Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 69:

Forslag til folketingsbeslutning om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks reelle samlede drivhusgasudledning.

Af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Det er først klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det. Og også tak til forslagsstillerne for det her forslag, som giver anledning til en, synes jeg, vigtig debat om nogle vigtige temaer. Spørgsmålet om, hvorvidt man skal have internationale fælles opgørelser for drivhusgasemissioner, og spørgsmålet om, hvordan man indretter dem, er jo ikke nye spørgsmål, og der er nok også nogle, der vil sige, at det ofte bliver sådan lidt tekniske spørgsmål, men ikke desto mindre bifalder jeg, at vi prøver på også at få bragt de der diskussioner lidt mere ind i kernen af dansk klimapolitik. Så tak for det.

Jeg skal starte med at sige, at jeg nok ikke synes, det sådan grundlæggende er nogen særlig god idé, at vi fra dansk side skal gå andre veje og have vores egne opgørelsesmetoder. Det var en diskussion, vi tog ganske grundigt, da vi lavede klimaloven, og derfor støtter jeg heller ikke sådan en ny klimalov, hvor vi grundlæggende gør op med de metoder, som FN bruger, og som også bruges i andre internationale fora, herunder selvfølgelig EU.

Lad mig starte med at sige lidt om den – i gåseøjne – lidt kedelige del, for det er jo de argumenter, der er for at afvise forslaget, og så skal jeg nok bagefter komme tilbage til det mere positive, for jeg er nemlig enig i nogle af de begrundelser, der ligger bag forslaget.

Når jeg og regeringen ikke støtter forslaget, er det, fordi det er enormt vigtigt, at vi har fælles standarder internationalt; det er enormt vigtigt, at vi kan sammenligne, hvad der foregår i de enkelte lande. Det er jo bl.a. en af grundene til, at Danmark går forrest. Når vi ligger på 70 pct.'s reduktion i 2030 sammenlignet med 1990 som vores mål, er det jo ikke kun, fordi vi mener, det er vigtigt, hvor meget vi udleder i Danmark; vi ved godt, at vi isoleret set kun står for ca. 0,1 pct. af verdens udledninger. Næh, det handler jo også om, at vi skal være med til at presse andre, at vi skal inspirere andre, at andre skal kunne spejle sig i det, vi gør. Vi har et af de mest ambitiøse mål i verden, formentlig nok det mest ambitiøse, og det har vi jo selvfølgelig bl.a. derfor.

Hvis vi begyndte at have vores helt egne standarder og vores egen måde at gøre det på, ville den øvelse jo ikke være mulig, og vi ville dermed også være med til at legitimere, at man også i andre lande, som så kunne have deres egne begrundelser for, hvorfor de ikke lige skulle følge FN's regler, kunne indrette sig, som de måske så bedst. Og det er ikke sikkert, at det nødvendigvis ville være med grønne klimabriller på, at man ville indrette sig på den måde. Det kunne også være af andre sådan lidt mere gustne hensyn.

Det er meget vigtigt, at vi f.eks. ser på biomasse. Biomasse regnes som vedvarende energikilde i de her opgørelsesmetoder, og det er klart, at det ikke er nogen særlig nuanceret måde at se på biomasse på. Biomasse er mange forskellige ting – nogle typer af biomasse er decideret klimaskadelige, andre kan være rigtig gode; nu taler vi om affaldsprodukter osv., som måske ellers bare ville blive deponeret og ligge og fordampe og forgasse. Hvis de i stedet bliver brugt til at skabe energi, er det selvfølgelig en god ting. Det er også klart, at biomasse mange steder bliver brugt til at erstatte kul, og sikrer man sig, at det er en bæredygtig biomasse, jamen så kan det jo være en fornuftig løsning, i hvert fald som en form for overgangsteknologi, indtil man står et sted, hvor man har mulighed for at få erstattet biomasse, også med endnu grønnere løsninger.

I Danmark har vi jo valgt at tilgå den problematik på den måde, at vi har lavet en aftale om at sikre bæredygtighedskriterierne, altså sådan at den biomasse, der bliver brugt i Danmark, skal leve op til andre kriterier end andre steder i verden – vi håber selvfølgelig på, at andre steder vil følge Danmarks eksempel. Men det betyder, at f.eks. skal den biomasse, der bruges i Danmark, forudsat at den kommer fra fældning af træer, komme fra et skovareal, hvor selve kulstofbasen er uændret og ikke går ned. Det er bare et af de kriterier, der ligger, og vi har en lang række af dem.

Så det er klart, at det skal vi holde øje med, og det gør vi bestemt også. Vi er også i gang med at se på mulighederne for i Danmark på sigt at udfase biomasse. Den analyse af, hvordan man gør det, er under udarbejdelse, og det er klart, at det ikke er helt problemfrit, fordi vi bruger så meget af det, som vi gør i Danmark, og vi også skal tage hensyn til forsyningssikkerheden. Men det skal adresseres, og det er vi også i gang med.

Så er der hele det spørgsmål omkring Danmarks, kan man sige, internationale klimaaftryk. Altså, hvad betyder det egentlig med den måde, vi forbruger på, både i forhold til varer, vi selv producerer, men også i forhold til varer, vi importerer? Hvad betyder det, også positivt, når vi eksporterer grønne løsninger til andre dele af verden? De her ting må vi nødvendigvis også adressere, uagtet at de så ikke er en del af den måde, som FN gør de her ting op på og vi så altså også med den danske klimalov gør de her ting op på.

Derfor blev vi faktisk også med klimaloven enige om, at der hvert år skal laves en global afrapportering, som gør det muligt for os hvert år politisk at tage stilling til, i hvilken retning man skal gå i forhold til at regulere nogle af de ting, der kan have indflydelse på det. Og der kommer vi jo altså med den første her i foråret i år, og det forventer vi os selvfølgelig rigtig meget af. Tak.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet, værsgo.

Tak. Selv om det her beslutningsforslag ikke formmæssigt rigtig formår at løse problemet, er det jo rigtigt, at der er en udfordring, i forhold til vi har sat en 70-procentsreduktionsmålsætning, som ikke helt lever op til det forbrug, vi har i udlandet, og transport og sådan nogle ting. Det er jo noget, som det kunne være spændende at se om vi på en eller anden måde kunne løse hen ad vejen og tale om. Det er jo klart, at vi ikke kan få vores eget lille system. Det er jo super godt, at der er et verdensomspændende system, vi bruger.

Men hvad kunne vi forestille os? Hvordan kunne vi gøre det? Altså, vi har f.eks. tænkt – det lyder måske lidt mærkeligt – at sjusse os frem og sige, at vi må prøve at beregne, hvor meget det ville stige, i forhold til hvor meget vi skulle reducere ekstra, hvis det var sådan, at vi også skulle afregne det forbrug, vi skaber i andre lande. Der har vi f.eks. foreslået at gå op på 80 pct. Det ved jeg godt at ministeren ikke vil stå her og love, men hvad kan vi gøre for at komme videre ad den her vej?

Værsgo.

Jeg tror, at det første skridt er det, vi har taget med klimaloven, hvor vi forpligter os til at lave en årlig afrapportering, altså hvor vi går ind og måler på det og kvalificerer det, med hensyn til hvordan det egentlig ser ud med Danmarks globale fodaftryk, hvis man skal udtrykke det sådan lidt mere populært.

Jeg er faktisk meget spændt på at se, hvad den analyse kommer til at vise. Hr. Torsten Gejl lægger jo til grund, at det nok også kræver en indsats at nedbringe vores udledning ude i verden, og det tror jeg er rigtigt, men den anden del af den ligning er jo, at vi faktisk også er med til at nedbringe udledninger mange steder i verden. Der er masser af dansk teknologi, og hvis vi ikke eksporterede det, ville udledningerne være højere, og det skal jo selvfølgelig også med.

Hr. Torsten Gejl.

Det interessante er jo, at det vender to veje. For hvis vi skulle vende det på hovedet og sige, at det er efterspørgeren, der betaler, så skulle vi måske ikke afregne 90 pct. af vores landbrugs kødproduktion, for den eksporterer vi jo. Så det ville jo kræve en meget, meget grundig udregning.

Hvad tænker ministeren om det, hvis man nu valgte at vende det om, altså hvis man nu valgte at vende det om på verdensplan: Kunne man på nogen som helst måde komme i en situation, hvor vi faktisk kan lave en udregning, der hedder, at det er efterspørgeren, der betaler?

Værsgo.

Det tror jeg ville blive svært, men jeg tror helt sikkert, at vi kan blive bedre til også at tage de dimensioner med. Altså, jeg tror, at hvis vi formår at få gjort det her på en måde i Danmark, sådan at andre kan se, at det faktisk kan lade sig gøre, så kan vi jo håbe på, at det kan danne skole. Vi kan jo også aktivt arbejde for, at andre også gør det. Og vi kan aktivt arbejde for, at det også er noget, der bliver diskuteret i FN-regi.

Det, der er vores problem lige nu, er jo som stort set altid, når vi diskuterer klima, at vi har så frygtelig travlt, som vi har. Altså, vi har vel omkring 10 år til i verden sådan helt grundlæggende at skifte kurs. Danmark har gjort det, og andre lande har gjort det, men jo langtfra alle. At lave helt nye systemer, der skal danne baggrund for det, er nok ikke muligt at nå.

