Retsudvalget 2020-21
B 7
Offentligt
2314727_0001.png
Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 4. december 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 15)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Kan ministeren redegøre for, om rituel omskæring af umyndige drengebørn
falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet indhentet
svarbidrag fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Justitsministeriet kan generelt oplyse, at grundlovens § 67, der
beskytter religionsfriheden, har følgende ordlyd:
Ӥ
67.
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres
eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.”
Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om den
efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den
individuelle adgang til gudsdyrkelse, jf. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954), s. 632, Henrik
Zahle, Menneskerettigheder,
Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408.
Anvendelsesområdet for § 67 er som nævnt ”gudsdyrkelsen”, og
bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle
kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.
bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen
(1980), side 754, og Jens Peter Christensen, a.st., side 407.
Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om også handlinger,
som ikke vedrører selve gudsdyrkelsen, men som har et vist religiøst
præg, er omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 67. Poul Andersen
antager, at en virksomhed kan være omfattet, hvis den er nært knyttet
til gudsdyrkelsen, jf. a.st., side 633. Som eksempel herpå nævnes
opførelse af kirker, ansættelse af præster og oprettelse af
præsteskoler. Alf Ross antager derimod, at foreninger til opførelse af
kirker, uddannelse af præster og missionærer falder uden for
beskyttelsen efter grundlovens § 67, fordi disse foreningers øjemed
ikke er gudsdyrkelse, jf. a.st., side 754.
Det kan ikke afvises, at omskæring af drengebørn, der er religiøst
begrundet, kan have en så nær sammenhæng med den egentlige
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Dokument nr.: 158339/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 22. december 2017
B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-20 fra Lisbet Christoffersen, professor, Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Erhverv, vedrørende debatindlæg i Kristeligt Dagblad om udvalgets behandling af beslutningsforslaget, til justitsministeren
2314727_0002.png
gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at ”dyrke Gud på den
måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, 1.
led.
Grundlovens § 67, 2. led, indeholder den begrænsning for
religionsfriheden, at den ikke beskytter gudsdyrkelse, som strider mod
sædeligheden eller den offentlige orden. Det antages i den forbindelse,
at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de
grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige
orden, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter
Germer (1973), side 374. ”
Jeg kan i det hele henholde mig til Justitsministeriets svar.
Dokument nr.: 158339/17
Side 2
Mette Bock
/ Christian Stigel
fuldmægtig