og her.

I forhold til hvad det er, der skal diskuteres, så kan jeg sige, at ja, selvfølgelig er der datoen. Det kunne jo også være, man ved sådanne forhandlinger kunne stille spørgsmål om, om der er nogle økonomer, der peger på, om det skal være i marts, april eller maj, eller hvornår pengene skal udbetales.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Et andet spørgsmål, der kunne være interessant, er: Er det, fordi de forhandlinger her om at udbetale de 2 ugers feriepenge er en del af finansloven, så ministeren og Radikale og SF og Enhedslisten, når finansloven er på plads, kommer og siger, at nu er de blevet enige om at udbetale de 2 ugers feriepenge? Ligger det i forhandlingerne om finansloven? For hvis der kommer et udspil i forbindelse med finansloven om, at man er blevet enige om at udbetale de her 2 ugers feriepenge, så tror jeg da nok, at der er nogle af de andre partier, der måske ikke kom med, der vil føle sig snydt.

Ordføreren.

Jeg er beskæftigelsesordfører og ikke finansordfører, så jeg sidder ikke med i de forhandlinger og kan derfor ikke svare på det spørgsmål.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Tak for det. Nu hører vi jo Liberal Alliance stå og sige: Hvorfor ikke vedtage det her beslutningsforslag, for forhandlinger behøver vi ikke have? Kan den radikale ordfører bekræfte, at da Liberal Alliance var i regering før valget, besluttede man altså tingene i forhandlinger og ikke i form af beslutningsforslag?

Ordføreren.

Også uden at jeg selv sad i Folketinget, kan jeg sige: Ja, det kan jeg bekræfte.

Så siger vi tak til ordføreren.

Jeg skal bare lige gøre den bemærkning, at ifølge Folketingets forretningsorden kan man kun få én kort bemærkning pr. ordfører. Det er godt.

Vi går videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Ganske som forslagsstillerne synes SF også, at de sidste 2 uger skal udbetales. Det er en god, det er en billig, det er en effektiv måde at få sat gang i økonomien på. Derfor er vi også svært glade for, at det indgår i de forhandlinger, som SF deltager i sammen med regeringen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er Enhedslistens ordfører, fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Der er jo ingen grænser for, hvor meget historieforfalskning man kan lave i forbindelse med det her. Enhedslisten var faktisk det eneste parti, der tilbage i 2018 stemte mod, at feriepengene skulle indefryses. Det er lønmodtagernes penge, og de skal ud, hvor de hører hjemme: i lønmodtagernes lomme. Så jeg er meget glad for, at hr. Hans Andersen nu siger – og flere gange har sagt – »borgernes egne penge«. Det gjorde hans parti altså ikke i 2018. Der var der helt andre prioriteringer, der lå for dagen, så skal vi ikke lige falde ned på jorden her.

Nå, men jeg er også pragmatiker, og med den ordning, der er blevet vedtaget ved udbetalingen af de 3 første uger, er der opstået et kodylt rod. De fleste har fået et upræcist beløb udbetalt, mange har fået modregnet forskellige ydelser, uberettiget, og så sent som i dag har jeg da fået en henvendelse om en enlig mor, som var i arbejde, men som har fået modregnet i sin boligsikring og sådan nogle ting. Der skal simpelt hen ryddes op, og det er den pragmatiske grund til, at den udbetaling ikke kan ske her og nu eller hurtigst muligt, som der står i beslutningsforslaget, men at det kan ske, når vi er kommet forbi nytår.

Alle de rodede ting har ministeriet skudt til hjørne ved at henvise til, at det må reguleres ved udbetalingen af de to sidste uger – så vidt så godt. Min opfordring til ministeren – og lidt i tråd med et godt råd fra hr. Bent Bøgsted – er derfor, at man så hurtigt som muligt indkalder til forhandling med de involverede partier med henblik på dels at aftale en tidsplan – det er grunden til, at jeg siger, man skal mødes – dels betingelserne, så vi ikke får de samme helt forkerte resultater af det, der foregår i forhold til udbetalingen af de sidste 2 uger.