Tak. Hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. Nu startede ministeren med det kedelige og sluttede med det gode. Jeg vil gøre det omvendt og starte med det gode og sige, at det er gode toner fra ministeren. Jeg hører, at ministeren vil imødekomme spørgsmålet og lægge op til en diskussion. Men som ministeren også siger, har vi jo ikke tid. Vi har ikke tid til klimanøleri, og derfor vil jeg høre ministeren som spørgsmål nummer et om, når vi nu ikke har de her fælles standarder, hvad ministeren så helt konkret vil gøre for at reducere de udledninger, som ikke er omfattet af klimaloven – sådan helt konkret, for vi har ikke tid til at vente.

Værsgo.

Der er to ting i det her. Der er det sådan analytiske, og det er, hvordan vi får identificeret, hvor de problemer er, og der kommer vi forhåbentlig noget længere her med den første globale afrapportering, vi skal lave i år. Så er der de steder, hvor vi godt ved, at der er problemer, og der er vi jo godt i gang. Altså, der er ikke nogen tvivl om, at det nye skridt, vi har taget nu, med energiøer jo er et, hvor vi vil levere langt mere grøn omstilling, end vi egentlig selv er aftagere af, hvis man kan sige det på den måde. Vi kommer med de nye energiøer til at have potentielt 2 GW ekstra havvindkapacitet i Østersøen og 10 GW ekstra i Nordsøen. Det er lige så meget, hvis jeg ikke husker helt forkert, som hele EU har i dag, altså 12 GW. Det er sådan i dag, at 1 GW kan levere strøm til 1 million husstande. Så det er jo et eksempel på, at vi faktisk bidrager meget positivt.

Så er der de steder, hvor vi bidrager negativt med et højt forbrug, f.eks. af biomasse. Jamen det har vi så forsøgt at imødekomme med bæredygtighedskriterier, men der skal vi jo have en plan for, hvordan vi kan komme til at bruge mindre biomasse, og det er vi så også i gang med at lave. Sådan tror jeg man kan gå, og det tror jeg den analyse vil vise, sektor for sektor igennem og se, at der vil være potentiale for forbedringer, og det er vi indstillet på at gøre.

Tak. Hr. Sikandar Siddique.

Det er ikke så lang tid siden, vi sad i klimaforhandlinger, hvor det var, at Frie Grønne netop sagde, at vi skulle have en udfasningsplan for biomasse, så det er rart at høre de nye toner fra ministeren, og vi ser frem til, at vi sådan for alvor kan komme det her til livs.

I dag har 15 ngo'ere netop været ude at tale om vores samlede udledning. I weekenden var 701 forskere også ude med et klimaopråb. Jeg vil gerne høre, hvad ministeren tænker om de opråb, som kommer fra de her forskere, og som senest er kommet fra de her 15 ngo'ere. Hvad tænker ministeren om det?

Værsgo.

Jamen jeg synes, der er grund til at komme med opråb. Det tror jeg godt spørgeren ved at jeg selv har gjort i en 15-20 år efterhånden. Så ja, der er behov for at gøre mere. Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis altid er helt enig i fokusset. Jeg tror, at i en af de henvendelser, der tales om her, nemlig den med 701 forskere, der skriver under, mener de bl.a., at der skal være mindre fokus på vækst. Der har jeg nok den holdning, at vi står i en situation, hvor vi ved, at verden kommer til at have et par milliarder flere mennesker, mindst, inden 2050 sammenlignet med i dag. Det giver ligesom sig selv, at der derfor vil blive brugt flere ressourcer. Derfor er vejen nok ikke entydigt at se på at bruge færre ressourcer, altså mindre vækst. Vejen er nok mere at sørge for, at den vækst bliver farvet grøn, altså f.eks. at det bliver vedvarende energi, der skal bruges.

Tak for det. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Det er jo fuldstændig rigtigt – nu hvor vi lige snakker om den henvendelse, der kom fra bl.a. forskere her i weekenden, som jo også har understreget behovet for, at man også tilgår det her med et forsigtighedsprincip – at vi står over for nogle klimaforandringer, som får forfærdelige konsekvenser netop på globalt plan. Hvis nu man anlægger sådan et forsigtighedsprincip, vil det så i virkeligheden ikke være mest rimeligt at sige, at det her er et globalt anliggende? Det er fuldstændig rigtigt, at der er eksport, som er positiv, altså eksport af vindmøller og grøn strøm, men der er jo også en klimabelastende eksport i form af f.eks. biomasse, og der er import af soja til vores fødevareproduktion. Vil det ud fra en forsigtighedsbetragtning ikke være fornuftigt at indregne det, så vi netop sikrer, at den tilgang, vi har, bliver en global tilgang, og at man ikke kun hver især i de enkelte lande ser isoleret på det?

Ordføreren.

Det vil i hvert fald være fornuftigt at analysere det og få et overblik over det. Det er jo så også det, vi er i gang med med den globale afrapportering, der skal laves. Hvis der i spørgsmålet ligger, om det vil være fornuftigt at gøre, som der bliver foreslået her, nemlig at lave en selvstændig dansk indrapportering, som så adskiller sig fra det, de omkring 190 andre lande gør i FN, så er svaret nej. Det tror jeg ikke det vil være, uanset at jeg sådan set er enig i, at der kan sættes store spørgsmålstegn ved, om det er den helt rationelle og rigtige måde, man har indrettet det system på. Jeg tror, at vi nok skal spille efter de spilleregler, der er, og så gøre det så godt som muligt inden for dem, og dertil selvfølgelig lave vores egen indsats og have vores egen måde at gøre det på nationalt, som kan styre, hvad vi så også politisk kan træffe af beslutninger her.

Værsgo, hr. Peder Hvelplund.

Men det, der ligesom er hele forudsætningen for en forsigtighedsstrategi, som vi jo bl.a. også har set her under coronaepidemien, er, at når vi står over for en global udfordring, så bliver vi nødt til både at anlægge en global vinkel, i forhold til hvordan vi løser det, men også at tage vores eget nationale ansvar for, hvordan vi håndterer det. Og hvis vi skal håndtere den her klimakrise på en ansvarlig måde i Danmark, bliver vi vel også nødt til at påtage os det globale ansvar, selv om der så kan være andre lande, der ikke gør det, og at sige, at det er vores ansvar at sikre, at vi i hvert fald hverken belaster på nationalt eller globalt plan.

Værsgo.

Jeg er ikke helt sikker på, hvor uenigheden her ligger. Danmarks klimalov er et eksempel på, at Danmark går forrest, at vi anlægger et forsigtighedsprincip, at vi mere end noget andet land i verden, tror jeg, forpligter os til at reducere vores udledninger, så det tror jeg at vi er enige om. Spørgsmålet er selvfølgelig så, om den klimalov, vi har, skal basere sig på den måde, man opgør tingene på i FN, eller om vi skal lave vores helt eget system. Jeg tror, at vi skal holde os til det system, man har i FN, hvilket der jo også står i klimaloven at vi forpligter os til, og hvilket der egentlig også var bred opbakning til i kredsen bag, inklusive fra spørgerens eget parti. Så uagtet at der er de kritikpunkter, er det nok den måde, man skal gøre det på, hvis man vil have indflydelse internationalt, og det vil vi.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Vi går i gang med ordførerrækken. Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest tak til forslagsstillerne for, at vi kan have den her debat i dag. Det er vigtigt, at vi har gode rammer for at måle og rapportere Danmarks drivhusgasudledning. Det mener jeg at vi har i klimaloven.

Da vi indgik aftalen om klimaloven, var det særlig vigtigt at slå fast, at reduktionerne i vores drivhusgasudledning skal ske i Danmark. Det vil sige, at vores førte klimapolitik ikke skal lede til lækage og udflytning af udledninger til andre lande. Med klimaloven aftalte vi, at de nationale drivhusgasudledninger skal opgøres i overensstemmelse med FN's opgørelsesregler. Den anbefaling kom Klimarådet med i oktober 2019. Betyder det så, at vi ikke skal tage ansvar for de udledninger, som sker uden for de danske grænser? Nej, klimalovens ordlyd om, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest, gælder selvfølgelig stadig væk.

Den opgave mener jeg at regeringen og partierne i Folketinget tager meget alvorligt. Vi har f.eks. indgået aftaler, der får os en tredjedel af vejen til 70-procentsmålet. Vi har aftalt to nye energiøer, som ministeren lige var inde på, som skal levere strøm til Danmark og på sigt til Europa. Der er indgået samarbejder om grøn energi med lande som Kina, Vietnam, Mexico og Sydafrika, som tilsammen står for 30 pct. af de globale drivhusgasser. Vi tager ansvar, hver gang vi indgår en aftale, der får os tættere på klimalovens mål, både i Danmark og i verden.

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at tilføje en ekstra såkaldt søjle til vores opgørelsesmetode over udledningerne. Forslagsstillerne henviser til, at det er kompliceret, og det er væsentlig mere kompliceret, når vores opgørelsesmetode over drivhusgasudledninger baserer sig på opgørelsesmetoden fra FN. Det sikrer en ensartethed i det, vi måler på, og en overensstemmelse med hensyn til sammenligning på tværs af lande og tid. Det skal vi holde fast i. Vi er med klimaloven forpligtet til at indfange Danmarks globale påvirkninger af klimaet ved at skulle afrapportere særskilt om de internationale effekter af den danske klimaindsats. Det behøver vi ikke særskilte søjler til.

