Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til B 65 efter ønske fra Samira Nawa (RV) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til B 65:
Mener ministeren, at det er foreneligt med et godt studieliv, at nogle unge ser sig
nødsagede til at arbejde 30 timer om ugen ved siden af studierne for at opfylde
beskæftigelseskravet for permanent opholdstilladelse?
Svar:
Det er sådan, at unge udlændinge vil kunne opnå permanent opholdstilladelse uden
at skulle opfylde beskæftigelseskravet, hvis de har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen og søger om permanent op-
holdstilladelse, inden de fylder 19 år.
Det er en god ordning, for vi skal ikke spænde ben for unge mennesker, som går i
gang med at uddanne sig efter folkeskolen.
Udlændinge, der ikke er omfattet af de lempelige regler for unge udlændinge, f.eks.
udlændinge, der endnu ikke har boet lovligt i Danmark i otte år, kan søge om per-
manent opholdstilladelse, når de mener at kunne opfylde betingelserne, herunder
beskæftigelseskravene.
Indtil da vil opholdstilladelsen blive forlænget, hvis betingelserne for at meddele
opholdstilladelse fortsat er til stede.
1. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 22049
1461768
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
1/1