For at være sikker på det – og I har sikkert opdaget, at jeg som en blodhund har forfulgt de der modregningsskandaler, der har været – vil jeg sige: Der skal ryddes op, det skal ordnes, det skal tilbagebetales og alt det, der skal til, og så med den absolut vigtige tilføjelse: Med den fornødne vejledning af de myndigheder, der skal udføre arbejdet. Det er den afgørende grund til, at det kommer til at tage sin tid. Det er den afgørende grund til, at det er meget klogt, at der foregår en forhandling eller et møde, eller hvad vi skal kalde det, i kredsen af partier, som vedtog udbetalingen af de 3 første.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning, og det er fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig i, at det, der er sket med modregningen, ikke er godt, for der blev lovet højt og helligt, at der ikke skulle ske modregning ved udbetaling af feriepenge. Men mener ordføreren ikke, at det med de erfaringer, man har gjort sig i forhold til de 3 uger, burde være ligetil for embedsmændene og regnedrengene ovre i ministeriet at sige: Nu har vi så meget styr på, hvordan det skal foregå, at vi kan sende den rigtige vejledning ud, og så kan den fejl, der blev begået med den første udbetaling, blive rettet op ved de andre to udbetalinger? Der er vel ikke så meget at forhandle om i den forbindelse. Man burde vel have nogle erfaringer, så man kunne rette op på de fejl, der er sket.

Ordføreren.

Det føler jeg mig faktisk ikke tryg ved, for jeg har da konstateret, at man har ladet en fjerdedel af samtlige lønmodtagere blive modregnet, fordi deres feriepengeudbetalinger er foregået på en anden måde, end den er for de resterende tre fjerdedele. Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, og derfor er vi nødt til at snakke om det. Det skal simpelt hen rettes i forbindelse med det her.

Hr. Bent Bøgsted.

De første 3 uger – jeg var ikke med til de forhandlinger, og det var fru Jette Gottlieb måske eller måske ikke; det skal jeg ikke kunne sige – forhandlede man vel også og snakkede om de timelønnedes penge, altså dem, der er betalt skat af, og som også er kommet ind på en feriekonto. Der var man vel opmærksom på, at der var nogle, der havde betalt skat af dem, for det er dem, fru Jette Gottlieb nu taler om.

Ordføreren.

Det er lige præcis det, der er problemet, nemlig at det er nævnt i en bemærkning, at der vil være det problem, og at det nok omfatter et eller andet antal af de pågældende, men der er jo ikke lavet en løsning på problemet. Tværtimod er der sket det modsatte, for det blev jo sådan ved aftalens indgåelse, at man lavede en pressemeddelelse, hvor der klokkeklart stod, at man ikke skulle modregnes.

Så nej, der er ikke kommet nogen løsning, og derfor er det nødvendigt, at man samles til i hvert fald ét møde, og det er det råd, jeg vil give til ministeren, altså at han indkalder de involverede partier til i hvert fald ét møde, og at man så finder ud af, hvordan man sikrer, at skandalen ikke gentager sig.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak, formand. Nye Borgerlige og Liberal Alliance foreslår her, at de sidste 2 uger af de indefrosne feriepenge skal udbetales. Vi Konservative ønsker også, at de sidste 2 ugers feriepenge skal udbetales snarest.

Tidligere på året indgik vi en aftale om genopretning af dansk økonomi, som bl.a. indebar, at de første 3 ud af 5 ugers indefrosne feriepenge skulle udbetales. Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis det alene stod til Det Konservative Folkeparti, var alle 5 ugers feriepenge blevet udbetalt for længst, for der er og har selvfølgelig været et massivt behov for at få stimuleret vores økonomi. Det har feriepengene kunnet bidrage til, og vi har allerede set, at mange danskere har benyttet sig af muligheden. Man skal jo i den forbindelse også huske på, at det er penge, folk selv har tjent.