Men som forslagsstillerne nævner, har vi også nogle udfordringer. Det gælder f.eks. ved opgørelse af biomasse som CO2-neutralt. For det er ikke al biomasse, som falder i den kategori, og derfor har vi indgået en bred politisk aftale om lovkrav til bæredygtigheden af den træbiomasse, der bruges til energi i Danmark. Biomasse skal dog kun bruges i en overgangsfase. Det sagde ministeren tydeligt i sin tale nu, men det sagde han også i en fin artikel i Information i weekenden.

En anden udfordring er vores forbrug. Hvis alle levede som i Danmark, ville jordens ressourcer være opbrugt i marts. Det er den såkaldte Earth Overshoot Day. En vigtig del af omstillingen for at nå vores 70-procentsmål er derfor, at vi også bliver en mere cirkulær økonomi. Vi skal genanvende og genbruge vores ressourcer i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Det arbejde er også i gang.

Det er en vigtig debat, men vi har ikke brug for en ny og kompliceret opgørelsesmetode for at skabe fremdrift i vores klimahandling. Derfor bakker Socialdemokratiet ikke op om beslutningsforslaget.

Tak. Hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Nu ved jeg, at ordføreren vikarierer for en kollega, og derfor vil jeg bare stille et enkelt spørgsmål. Der har været 701 forskere ude, 15 ngo'er, og man må i hvert fald i forhold til forskerne sige, at det jo er dem, som er eksperter på området. De ved, hvad de snakker om, det er fagligheden, og det må jo alt andet lige gøre indtryk, også på Socialdemokratiet, når forskerne siger, at det, vi har gang i herinde politisk, er klimanøl. Jeg vil bare høre ordføreren, hvad ordføreren synes om det og siger til det.

Værsgo.

Det er rigtigt, at jeg vikarierer, fordi min kollega skal på barsel, og hvis jeg ser lidt træt ud, er det, fordi jeg selv lige er blevet far, og så har man jo lidt mindre søvn om natten. Så det er derfor, hvis det er tilfældet.

Jeg synes ikke, at vi begår klimanøl i Danmark. Vi er et grønt foregangsland. Det har vi vist gentagne gange, og vi går også forrest, når det kommer til at kigge på, både hvordan vi kan gøre brugen af biomasse bedre, og hvordan vi kan opgøre vores forbrug. Forslaget fra Frie Grønne er jo at kigge på, hvordan vi påvirker internationalt. Det er jo derfor, vi kommer til at kigge på de globale fodaftryk, som ministeren sagde, fordi vi synes, det er vigtigt.

Men jeg synes ikke, at vi begår klimanøl i Danmark. Jeg synes faktisk, at vi kan være stolte af den indsats, som vi laver.

Hr. Sikandar Siddique.

Stort, stort tillykke til ordføreren. Jeg er selv blevet far for 10 måneder siden og ved, hvad det vil sige – alle de nætter, man er vågen og ikke kan sove, og når man bagefter skal stå op og præstere her i salen. Men kæmpestort tillykke.

Jeg vil lige høre, om Socialdemokratiet mener, at en global CO2-skat kunne være løsningen.

Værsgo.

Nej, det er ikke noget, som Socialdemokratiet mener på talerstolen i dag.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren. Hr. Tommy Ahlers, Venstre. Værsgo.

Jeg vil også gerne ønske ordføreren for Socialdemokratiet tillykke. Mine børn er 10 og 13 år, så jeg har sovet rigtig godt i nat, så jeg er frisk og veludhvilet.

Tak til forslagsstillerne for at bringe den internationale dimension på banen. Vi kan godt dele bekymringen om, at det hele nogle gange, når vi diskuterer klimatiltag i Danmark, kommer til at handle om 70-procentsmålsætningen og kun om den, og at vi ikke får det internationale blik på det. Derfor kæmpede vi også for, at der i klimaloven skulle skrives en dimension ind om, at vi også skulle have de internationale briller på, og at der skulle laves en global klimastrategi. Den globale klimastrategi har regeringen jo lagt frem, og der ligger rigtig mange gode ting i det, også hvor vi skal følge op på og se på, hvad det egentlig er, dansk import og dansk forbrug fører til globalt set. Men vi tror ikke på, at en global klimastrategi og at se med internationale briller på det her skal handle om, hvorvidt dansk forbrug og import kan begrænses med 70 pct., som det her forslag lægger op til. Vi mener faktisk, at det er hamrende urealistisk, men også på klimaets vegne uambitiøst. For vi tror faktisk, at der i stedet er en række ting, vi kan gøre for at gøre en global forskel for klimaet.

Det første er jo det, som vi har hørt ministeren sige rigtig, rigtig mange gange – men det er også, fordi det er så rigtigt og så godt – at grunden til, at vi sætter en national målsætning, er, at vi vil vise resten af verden, at det kan lade sig gøre strukturelt at indrette et samfund med personlig frihed og med økonomisk vækst, der markant reducerer sine klimaudledninger efter FN's opgørelsesmetode. Det skal gøre, at en parlamentariker som ordføreren selv i et parlament i Indien kan stille sig op og sige: Se, de gør det i Danmark, man kan gøre det i Holland, man kan gøre det i Frankrig. Det har en kæmpe, kæmpe effekt, som er større end at skulle begrænse dansk import.

Det har også en meget større effekt at kigge på dansk eksport af de grønne løsninger. Der kan vi gøre en kæmpe forskel. Det er det, vi lige har besluttet med energiøerne. Det handler om de store kendte danske virksomheder, hvoraf jeg tror de fem er på Corporate Knights' liste over de 100 mest indflydelsesrige grønne virksomheder i verden. Jo mere de eksporterer, jo mere hjælper vi rundtomkring i verden. Det har igen også en meget større effekt end at kigge på den, hvad skal man sige, forholdsvis lille del af den globale udledning, der kommer fra dansk import.

Så skal vi selvfølgelig sørge for, at vi, når vi sidder og laver klimatiltag i Danmark, også kigger på, om det her fører til lækage. Gør det, vi ændrer i Danmark, så vi går ned i vores udledning, at udledningen egentlig bare går tilsvarende op i andre lande? For så skal vi ikke gøre det. Det er jo også at have de globale briller på. Det er meget vigtigt, at vi holder os det for øje, for det kan man godt nogle gange være nervøs for, når vi sidder og snakker, igen fordi der er så ensidigt fokus på 70-procentsmålsætningen som et nationalt mål.

Så skal vi gøre det, som vi egentlig også synes at regeringen gør – nogle gange med lidt hjælp her fra Folketinget – nemlig kæmpe for, at EU f.eks. bliver mere og mere ambitiøse, og at de andre internationale organisationer, vi er med i, f.eks. Den Internationale Maritime Organisation, også bliver mere og mere ambitiøse.

Så skal vi gøre det, at vi sådan egentlig hylder danske forbrugere og danske virksomheder for at gøre det, som vi gerne vil have at de gør, nemlig at de tænker over, hvordan de forbruger, at de tænker: Har jeg virkelig behov for mere tøj? De tænker på, hvem det er, de handler med rundtomkring i verden, og så handler de med dem, der kan svare på, hvordan deres produkter enten hjælper med at gøre verden mere grøn eller ikke, hvad skal man sige, belaster klimaet lige så meget som alternative produkter. Det er de tiltag, vi gerne vil gøre endnu mere for, og det har meget større impact end at kigge på, hvordan vi reducerer dansk import.

Så tror vi også, at der kommer en helt naturlig udvikling i den globale samhandel. Jo mere frihandel og jo mere fokus, der er på det her som den store globale trend, jo mere vil vi belønne de lande og de virksomheder, der gør noget for det her og måske er lige så ambitiøse som Danmark, og så vil de få vækst, og så vil de være med til at gøre verden grønnere.

Et stort problem med forslaget her er jo også, at vi ikke har de samme virkemidler. Vi kan ikke på samme måde politisk beslutte, hvad vi skal gøre. Når vi kigger på 70-procentsmålsætningen nationalt, kan vi kigge på energisystemet, vi kan kigge på vores affaldssystem, vi kan kigge på, hvordan vi ændrer afgifter i vores afgiftssystem. Vi har en masse flere ting, vi kan kigge på, f.eks. hvor meget vi optager i vores jorde. Det kan vi ikke gøre internationalt, så det eneste, vi kan gøre, hvis vi skal kigge på det internationalt og kigge på det, vi importerer, er så at importere meget mindre. Og der er det altså en markant sænkelse, hvis man skulle reducere det med 70 pct.

Så Danmark har en rigtig, rigtig stor rolle at spille globalt, og det er også en rolle, der er meget, meget større end de udledninger, vi er skyld i både nationalt og internationalt via vores forbrug og import. Men lad os satse på de ting, hvor vi virkelig kan gøre en stor forskel, i stedet for et forslag som det her, som vil begrænse friheden og den økonomiske vækst. Derfor støtter vi ikke forslaget. Men vi giver point til forslagsstillerne for at bringe den internationale dimension ind her også.

