B 7 - 2020-21 - Bilag 22: Betænkning afgivet den 29. april 2021

Retsudvalget 2020-21
B 7 Bilag 22
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 7

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2021

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for

omskæring af raske børn

(borgerforslag)

[af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF),

Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),

Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)]

1. Ændringforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforsla‐

get. Inger Støjberg (UFG) har stillet ændringsforslag nr.

1, og Enhedlistens medlemmer af udvalget har stillet æn‐

dringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, KD, SIU, JF og Sikandar

Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til

forkastel‐

se.

Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (SF, EL, IA og Simon Emil

Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse

med det af Enhedslisten stillede ændringsfor‐

slag. Mindretallet vil stemme imod det af Inger Støjberg

(UFG) stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (KF) vil redegøre for sin

stilling ved beslutningsforslagets 2. behandling. Det bemær‐

kes, at folketingsgruppens medlemmer er fritstillet og derfor

kan forventes at stemme forskelligt.

tredje mindretal

i udvalget (DF) indstiller beslutnings‐

forslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (RV) indstiller beslutnings‐

forslaget til

forkastelse.

Mindretallet vil stemme imod de

stillede ændringsforslag. Det bemærkes, at folketingsgrup‐

pens medlemmer er fritstillet og derfor kan forventes at

stemme forskelligt.

femte mindretal

i udvalget (NB) indstiller beslutnings‐

forslaget til

vedtagelse uændret.

Det bemærkes, at folke‐

tingsgruppens medlemmer er fritstillet og derfor kan forven‐

tes at stemme forskelligt.

sjette mindretal

i udvalget (Inger Støjberg (UFG)) vil

ved 2. behandling af beslutningsforslaget stemme hverken

for eller imod beslutningsforslaget. Mindretallet vil stemme

for det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal

i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved af‐

stemninger i Folketingssalen.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin

havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐

get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget konstaterer,

at spørgsmålet om omskæring af drengebørn er komplekst

og indeholder en række værdimæssige elementer samt histo‐

riske, sundhedsmæssige og religiøse elementer og elementer

af betydning for udenrigs- og sikkerhedspolitik. S konstate‐

rer endvidere, at den lovgivning, som beslutningsforslaget

sigter mod at indføre, i praksis vil være et de facto-forbud

mod omskæring af drengebørn af ikkemedicinske årsager,

og at Danmark således ville være et af de første lande i ver‐

den til at indføre et sådant forbud. S noterer sig endvidere,

at et forbud mod omskæring, som det beslutningsforslaget

sigter mod at indføre, vil gøre det meget vanskeligt for

det jødiske mindretal at praktisere deres tro i Danmark. S

finder på den baggrund, at et forbud mod omskæring, som

det beslutningsforslaget sigter mod at indføre, ikke er den

rigtige løsning.