Aftalen om genopretningen af dansk økonomi er ikke helt perfekt, men det er trods alt bedre end ingenting, for vi skal minde os selv om alternativet. Alternativet kunne have været, at hvis ikke vi havde fået flertal for aftalen, ville der måske slet ikke være blevet betalt nogen feriepenge overhovedet. Så vi arbejder fortsat for, at alle feriepengene skal udbetales.

Jeg har forstået, at der bliver snakket en del i Finansministeriet om genopretningspakker og også om feriepengene, og vi afventer, at der sker noget der. Så hvis ikke der bliver lavet en aftale, inden vi skal stemme om det her beslutningsforslag, så stemmer vi for beslutningsforslaget. Men jeg håber da, at vi får en aftale, inden vi når til afstemningen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne takke for modtagelsen af beslutningsforslaget. Det er et beslutningsforslag, som i forhold til de tilkendegivelser, som de forskellige partier har ytret vedrørende feriepengene, jo burde kunne gå lige igennem. Der er et bredt flertal, måske lige med undtagelse af de to medlemmer fra Socialdemokratiet, som måske ikke er helt enige om, at de her feriepenge skal udbetales, eller hvornår – det har vi ikke hørt fra dem. Men ellers har vi stort set hørt fra alle andre partier, som synes, at de her feriepenge skal udbetales. Så er det rigtigt, at der er nogle teknikaliteter omkring, hvordan det skal gøres, og dem er vi selvfølgelig fuldstændig åbne for hos forslagsstillerne og i Nye Borgerlige. Selvfølgelig skal det være teknisk muligt.

Jeg synes faktisk også, at jeg i den anledning vil rose Enhedslisten for at blive ved med at rejse de her spørgsmål om den her modregning, som sker. Nu sad jeg personligt med til de forhandlinger, der var, helt tilbage til de første forhandlinger om feriepengene og de 3 uger, og der var et klart politisk ønske om, at der ikke skulle ske en modregning i det – et klart politisk ønske! Og det har man selvfølgelig en forventning om at der bliver levet op til.

Så har vi så siddet og forhandlet så sent som den 27. oktober, hvor feriepengene også indgik, og hvor der stadig væk var et flertal i Folketinget for at udbetale de sidste feriepenge. Det blev så ikke en del af en aftale den 27. oktober, men der står i den aftale, at inden udgangen af november skal partierne, som er i aftalekredsen for den aftale fra den 27. oktober, indkaldes. Måske er det sket, og måske er det ikke sket; vi var ikke med i den aftale. Men vi håber da, at folk vil besinde sig og så spørge: Hvorfor skal vi have en drøftelse, hvis der er et flertal af Folketingets partier, der er enige om, at pengene skal udbetales, så snart det er teknisk muligt? Det er borgernes penge, og de skal tilbage til borgerne.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Kun lige en lille detalje: Jeg kan høre på hr. Lars Boje Mathiesen, at den her udfordring, der har været, omkring modregning i overførselsindkomster i nogle situationer, ligger Nye Borgerlige meget på sinde. Jeg kunne forstå, at det betød meget for Nye Borgerlige. Kan hr. Lars Boje Mathiesen bekræfte, at ordføreren ikke har deltaget i et eneste af de møder eller samråd, der har været, om spørgsmålet?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg sagtens, for det har jeg ikke. Men derfor kan vi sagtens rose Enhedslisten for at kæmpe for det. Vi er fuldstændig enige i den kamp. Og vi har også en forventning om, at de aftaler bliver overholdt, og at de aftaler, der bliver indgået med en regering, også bliver overholdt.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg skal bare lige forstå det. Det, der åbenbart er hjerteblod for hr. Lars Boje Mathiesen og Nye Borgerlige, er ikke så meget hjerteblod, at man deltager i et eneste af de møder, vi har haft om sagen, overhovedet.

Ordføreren.

