Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 65:

Forslag til folketingsbeslutning om at medregne fuldtidsstudium ved opgørelse af beskæftigelseskravet for tidsubegrænset ophold.

Af Samira Nawa (RV) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Vi skal først sige velkommen til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak skal du have, formand. Radikale Venstre foreslår med det her beslutningsforslag at ændre beskæftigelseskravet for at opnå permanent ophold, sådan at uddannelse igen kan indgå i beregningen af det her beskæftigelseskrav. Partiet argumenterer med, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse har nogle utilsigtede konsekvenser, da man med bestemmelsen fastholder udlændinge i et ufaglært arbejde i stedet for at lade dem tage en uddannelse.

Lad mig starte med at sige, at vi fra regeringens side ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi mener, at det både er fornuftigt og rimeligt, at personer, der ønsker at opnå permanent opholdstilladelse, enten har været i fuldtidsbeskæftigelse eller har haft deres egen virksomhed i nogle år. Udlændinge skal ikke kunne kvalificere sig til permanent ophold i Danmark ved at være på su, og det har vi tænkt os at stå fast på.

Reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, herunder kravet om beskæftigelse, blev skærpet tilbage i 2016. Ændringerne gik bl.a. ud på, at uddannelse ikke længere kan sidestilles med beskæftigelse, heller ikke i forbindelse med kravet om, at man skal være tilknyttet arbejdsmarkedet, når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse. Der blev også indført fire supplerende betingelser, hvoraf mindst to skal opfyldes. Det ene krav, som vi kalder det supplerende beskæftigelseskrav, kan man opfylde ved 4 års beskæftigelse inden for de seneste 4½ år forud for meddelelsen af permanent opholdstilladelse. I foråret 2017 blev det grundliggende beskæftigelseskrav skærpet yderligere. I dag indebærer kravet, at udlændinge skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3½ år inden for de seneste 4 år forud for meddelelsen af permanent opholdstilladelse. Begge gange stod et meget bredt flertal i Folketinget bag ændringerne.

Når Socialdemokratiet før valget har støttet beskæftigelseskravet for at få permanent opholdstilladelse, er det, fordi vi tidligere oplevede, at udlændinge, der ikke havde bidraget med ret meget arbejde i Danmark, alligevel fik en permanent opholdstilladelse. En permanent opholdstilladelse betyder, at en udlænding normalt har ret til at blive her i landet, selv om grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, eller selv om man f.eks. bliver afhængig af offentlig hjælp. Der er med andre ord tale om et tilsagn fra det danske samfunds side om, at det er i Danmark, man får mulighed for at leve sit liv. Det betyder også, at man kan få adgang til de sociale kasser resten af livet, hvis man har behov for det. Det er afsættet for de konkrete krav, vi stiller til udlændinge, der ønsker at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Og det er også begrundelsen for, at et tilsagn om et liv her i landet står oven på, at man som udlænding også selv har bidraget til samfundet ved et regulært fuldtidsarbejde i en længere periode.

Radikale Venstre mener, at de gældende regler kan få udlændinge til at fravælge uddannelse til fordel for et ufaglært arbejde, fordi uddannelse ikke tæller med i opgørelsen af beskæftigelseskravene. Selvfølgelig skal udlændinge kunne dygtiggøre sig gennem uddannelse. Det giver sig selv. Og vi kan også se på forslagsstillernes eksempel i bemærkningerne, at det gør den pågældende Mohamad jo også, altså uddanner sig. For vi ved, at uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til et bedre liv, uanset om det liv skal leves her eller i et andet land.

Men beskæftigelseskravene er et udtryk for, at regeringen mener, at muligheden for at få permanent opholdstilladelse bør gives til dem, der har bidraget til samfundet ved at arbejde. I dag har man derfor pligt til først at bidrage nogle år på det danske arbejdsmarked ved at arbejde i minimum 30 timer om ugen. Det synes jeg er et rimeligt krav. Det er muligt, at der er nogle, der skal vente længere på at få deres permanente opholdstilladelse, men det er jo ikke ensbetydende med, at de er udelukket fra nogen sinde at få permanent opholdstilladelse.