AX026343

B 7 - 2020-21 - Bilag 22: Betænkning afgivet den 29. april 2021

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at det er en

vanskelig og kompleks problemstilling. V er modstander

af omskæring, men samtidig modstander af et forbud mod

rituel omskæring af drengebørn. Grunden til, at V ikke kan

støtte nærværende beslutningsforslag, er, at det kan få store

udenrigspolitiske konsekvenser, hvis Danmark som det førs‐

te land i verden indfører et forbud mod rituel omskæring af

drengebørn. Der er derudover helbredsmæssige konsekven‐

ser forbundet ved at indføre en 18-årsaldersgrænse. Der

er ifølge lægevidenskaben netop forbundet større risici og

komplikationer med omskæring senere i livet end med om‐

skæring som barn. Det læner sig op ad Sundhedsstyrelsens

anbefalinger, som hverken tilråder eller fraråder rituel om‐

skæring af drengebørn. Der er derudover nogle religiøse

bekymringer, herunder at Det Jødiske Samfund, som er et

anerkendt trossamfund i Danmark, ikke nødvendigvis vil

kunne opretholde dets anerkendelse, hvis de vil fortsætte

med at opfordre deres medlemmer til at få foretaget religi‐

øs omskæring, skulle nærværende beslutningsforslag blive

vedtaget. Af disse grunde kan V ikke støtte beslutningsfor‐

slaget.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

bemærker, at den konservative folketingsgruppe er enig

om, at der er hensyn på begge sider, der vejer for eller

imod. Hensynene er blandt andet følgende: barnets ret til

egen krop, spørgsmålet om smertelindring, forældrenes ret

til at opdrage barnet inden for en bestemt tradition, hensynet

til historie, kultur og religion, herunder det jødiske mindre‐

tal i Danmark, samt verdens syn på Danmark, hvis vi går

enegang og indfører en aldersgrænse for omskæring af raske

drengebørn.

Den konservatives folketingsgruppe er fritstillet i denne

sag, og der er således gruppemedlemmer, der er for indførel‐

se af en aldersgrænse, og der er gruppemedlemmer, der er

imod en sådan aldersgrænse. Forholdet i folketingsgruppen

af ikkeclearede medlemmer er 5:2 imod et forbud.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

DF støtter en aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske

drenge. DF har aldrig tidligere været tilhænger af at omskæ‐

re drengebørn uden medicinsk indikation for indgrebet.

Når rituel omskæring alligevel har været tilladt i Dan‐

mark, skyldes det bl.a. det forhold, at omskæring af drenge‐

børn er et centralt ritual i jødedommen. Det er nu kommet

frem, at der dels er mange flere drengebørn end oprindelig

antaget, som har fået komplikationer efter omskæring – nog‐

le endda livstruende komplikationer. Derudover er det kom‐

met frem, at det ikke er muligt at lokalbedøve drengebørne‐

ne tilstrækkeligt i forbindelse med indgrebet. Det fremgår af

Styrelsen for Patientsikkerheds rapport om ikketerapeutisk

omskæring, 20. februar 2020, at: »Tilstrækkelig smertedæk‐

ning og bedøvelse er en forudsætning for gennemførelse af

omskæring. Litteraturen om metoder til bedøvelse og smer‐

tedækning er meget forskelligartet. Litteraturgennemgangen

viser, at flere metoder kan have smertelindrende effekt, men

at fuld smertelindring næppe er mulig at opnå hos alle,

med mindre der gives generel anæstesi. Generel anæstesi

er indgribende over for barnets fysiologi og forbundet med

en række risici, særlig hos børn under 1 år og nyfødte i

særdeleshed«. Samtidig kunne de faglige selskaber ikke stå

inde for styrelsens anbefalinger. På den baggrund mener DF,

at der er behov for at sikre drengebørnene selvbestemmelse

over egen krop, og at det bør ske ved indførelse af en alders‐

grænse på 18 år for omskæring af raske drenge.

I anerkendelse af, at der hidtil ikke har været begrænsnin‐

ger i adgangen til at omskære raske drengebørn, bakker DF

op om ændringsforslag nr. 1, der er stillet af Inger Støjberg

(UFG), fordi ændringsforslaget trods alt – hvis det vedtages

– betyder et skridt i den rigtige retning i relation til at ned‐

bringe antallet af omskæringer af raske drengebørn markant

og samtidig sikre, at de omskæringer, der sker, finder sted

på det tidspunkt i barnets liv, hvor der er mindst risiko for,

at indgrebet fører til komplikationer og senfølger. DF ønsker

ligesom stillerne af borgerforslaget en aldersgrænse på 18

år, men da et flertal i Folketinget formodentlig nedstemmer

borgerforslaget, ser DF ændringsforslaget fra Enhedslisten

om at lade Straffelovrådet se på sagen som et skridt i den

rigtige retning og støtter derfor dette ændringsforslag.