Næh, for vi mener sådan set ikke, at der er noget at diskutere – for hvorfor skulle man diskutere? En regering skal leve op til den aftale, som den har indgået, og jeg har da en forventning om, at de partier, der har indgået den aftale, så sikrer det. Vi er ikke med i den aftale, så vi har ikke adgang til at komme ind og forhandle videre i forhold til den aftale. Det ville vi gerne have kunnet, men vi er desværre ikke med i den.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Tak for det. Og tak for forhandlingen i Folketinget her i dag. Det er jo i det hele taget lidt mærkeligt, at vi sådan skal diskutere i Folketinget, om folk må få deres egne penge, deres egne opsparede feriepenge, tvungen opsparing endda, og om, hvornår de i så fald må få dem. Det er jo sådan den ånd, som hele feriepengesystemet generelt virker i. Altså, det er meget bureaukratisk, det er meget formynderisk, og det er – vores feriepengesystem i det hele taget – set med vores øjne meget unødvendigt; man behandler voksne, myndige borgere, som om de – i gåseøjne – lidt er nogle børn. Det bryder vi os ikke om; det er en velkendt holdning, men jeg synes da, at den skulle flages alligevel.

I dag skal vi så diskutere, om man må få de sidste 2 uger ud af de 5 ugers indefrosne feriepenge. Jeg synes, det er mærkeligt, at det er noget, vi skal diskutere her, for det er borgernes egne penge, og det er sådan set det meget, meget simple, men stærke argument for, at de skal udbetales. Og, jo, så vil det nok også have en gavnlig virkning på økonomien, men der er ingen grund til at bilde sig selv eller hinanden ind herinde, at det er en eller anden mirakelkur, vi laver, når vi udbetaler de sidste par ugers feriepenge.

Jeg vil gerne takke alle de gode blå partier fra Venstre, DF, Nye Borgerlige til Konservative for opbakningen til forslaget om at få udbetalt de sidste par ugers indefrosne feriepenge. Og man kunne på sin vis også takke resten af Folketinget for at bakke op om, at det skal gøres – men det skal bare ikke ske nu. Selv ministeren og regeringen siger, at det egentlig godt kan være, at det er en god idé at få udbetalt de sidste 2 ugers indefrosne feriepenge, men det vil den helst beslutte i nogle forhandlinger. Vi skal simpelt hen forhandle om noget, som vi tilsyneladende alle sammen er enige om herinde skal ske – det skal vi forhandle om i stedet for bare at stemme det her beslutningsforslag igennem, så borgerne ved, at pengene kommer ud, så snart det er teknisk muligt.

En ting er, at regeringen har det sådan – det kan jeg på sin vis godt forstå; man vil gerne selv stå forrest i rækken, når pengene skal udbetales – men at SF og Radikale ikke bare gør deres indflydelse gældende nu, har jeg lidt svært ved at forstå. Radikales ordfører siger, og jeg citerer det ordret nu, at Radikale står på samme side som forslagsstillerne . Altså, Radikale ønsker, at det her beslutningsforslag om at få udbetalt de sidste ugers indefrosne feriepenge skal blive til virkelighed, men man vælger ikke at gøre sin indflydelse gældende. Man vælger at tage til nogle forhandlinger og løbe den risiko, at det er noget andet, der kommer igennem, altså at det måske kun er 1 uge, eller at pengene slet ikke bliver udbetalt lige nu. Man kunne få sin politik igennem ved bare at stemme for, men man vælger at tage nogle forhandlinger i stedet for og risikere, at man ikke får sin politik igennem. Det virker som noget mærkeligt christiansborgfnidder.

