Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 67:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af adgang til at søge spontant asyl i Danmark.

Af Pernille Vermund (NB) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020. 1. behandling 05.03.2021. Betænkning 27.04.2021).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak. Tilbage i marts blev Nye Borgerliges forslag om at afskaffe adgangen til at søge spontant asyl i Danmark førstebehandlet her i Folketinget. Desværre var det kun DF, der tilkendegav, at de ville stemme for.

Nu er dagen så kommet, hvor vi skal stemme om forslaget. Jeg har desværre ingen forventninger om, at de øvrige partier har ombestemt sig, men jeg tager alligevel ordet i håbet om, at jeg kan vække resten af Folketinget her i dag.

De seneste dage har et rekordstort antal migranter illegalt krydset grænsen til den spanske enklave Ceuta ved Marokkos kyst i Nordafrika. Mere end 8.000 migranter har svømmet, vadet eller sejlet sig i oppustelige både frem. Ifølge TV 2's korrespondent i Spanien er situationen kaotisk, og der er ingen tvivl om, at de mange migranter vil forsøge at nå resten af Europa gennem Spanien.

Jeg ved godt, at asyltallet i Danmark er lavt som følge af coronakrisen og som følge af de hermetisk lukkede grænser, som krisen medførte. Men det må ikke lulle os i søvn. Danmark står præcist lige så ubeskyttet over for en migrantbølge i dag, som vi gjorde under det store svigt i efteråret 2015, hvor tusindvis af migranter vandrede op igennem Europa og ind over vores grænser.

Derfor skal vi udvise rettidig omhu, og vi bør afskaffe adgangen til at komme hertil ved at rejse igennem flere sikre lande og søge om spontant asyl i Danmark. For før vi ved af det, kan Sydeuropa igen blive overrendt af migranter, som vil sætte kurs mod Danmark i nord. Og vi vil ikke være garderet imod det; den næste bølge af migranter vil ramme os lige så hårdt, som den gjorde under migrantkrisen i 2015 og 2016.

Der er efterhånden en bred fælles forståelse her i Folketinget af, at den nuværende asylpolitik er dysfunktionel og inhuman; at den understøtter menneskesmugling og hjælper de få på bekostning af de mange; at den fungerer som en magnet på migranter, der ikke deler vores værdier, ikke overholder vores love, og som direkte modarbejder vores frihed, demokrati og folkestyre; og at den påfører det danske samfund store skader og koster de danske skatteydere rigtig mange penge.

Faktisk kunne vi hjælpe langt flere mennesker på flugt for langt færre penge, hvis vi udelukkende hjalp reelle flygtninge i nærområderne. Det gør vi ikke. I dag forgylder vi de få på bekostning af de mange, typisk unge, stærke mænd, som drives igennem en skærsild af menneskesmuglere hen over Middelhavet og op gennem Europa på bekostning af kvinder, børn og ældre, som sidder tilbage i lejrene, og som ikke får hjælp, fordi vi prioriterer at bruge midlerne på de få, der kommer herop.

Der er så mange gode argumenter for at få styr på, hvem vi lukker ind i vores land, og det kræver et stop for spontant asyl. Det kan endda gøres relativt enkelt med få lovændringer uden at komme i konflikt med vores internationale konventioner. Så hvis Folketinget havde modet og viljen kunne vi ved afstemningen om få minutter eller måske bare et enkelt minut vedtage at afskaffe adgangen til at søge spontant asyl i Danmark.

Men det mod og den vilje har Folketinget desværre ikke – og det piner mig. Set fra Nye Borgerliges perspektiv er vores fremmeste opgave at passe på Danmark og at passe på danskerne. Det skylder vi tidligere generationer, det skylder vi de generationer af danskere, der skal komme efter os. Jeg synes, det er værd at huske på, at for hvert år, der går, at for hver migrant, der kommer hertil, som ikke fører noget positivt med sig, men som skader vores samfund, så gør man Danmark ondt og ikke godt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg synes, det er lidt dobbeltmoralsk at udtale sig på den måde. Det piner mig, at det er på bekostning af de mange. Samme parti havde et forslag her i Folketinget om totalt at stoppe dansk udviklingsbistand og føre pengene over til forsvaret i stedet for. Så er der jo ingen penge til flygtningelejrene, og det vil sige, at Nye Borgerlige ikke siger ærligt, at de hverken vil give noget til flygtningelejrene eller til flygtningene. Sig det lige ud, så vi kan forstå, hvad I taler om.

Ordføreren.