Som jeg også er citeret for i beslutningsforslaget, har jeg tidligere påpeget fra den her talerstol, at det er paradoksalt, at arbejde i forbindelse med en erhvervsuddannelse ikke tæller med i beskæftigelseskravet. Socialdemokratiet kunne imidlertid ikke overbevise de øvrige partier, der står bag reglerne, om, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal indgå i beregningen af beskæftigelseskravene. Det er samtidig vigtigt for os at fastholde det brede samarbejde, der er omkring udlændingepolitikken, og den stabilitet, det også er med til at give. Det er nu engang sådan, at et samarbejde bl.a. bygger på kompromiser.

Regeringen ønsker derfor at fastholde de nuværende regler for opnåelse af permanent opholdstilladelse, som vi også selv har været med til at vedtage her i Folketingssalen før valget. Vi har derfor ikke rigtig nogen planer om at ændre beskæftigelseskravet, og vi kan altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren for talen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det til Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Og også tak til ministeren for talen. Jeg ved godt, at Socialdemokratiet selv har været med til at stramme op på de her krav, men derfor havde jeg alligevel et håb – måske et spinkelt håb – om, at man kunne se fornuften i beslutningsforslaget her. For som ministeren selv påpeger, skal det jo være fornuftigt og rimeligt. Og det kan godt være, at Mohamad, som figurerer i bemærkningerne til forslaget, holder fast i at ville uddanne sig, på trods af at man udskyder muligheden for at få permanent ophold, men der er også mange unge, som simpelt hen dropper ud af deres uddannelse for at tage et ufaglært arbejde.

Hvad er ministerens reaktion til de unge mennesker, som føler sig presset ud i ufaglært arbejde i stedet for netop at dygtiggøre sig?

Ministeren.

Jamen mit budskab til dem er, at udlændingelovens regler er nødt til at bygge på retfærdighed. Vi er et velstående land med en forholdsvis høj skattesats og en forholdsvis veludbygget velfærdsstat, og det er klart, at det er et attraktivt samfund at indvandre til; det kan enhver jo se. Og hvis sådan en samfundsmodel skal kunne overleve, kræver det også, at vi forholder os til, hvordan indvandrere møder velfærdsstaten. Derfor har vi nu optjeningsprincipper i kontanthjælpssystemet, og vi har tolkegebyrer i sundhedsvæsenet, og jeg tror også, at vi er nødt til at indrette reglerne for permanent opholdstilladelse og statsborgerskab på en måde, hvor vi får sagt til folk, at hvis man skal have permanent adgang til de sociale kasser resten af livet, så er det retfærdigt, at man også selv har været med til at bidrage til det.

Derfor synes jeg, det er rimeligt, at man lige har haft minimum 30 timer om ugen på arbejdsmarkedet i nogle år, før man kan få den permanente opholdstilladelse, som jo er billetten til at være i Danmark resten af livet, medmindre man begår virkelig alvorlig kriminalitet.

Tak. Samira Nawa, værsgo.

Jeg forstår godt argumentet om at skulle have bidraget til det danske samfund, forud for at man bliver statsborger eller opnår permanent opholdstilladelse. Men der er jo også en række krav, som man skal opfylde. Dels er der et krav til, hvor længe man skal have opholdt sig her, dels er der et krav til, hvor meget kriminalitet man ikke skal have begået.

Men i forhold til at bidrage mener ministeren så ikke, at man bidrager til samfundet ved at tage sig en uddannelse, som på den lange bane jo netop gør, at man kan bidrage til statskassen med sin skatteindbetaling?

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige, at det at være i gang med at tage en uddannelse – det kan selvfølgelig hurtigt blive en snak om ord – mener jeg ikke i sig selv er at bidrage, i hvert fald ikke til økonomien i samfundet; det er jo tværtimod at trække på økonomien i samfundet. Men jeg anerkender da fuldstændig, at man bringer sig i en position, hvor man kan bidrage endnu mere på lang sigt.

Så til det der med retfærdighed vil jeg sige, at jeg synes, det er et udmærket princip, at man siger: Gør din pligt, kræv din ret. Det betyder, at hvis din ret er, at du skal have adgang til de sociale kasser resten af livet, så er det også rimeligt, at du lige har haft et arbejde i 3½ år først.