Jeg kunne forstå det, hvis det var sådan, at man var 100 pct. sikker på, at regeringen og et flertal i Folketinget selvfølgelig vil sikre, at feriepengene bliver udbetalt. Det er jeg ikke så sikker på. Altså, regeringen skulle jo trækkes til truget i sin tid; den skulle presses til at udbetale nogle feriepenge – og det er da rigtigt, at regeringen skulle det. Det var ikke noget, regeringen var glad for til at starte med, for der var alle mulige årsager til, at det ikke kunne lade sig gøre, og så kunne det lige pludselig godt lade sig gøre, men det skulle kun være 3 ud af 5 uger. Altså, det er næsten sådan lidt smålighed, at man kun vil udbetale 3 ud af 5 uger, og det skal i øvrigt være til topskattesats. Den smålighed kan jeg da godt være lidt bekymret for gør, at Radikale Venstre ikke får deres politik igennem, som de kunne få igennem ved at stemme beslutningsforslaget igennem.

Nå, men for at slutte af på en positiv note – det er jo fredag: Tak til blå blok for opbakningen, og tak for en fin drøftelse i dag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Nu hører vi jo i den bedste retoriske stil, at man, hvis man bestemmer over folks penge, behandler dem som børn – og jeg ved ikke, hvordan ordføreren ellers rullede sig ud. Så vil jeg bare spørge, om ordføreren fra Liberal Alliance kan bekræfte, at ved sidste valg, da Liberal Alliance var i regering, sad også Liberal Alliance og forhandlede om ferieloven og var rent faktisk med til at aftale at fastfryse de her midler. Og vil det sige, at Liberal Alliance ifølge ordførerens egne ord altså behandlede de her mennesker som børn, dengang de var i regering?

Ordføreren.

Jeg står til fulde ved – til fulde ved – at Liberal Alliance har været med til de ændringer af feriepengesystemet, som samlet set gjorde det mindre formynderisk, samlet set gjorde det mindre bureaukratisk, men som stadig væk grundlæggende fastholdt et urimeligt system, som bl.a. er symboliseret ved de her 5 ugers tvungen opsparing, hvor man skal komme og bede politikerne om lov til at få dem udbetalt. Blev tingene trukket i den rigtige retning med den reform, der var i sidste valgperiode? Ja, det gjorde de. Havde det set væsentlig anderledes ud, hvis Liberal Alliance havde mere end de famøse 13 mandater, vi havde på det tidspunkt? Ja, det havde det helt bestemt. Men jeg kan jo ikke løbe fra, at Liberal Alliance, inden jeg blev formand, stemte for en aftale, der trak tingene i den rigtige retning, men som stadig væk indeholder en masse formynderi, hvor man i for høj grad behandler danske lønmodtagere som børn – i gåseøjne.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Så vi har simpelt hen en formand for Liberal Alliance, som står her og siger, at den tidligere formand for Liberal Alliance behandlede mennesker som børn. Er det virkelig det, jeg hører?

Ordføreren.

Nej, jeg tror, at folk, der lytter til debatten, udmærket forstår nuancerne i det her. Men jeg kan godt forstå fristelsen. Altså, jeg er jo selv en mand, der godt kan lide at sætte tingene på spidsen og drille lidt, så det vil jeg da egentlig gerne anerkende. Jeg kan jo godt lide drillerierne, så når de går den anden vej, end at de bliver afsendt fra min side af, tager jeg gladelig imod dem.

Fru Jette Gottlieb.

Nu er jeg også fristet, og jeg er fristet til at spørge, om ordføreren måske er klar over, at dengang lovforslaget om en ændret ferieordning blev fremsat i 2018, lykkedes det faktisk Enhedslisten at få delt lovforslaget op. Så der er ikke noget, der hedder samlet set. Der var en fuldstændig isoleret, selvstændig afstemning om, hvorvidt feriepengene skulle indefryses, og jeg behøver ikke at repetere argumenterne for, at det skulle de.

Det, der sker nu, er, at alle nu siger med stor hyklerisk indsigt, at det er urimeligt, for de skal da ligge i borgernes lommer. Men det var nogle helt andre hensyn, der var dengang. Der var hensynet nemlig, at dem skulle arbejdsgiverne søreme have lov til at spekulere med i de næste 60 år, indtil folk gik på pension. Det er det, der er blevet lavet om, ved at der er blevet lavet en statslig låneordning, så man kan udbetale dem nu. Det er så det, vi arbejder videre ud fra. Men det var ikke en »samlet set«-løsning, der blev lavet; det var et enigt Folketing, bortset fra Enhedslisten, der stemte for, at de her feriepenge skulle indefryses.

