Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Koordineret med: STPS
Sagsnr.: 2015366
Dok. nr.: 1475062
Dato: 18-11-2020
NOTAT
Regler for delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed
Generelt om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at alle typer forbeholdt virksomhed, f.eks.
operative indgreb, som udgangspunkt kan delegeres til alle, dvs. også til ikke-
sundhedspersoner. Der er således ikke krav til en medhjælps uddannelse eller faglige
baggrund, men der stilles krav til blandt andet instruktion af medhjælpen.
Der er dog enkelte typer virksomhed, som ikke kan delegeres til en medhjælp.
Undtagelser til delegation fremgår af bekendtgørelsen nr. 1219 af 11. december 2009 om
autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Af bekendtgørelsen fremgår, at
følgende former for forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed ikke kan delegeres til en
medhjælp:
-
-
-
-
-
-
-
Udfærdigelse af erklæringer til offentligt brug
Udfærdigelse af recepter
Udfærdigelse af dødsattester
Ligsyn til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt
Kliniske undersøgelser af hjernefunktionen for at stille diagnosen hjernedød
Beslutninger om iværksættelse, efterprøvelse mv. af tvangsforanstaltninger
Kosmetisk behandling, medmindre dette er hjemlet i bekendtgørelse om kosme-
tisk behandling.
Delegation ved omskæring af drenge
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at omskæring er et operativt indgreb, hvilket
medfører, at indgrebet er forbeholdt læger, jf. autorisationslovens § 74, stk. 2.
Omskæring af drenge er ikke omfattet af ovennævnte liste over virksomhed, der ikke kan
delegeres til en medhjælp, og kan derfor lovligt uddelegeres. En læge kan således delegere
operationsindgrebet til en medhjælp, såfremt lægen ved delegationen udviser tilstrækkelig
omhu og samvittighedsfuldhed og såfremt medhjælpen er instrueret i at udføre indgrebet.
Det er den delegerende læges ansvar at sikre sig, at medhjælpen har de fornødne og
relevante kompetencer samt erfaring til de delegerede opgaver.
I forbindelse med anvendelse af medhjælp til omskæring, har styrelsen i sin vejledning nr.
9813 af 14. november 2020 om ikke-terapeutisk omskæring af drenge præciseret kravet
om, at der skal være en læge tilstede under indgrebet.
Kravet om tilstedeværelse skal ses som en skærpelse af kravet til omhu og
samvittighedsfuldhed, idet ikke-terapeutisk omskæring ikke sker som led i en behandling af
sygdom.