Uanset ændringsforslagene mener DF, at tiden arbejder

for borgerforslagets intention, så der forhåbentlig snarest

muligt kan gennemføres et forbud mod omskæring af raske

drenge i Danmark.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐

ker, at SF har truffet en landsmødebeslutning om at indføre

en aldersgrænse for omskæring, og derfor støtter SF forsla‐

get om en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge.

For SF handler en aldersgrænse udelukkende om børns

ret til selv at træffe beslutninger om indgreb af irreversibel

karakter, når de er gamle nok til det.

Aldersgrænsen handler efter SF’s opfattelse ikke om,

hvordan man politisk kan lægge størst mulige hindringer i

vejen for religiøse mindretal i Danmark, men om, hvorvidt

børn har selvstændige rettigheder til at bestemme, hvad der

skal ske med deres krop på et tidspunkt, når de har alderen

til det.

Vi har i Danmark en meget stolt tradition for at forsvare

og lovgive om børns rettigheder. Når børn ikke er gamle

nok til at give deres samtykke, skal vi efter SF´s opfattelse

naturligvis ikke udføre indgreb på børnene, hvis indgrebene

ikke er medicinsk velbegrundede. Heller ikke religion kan

stå over barnets ret til at bestemme over egen krop. SF

mener tillige, at en klog religion udvikler sig i overensstem‐

melse med det omgivende samfund, og SF bemærker, at den

overvejende del af befolkningen støtter en aldersgrænse i

forhold til omskæring af drenge.

Derudover er det værd at bemærke, at rituel omskæring

af drenge hverken er ufarligt eller uden ulempe resten af

livet for den, som er omskåret. SF finder det bekymrende,

at narkoselægerne og urologerne ikke kan stå inde for den

model, som Styrelsen for Patientsikkerhed lagde op til; nem‐

B 7 - 2020-21 - Bilag 22: Betænkning afgivet den 29. april 2021

lig at bruge lokalbedøvelse i stedet for fuld narkose. Eksper‐

terne siger derimod, at der er en risiko ved narkose, og

lokalbedøvelse er ikke tilstrækkelig. SF finder derfor, at vi

ikke har en behandlingsmodel, som lægerne fagligt kan stå

inde for.

SF anerkender, at forældre skal have ret til at opdrage

deres børn i en bestemt tro, men der skal efter SF’s opfat‐

telse samtidig være en klar grænse for, hvilke beslutninger

forældrene kan træffe på deres børns vegne.

SF anerkender ligeledes, at sagen om omskæring er en

meget svær debat. Vi er ikke døve og blinde over for, at

både jøder og muslimer synes, at det er indgribende med

en aldersgrænse. Men vi har tidligere taget svære politiske

beslutninger om regulering, hvor børns rettigheder bliver

presset af forældres tro og kultur, og det bør vi også gøre

her. Hvis man fortsat vil blive omskåret for at markere et

tilhørsforhold til et trossamfund, skal man selvfølgelig have

lov til at gøre det. Det skal bare ske på et tidspunkt, hvor

barnet har mulighed for selv at tage stilling.

I forhold til ændringsforslagene støtter SF ændringsfor‐

slaget fremsat af Enhedslisten om at inddrage Straffelovrå‐

dets vurdering, fordi det vil være et skridt i retning frem

mod en løsning. SF har tillige overvejet, om partiet skulle

støtte ændringsforslaget fremsat af Inger Støjberg (UFG)

om en aldersgrænse ved 8 dage, fordi ændringsforslaget vil

medføre en forbedring, som giver beskyttelse til det store

flertal af spædbørn. Men SF er imod dette ændringsforslag

af principielle årsager, fordi SF ønsker den rene udgave af

en aldersgrænse, hvor barnet reelt skal have mulighed for

selv at tage stilling, da alle børn har krav på den beskyttelse,

som en sådan aldersgrænse kan give.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL’s

holdning til drengeomskæring er klar: EL har en vedtagelse

fra årsmødet i 2008, som helt klart siger, at religiøst og

kulturelt betingede kirurgiske indgreb er et valg, som den

enkelte selv må træffe. Bortskæring af raskt, funktionsdyg‐

tigt væv er et indgreb, der ikke kan træffes beslutning om af

forældrene på deres umyndige børns vegne.