Ordføreren.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad spørgsmålet var, men hvis spørgsmålet var, hvorvidt jeg var klar over, at der var en delt afstemning til den afstemning, der var, inden jeg selv blev valgt til Folketinget, så er svaret nej, det vidste jeg ikke. Så det er en ny oplysning.

Hvis jeg skal finde noget at rose Enhedslisten for i generelle termer, er det jo, at det er et parti, som ofte langt hen ad vejen er sådan relativt principfast og konsekvent og gør det, de også siger – i hvert fald når det kommer til de fleste ting i det daglige christiansborgarbejde. Når det kommer til regeringens lovbrud, er man ikke så konsekvent, i forhold til hvilke konsekvenser det skal have, så derfor klinger det lidt hult. Men jeg synes da, at ordførerens fortælling om, hvordan man kæmpede for feriepengene, var et glimrende eksempel på det første.

Fru Jette Gottlieb frafalder. Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, og tak for et godt beslutningsforslag. Det, som der er blevet spurgt om her, også i forhold til den tidligere regering, er det med indefrysningen af feriepengene. Er ordføreren ikke enig med mig i, at på det tidspunkt så verden anderledes ud? Der var ikke nogen, hverken i den daværende regering, eller for den sags skyld den nuværende regering, som også er med i aftalen om indefrosne feriepenge, der kunne se, at staten kunne låne pengene og så udbetale dem. Dengang skulle man hente dem fra arbejdsgivere – og det havde noget med økonomi at gøre; det har det altid, når det er i den forbindelse – og derfor kunne man ikke hente dem sådan uden videre. Man så har tingene forandret sig; vi har fået coronakrisen. Tingene forandrer sig, og lige pludselig kan staten låne penge; de bliver nærmest betalt for at låne penge med de her negative renter, der er. Verden ser lige pludselig anderledes ud, og så er der basis for at få feriepengene udbetalt, i stedet for at de skal stå og være indefrosset, til når man engang bliver pensioneret.

Ordføreren.

Det er en fuldstændig korrekt historiegengivelse, at der er nogle ting, der har ændret sig. Jeg tror måske, at det var Nye Borgerlige, der var først til at komme med den idé om, at man kunne finansiere det gennem statslig låntagning, så det ikke ramte virksomhedernes likviditet. Jeg tror, det var Nye Borgerlige, og Nye Borgerlige sad slet ikke i Folketinget i sidste valgperiode. Så det er jo godt, at de er kommet ind – jeg ved ikke, om det generelt er noget at glæde sig over. Men det er jo en glimrende ting. Og det er en korrekt historisk gengivelse, i hvert fald efter min viden.

Det, som også er relevant at holde fast i, er, hvorfor i alverden vi overhovedet er endt i en situation, hvor der er indefrosset 5 uger af danskernes feriepenge. Det er, fordi man nidkært fastholder – politisk, ved lov, ved tvang, ved magt – at danskerne skal tvinges til at spare op til deres egen ferie, i stedet for at sige: I er voksne mennesker; det kan I godt selv. Og så er vi lidt tilbage til der, hvor jeg i hvert fald startede, nemlig at det synes jeg er noget mærkeligt formynderi. Og det hører egentlig også med til historiegengivelsen.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen vi skal ikke stå og skændes om, hvem der kom først. Men jeg ved, at jeg har stået på talerstolen og sagt, at regeringen kunne lægge ud, og det tror jeg også Lars Boje Mathiesen har sagt. Hvem der kom først, tror jeg ikke vi behøver skændes om. Det korte af det lange er, at muligheden var, at staten lige pludselig kunne lægge for dem og så hente dem ind, når de kom ind, og så blev det hele lidt nemmere, og derfor er der basis for at udbetale dem. Det var der ikke under den tidligere regering – der var i hvert fald ikke nogen, der havde tænkt så langt – men det er der nu, og fred være med det. Nu får vi dem udbetalt, og det er kun dejligt. Og vi får også de andre udbetalt her til foråret.

