Retsudvalget 2020-21
B 7
Offentligt
2318000_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. januar 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2020-0040-0090
1753154
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om indførelse af en 18-årsmindstealder for omskæring af
raske børn (B 7), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 9. december 2020.
Nick Hækkerup
/
Ragna Carl Thrane Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om kommentar til intern henvendelse af 8/10-20 fra Michael Winterdahl, hjerneforsker, Aarhus Universitet, vedrørende psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indfø-
relse af en 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (B 7) fra
Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/10-20 fra Mi-
chael Winterdahl, hjerneforsker, Aarhus Universitet, vedrø-
rende psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, jf. B 7 -
bilag 12 (intern)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Sundheds- og Ældreministeriet, som har oplyst følgende:
”Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen ind-
hentet et bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser
følgende:
”Artiklen beskriver en mulig sammenhæng mellem
tidlig drengeomskæring og en række personligheds-
træk og socio-affektive karakteristika.
Styrelsen har med anvendelse af sagkyndige gen-
nemgået artiklen, og vurderer samlet set, at det ud
fra artiklen ikke kan konkluderes, at omskæring har
senfølger i forhold til tilknytning og andre psykolo-
giske parametre. Denne konklusion baseres på føl-
gende forhold:
Teorien er at en tidlig traumatisk påvirkning
af barnet, og deraf også det endnu ikke
færdigudviklede nervesystem, medfører en
permanent skade på nervesystemet. Dette
kan efter styrelsens vurdering ikke
udelukkes. Generelt er kroppen dog i stand
til at håndtere kortvarige stresssituationer
uden varige mén. Ikke mindst hvis de følges
op af en tryg barndom. Der argumenteres i
artiklen for rationalet, men det er
vurderingen, at der er en række usikkerheder
forbundet hermed.
Selve forsøgsdesignet – der kan ikke tales
om kausaliteter (årsagssammenhæng). Det
vil sige, at der kan være andre årsager
(confoundere), der har betydning for
resultatet. I den sammenhæng bemærkes, at
man undersøger personer som i gennemsnit
er 35 år gamle og grupperer dem efter, om
2
B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om kommentar til intern henvendelse af 8/10-20 fra Michael Winterdahl, hjerneforsker, Aarhus Universitet, vedrørende psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, til justitsministeren
de er omskåret indenfor 1 uge efter fødslen.
Altså en hændelse som skete eller ikke skete
for ca. 35 år siden. Der er uden tvivl særlige
karakteristika ved de familier, som lader
deres børn omskære, fx religion, etnicitet,
social status, opdragelsesformer og meget
mere som har betydning for tilknytning og
seksualitet som voksen. Alle disse
faktorer/confoundere skal være ens eller
justeres statistisk, for at man kan udtale, at
omskæring har en betydning for de
undersøgte parametre.
Rekruttering af deltagere til studiet:
Personerne er rekrutteret fra et websted,
hvor man kan tjene penge på at udføre
”manuelt arbejde” på internettet, fx at svare
på surveys som dette. Personerne er aflønnet
for deltagelse, og deres identitet er ikke
registreret på anden vis, hvilket betyder, at
samme person kan oprette flere profiler og
besvare survey flere gange. Det svækker
kvaliteten af besvarelserne. Samtidig er der
ingen garanti for, at cases (omskårede)
faktisk er omskårede, hvilket også er
problematisk.
Artiklen er publiceret i et mindre anerkendt
tidsskrift.
I forhold til det aktuelt foreliggende studie konstate-
rer styrelsen videre, at artiklens forfattere ikke skel-
ner mellem omskæringer udført på medicinsk indi-
kation eller religiøs/kulturel indikation. Artiklen an-
tager, at omskæring er et pinefuldt indgreb. Gennem
de sidste 20-30 år er der sket en markant udvikling i
forhold til teknikker til bedøvelse af spædbørn, og
styrelsen gør klart såvel i notatet om ikke-terapeu-
tisk omskæring som i vejledningen om ikke-terape-
utisk omskæring, at der ved ikke-terapeutisk om-
skæring skal sikres tilstrækkelig smertedækning før,
under og efter indgrebet.
Videre henviser styrelsen til notat om ikke-terapeu-
tisk omskæring og høringsnotatet fra februar 2020,
hvor det præciseres, at en del af den forskning og
viden, der foreligger omkring utilstrækkelig smerte-
dæknings betydning for udvikling af fx angst og de-
pression er af generel teoretisk karakter. De under-
søgelser, der foreligger omkring langtidseffekter
ved smerteoplevelse er sket på børn, der har været
3
B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om kommentar til intern henvendelse af 8/10-20 fra Michael Winterdahl, hjerneforsker, Aarhus Universitet, vedrørende psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, til justitsministeren
udsat for smertepåvirkning over længere tid, fx ved
indlæggelse på neonatal afdelinger.
Styrelsen finder derfor, at man skal være forsigtig
med at overføre resultater om udvikling af negative
langtidseffekter af utilstrækkelig smertedækning til
mindre og kortvarige indgreb, som eksempelvis om-
skæring. Der er brug for mere viden om betydnin-
gen af tidlig og kortvarig smertepåvirkning for at
kunne udtale sig nærmere om dette i relation til om-
skæring.
Styrelsen konkluderer i notatet, at der kan gives til-
strækkelig og sikker smertedækning af drenge ved
omskæring, og det fremgår af vejledningen, at læ-
gen skal sikre, at barnet modtager tilstrækkelig
smertedækning. Risikoen for udvikling af negative
langtidseffekter af utilstrækkelig smertedækning
bør således være elimineret ved omskæring i dag.
Samlet vurderer styrelsen, at det på baggrund af den
foreliggende artikel og viden ikke kan konkluderes,
at ikke-terapeutisk omskæring medfører negative
langtidskonsekvenser, som anført i artiklen. Det
kræver fortsat betydelig forskning at afdække, hvor-
vidt ikke-terapeutisk omskæring kan have negative
langtidskonsekvenser, og hvorvidt det kan kobles
sammen med utilstrækkelig smertedækning.”
Sundheds- og Ældreministeriet kan henholde sig til styrelsens
bidrag.
Sundheds- og Ældreministeriet har desuden vedlagt følgende
dokumenter til brug for udlevering til Folketingets Retsudvalg i
forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet:
Styrelsen for Patientsikkerheds notat om
ikke-terapeu-
tisk omskæring af drenge”
4