Til gengæld mener EL ikke, at reglerne vedrørende kvin‐

delig omskæring bør lempes, hvilket ville være en konse‐

kvens af dette borgerforslag, som det er formuleret nu. Der‐

for har EL fremsat et ændringsforslag, som præciserer for‐

slaget, således at det alene handler om en aldersgrænse for

omskæring af drengebørn, for på den måde at sikre, at bor‐

gerforslaget stadig vil leve op til de intentioner, som EL

læser ud af debatten, at der ligger i forslaget.

EL synes, det er vigtigt, at forslaget følges op af en

informationsindsats rettet mod de forældre, som er i de mil‐

jøer, hvor drengeomskæring enten er religiøst eller kulturelt

udbredt. Det vil efter EL’s opfattelse være fint, hvis vi kan

have en dialog med de respektive trossamfund om en alders‐

grænse, men EL mener, at det, der for alvor skal til, hvis

vi ønsker en holdningsændring til omskæring af drengebørn,

er, at vi også taler med de forældre, som er dem, som kon‐

kret står med de her spørgsmål omkring deres børn.

Der er ingen tvivl om, at denne diskussion om drengeo‐

mskæring er følsom, og det er den, fordi to fundamentale

rettigheder støder sammen. På den ene side er der barnets ret

til selv at bestemme over sin egen krop og hensynet til, at

man ikke udsætter et barn, som ikke selv kan blive inddraget

i den beslutning, for unødig smerte eller for unødig risiko

for komplikationer, og komplikationer er der altid en risiko

for, når man laver et kirurgisk indgreb. På den anden side

har vi religionsfrihed og dermed retten til at praktisere sin

tro. Det er relevant i den her sammenhæng, fordi rituel

omskæring er en del af både jødedommen og islam.

Når Enhedslisten vejer disse to hensyn op imod hinan‐

den, er det hensynet til barnets ret til at bestemme over sin

egen krop, som vejer tungest. Det er derfor, at EL kan støtte

borgerforslaget med det af EL stillede ændringsforslag.

Det må dog ikke være sådan, at de forældre, hvis der

udføres en omskæring, som der er et forbud mod, ikke tør

gå til lægen, hvis der skulle opstå store komplikationer ved

indgrebet. Derfor finder EL det vigtigt, at vi efterfølgende

har en debat om, hvis vi kommer så langt, at vi kan indføre

en aldersgrænse for omskæring, samtidig med at det sikres,

at det strafniveau, der eventuelt måtte følge ved at overtræde

forbuddet, er proportionelt med den aldersgrænse, der indfø‐

res.

Det Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget anerkender, hvor

følelsesladet debatten om omskæring af drenge er, fordi den

berører en lang række følsomme områder. Det handler natur‐

ligvis om tro og kultur, og derfor vækker debatten stærke

følelser. Det handler om sundhedspolitik, for der er jo tale

om et kirurgisk indgreb. Det handler også om børneopdra‐

gelse og familieliv. Men det handler også om retspolitik,

integrationspolitik, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.

RV accepterer, at i en så forgrenet diskussion om et føl‐

somt emne kan de enkelte medlemmer nå frem til forskelli‐

ge konklusioner. De fleste radikale folketingsmedlemmer er

imod drengeomskæring, men et flertal mener ikke, at forsla‐

get om en aldersgrænse er den rette løsning, mens andre

folketingsmedlemmer vægter den enkeltes ret til kropslig

autonomi højest og støtter en aldersgrænse.