Vi siger det sådan set lige ud, og det, vi siger, er, at de mange penge, vi bruger i Danmark på at hjælpe relativt få migranter set på globalt plan – ikke set, i forhold til hvor meget det betyder for Danmark og for vores kultur og vores sammenhængskraft, men set i forhold til de store flygtningestrømme, der er i verden – ville være brugt langt, langt bedre, hvis vi brugte dem tættere på eller i det mindste i områder, hvor vi får mere for pengene. I dag bruger vi pengene på de få, vi ødelægger vores land, og det betyder, at det er de stærke, de unge mænd, der kommer hertil, og så sidder kvinder, børn og ældre tilbage i lejrene eller befinder sig i andre af verdens brændpunkter, hvor der også findes flygtninge, mennesker på flugt, som vi ikke kan hjælpe. Så de penge, vi bruger i dag, er dårligt brugt, og de er også brugt på en måde, hvor vi ødelægger vores samfund. Det kan vi ikke være bekendt, og det er det, der smerter mig.

Christian Juhl.

Jamen det nytter ikke noget, når vi andre så må skaffe de penge til flygtningelejrene, når Nye Borgerlige ikke vil. De vil jo ikke bruge penge på flygtningelejrene, ikke engang dem i nærområderne. Det er det, der er det pinlige og dobbeltmoralske i den her diskussion, og derfor kommer vi i en situation, hvor man står og smågræder fra talerstolen, fordi danskerne ikke har det godt, og man vil ikke være med til det, som man antyder i den ene diskussion, men siger nej, når vi snakker hardcore udviklingsbistand og humanitær hjælp til flygtningelejrene i den anden diskussion herinde. Det er der, jeg gerne vil have at der skal være sammenhæng i tingene. Så sig det ligeud: I vil hverken give noget til det ene eller det andet.

Tak. Værsgo, ordføreren.

Det er simpelt hen ikke rigtigt, at vi ikke vil afsætte pengene, for vi bruger allerede pengene. Vi bruger dem bare i Danmark i dag. Vi bruger rigtig mange penge på flygtninge i Danmark. De penge ville være langt bedre brugt, hvis vi brugte dem i nærområderne. Det bør være logik, hvis man ikke går rundt og tror, at man kan bruge de samme penge to gange.

Så er det hr. Jens Rohde, KD.

Jamen det kan for så vidt være en udmærket logik, fru Pernille Vermund. Men så vil vi jo gerne prøve at få udfoldet lidt, hvordan man så vil bruge de midler i nærområderne. Altså, der må jo komme nogle svar. Nye Borgerlige må jo have nogle planer om, hvordan man så skal sørge for, at de penge gør mest mulig gavn. Er det penge til Dadaablejren i Kenya? Den er bygget til 95.000 mennesker, og der sidder i dag 475.000 mennesker. Og det er nogenlunde det samme billede, som vi via FN kender fra samtlige flygtningelejre. Er det dér, man vil sætte ind, og så skabe bedre forhold dér? Eller vil man oprette nye flygtningelejre? Eller er det helt andre tanker, som Nye Borgerlige gør sig?

Ordføreren.

Jamen indtil migrantkrisen – som startede i 2014, men som varede i 2014, 2015 og 2016 – var det jo sådan, at FN gjorde noget af det, som FN er gode til, nemlig at de havde styr på de flygtningestrømme, der var globalt. Og det var indtil kort før det her også sådan, at vi var gode til at bruge pengene på FN's flygtningelejre, så de havde mulighed for at hjælpe flygtninge tæt på de lande, de flygtede fra. Det, der skete op til migrantkrisen i 2015, var jo, at man prioriterede at bruge pengene herhjemme – det gjorde vi, det gjorde Sverige, det gjorde andre lande. Og det betød, at der var menneskemængder, altså store menneskemængde, som satte i flugt, ikke bare fra Syrien, men også fra disse flygtningelejre i nærområderne, som netop var udhungret økonomisk, som hr. Jens Rohde siger. Hvor ville det have været meget klogere, hvis vi rent faktisk havde betalt pengene til de steder, hvor FN i mange, mange år har haft styr på at håndtere flygtninge, og hvor FN også er dem, der bedst ved, hvordan man fordeler de her midler. Når jeg ser forholdet mellem, hvad vi bruger nationalt, og hvad vi bruger internationalt i forhold til FN, synes jeg, det er et skammeligt.

Hr. Jens Rohde, værsgo.

Hvor mange penge vil man så bruge på det? Altså, jeg vil lige gøre opmærksom på, at det ikke er FN, der styrer migrantstrømmene her i verden. Det har de aldrig kunnet. De prøver at samle op på de internt fordrevne der, hvor migrantstrømmene er, og 88 pct. af alle verdens flygtninge befinder sig faktisk allerede i nærområderne. Og det er derfor, jeg spørger til, om det er de flygtningelejre, som der er, og som altså er bygget til langt færre, end de allerede har. Er det dér, man vil sætte ind? Eller vil man oprette nye flygtningelejre? Eller hvordan forestiller man sig det?

Ordfører, værsgo.