Tak for det. Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Tak til ordføreren. Ordføreren nævner, at 70-procentsmålet jo fungerer som en inspiration for andre rundtom i landet. Og Frie Grønne har jo den her ambition om, at vi skal gå forrest, altså at vi skal være et foregangsland. Tænker ordføreren ikke også, at det, at vi sætter et mål for de reduktioner, som lige nu ikke tælles med nogen steder, netop vil fungere som en inspiration, som globalt vil starte en diskussion om, hvad og hvordan vi gør med fly, shipping og import, altså i forhold til forbruget?

Værsgo.

Nej, ikke helt, for jeg tror, at det, vi gør ved at have en national målsætning, er, at vi laver noget strukturelt om i samfundet; vores varmesystem, vores energisystem, og at vi kigger på afgiftssystemet. Og det er noget, som nogle andre lande kan kopiere, og hvis de lande så kan se, at vi med vores samhandel faktisk er parat til i højere grad at handle med lande, der gør lige så meget i forhold til det grønne, som vi gør, så tror vi faktisk, at det vil føre de rigtige beslutninger med sig, i stedet for at vi kommer med et forslag og en måde at gøre det på, hvor vi siger, at vi er nødt til at skære markant ned på forbruget og dermed på samhandlen og på den økonomiske vækst, for at det kan lade sig gøre. For så tror jeg ikke, at mange lande vælger at have et argument, hvor man siger: Arh, det gør altså for ondt at gøre noget grønt, og derfor gør vi det ikke.

Hr. Sikandar Siddique.

Hvis vi et sekund lægger importen og forbruget til side og fokuserer på fly og shipping, kunne Venstre være med til en model, hvor vi beslutter, at de fly og skibe, der lander i vores lufthavne og lægger til i vores havne, tager vi så med i forhold til et klimamål? Kunne vi inkludere dem, altså kun flyene og skibene, der kommer til Danmark? Kunne vi stille det som et krav og sige, at okay, dem tager vi med i målet, hvis vi lige ser bort fra importen og forbruget?

Værsgo.

Men nej, det tror vi ikke er en god idé, for det vil igen begrænse, hvad vi kan gøre her i Danmark. Og det er et internationalt problem, så derfor ville vi meget hellere have, at man gør mere i f.eks. IMO, hvor man måske kigger på den danske rederibranche, som jo er meget ambitiøse og har sagt, at skibsfarten skal være klimaneutral i 2050, hvorimod de regler og mål, der er i IMO, siger, at man skal have reduceret CO2-udledningen med 50 pct. i 2050. Der er en kæmpe forskel. Hvis vi begynder at arbejde på det, når vi rigtig meget mere, end hvis vi begynder at forbyde nogle skibe eller lægger en masse afgifter på nogle skibe, der kommer til danske havne.

Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu nævnte hr. Tommy Ahlers selv det med de strukturelle tiltag. Hvis vi f.eks. ser på vores varmeforsyning, er den for en stor dels vedkommende baseret på importeret biomasse. Hvis vi ser på vores fødevareproduktion, er den jo også baseret på import af f.eks. soja fra Sydamerika. Ligger der ikke en forpligtelse, i forhold til at vi også sørger for, at de reduktionsmål kommer til at ligge der? For hvis verden skal se på Danmark som et eksempel, er det vel afgørende, at vi også sikrer, at vores energiforsyning og vores fødevareproduktion netop bliver uafhængig af import af biomasse, for det er jo det, verden skal måle sig op imod.

Værsgo.

Der tror jeg, at vi vil være helt på linje med regeringen, nemlig at det vil vi gerne være med til at kigge på, altså om ikke f.eks. træbiomasse er en overgangsordning. Og så skal vi se, om vi skal et andet sted hen på lang sigt. Men der breder sig måske lidt af en misforståelse om, at noget træbiomasse – især hvis det opfylder de krav, vi jo er blevet enige om med et bredt flertal – skulle være lige så slemt som kul. Det tror jeg også er farligt for den overgangsfase, vi er i nu her.

Hr. Peder Hvelplund.

Men en af grundene til, at vi netop fik 70-procentsreduktionsmålet, er, at hvis vi skal se langsigtet, bliver vi også nødt til at have nogle bindende forpligtelser, så vi når de langsigtede mål. Og der vil et reduktionsmål, også på den eksporterede udledning, være nødvendigt, hvis vi skal nå de mål. Altså, er ordføreren ikke enig i, at hvis vi skal nå de langsigtede mål, så bliver vi også nødt til at have nogle forpligtende aftaler, der gør, at vi præcis når de mål?

Værsgo.

Vi indgår gerne i den dialog i forhold til at kigge på, hvad vi på lang sigt skal gøre, hvad angår biomassen, og hvor meget den skal fylde i den danske varmeforsyning. Det ligger jo egentlig også i den klimaaftale omkring energi og industri fra juni sidste år, som vi har indgået. Så det vil vi gerne kigge på. Men at stå her og love, at vi skal have et bindende mål, og hvordan det skal fungere, kan jeg ikke. Men vi synes, det er helt naturligt at kigge på det, for problemet, hvis vi gerne vil være foregangsland, er også, at det ikke er alle lande, der kan kopiere den energiforsyning, vi har, hvis de brugte lige så meget træbiomasse. Så der er jo et problem dér, og det skal vi have kigget på.

Tak for det. Og så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Altså, ud over at vi selv udleder rigtig, rigtig meget CO2 og er et forbrugsland, der ligger i toppen i verden, hvad angår forbrug, så importerer vi jo også mange ting, som også har skabt CO2. Vi flyver, vi transporterer, vi importerer soja. Så ud over det danske CO2-aftryk skaber vi jo en kæmpe CO2-udledning rundtomkring i verden ved vores efterspørgsel. Det går jeg ud fra at ordføreren anerkender. Hvorfor skal vi ikke afregne det og også reducere det?

Værsgo.

Fordi forskellen på en national målsætning og den internationale målsætning er, at nationalt kan vi kigge på, hvordan det optages i vores jorder, hvordan vi f.eks. bruger mindre energi, når vi laver produkter i Danmark; der har vi en mulighed for virkelig at påvirke det på andre måder end ved at sige, at vi skal reducere forbruget, altså i stedet for at stoppe væksten. Hvis vi kigger på det internationalt, kan jeg ikke rigtig se andre løsninger, i forhold til hvis det skulle reduceres med 70 pct. – også nok med en kurve, der går den anden vej i forhold til det nationale. Hvis vi skulle reducere det med 70 pct. over de næste 10 år, ville det stort set betyde, at vi skulle lade være med at forbruge ting i Danmark. Og det er jo et kæmpe indgreb mod den personlige frihed, som jeg med det, jeg også redegjorde for i min tale her, ikke tror reelt set gør en forskel for klimaet – snarere tværtimod, fordi det begrænser den økonomiske vækst, og så kan vi ikke påvirke verden på samme måde, som vi ellers kunne ved at lave noget, andre lande gerne vil kopiere, og ved at lave nogle løsninger, vi kan eksportere.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg ved ikke, om det skulle være en 70-procentsreduktion af de udledninger; det skulle man jo finde ud af. Vi kalder os et foregangsland, men er vi reelt det, når vi har så gigantisk et aftryk på den globale CO2-udledning og vi stiller os i sådan en situation, hvor vi man siger, at det vil vi egentlig fortsætte med at have? Så begrunder vi det med, at vi måske kan tilføre verden noget teknologi, som er generelt CO2-reducerende. Er det ikke sådan lidt en herremandsposition at indtage i verden?

Værsgo.

Sådan håber jeg absolut ikke – og det tror jeg heller ikke – at det bliver opfattet derude. Der er jo ikke tale om, at vi måske har nogle teknologier. Det sker jo dagligt nu; der er dagligt nogle virksomheder, der gør det. Det er også derfor, vi har haft fem store danske virksomheder på den her liste over verdens mest indflydelsesrige virksomheder eller over de internationale virksomheder, der har størst aftryk rundtomkring i verden. Der er fem danske virksomheder; det her lille land har fem virksomheder på den liste. Det er jo, fordi vi allerede er i gang med at påvirke det.

Men jeg står jo ikke og siger, at det skal vi slet ikke holde øje med. I den globale klimastrategi skal vi kigge på import og forbrug, og jeg synes også, at vi alle sammen skal gøre det. Dels virksomheder, dels forbrugere skal da holde øje med og forholde sig til, hvor meget man bruger. Der står faktisk i forslaget, at det er en 70-procentsreduktionsmålsætning, fordi man vil inkludere det i den samme målsætning. Det er altså drastiske og ret drakoniske tiltag, som vi ikke tror gavner klimaet.

Tak til hr. Tommy Ahlers. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg synes, det er et sjældent interessant forslag, vi her får fra nogle løsgængere, nemlig at man skal lægge det, som man importerer, til i det nationale CO2-udslip, at man altså skal regne ud fra, hvad man forbruger. Det giver på mange måder en i hvert fald sympatisk mening, hvis man ser det i et globalt perspektiv. Danmark importerer en bøf fra Polen, som en dansker spiser, og den CO2 skal vi så kompensere for. Jeg går ud fra, at der så implicit ligger i det, at når vi så eksporterer en bøf til Polen, skal polakkerne betale for den CO2. Hvis det er det, vi taler om her, ser det rigtig godt ud, for Danmark har jo igennem de seneste mange, mange årtier haft overskud på betalingsbalancen, det vil sige, at vi eksporterer mere, end vi importerer.