Den næste, der har en kort bemærkning, er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Gør din pligt, kræv din ret – det er svært at være uenig i, synes jeg. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i, at adgangsbilletten til det danske arbejdsmarked og til at komme i beskæftigelse sådan set er at tage en uddannelse. Det er jo adgangsbilletten ind til vores arbejdsmarked. Det vil altså sige, at de mange unge mennesker, som starter på en uddannelse, fordi de gerne vil have et arbejde i Danmark, og fordi de gerne vil have permanent ophold, jo tager den uddannelse for netop at kunne komme i beskæftigelse. Så er ministeren ikke her i gang med at bakke op om en politik, som faktisk spænder snubletråde ud for, at de her unge mennesker kan komme i beskæftigelse i sidste ende?

Ministeren.

Jeg er stor tilhænger af uddannelse og fri og lige adgang til uddannelse, men jeg synes ikke, det er helt rigtigt at sige, at man ikke kan få en adgangsbillet ind til arbejdsmarkedet, hvis ikke man har en uddannelse. Altså, rigtig mange af de syriske flygtninge, der er kommet hertil, er trods alt kommet i arbejde – for få, særlig blandt kvinderne, det er jeg med på, men det er ret mange mennesker, der er kommet i arbejde de seneste år – og en stor del af dem er jo kommet i ufaglært beskæftigelse. Det er der trods alt stadig væk rigtig meget af i Danmark.

Rosa Lund.

Tak for det. Ja, det er da fuldstændig korrekt, at der er ufaglært beskæftigelse i Danmark, men det er også korrekt, at langt de fleste jobs i Danmark – sådan er det jo blevet, og det ved ministeren selv – kræver en eller anden form for uddannelse. Ministeren ved også, at det at tage en uddannelse gør, at man har meget bedre forudsætninger for at vælge mellem forskellige jobs og derfor har en meget bredere mulighed for at søge om at komme i beskæftigelse. Så jeg vil stadig mene, at det at tage en uddannelse er en ret stor del af vejen ind til det danske arbejdsmarked, og jeg mener faktisk, at regeringen og det resterende flertal, som støtter de nuværende regler, er med til at forhindre, at folk kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jamen uddannelse er en god idé, helt sikkert. Jeg tror også bare, det er vigtigt at holde fast i, at de eksisterende regler jo ikke forbyder f.eks. flygtninge at starte på en uddannelse. Tværtimod kan de jo bare starte og få en fuldt skattefinansieret uddannelse, som et af de få steder i verden man kan indvandre til. Det kan de bare gøre. Det, der er diskussionen, er, at hvis man skal have permanent opholdstilladelse, kan man så få udleveret den permanente opholdstilladelse uden at have lagt en eneste time på det danske arbejdsmarked? Det synes jeg egentlig er et ret vildt standpunkt. Jeg synes, at der må være et beskæftigelseskrav – vi kan så diskutere, hvor meget det skal være – men at du bare kan tage en uddannelse og være på su uden at have lagt en krone i statskassen og så få permanent opholdstilladelse, duer da ikke.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Det Radikale Venstre at ændre beskæftigelseskravet for tidsubegrænset opholdstilladelse, så fuldtidsstudium sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregning af krav om beskæftigelse. I Socialdemokratiet mener vi, at man skal gøre sig fortjent til sine rettigheder. Pligt kommer før ret. Det gælder også, når vi taler om permanent ophold.

En permanent opholdstilladelse i Danmark betyder, at man ikke kan sendes ud af landet. Derfor skal vi være sikre på, at folk, der får permanent ophold, også kan tage vare på sig selv. Vi skal være sikre på, at de reelt er og vil være et positivt bidrag til Danmark. Derfor mener vi også, at det er helt rimeligt, at man skal opfylde en række betingelser, herunder at man med minimum 30 timers arbejde om ugen beviser, at man vil være en gevinst for Danmark.

Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak for ordførertalen. Vi har også et par korte bemærkninger her. Først er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det var jo ikke uventet, men ikke desto mindre kan jeg ærgre mig. Jeg hæfter mig ved, at ordføreren siger, at det skal være mennesker, der både bidrager og også vil bidrage. Er ordføreren ikke enig i, at det at tage en uddannelse er et tegn på, at man i fremtiden kommer til at bidrage til det danske samfund? Måske gør man det ikke lige nu og her, mens man er på su, men det giver i hvert fald en bredere palet af muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg må sige, at det her beslutningsforslag for mig er et udtryk for, at det er, som om man ikke husker, hvor privilegeret en tilværelse man har i Danmark, altså at uddannelse er skattefinansieret – og skattefinansieret betyder jo ikke gratis. Det er enormt omkostningsfuldt at finansiere uddannelsessystemet, det koster skatteyderne hundredtusindvis af kroner, hver gang der er en, der tager en videregående uddannelse i Danmark. Skal man have adgang til det system og have adgang til goder på lang sigt i Danmark, er det i min verden kun rimeligt, at man selv bidrager, inden man begynder at trække veksler på de her systemer. Det gør man i praksis ved at gå på arbejde og betale skat. Det gør man ikke i praksis ved at stå op om morgenen og gå hen og sidde på en uddannelsesinstitution, som er finansieret af skatteyderne, og hvor man får su hver måned for at dukke op. Jeg kan slet ikke følge logikken bag det her forslag. Så svaret er nej.

Er der en anden kort bemærkning? Ja, det er der. Værsgo.

Så hvis man som en mand, der skrev til mig, har boet i Danmark i 12 år, har lært sproget på det niveau, der er krævet, tager en uddannelse som socialrådgiver, ikke har nogen gæld eller nogen pletter på sin straffeattest og har deltaget i frivilligt arbejde, herunder hjemmeværnet, i flere år og i øvrigt også begået sig på danske højskoler, bidrager man simpelt hen ikke til det danske samfund.

Ordføreren, værsgo.

Det er en sjov måde at sætte det op på, for det er jo ikke det, jeg har sagt. Jeg synes, at det lyder, som om ham, fru Samira Nawa beskriver her, har gjort det, man bør kunne forvente af ethvert menneske, der kommer til Danmark. Men det er ikke sådan, at jeg stiller mig op og holder en eller anden taknemlighedstale og siger, at folk, der kommer til Danmark og får stillet muligheder til rådighed, og som benytter sig af dem, kvitterer for dem og gør det, som enhver god samfundsborger skal gøre, fortjener sådan en særlig form for takketale. Jeg render heller ikke rundt og sige tak til vores øvrige medborgere, der går tur nede på Strøget og køber julegaver. Vi må kunne forvente af hinanden, at vi lever op til sådan fuldstændig almindelige forpligtelser, vi har, og forventninger, vi stiller til hinanden her i samfundet.

Tak. Værsgo til fru Rosa Lund.

Tak for det. Man skal bidrage til det danske samfund, hvis man vil have en opholdstilladelse. Hvis man går på en pædagoguddannelse, er man i løbet af sin uddannelse i praktik – det kan være i en vuggestue – og der indgår man sådan set i normeringen og bidrager til den arbejdsplads, bidrager til det danske samfund. Hvis man går på en maskinmesteruddannelse, er man også i praktik i løbet af sin uddannelse og er ude at fungere på arbejdsmarkedet.

Jeg er med på, at Socialdemokratiet ikke støtter det her forslag, men kunne Socialdemokratiet ikke se nogen som helst modeller med nogle uddannelser, der kunne bidrage til, at man fik en lettere adgang til permanent opholdstilladelse?

Rasmus Stoklund.

Nej, det må jeg indrømme at jeg ikke kan se for mig, og jeg vil jo faktisk sige, at jeg tit synes, at det, når vi er hernede i Folketingssalen, så kan være vanskeligt med beslutningsforslag. For nogle gange kan man jo se, at der egentlig var et hjørne af det her, der måske lød meget fornuftigt, og sådan et eller andet, hvor man tænkte, at der måske var et eller andet i det, og så er der heldigvis også en gang imellem forslag som det her, hvor man kan tage det lidt mere roligt, når man går på talerstolen, fordi man ved, at man er hundrede procent uenig. Og jeg er hundrede procent uenig, og jeg vil sige, at skulle man gøre noget, skulle man da gå den anden vej. Skal vi se på vilkårene for at få permanent ophold, skal vi da ikke gøre det nemmere at få permanent ophold, men så skal vi da overveje, om vi har det for let i forhold til at få permanent ophold. Det siger jeg ikke at vi har. Jeg siger bare, at hvis man skulle flytte det i den ene eller den anden retning, ved jeg godt, i hvilken retning jeg mener at det skulle flyttes, og det er bestemt ikke i den retning, som fru Rosa Lund lægger op til her.

