B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om kommentar til intern henvendelse af 8/10-20 fra Michael Winterdahl, hjerneforsker, Aarhus Universitet, vedrørende psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
B 7
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. januar 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2020-0040-0090

1753154

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om indførelse af en 18-årsmindstealder for omskæring af

raske børn (B 7), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 9. december 2020.

Nick Hækkerup

Ragna Carl Thrane Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om kommentar til intern henvendelse af 8/10-20 fra Michael Winterdahl, hjerneforsker, Aarhus Universitet, vedrørende psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indfø-

relse af en 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (B 7) fra

Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/10-20 fra Mi-

chael Winterdahl, hjerneforsker, Aarhus Universitet, vedrø-

rende psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, jf. B 7 -

bilag 12 (intern)?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Sundheds- og Ældreministeriet, som har oplyst følgende:

”Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen ind-

hentet et bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser

følgende:

”Artiklen beskriver en mulig sammenhæng mellem

tidlig drengeomskæring og en række personligheds-

træk og socio-affektive karakteristika.

Styrelsen har med anvendelse af sagkyndige gen-

nemgået artiklen, og vurderer samlet set, at det ud

fra artiklen ikke kan konkluderes, at omskæring har

senfølger i forhold til tilknytning og andre psykolo-

giske parametre. Denne konklusion baseres på føl-

gende forhold:



Teorien er at en tidlig traumatisk påvirkning

af barnet, og deraf også det endnu ikke

færdigudviklede nervesystem, medfører en

permanent skade på nervesystemet. Dette

kan efter styrelsens vurdering ikke

udelukkes. Generelt er kroppen dog i stand

til at håndtere kortvarige stresssituationer

uden varige mén. Ikke mindst hvis de følges

op af en tryg barndom. Der argumenteres i

artiklen for rationalet, men det er

vurderingen, at der er en række usikkerheder

forbundet hermed.

Selve forsøgsdesignet – der kan ikke tales

om kausaliteter (årsagssammenhæng). Det

vil sige, at der kan være andre årsager

(confoundere), der har betydning for

resultatet. I den sammenhæng bemærkes, at

man undersøger personer som i gennemsnit

er 35 år gamle og grupperer dem efter, om



de er omskåret indenfor 1 uge efter fødslen.

Altså en hændelse som skete eller ikke skete

for ca. 35 år siden. Der er uden tvivl særlige

karakteristika ved de familier, som lader

deres børn omskære, fx religion, etnicitet,

social status, opdragelsesformer og meget

mere som har betydning for tilknytning og

seksualitet som voksen. Alle disse

faktorer/confoundere skal være ens eller

justeres statistisk, for at man kan udtale, at

omskæring har en betydning for de

undersøgte parametre.



Rekruttering af deltagere til studiet:

Personerne er rekrutteret fra et websted,

hvor man kan tjene penge på at udføre

”manuelt arbejde” på internettet, fx at svare

på surveys som dette. Personerne er aflønnet

for deltagelse, og deres identitet er ikke

registreret på anden vis, hvilket betyder, at

samme person kan oprette flere profiler og

besvare survey flere gange. Det svækker

kvaliteten af besvarelserne. Samtidig er der

ingen garanti for, at cases (omskårede)

faktisk er omskårede, hvilket også er

problematisk.

Artiklen er publiceret i et mindre anerkendt

tidsskrift.



I forhold til det aktuelt foreliggende studie konstate-

rer styrelsen videre, at artiklens forfattere ikke skel-

ner mellem omskæringer udført på medicinsk indi-

kation eller religiøs/kulturel indikation. Artiklen an-

tager, at omskæring er et pinefuldt indgreb. Gennem

de sidste 20-30 år er der sket en markant udvikling i

forhold til teknikker til bedøvelse af spædbørn, og

styrelsen gør klart såvel i notatet om ikke-terapeu-

tisk omskæring som i vejledningen om ikke-terape-

utisk omskæring, at der ved ikke-terapeutisk om-

skæring skal sikres tilstrækkelig smertedækning før,

under og efter indgrebet.

Videre henviser styrelsen til notat om ikke-terapeu-

tisk omskæring og høringsnotatet fra februar 2020,

hvor det præciseres, at en del af den forskning og

viden, der foreligger omkring utilstrækkelig smerte-

dæknings betydning for udvikling af fx angst og de-

pression er af generel teoretisk karakter. De under-

søgelser, der foreligger omkring langtidseffekter

ved smerteoplevelse er sket på børn, der har været

udsat for smertepåvirkning over længere tid, fx ved

indlæggelse på neonatal afdelinger.

Styrelsen finder derfor, at man skal være forsigtig

med at overføre resultater om udvikling af negative

langtidseffekter af utilstrækkelig smertedækning til

mindre og kortvarige indgreb, som eksempelvis om-

skæring. Der er brug for mere viden om betydnin-

gen af tidlig og kortvarig smertepåvirkning for at

kunne udtale sig nærmere om dette i relation til om-

skæring.

Styrelsen konkluderer i notatet, at der kan gives til-

strækkelig og sikker smertedækning af drenge ved

omskæring, og det fremgår af vejledningen, at læ-

gen skal sikre, at barnet modtager tilstrækkelig

smertedækning. Risikoen for udvikling af negative

langtidseffekter af utilstrækkelig smertedækning

bør således være elimineret ved omskæring i dag.

Samlet vurderer styrelsen, at det på baggrund af den

foreliggende artikel og viden ikke kan konkluderes,

at ikke-terapeutisk omskæring medfører negative

langtidskonsekvenser, som anført i artiklen. Det

kræver fortsat betydelig forskning at afdække, hvor-

vidt ikke-terapeutisk omskæring kan have negative

langtidskonsekvenser, og hvorvidt det kan kobles

sammen med utilstrækkelig smertedækning.”

Sundheds- og Ældreministeriet kan henholde sig til styrelsens

bidrag.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden vedlagt følgende

dokumenter til brug for udlevering til Folketingets Retsudvalg i

forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet:



Styrelsen for Patientsikkerheds notat om

ikke-terapeu-

tisk omskæring af drenge”