I dag er f.eks. al den CO2, som Aalborg Portland udleder, når de producerer cement, vores last. Men det er jo langt, langtfra al den cement, som Aalborg Portland producerer, der bliver brugt til at bygge huse osv. i Danmark. Så hvis vi ligesom kan sende den CO2-regning med til Storbritannien, Tyskland, Tyrkiet, USA osv., når Aalborg Portland eksporterer cement, så vil det da på rigtig mange områder blive en god forretning. Man kunne måske ovenikøbet blive sådan et slags cluster for tung industri i Danmark, altså den tunge industri, der bare er eksportorienteret.

Jeg har aldrig før hørt forslag fra de her løsgængere, som på den måde kan give mulighed for et væksteventyr i Danmark. Det er jeg meget, meget begejstret over.

Når jeg kigger ned over listen over de store eksportører i Danmark, er det klart, at Vestas er kendt, også af den grønne bevægelse, men Arla Food er den femtestørste eksportvirksomhed i Danmark. Det skal vi da glæde os over. Jeg tror, at man eksporterer for 80 mia. kr. om året. Og hvis man kan få dem uden for Danmark, der spiser alt det gode danske bacon, til at betale den CO2, så vi ikke skal gøre det i Danmark, letter det jo unægtelig den byrde. Bekymringen for, hvad regeringen sammen med sit parlamentariske flertal måtte bikse sammen, har i hvert fald holdt mig vågen de seneste par måneder, men den letter, for langt, langt de fleste af de landbrugsvarer, der bliver produceret i Danmark, bliver jo slet ikke spist i Danmark. Det er jo tyskere, briter, svenskere, amerikanere og kinesere, der nyder dem.

Jeg vil bare sige, at hvis vi i dag er der, hvor løsgængerne og de andre røde kan sige, at vi kan sende den CO2-regning med til kineserne, er det jo slet ikke så slemt. Så jeg ser meget, meget lyst på de tanker, vi får præsenteret her i dag. Det må jeg sige. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre. Hr. Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti.

Den tidligere ordfører fremhævede meget godt den diskussion, vi havde, da vi forhandlede klimaloven, om, hvordan det her skal opgøres, hvordan vi skal sørge for, at vi sikrer nogle reelle reduktioner, og jeg synes egentlig, at den tidligere ordfører også meget, meget præcist fremhævede de store svagheder, der er i det her forslag. For det, der var vigtigt, da vi lavede klimaloven, var at sige: Hvordan er det, vi sikrer reduktioner? Hvordan er det, vi sikrer reelle reduktioner, som kan sammenlignes med de internationale aftaler, vi er en del af? Det er jo derfor, vi lægger os op ad FN-opgørelserne, men vi havde jo diskussionen, og jeg erindrer endda, at det var over flere møder, om, hvad der skal ske med alt det andet. Vi fik jo så heldigvis skrevet ind på ret fornuftig vis i klimaloven, at vi skal have blik for vores internationale aftryk i forhold til persontransport, shipping, forbrug osv., og det glæder jeg mig også til at vi skal se på senere på foråret, når vi for første gang skal se de her analyser og opgørelser.

Diskussionen i dag har også været lidt på forskellige, lidt underlige niveauer: om vi forholder os til det præcise beslutningsforslag, som handler om, at vi skal lave en ny klimalov, hvor vi skal indregne transport af varer til Danmark, produktionen osv., eller om vi generelt snakker om, hvad vi gør i forhold til forbrug og det aftryk, som vores forbrug, som jo er højt i Danmark pr. borger, selvfølgelig har på klimaet. Det, der jo altid er lidt interessant i diskussioner, er, at vi kan stå og snakke på mange forskellige niveauer, og rigtig tit har jeg lagt mærke til, også bare her, at der bliver talt lidt forbi hinanden.

Vi synes, det er rigtig vigtigt, at vi hele tiden er ekstremt opmærksomme på det forbrug, vi har fra dansk side, fordi vi er et af de lande med borgere, som forbruger rigtig meget, og det har et stort aftryk på vores klima og på naturressourcer i al almindelighed. Derfor er det, der foregår i Europa-Parlamentet i denne uge, jo også rigtig interessant. Jeg kan ikke huske, om det var i går eller i dag, hvor hele strategien omkring cirkulær økonomi bliver diskuteret, hvor vores gode medlem af Europa-Parlamentet fru Margrethe Auken jo er en af ordførerne. Vi skal jo også omtænke vores forbrug. Vi bliver nødt til at se på, hvordan det aftryk, vi har igennem vores forbrug, på vores planet, ikke bliver, som det er i dag, og det er jo bl.a. igennem den cirkulære tænkning, at vi kommer derhen.

Derudover er der jo også fornuftige snakke i EU omkring, hvordan vi sammen kan tænke det ind, i forhold til at vi presser de virksomheder, der eksporterer til Europa, til at få aftrykket ned, til at gøre en indsats for klimaet. Der har været snak om CO2-told, og om, at man skulle se på det på europæisk plan osv. Så jeg synes egentlig, der er rigtig meget i gang i forhold til at se på det, men der skal speedes op, og hele den cirkulære økonomi har brug for en ordentlig overhaling, både nationalt her i Danmark og på EU-plan igennem det indre marked, og det glæder vi os til at være en del af.

Så igen for at komme tilbage til det her beslutningsforslag, som det ligger her, vil jeg sige, jeg synes, hr. Morten Messerschmidt understregede ganske godt, hvorfor det er, vi ikke kan støtte det her, og det er, at den måde, det vil blive tolket på med det samme, er, at hvis vi skal opgøre, hvad der er belastningen på ting, vi importerer, kan vi så også godskrive alt det, vi eksporterer selv, og det er ikke det, vi skal ud i. Vi skal sørge for, at vi har sammenlignelige opgørelsesmetoder i verden for det her, og samtidig handle på det, vi selvfølgelig er skyld i, og det er det, vi gør på den måde, som vi har beskrevet det i klimaloven ganske præcist og godt.

Tak. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for en god tale med mange gode betragtninger, som jeg faktisk også er enig i. Det var måske lidt mere sagligt, end det var med den forrige ordfører. Men det her er jo et lidt specielt regnestykke – hvis vi lige skal fortsætte ud ad den der tangent. For en 15-20 år siden faldt vores CO2-udledning jo, fordi der var mange virksomheder, der flyttede til udlandet. Så hvis man nu sagde, at vi vendte det på hovedet på den måde, at det var den CO2-udledning, som vi faktisk står for via vores efterspørgsel, som vi betalte for, og vi så til gengæld ikke skulle afregnes for den, som andre importerede, hvor tror ordføreren så vi ville ende? Ender vi så i et minus eller et plus i forhold til i dag?

Tak, og værsgo.

Jamen det er jo svært at sige, for så er der den dimension, vi ikke har med i det, som handler om spørgsmålene: Hvad så med den energi, vi eksporterer, eller hvad med, når vi er ude at sætte vindmøller op andre steder – altså hvordan godtgør vi den del af det? Det er jo derfor, det bliver så kompleks en diskussion. Vi kan jo tydeligt se, når vi ser på alle de opgørelser, som ngo'er osv. har lavet, at vores aftryk på kloden er markant større end det, vi egentlig opgør, på grund af vores forbrug, som er stort. Det er derfor, vi skal ind at gøre noget ved det.

Men samtidig har vi bare på den anden side også hele den grønne teknologi osv., som vi eksporterer, og som jo bliver godtgjort andre steder, selv om det kan være produceret her og der er blevet investeret i det her. Så jeg er faktisk ikke sikker på, hvor det ville ende, og det er egentlig også derfor, jeg synes, at vi læne os op ad FN's opgørelsesmetoder og så samtidig agere og handle, på en og samme tid, for jeg er ikke sikker på, hvor regnskabet præcis ville ende henne.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak. Og så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Mange tak for debatten. Fra Radikale Venstres side har vi også besluttet os for ikke at stemme for forslaget. Der er masser af vigtigt stof i det, som vi kan debattere i dag, men lad mig starte med at begrunde, hvorfor vi ikke har lyst til at stemme for lovforslaget, som det foreligger.

Vi vil gerne fastholde vores internationalt anerkendte opgørelsesmetode. Det har været en dyrekøbt sejr at få alle verdens lande til at enes om, hvad problemet egentlig består i, og hvordan man skal opgøre det, og hvordan man skal adressere det. Jeg har selv haft lejlighed til at medvirke i nogle af de der diskussioner, og det har været så frustrerende i den periode, hvor der ikke var et sådant internationalt anerkendt opgørelsessystem. Så det er fundamentet i det hele, og jeg ønsker fortsat at levere præcis på det, som resten af verden leverer på.

Jeg er på den konto fuldstændig parat til at sige med hensyn til de reduktioner, vi så laver i landbruget, at selv om det så i virkeligheden tilgodeser et produkt, der senere bliver eksporteret, bliver vi ikke godskrevet for det, og at når vi eksporterer vindmøllestrøm, jamen så bliver vi ikke godskrevet for det. Det er fint. Til gengæld bliver vi så ikke bonet for vores import, og det er jeg også parat til at acceptere – alt sammen, fordi det er så vigtigt for mig at fastholde den her internationale opgørelsesmetode.