Rosa Lund.

Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, hr. Rasmus Stoklund, at du og jeg er rimelig uenige om dansk udlændingepolitik. Men når jeg spørger, er det jo, fordi Socialdemokratiet både i 2016 og 2018 sagde, at man faktisk i forhold til det at tage en erhvervsuddannelse mente, at den læretid, der er der, burde tælle med i beskæftigelseskravet til permanent ophold. Så tænker jeg jo: Er det så, fordi Socialdemokratiet ikke mener det samme, som man mente i 2016 og 2018? Og synes Socialdemokratiet, at læretiden på en erhvervsuddannelse er mere værd end læretiden på en pædagoguddannelse?

Ordføreren.

Det er klart, at der er forskel på uddannelser, hvor man kun sidder passivt og modtager undervisning, og så på eksempelvis en erhvervsuddannelse, hvor man jo en meget stor del af tiden er ude at arbejde og rent faktisk bidrager med noget til samfundet. Men det ændrer ikke på, at man dengang for 4-5 år siden – det er historie nu – hvor man diskuterede de her ting, landede en aftale, hvor det så ikke kom til at indgå, og det lever jeg fint med, og det synes jeg er udmærket. Altså, jeg havde også godt kunnet acceptere det andet, tror jeg, eller det ved jeg ikke, for nu er det jo sådan lidt kontrafaktisk. Men vi landede den anden model her, og det synes jeg er udmærket. Jeg synes, det er mere end rimeligt, at man skal levere og bidrage på arbejdsmarkedet og betale skat, før man overhovedet kan gøre sig forventninger om at få en permanent opholdstilladelse.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet, formand. Venstre mener, at reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse skal være strikse. Derfor har vi løbende strammet de her regler sammen med en række andre partier. For det at give permanent opholdstilladelse er ikke noget, vi bare skal gøre. Man skal tænke sig grundigt om, før man gør det, og det, at man ikke har gjort det tidligere, har betydet, at vi står i en vanskeligere situation som nation i dag, end vi burde have gjort. Det forholder sig nemlig sådan, at reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse har stor indflydelse på, hvor mange asylansøgere der forsøger at komme til Danmark, og bliver reglerne for at få permanent opholdstilladelse lempeligere, er der selvfølgelig en risiko for, at migranter og flygtninge forsøger at komme hertil. Det skal vi altid have for øje, præcis som det er tilfældet, når man kigger på størrelsen af de sociale ydelser, altså at jo højere sociale ydelser, desto større tilstrømning.

Venstre kan ikke støtte det her beslutningsforslag, og det er der måske grundlæggende tre årsager til. For det første er vi endelig nået i mål med at få bragt asyltallene langt ned. Det er en stor succes og noget, vi skal være glade for. Derfor er det ikke tid til at begynde at lempe kravene, for vi risikerer at sætte de lave asyltal over styr. For det andet bygger det meste af De Radikales argumentation for, at det såkaldte beskæftigelseskrav skal lempes, på kravet om, at man fastholder udlændinge i ufaglært arbejde, som om det at have et ufaglært arbejde er mindre værd end at uddanne sig. Vi ser det lige omvendt: Der er intet i vejen med at arbejde, der er heller ikke noget i vejen med ufaglært arbejde, og det er helt naturligt, at man, når man kommer hertil, først viser, at man er parat til at være selvforsørgende, før man overhovedet går i gang med den proces, der handler om at se på, om man skal være her permanent eller i længere tid. Når man arbejder, kan man desuden forsørge sig og sine, samtidig med at man bidrager til samfundet, og det er bestemt en god ting, også for integrationen. Når man er på det danske arbejdsmarked, tilegner man sig selvfølgelig også en lang række færdigheder, præcis som man gør, når man er under uddannelse. Det er ikke det ene eller det andet, der fører til en bedre integration. F.eks. er jeg, hvad angår sprogkundskaber og indsigt i dansk kultur, overbevist om, at man kan lære begge dele lige godt. For det tredje er det grundlæggende fair, at man forsørger sig selv, når man gerne vil have permanent opholdstilladelse i Danmark. Vi har jo lavet reglerne af en årsag, altså for at sikre, at dem, vi giver permanent opholdstilladelse i Danmark, ikke ligger samfundet til last, men at de derimod sørger for sig og sine, og det synes vi i Venstre er selvindlysende. Derfor kan vi ikke støtte dette forslag. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger, først til fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Ordføreren indledte med at sige, at reglerne for permanent opholdstilladelse skal være strikse. Jeg tror, det er ordret, hvad jeg selv har skrevet på Twitter i går. For det mener vi også i Radikale Venstre at de bør være. De skal bare ikke være ufornuftige, og det er jo ikke sådan, at vi synes, at ufaglært arbejde er dårligt. Men jeg sidder jo side om side ovre i Beskæftigelsesministeriet med ordførerens kollega for at finde en løsning på, hvordan vi kan få vores unge, som hverken er i uddannelse eller i arbejde, til på en eller anden måde at få opkvalificeret sig fra ufaglærthed, og her er der så en gruppe mennesker, som vitterlig ønsker at uddanne sig, men vi giver dem et incitament til at tage ufaglært arbejde. Mener ordføreren slet ikke, at det er et problem?

