Svar til Folketingets Retsudvalg
Att:Signe Bruusgaard
Mail
Replik på besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indførelse
af en 18-års mindstealder for omskæring af raske børn, som Folketingets Retsudvalg har stillet til
Justitsministeren den 9.december 2020.
Vi er uforstående over for Styrelsen for Patientsikkerheds sagkyndiges gennemgang af artiklen. Det
er sædvanlig praksis, at forskerne i en artikels introduktion delagtiggør artiklens læsere i de
overvejelser, som forskerne har gjort sig om baggrunden for de forskningsresultater, der har vist sig
i en given undersøgelse. Det diskuteres i denne artikels introduktion med henvisning til utallige
forskningsartikler at:
”Relatively little research has investigated pain-related
responses to circumcision in infants. Only a
handful of studies have generated evidence regarding potential(mulig) long-term effects lasting into
adulthood.”
På side 2, andet afsnit:
“These studies
suggest (foreslår) that early circumcision might (kan) have an impact on adult
psychosocial functioning”.
I næste afsnit:
“...might (kan) have long
-term
effects.”
I samme afsnit, og det følgende, bruges ordet hypothesized (Formoder, er der mulighed for). Det
bør derfor være tydeligt for læsere, at vi, med baggrund i eksisterende litteratur, foreslår en mulig
forklaring på de i spørgeskemaundersøgelsen fundne resultater. Men samtidig må det stå klart for
læseren, at en spørgeskemaundersøgelse som sådan ikke er baseret på nogle antagelser om
specifikke underliggende mekanismer, ligesom en spørgeskemaundersøgelse ikke kan
sandsynliggøre sådanne.
Det er helt uacceptabelt at Styrelsen for Patientklagenævnets sagkyndige indleder deres vurdering
med, at tale om kortvarige stress situationer, kortvarrige indgreb og en tryg barndom, i stedet for at
tage stilling til artiklens forskningsresultater.
Som det næste, i Styrelsen For Patientsikkerheds sagkyndiges vurdering, drages den
forskningsmæssige brug af en spørgeskemaundersøgelse i tvivl, og dermed mener SfPs sagkyndige
sig fritaget for, at tage stilling til de fundne forskningsresultater.
Styrelsen for Patientsikkerheds sagkyndige slår fast, at det ikke kan udelukkes, at en tidlig
traumatisk påvirkning af barnet (her spædbarnet) og det endnu ikke færdigudviklede umodne
nervesystem, medfører en permanent skade på nervesystemet, og mener formentlig her, hjernen.
Styrelsen for Patientsikkerheds sagkyndige slår herefter fast, at kortvarige stress-situationer ikke
efterlader varigt mén hos det spæde drengebarn. Det må forstås sådan, at styrelsens sagkyndige
formoder, at en ikke medicinsk omskæring er kortvarig. Det er ikke tilfældet. Efter fastspændelse af
drengebarnet, eller fastholdelse af de ældste, og anlæggelse af lokalbedøvelse, indledes selve
omskæringen med at den adhærente (fastvoksede) inderside (slimhinde) af forhuden løsnes fra
urinrørsåbningen, med mulige skader på åbningen, og herefter fra den uudviklede slimhinden på
glans med et stumt lancetformet metal-instrument. Dette er en smertefuld proces, idet glans især
er innerveret af et stort antal ikke myeliniserede frie nerveender, der registrerer smerter og er fuldt
funktiondsdygtige og ikke fuldt blokerede. Efter forhudens følsomme óg uudviklede blødende
slimhinde er løsnet fra urinrørsåbningen og glans, knuses forhuden og afskæres . Samtidig
overskæres et stort antal smerte-registrerende nerver og nerver fra de utallige meisnerske
følelegemer fra især “the ridged band”. De overskårede nervebaner sender
længe efter selve