Det er jo ikke dermed sagt, at vi gør nok i Danmark, og jeg er sådan set enig i betragtningen om, at vi stadig væk klimanøler, og jeg er fuldstændig indstillet på i det daglige arbejde at være med til at reducere f.eks. vores brug af biomasse. Vi vil gerne satse mere på geotermi og andre teknologier, vi vil også gerne være med til at se på udtagning af lavbundsjorde og alt muligt andet. Der er næsten ikke det virkemiddel i reduktionerne, som vi ikke er parat til at gå ind i, men den internationalt anerkendte opgørelsesmetode har jeg ikke lyst til at røre ved.

Så det blive et nej herfra. Men jeg vil gerne komme med en masse opmuntring til forslagsstillerne, fordi jeg synes, det er helt fint at tage debatten. Og hermed har jeg redegjort for, hvorfor vi stemmer nej. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Klimaloven var et nybrud i dansk politik. For første gang fik vi et klimamål fastsat ved lov, og ikke bare et klimamål, men faktisk også et utrolig ambitiøst et af slagsen. Ovenikøbet fik vi sikret, at det skal nås med reelle nationale reduktioner. Det er slut med fusk med kvoter og slut med aflad. Vi fastslog, at det fremadrettet kun er reel handling, der tæller. Derfor vil jeg også gerne benytte muligheden for at takke dagens forslagsstillere. For før valget var det jo Alternativet og Enhedslisten, der som de eneste stod last og brast omkring 70-procentsmålsætningen, og jeg er klar over, at det både handler om Alternativet og nu også de tre løsgængere fra Frie Grønne, men det ændrer jo ikke på, at det var de politiske kræfter, der stod bag den målsætning.

Det er også vigtigt at anerkende, at klimaloven ikke i sig selv gør, at Danmark lever op til Parisaftalen. For først og fremmest skal vi naturligvis leve op til klimalovens målsætninger, og det tror jeg ikke jeg er den eneste herinde i salen i dag som tvivler på der reelt er politisk opbakning til. Det kræver i hvert fald et andet politisk mod og en anden politisk vilje fra flere partier, end vi har set her det seneste års tid. Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm: For Enhedslisten er 70-procentsmålsætningen hugget i granit. Den kan vi ikke fravige.

Men det er kun den ene side af det. For samtidig har forslagsstillerne jo fuldstændig ret i, at der er en kæmpe mangel i klimaloven og den nationale målsætning. Vores import er nemlig ikke inkluderet, ud over i nogle forholdsvis vage formuleringer og uklare redegørelser. Det betyder, at vi med klimaloven ikke for alvor adresserer den massive del af vores klimabelastning, som ikke opgøres i Danmark, men som vi har eksporteret. Det gælder bl.a. importen af soja fra Sydamerika, som bruges til svinefoder og bidrager direkte til skovrydning i Amazonas. Det gælder importen af biomasse, der udgør en alt for stor del af Danmarks energiproduktion og af uransagelige årsager stadig tæller med som CO2-neutral. Og det gælder alle flyrejser ud af landet, hvor Danmark som et af få lande i EU stadig væk ikke har en flyafgift. Det er kun tre af de områder, hvor Danmarks klimabelastning er markant, men hvor det hverken tæller med i Danmarks klimaopgørelse eller -målsætning.

Det siger sig selv, at det ikke er holdbart. Enhedslisten har også tidligere stillet forslag om, at der skal rettes op på alle de områder – desværre uden at få flertal bag det. Hvis Danmark for alvor skal tage klimakrisen alvorligt og tage fat i den grønne omstilling, BUPL i nødt til at se på vores påvirkning ud over egne grænser. Det gælder i forhold til eksport af grøn strøm og vindmølleteknologi, men det gælder altså også, når Danmark er en negativ kraft ude i verden. Derfor er forslaget om en klimalov 2.0 også både fornuftigt og vigtigt, og Enhedslisten bakker derfor også op om forslaget.

Tak. Hr. Rasmus Nordqvist, værsgo.

Tak. Det er lidt for at fortsætte, hvad jeg egentlig selv talte om før, altså det her med, hvad det er, vi opgør, og hvad vi ikke skal opgøre. Og jeg synes lidt, at ordføreren faktisk selv kommer til at sige det til sidst, nemlig at der også er den grønne strøm, vi eksporterer. Der bliver jeg bare nødt til at spørge, om det ikke bekymrer ordføreren, hvis man begynder at skulle til at opgøre alt, altså det her plus-minus-regnskab, vi så ville komme ud i. Det var jo noget af det, der blev diskuteret i forbindelse med klimaloven, nemlig at okay, hvis vi pludselig skal til at regne på alt det, vi belaster, skal vi også godtgøres på den anden side. Jeg kan fortælle, at der var nogle, der sad og begyndte at smile rundt omkring bordet, da vi snakkede om det. Så bekymrer det ikke ordføreren, at man begynder på et meget komplekst regnskab, hvor der både er plusser og minusser, i stedet for at vi agerer fuldstændig konkret i forhold til eksempelvis afgifter på flybilletter osv.?

Værsgo.

Jeg tror sådan set, at det er en kombination, for samtidig med at vi bliver nødt til at agere konkret, bliver vi også nødt til at anerkende, at der ligger en problemstilling i forhold til den CO2-udledning, vi eksporterer ud af landet. Og det er klart, at der også der er nogle positive effekter i forhold til grøn strøm og nu med energiøer og andet. Men jeg kan ikke se andet, end at vi bliver nødt til at forholde os til den problematik og også anerkende, at vi, som det er lige nu, har en massiv eksport af vores CO2-udslip, og derfor bliver vi også nødt til at anerkende den problemstilling. Og hvis vi skal det, bliver vi også nødt til at lave nogle klare målsætninger for, hvordan vi får den reduceret, for ellers er jeg bange for, at det igen bare bliver ved snakken. I hvert fald synes jeg, at billedet i forhold til klimaloven skræmmer, for hvis ikke vi havde haft 70-procentsmålsætningen, som vi konkret kunne binde det op på, så havde vi været meget mere ilde stedt, end vi er i dag.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men igen bliver jeg nødt til at spørge, om det ikke bekymrer ordføreren. For ordføreren står og støtter et beslutningsforslag, der meget præcist beskriver, hvad der skal gøres. Og hvis det er, at vi decideret skal til at gøre, som der står i forslaget, skal vi jo også godtgøre for de ting, hvor vi eksporterer en grøn energi og dermed kan få på kassekreditten, så at sige. Og er ordføreren virkelig villig til at gå ind i det meget komplekse regnskab og se på, hvor der er plus og minus, i stedet for at holde fast i en klimalov, der også har et internationalt sigte – og så agere på de ting, som vi skal agere på?

Værsgo.

Jamen det her er jo ikke et spørgsmål om ikke at holde fast i klimaloven. Det er et spørgsmål om at bygge oven på klimaloven. Det her handler om, at vi dels skal leve op til det, der står i klimaloven, men at vi også bliver nødt til at adressere den anden udfordring. Og der tror jeg bare, at vi bliver nødt til at anerkende, at hvis ikke vi konkretiserer den målsætning, der ligger i det, så kommer vi ikke nogen vegne i forhold til det. Det tror jeg vi bliver nødt til, hvis vi skal anerkende den problemstilling, der er omkring import, både af foder til vores fødevareproduktion, men også i forhold til biomasse til vores varmeforsyning.

Værsgo til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

For lige at blive i det spor vil jeg spørge: Anerkender ordføreren, at hvis vi vedtager det her forslag, skal vi ikke længere afregne 80-90 pct. af vores landbrug – f.eks. al det bacon, vi sender til England, skal vi ikke længere afregne, for det skal afregnes i England, og at vi der kommer ud i et meget, meget stort regnestykke, som vi ikke har nogen som helst fornemmelse af hvor ender? Anerkender ordføreren det?

Værsgo.

Jamen det er klart, at det her handler om, at det bliver et ret komplekst regnestykke. Det oplister man også selv i beslutningsforslaget. Jeg tror bare ikke, vi kommer uden om den udfordring, der ligger, i forhold til at hvis vi ikke anerkender den problematik og siger, at det her bliver vi også nødt til at have konkrete målsætninger for, jamen så får vi det ikke løst. For problemet er jo netop, at der stadig væk, selv med den klimalov, vi har i dag, selv med de internationale aftaler, der er indgået, foregår en stor eksport af CO2-udslip, og det bliver vi simpelt hen nødt til at adressere og også få nogle klare målsætninger for hvordan vi løser.

Værsgo.

Jamen jeg tror ikke, der er nogen partier her i Folketinget, der ikke anerkender udfordringen – at vi sætter et CO2-aftryk uden for Danmark. Men hvis ordføreren mener, at det her er løsningen, at det her forslag skal vedtages, så åbner ordføreren jo for et regnestykke, som ordføreren overhovedet ikke ved hvordan hænger sammen, hvordan vil ende eller kender konsekvensen af, i forhold til at vi kommer til at ophæve den måde at regne på, som det er lykkedes at indføre i verden.