RV respekterer, at de enkelte folketingsmedlemmer når

frem til forskellige svar på, hvordan de skal stille sig til

forslaget, hvilket vil afspejle sig ved afstemningen i over‐

ensstemmelse med Danmarks Riges Grundlov, § 56: »Folke‐

tingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning

og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget bemærker, at NB

som parti går ind for et forbud mod omskæring af dren‐

ge under 18 år, når det sker uden en medicinsk begrundel‐

se. NB anerkender, at spørgsmålet om forbud eller ikke

forbud vækker stærke følelser, som vi hver især baserer på

moral og etik og nogle gange har svært ved at få til at passe

ind i et partiprogram, og derfor er folketingsgruppen fritstil‐

let til at stemme efter deres personlige holdning i spørgsmå‐

let.

B 7 - 2020-21 - Bilag 22: Betænkning afgivet den 29. april 2021

NB anerkender blandt andet, at der på den ene side er

tale om et medicinsk indgreb, der ikke er risikofrit, og som

for en del drengebørn giver komplikationer, og anerkender

samtidig, at der på den anden side er hensyn til, at børn til‐

hører deres forældre, og at det er forældrenes ret at påvirke

og opdrage deres børn til bærere af den moral, kultur og

religion, som forældrene vælger at give videre.

I Nye Borgerliges folketingsgruppe støtter tre ud af fire et

forbud mod omskæring af drengebørn.

Inger Støjberg (UFG)

Inger Støjberg (UFG) bemærker følgende: Jeg er grund‐

læggende modstander af omskæring af raske drengebørn, for

jeg mener ikke, at man skal udføre livsændrende indgreb på

raske børn.

Helt principielt bør det være sådan, at ethvert menneske

har retten til selv at bestemme over sin egen krop. Derfor

bør en omskæring, der ikke er medicinsk begrundet, grund‐

læggende først finde sted, efter at en mand er blevet myn‐

dig. Efter det tidspunkt kan man naturligvis selv beslutte,

om man vil omskæres eller ej.

Spørgsmålet er dog alligevel kompliceret. Det er fyldt af

følelser og dilemmaer. Derfor har jeg fremsat et ændrings‐

forslag. Ændringsforslaget lyder på at forbyde omskæring

af drengebørn i Danmark, der er ældre end 8 dage. Når

jeg foreslår det, så er der en række årsager til det; både

sundhedsfaglige og etiske, men ikke mindst fordi danske

politikere i efterkrigstiden lovede, at vi altid vil beskytte

de danske jøder og deres mulighed for at dyrke deres

religion. Det er et tilsagn, som jeg aldrig kommer til at

svigte. Selv om jeg inderligt er imod omskæring af raske

drengebørn, ønsker jeg ikke at true det jødiske samfunds

eksistens i Danmark. Jeg ønsker derimod at indrette lovgiv‐

ningen, så den giver jøderne mulighed for at udleve deres

tro, men samtidig reducerer de sundhedsmæssige risici, der

er forbundet med omskæring. Derfor foreslår jeg at forbyde

omskæring for børn, der er ældre end 8 dage, med mindre

noget sundhedsfagligt tilsiger det modsatte.

Jødernes religiøse omskæring foregår på ottendeda‐

gen. Det gør den, fordi de følger Første Mosebog fra Bibel‐

en, hvor det står klart, at det er på dén dag og ikke senere,

at barnet skal omskæres. Muslimernes omskæring sker ikke

på et fast tidspunkt i drengens liv, men skal blot udføres,

inden puberteten indtræffer. Det betyder i praksis, at det kan

ske på langt større børn end spædbørn, og det sker ofte, når

drengen er 6-7 år gammel, men det ses også, at det sker

umiddelbart inden puberteten.