Men vi gør os ikke nogen forestillinger om, at Danmark skal oprette flygtningelejre. Men vi gør os en forestilling i forhold til den forpligtelse, som vi har over for FN, om, at vi rent faktisk giver pengene der, hvor de giver bedst nytte. Og i forhold til at jeg siger, at det er FN, der styrer flygtningestrømmene, vil jeg sige: Nej, det er jo ikke sådan, at FN sidder og flytter rundt på flygtninge. Men det er jo helt åbenlyst, og det har det været i mange år, at FN er dygtige til at oprette lejre, til at kontrollere lejre og til at få de fornødenheder frem til lejrene, som der skal til, når der er brændpunkter rundtom i verden. Og der skal vi ikke sidde nationalt og udpege, hvad det så er for en lejr, der skal have penge i dag eller i morgen.

Fru Zenia Stampe.

Jeg synes, det er ovenud positivt, at vi i dag hører fra Nye Borgerlige, at man ønsker at sende flere penge til FN og FN's flygtningelejre, og jeg vil derfor bare gerne høre, hvor mange penge man forestiller sig at øge de danske bevillinger til FN og FN's flygtningeindsats med.

Ordføreren.

Men vi kunne jo starte med at bruge de penge, som vi bruger i Danmark. Altså, hvis man startede med at tage det, som vi bruger i Danmark, i stedet for. Det er jo det, jeg siger – i stedet for at hjælpe de få på bekostning af de mange kunne man sige om de penge, vi bruger i Danmark: Når man stopper for adgangen til spontant asyl i Danmark, så lad os kanalisere de penge ud og sørge for, at de hjælper derude, hvor brændpunkterne er, og hvor vi kan få mere for de penge, vi bruger. Det kunne man gøre, i stedet for at man går rundt og soler sig i sin egen godhed ved at sige: Se, hvor mange vi har taget hertil. Og så betaler man jo i virkeligheden en meget stor pris, ikke bare økonomisk, men også menneskeligt, for den, hvad skal man sige, selvønskede godhed – en godhed, som i virkeligheden ikke er god; man vil gerne fremstå som god, men i virkeligheden gør man jo ikke godt, når man håndterer det på den måde, man gør det på i dag.

Så lad os starte med at bruge de penge, som vi allerede bruger på flygtninge i Danmark i dag.

Fru Zenia Stampe.

Det er et ret vidt begreb – hvad vi bruger på flygtninge i dag, for der er jo noget, der går fra udviklingsbistanden, og så er der også noget, der kommer fra andre kasser. Men jeg kan forstå, at det er det, der så kommer fra udviklingsbistanden. Så vil jeg bare spørge: Hvis man så sløjfer udviklingsbistanden, hvad er det så for nogle penge, man gerne vil bruge dernede, som man bruger på flygtninge i dag? Eller er det, vi så skal forstå, at Nye Borgerlige ikke mener, at vi skal sløjfe udviklingsbistanden, men at vi skal bruge den til udvikling i stedet for til flygtninge her i Danmark?

Ordføreren.

Jamen i vores forslag om at sløjfe udviklingsbistanden har vi sådan set kun taget en del af beløbet på udviklingsbistanden med, og det håber jeg også fremgår af det beslutningsforslag, som vi har fremsat her. Der er stadig afsat penge i vores forslag til eksempelvis hjælp til flygtninge i nærområderne. Og vi synes virkelig, det er klogere at bruge pengene på den måde. Vi synes også, det er bedre for Danmark. Og jeg hører jo rundtomkring i salen, at vi er enige om, at den måde, vi gør det på i dag, ikke er rigtig. Dilemmaet er bare, at når migrantstrømmene kommer næste gang, står vi i samme kattepine, fordi man ikke har udvist rettidig omhu.

Så har hr. Kristian Pihl Lorentzen bedt om ordet. (Kristian Pihl Lorentzen (V): Jeg har ikke bedt om ordet). Jo, det har du, men det var så en fejl. Så har hr. Henrik Dahl bedt om ordet.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Jeg skal bare præcisere, at i Liberal Alliance har vi været imod de principper for spontant asyl, som vi har i dag, siden 2015. Derfor støtter vi også beslutningsforslag B 67.

Ordføreren.

Det beklager jeg. Det er rigtigt. Liberal Alliance var faktisk nogle af de første her i Folketinget – ud over DF – som, som jeg husker det, sagde: Lad os nu indføre et 2-årigt midlertidigt stop for spontant asyl. Som jeg husker det, var det også, efter Anders Samuelsen havde været nede at se på lejrene og på, hvad man rent faktisk kan få for pengene, hvis man har det der. Så jeg beklager, anerkendelse for det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Pernille Vermund.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi snart til afstemning, men jeg synes lige, at vi skal have ordføreren for forslagsstillerne ned på plads, så ordføreren for forslagsstillerne også kan stemme.

Der stemmes om beslutningsforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 12 (DF, NB og LA), imod stemte 83 (S, V, SF, RV, EL, KF, ALT, KD, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.