Værsgo.

Jamen vi ved godt, hvordan det regnestykke ser ud, for det er fuldstændig rigtigt, at hvis vi tager eksemplet med baconeksport, er det jo sådan, at produktionen af svinekød i Danmark er fuldstændig afhængig af import af soja primært fra Sydamerika, og det beslaglægger enorme arealer dernede og har enorme konsekvenser. Og hvis vi skal gå ind i det regnestykke, bliver vi også nødt til at blive konkrete på, hvad det her betyder. Og det regnestykke er jeg altså ikke bange for at gå ind i, for der er en klar sammenhæng her: Hvis du har en stor animalsk produktion, er du også med til at beslaglægge enorme arealer, som du bliver nødt til at bruge til proteinfoder til den animalske produktion.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Jeg beklager min hoste. Jeg kan sige, at jeg har haft corona, så jeg smitter ikke nogen, går jeg ud fra. Det er noget andet.

Så er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at skubbe på og arbejde for mere ambitiøse klimaplaner. Det er bl.a. den energi, der har bragt os til, hvor vi er i dag, med en klimaaftale med en 70-procentsmålsætning i 2030. En klimalov 2.0 skal ifølge forslagsstillerne også tage højde for forbrugsbaserede udledninger fra produktion i udlandet samt udledninger fra international transport. Det er sympatisk, og det er jo helt korrekt, at klimaloven kun forholder sig til indenlandske sektorer. Vi reducerer kun indenlandske udledninger og ikke udledninger fra søfart og flyrejser og udledninger, der stammer fra varer, som vi forbruger i Danmark. Det vil sige, at det ikke rigtig koster noget på klimaregnskabet at købe et par sko, som man jo kunne finde på, der er produceret i et andet land, og få dem transporteret til Danmark. Vi skal heller ikke stå til regnskab for udledninger i forbindelse med produktion af f.eks. en ny bil. Det er et problem, for det er forbruget, der driver CO2-udledningerne, ikke produktionen.

Men vi følger beregningsprincippet fra FN, det såkaldt territoriale princip. Det er vel også fornuftigt først og fremmest at forsøge at reducere udledningerne på dansk jord. Det er her, vi har let adgang til at tale med virksomhederne og hjælpe hinanden med omstillingen – politikerne, samfundet, borgerne, industrien og teknologien. Vi kan som samfund og politikere umiddelbart ikke gøre så meget, i hvert fald ikke relativt set, ved udledningerne forbundet med produktion af varer i andre lande ud over selvfølgelig at gå forrest og presse på og lave internationale aftaler og løsninger, som man har lyst til at efterleve.

Dertil kommer, at klimaaftalen allerede er så ambitiøs, at vi i dag faktisk ikke engang kender alle løsningerne på, hvordan vi skal nå vores 70-procentsmål. Vi har ærlig talt ikke brug for, i hvert fald ikke lige nu, at vi også skal forholde os til, hvordan man kan reducere udledninger i lande, vi ikke kender eller har adgang til. Vi er blevet enige om et rekordambitiøst mål for den grønne omstilling, og det synes jeg at vi skal fokusere på og holde fast i. Derfor kan Konservative ikke stemme for det ellers sympatiske forslag. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige, når der er sprittet af.

Tak for ordet. Nye Borgerlige er imod klimaloven. Klimaloven med dens samlede målsætning om en 70-procentsreduktion af CO2-udledninger i 2030 er både urealistisk og vil blive dyr at forsøge at efterleve. Her er der truffet en beslutning om at nå et mål, uden at omkostninger og virkemidler er vurderet på forhånd, og det er tilmed en beslutning, som er ren symbolpolitik. Den danske enegang får ikke nogen indflydelse på verdens samlede CO2-udledning. Danmarks udledninger udgør kun 0,1 pct. af verdens samlede udledning.

Det nærværende beslutningsforslag vil øge den mængde CO2, som Danmark skal reducere med. Det gør målet endnu mere urealistisk. Ud over den CO2, som udledes på dansk territorium, skal der også medregnes udledninger fra afbrænding af biomasse samt CO2, som udledes i udlandet i forbindelse med dansk import, tilsyneladende uden at CO2-udledningen i Danmark, som går til eksport, skal fratrækkes. Det er muligt, at jeg har misforstået det, men jeg synes kun, at det fremgår af forslaget, at der skal lægges noget til. Det ville jo ellers hjælpe på eksempelvis landbrugsområdet, hvor 75 pct. af produktionen går til eksport – et område, som vi netop nu sidder og forhandler om.

Det ser ud, som om beslutningsforslaget er designet til at gøre den mængde CO2, som Danmark skal reducere med, så stor som mulig, og det kan vi naturligvis ikke bakke op om. Det giver ikke mening, at Danmark skal gå så langt foran alle andre lande, endda uden at det har nogen betydning for den globale udledning. Nye Borgerlige kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Ingen kommentarer. Der er ikke nogen fra Liberal Alliance, så vi går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Man kan spørge, om vi skal begrænse det danske CO2-udslip. Ja, det er derfor, vi har lavet en 70-procentsreduktionsmålsætning. Enhedslistens ordfører siger, at den er hugget i granit – det er den ikke for os. Vi vil gerne have den op, og vi har foreslået 80 pct.

Skal vi også se på vores import, fordi vi ud over det danske CO2-aftryk også udleder et indirekte CO2-aftryk ved de ting, vi importerer, eller når vi flyver, og når vi transporterer ting, altså den generelle import? Ja, det skal vi. Kan man gøre det ved hjælp af det her beslutningsforslag? Efter min mening nej. Har forslaget så en berettigelse? Efter min mening ja. For det er utrolig vigtigt, at vi begynder at se på, hvordan vi mindsker den CO2-udledning, der sker rundtomkring i verden på grund af de varer, vi efterspørger, f.eks.

Jeg er bare bange for, selv om det her beslutningsforslag har en god intention, at det faktisk i længden kan være skadeligt, fordi det bringer os ind i en modregningssituation, hvor vi ganske vist skal til at betale for reduktionen af den CO2, der bliver udledt ved de varer, der bliver produceret, som vi forbruger. Men andre skal jo så til at betale for udledningen af CO2 ved de varer, vi producerer, og som de importerer. Altså, det må jo gå begge veje – ellers bliver det i hvert fald svært.

Når vi så producerer energiøer, som i den grad producerer mere strøm end det, vi forbruger, så kommer vi over i sådan en slags overskudsforretning, som kan betyde, at vi skal til at sænke vores interne CO2-reduktionsmål, og det ville være fuldstændig hen i vejret. Så selv om der er gode intentioner i det her forslag, tror jeg ikke rigtig man har regnet det helt til ende.

Det er klart, at vi skal finde løsninger, og det er det, jeg så godt kan lide ved det her forslag, for det bringer os jo videre mod at finde løsninger på, hvordan vi skal reducere det indirekte CO2-forbrug, vi skaber rundtomkring i verden. Det er jeg fuldstændig med på, og det er der jo flere partier, der har givet gode forslag til.

Men jeg forstår ikke, at Enhedslisten støtter et forslag, som ikke løser problemet. Altså, det er meget opportunt at støtte alle typer grønne forslag nu, når forskere og alle mulige presser, og alle de grønne organisationer er sure. Så får man det sådan: Jamen vi støtter alt. Men det skal vi passe på med. Vi bliver nødt til at holde hovedet koldt og tænke os om. Jeg synes, at det er at gå fra klimanøl til klimautopi, når Enhedslisten først er med i en bilaftale, der sætter 600.000 flere biler på gaden i 2030, og så bagefter stemmer for det her, som i virkeligheden risikerer at skabe en nettomulighed for Danmark til at tage CO2-reduktionen mindre alvorligt.

I Alternativet vil vi gerne finde løsninger til, hvordan vi kan lægge afgift på flyrejser. Vi har da bestemt også foreslået flyafgift. Vi skal tage ansvar for de varer, vi transporterer rundt i verden – vi skal tage ansvar for de ting. Vi skal finde måder at gøre det på, og vi er også på vej. Og jeg synes faktisk også, at SF har nogle gode pointer omkring det arbejde, der sker internationalt. Men at begynde at vende det hele på hovedet og ophæve de internationale systemer, vi har lavet for at begrænse CO2-udledninger, vil godt nok ikke være klogt.

Så i Alternativet er vi glade for den her debat, og vi håber, at den presser os til at komme hurtigere videre med at reducere vores indirekte CO2-forbrug, men vi tror ikke, at det her forslag rummer den løsning, som det egentlig er skabt til. Vi tror faktisk, at det kan gå hen og blive problematisk for klimaet.

Tak. Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Tak til ordføreren. Nu antager alle herinde, at vi siger, at vi skal modregne. Der står ikke noget i forslaget om at modregne. Der står i forslaget, at vi skal sænke vores forbrug. Så hvis jeg nu opstiller den præmis for forslaget for hr. Torsten Gejl, vil Alternativet så støtte forslaget?

Værsgo.