Det er lægefagligt påvist, at der er større risiko for kom‐

plikationer ved sen omskæring, samtidig med at det kan det

være en traumatisk oplevelse for drengen med omskæring

i en senere alder. Flere studier viser, at jo yngre barnet

er, desto mindre er risikoen for komplikationer ved indgre‐

bet. WHO’s rapport fra 2010 samt et stort registerstudie

fra USA viser f.eks., at komplikationer i forbindelse med

omskæring optræder mindre hyppigt blandt nyfødte og børn

under 1 år end blandt ældre børn. Desuden har det selvsagt

betydning, om den, der foretager omskæringen, har viden

og erfaring, og om hygiejnen er god. WHO finder, at alle

tre faktorer (alder, oplæring og hygiejne) har en positiv

betydning for at reducere komplikationsraten ved omskæ‐

ring. Desværre kunne Styrelsen for Patientsikkerhed i Dan‐

mark i en rapport fra 2020 offentliggøre, at der i muslimske

miljøer ikke altid er vilje til at betale de 2.000-3.000 kroner,

som en omskæring i gode kliniske rammer og med uddannet

personale koster.

Samlet set giver det derfor god mening at få strammet

op og sætte en 8-dagesgrænse for, hvornår et barn må

omskæres, også fordi det må formodes, at en tidsmæssig

begrænsning i forhold til lovligheden for omskæring med

sandsynlighed vil betyde, at færre drenge omskæres.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til teksten

Inger Støjberg

(UFG), tiltrådt af et

mindretal

(DF):

I den indledende tekst ændres »en kønsneutral mindste‐

alder på 18 år for omskæring« til: »et forbud mod omskæ‐

ring af spædbørn, der er ældre end 8 dage«.

[Ændring af anvendelsesområde]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF, SF, IA og

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

Efter 1. afsnit indsættes som nyt afsnit:

»Straffelovrådet skal udarbejde konkrete forslag til ud‐

færdigelse af en strafbestemmelse, som skal indgå i regerin‐

gens arbejde i forbindelse med udarbejdelse af det konkrete

lovforslag om indførelse af en mindstealder for omskæring.«

[Inddragelse af Straffelovrådet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med forslaget indføres der et forbud mod omskæring af

spædbørn, der er ældre end 8 dage, såfremt der ikke fore‐

ligger helbredsmæssige årsager til omskæringen. Desuden

skal det sikres, at omskæringen foregår under betryggende

forhold og med bedøvelse.

Det understreges, at ændringsforslaget ikke har til formål

at åbne op for omskæring af nyfødte pigebørn, hvor der

allerede i dag gælder et generelt forbud. Formålet med æn‐

dringsforslaget er således at sikre, at omskæring af drenge

som det helt klare udgangspunkt også skal forbydes, med

mindre omskæringen finder sted senest 8 dage efter fødslen,

eller at der foreligger helbredsmæssige årsager, der kan be‐

grunde en senere omskæring.

Der er sundhedsfagligt belæg for, at en tidlig omskæring

af drengebørn medfører færre gener, komplikationer og sen‐

følger end omskæring senere i livet, og derfor er grænsen

for omskæring sat så tidligt som muligt af hensyn til bar‐

net. Grænsen på de 8 dage er også sat ud fra det forhold, at

der i forbindelse med fødsel og den første tid herefter i for‐

vejen er en tæt tilknytning og kontakt til sundhedsvæsenet.

B 7 - 2020-21 - Bilag 22: Betænkning afgivet den 29. april 2021

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at Straffelovrådet skal ud‐

arbejde konkrete forslag til udfærdigelse af lovforslag om

forbud mod drengeomskæring, således at der tages højde

for, at det gældende forbud mod omskæring af kvinder uan‐

set deres alder ikke ændres. Straffelovrådets forslag skal

præsenteres for Folketinget og skal indgå i regeringens over‐

vejelser om udformning af lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og

var til 1. behandling den 19. november 2020. Beslutnings‐

forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 21 bilag på beslut‐

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 11 skriftli‐

ge henvendelser om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 deputa‐

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)

Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV)

nfmd.

Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)

Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)