Ordføreren.

Hvis jeg skal lege spåkone, tror jeg da også, at pengene bliver udbetalt på et eller andet tidspunkt, når det passer regeringen og støttepartierne finder sig i det.

Så er det fru Samira Nawa.

Tak. Ordføreren brugte jo måske halvdelen af sin taletid på at fortælle lidt om Radikale Venstre og vores position og om, at vores indflydelse åbenbart ikke gør sig gældende. Jeg synes jo nok, at vores indflydelse gør sig gældende i alle mulige sammenhænge og måske endda også mere, end Liberal Alliance gjorde sin indflydelse gældende, mens de sad i regering.

Men under alle omstændigheder får jeg bare lige lyst til at sige, at det her beslutningsforslag jo ikke er radikal politik, for så havde vi selv fremsat det eller været medforslagsstillere på det. Det, som jeg forsøger at omfavne oppe fra talerstolen, er, at vi sådan set også ønsker, at de sidste 2 uger skal udbetales, men der står jo også noget omkring tidspunktet i beslutningsforslaget, og den del af det er vi sådan set ikke nødvendigvis enige i. Det var sådan set bare en kommentar.

Ordføreren.

Så kunne man jo bare stille et ændringsforslag. Altså, Radikale Venstre kan jo få det, mere eller mindre som de vil have det. Det ændringsforslag, som Radikale Venstre stiller til det her beslutningsforslag, tror jeg hele blå blok stemmer for, og så er feriepengene udbetalt.

Det er måske mig, der er uerfaren eller skræmt af sporene fra regeringstiden; jeg ved det ikke, men jeg tænker da, at det ville være rart, hvis man kunne få sin politik igennem ved bare at stille et ændringsforslag og stemme det igennem i stedet for at vente på, at regeringen måske indkalder til nogle forhandlinger, og så håbe på, at de ikke er lige så tilbageholdende med pengene, som de var sidst. Så det stiller jeg mig lidt uforstående over for og italesætter.

Så er det fru Samira Nawa.

Man kan stille ændringsforslag, eller man kan gå til forhandlinger og brede forhandlingerne ud og få sin vilje igennem på forskellige måder. Det er sådan, vi går til politik i Radikale Venstre.

Ordføreren.

Det er jo en smal sag at få udbetalt de sidste indefrosne feriepenge. Det synes jeg bare vi så skal glæde os over. Vi venter spændt.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var, fordi den radikale ordfører sagde, at de havde mere indflydelse, end Liberal Alliance og Nye Borgerlige har, og det vil jeg bare give dem fuldstændig ret i. Lige nu holder man jo hånden under en regering, som bryder loven. Så det vil jeg give dem fuldstændig ret i. Man har langt større indflydelse og langt større magt, og det kan man jo så vælge at bruge på den rigtige måde eller på den forkerte måde. Det er jo fuldstændig op til Radikale Venstre.

Så vil jeg da også godt lige sige i forhold til det med historieskrivningen, at det er korrekt; jeg ved det, fordi det var mig selv – og det kan man måske også tage æren for – som udtænkte det med, at vi kunne udbetale dem via kortsigtede statsobligationer. Så det er jeg da glad for. Jeg tror, at når jeg en dag kan skrive historiebøger om min tid herinde, vil det være en af de ting, jeg vil være rigtig, rigtig glad for at jeg faktisk kom i tanke om.

Ordføreren.

Med al respekt for hr. Lars Boje Mathiesen tror jeg ikke, at det var et spørgsmål til mig. Men det var vist noget, hr. Lars Boje Mathiesen havde brug for at sige højt, og det er jo fair nok.

Hr. Lars Boje Mathiesen frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.