Altså, i Alternativet mener vi, at vi skal være klar til, hvis det er nødvendigt, at dæmpe vores forbrug. Vi tror ikke på, at den bæredygtige omstilling bare er et nyt væksteventyr med et grønt fortegn. Vi kan sagtens komme i en situation, hvor vi skal sænke vores forbrug, hvor vi skal have vores mobiltelefon længere og reparere den, når den går i stykker, i stedet for bare at skifte den ud, at vi skal sænke vores flyforbrug, og at vi skal sænke vores indtag af røde bøffer. Så svaret er ja.

Hr. Sikandar Siddique.

Bare for at være helt sikker: Siger hr. Torsten Gejl ja til at støtte forslaget nu, hvor jeg har klarlagt, at vi ikke med forslaget ønsker en modregning? Det lægger forslaget ikke op til – det kan man kigge på bagefter. Forslaget lægger op til, at vi sænker vores forbrug. Og nu, når jeg har gjort præmissen klar – dvs. at det ikke er et kompliceret regnskab, hvor vi modregner – vil Alternativet så støtte forslaget?

Værsgo.

Så må forslagsstillerne jo skrive det om, så man kan forstå det, for i det øjeblik vi skal reducere vores indirekte CO2-aftryk på varer, vi importerer, så vender vi jo det hele om. Det er jo det, det her forslag gør. Så er det jo de andre, der skal betale for den import eller reducere CO2-aftrykket på de varer, vi producerer. Det er der, jeg ikke synes det hænger sammen.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan høre, at vi jo i store træk er enige om målsætningen i forhold til det her, altså at vi skal have gjort noget ved den her problemstilling. Spørgsmålet er, hvilke midler det er, vi så skal bruge, og der skal jeg bare høre ordføreren efter, om det at begynde at se på det her og få forpligtende mål i forhold til at begrænse udledningen af også eksporteret CO2 ikke er en målsætning, ordføreren er enig i, og at vi bliver nødt til at få nogle klare og også konkrete målsætninger for, hvordan vi får reduceret det.

Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig.

Hr. Peder Hvelplund.

Men så er det, jeg ikke helt forstår, hvorfor det er, man ikke kan bakke op om det her beslutningsforslag, for det er jo netop det, som det her beslutningsforslag handler om. Det er, at vi skal sikre, at vi begynder at få nogle konkrete mål i forhold til dét. Så kan der være nogle ting, i forhold til hvordan vi regner det ud, men pointen i det her forslag er jo, at vi laver en søjle to, hvor man kan sige, at i forhold til den eksporterede udledning bliver vi også nødt til at have konkrete målsætninger.

Værsgo.

Jamen jeg ville da ønske, at det var det, som Enhedslisten lagde op til vi skulle debattere, snakke om og finde ud af, i stedet for at støtte et forslag, som efter min mening, som jeg læser det, vender tingene på hovedet og gør, at vi i virkeligheden i Danmark kommer til ligesom at få anledning til at reducere vores CO2-reduktion , fordi vi nettomæssigt faktisk, hvis man skulle vende tingene på hovedet, med bl.a. de store energiøer tilfører verden grøn energi.

Tak for det. Der er ikke flere, der har kommentarer. Og så er det hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Danmark skal være et grønt foregangsland, sådan lyder det igen og igen fra mine kollegaer i denne sal, eller Danmark er igen endelig et grønt foregangsland, sådan lyder det fra regeringen, når den skal rose sig selv for sine bedrifter. Men Danmark er ikke et grønt foregangsland.

Uanset hvor meget vi ønsker det, og uanset hvor mange gange vi forsøger at bilde os selv det ind, er Danmark ikke et grønt foregangsland – ja, vi er faktisk ikke i nærheden, ikke når det kommer til det mest afgørende parameter, nemlig udledning af de drivhusgasser, der ødelægger vores natur, der udpiner vores jord, og der lige nu truer med at skabe en planet, der kun kan brødføde 1 milliard mennesker. Ja, hvis man ser på udledninger, er Danmark i stedet at finde blandt nogle af de mest klimaskadende lande i verden. Det skal Danmark selvfølgelig ikke være.

Vores ambition i Frie Grønne er, at Danmark skal være et reelt grønt foregangsland. Det har vi en stribe forskellige bud på hvordan vi kan nå, og et af dem behandler vi i salen i dag. Og det er derfor, jeg på vegne af Frie Grønne præsenterer vores forslag om at lave en klimalov 2.0, der tager ansvar for Danmarks reelle udledning af drivhusgasser, så vi ikke bare tager ansvar for det udsnit af vores udledninger, som er omfattet af den klimalov, som vi allerede har vedtaget i denne valgperiode. Med en klimalov 2.0 er tanken, at vi tager ansvar for alle de udledninger, der finder sted hver eneste dag, og som er lige så skadelige for klimaet som dem, der er omfattet af vores klimalov, men som den politiske konsensus forsøger at ignorere. Det drejer sig bl.a. om udledninger fra skibstransport, fra flyrejser, fra vores store import.

Vores globale klimaaftryk er dobbelt så højt som vores nationale klimaaftryk, har Klimarådets formand vurderet, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt, så vi ikke bare siger, at vi er grønne, men faktisk også er det i handling, og det kræver, at vi tager ansvar for alle vores udledninger og reducerer dem markant omgående. Men lad mig lige gå et skridt tilbage. For sandheden er, at Danmark i dag, uanset hvad regeringen siger, er et af de mest klimaødelæggende lande i verden. Vi er EU's største producent af olie. Vi producerer mere kød pr. indbygger end noget andet land i verden, og vi spiser mere kød pr. indbygger, end man gør langt de fleste andre steder i verden. Vi er sammen med Bangladesh, hvor der bor langt over 100 millioner mennesker, også det mest opdyrkede land i verden. Vi har også nogle af verdens højeste udledninger af drivhusgasser pr. indbygger, vi ligger markant over vores nabolande, Tyskland og Sverige, og udleder over tre gange så mange drivhusgasser som verdens gennemsnitsborger. Det kan man da ikke kalde et grønt foregangsland.

Med klimaloven har vi sat et af de mest ambitiøse mål for klimahandling, som verden har set. Det er godt, men mål gør det som bekendt ikke alene. Og med det, som 701 forskere i weekendens aviser har kaldt regeringens vedvarende klimanølen, er der desværre ikke noget, der tyder på, at vi når det mål, vi har sat. Og der er slet ikke noget, der tyder på, at vi lever op til FN's klimapanels krav om omgående klimahandling af hidtil uset omfang på alle niveauer af samfundet, hvis vi, sådan som regeringen siger, den vil, vil begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader – et krav om omgående handling, der i øvrigt blev formuleret for knap 3 år siden, og som endnu ikke er i nærheden af at blive nået. Derfor skal vi hele tiden holde hinanden op på nye krav om reduktioner, og det er det, vi i Frie Grønne gør med forslaget om en klimalov 2.0 – et nødvendigt supplement til den klimalov, vi allerede har, et naturligt næste skridt, hvis man vil gøre sig nogen som helst forhåbninger om at kunne kalde sig et grønt foregangsland.

Statsministeren har flere gange fastslået, at klimakrisen udgør om ikke den største, så en af de største udfordringer, vi som menneskehed har stået over for. Det gjorde den statsminister, der var før hende, i øvrigt også. Men hvorfor er det så, at fru Mette Frederiksen ikke handler derefter? Jeg mener, det er uansvarligt, det er faktisk et generationssvigt uden sidestykke, og derfor opfordrer jeg alle Folketingets partier til at handle i dag og pålægge regeringen at udarbejde en klimalov 2.0. Jeg ved godt, at der er masser af udfordringer ved at lave det tillæg til klimaloven. Det har diskussionen jo også vist i dag: at det kan blive svært, bøvlet, at det er besværligt at opgøre det og på mange måder ubetrådt land, vi kommer til at bevæge os ud på. Men er det ikke det, at man går forrest og går hen, hvor endnu ingen har været, at man viser vejen, og at man tør, der netop gør et land til et foregangsland? Det mener jeg det er.

Så lad os få en klimalov 2.0, og lad os ikke stoppe der. Lad os erklære nødsituation for klimaet, som de har gjort i så mange andre landes parlamenter. Lad os halvere kødproduktionen i landbruget og gerne endnu mere. Lad os stoppe olie- og gasudvindingen senest i 2030. Lad os sikre omgående og vidtrækkende reduktioner af vores udledninger. Lad os give naturen plads til at udfolde sig frit mange af de steder, hvor der i dag er landbrug. Lad os lukke de store svinefabrikker. Lad os omlægge vores landbrug, så de producerer grønt til mennesker i stedet for at producere foder til dyr, vi kan slå ihjel. Lad os sikre, at produkters pris afspejler den ødelæggelse, de har forårsaget på naturen, ved at indføre en CO2-skat. Lad os gøre frugt og grønt billigere og alt det klimaødelæggende dyrere. Lad os bygge med træ i stedet for med beton, hvor det er muligt. Lad os gøre den kollektive transport langt, langt billigere, helst helt gratis. Lad os få fossilbilerne ud af byerne. Lad os investere i cykelstier og grønne åndehuller frem for i flere motorveje og flere parkeringspladser.

Lad os gøre alt det, og lad os gøre det i en fart. Sådan bliver Danmark til et reelt grønt foregangsland. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke nogen, der har ønsket ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der skal lige sprittes af. Hr. Sikandar Siddique skal lige gøre rent.