Ordføreren.

Jeg mener, at man, når man kommer til et land, hvor man får ly, og som samtidig er et land, der har den største omfordeling via den offentlige forsørgelse – velfærdsstat, gratis uddannelse, skoler, sundhed osv. – så selvfølgelig, før man kan komme ind i det spor, hvor man overhovedet kan tale om at få permanent ophold, skal vise, at man gerne vil arbejde for det samfund. Specielt når man kommer med den ballast, som man selvfølgelig ikke kan gøre for, nemlig at man ikke har været en del af at bidrage til det samfund i forvejen, kan jeg simpelt hen ikke se fornuften i, at der oven i det skal skabes en incitamentsstruktur for, at man vælger Danmark til, fordi man ved, at her er der ikke bare nogle meget høje sociale ydelser, men der er også nogle muligheder, der gør, at man, hvis man tager sig en uddannelse, samtidig kan spare op til et permanent ophold i det land.

Tak. Fru Samira Nawa, værsgo.

Jeg forstår, at Venstre og ordføreren går op i det her med, at bidraget sidestilles med at være på arbejdsmarkedet. Kan Venstre se en model for sig, hvor f.eks. dem, der bidrager ved at være studerende, måske i stedet for at have 30 timers arbejde kunne tælle et studiejob med? For der er jo også rigtig mange af de her unge mennesker, der både balancerer det at være i uddannelse og så at have et deltidsarbejde eller et studiearbejde, som jo ikke tæller med, sådan som reglerne er i dag.

Tak, værsgo.

Jeg tænker egentlig, at vi i Venstre hellere vil i den modsatte retning: at stille større krav til, at man er forankret i arbejdsmarkedet, før man overhovedet går i gang med det, der handler om, at man kan få ophold her i Danmark, og at man har nogle pligter, som man løfter, før man kan blive en del af noget, der er så ømtåleligt over for en stor indvandring, som den skandinaviske velfærdsmodel er.

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg har et meget vigtigt møde kl. 15.00, og derfor kan det godt være, at jeg ikke når min ordførertale. Jeg kan i hvert fald her sige, at SF støtter beslutningsforslaget, og jeg har også et spørgsmål til ordføreren. Som det er nu, er det nemmere for udlændinge at få tildelt permanent ophold, hvis man har arbejdet som rengøringsassistent de sidste 3 år, end hvis man eksempelvis har gennemført en bacheloruddannelse på et dansk universitet.

Det betyder jo, at udlændinge med kvalificerede baggrunde fravælger dansk uddannelse, fordi det ikke hjælper på deres chance for at blive i landet. Hvad tænker ordføreren, at det kan betyde både i forhold til integration, men også i forhold til vores samfund som helhed, nemlig at man går glip af det uudnyttede potentiale?

Ordføreren.

Jeg har ikke indtryk af, at man bliver dårligere integreret, hvis man udfører ufaglært arbejde, end hvis man tager en bacheloruddannelse på universitet. Det er to forskellige måder at blive integreret i Danmark på, og det er jeg fuldstændig på det rene med. Men jeg tror, at det, at man passer begge områder, egentlig er gunstigt for ens integration, uanset hvilket af de to spor man vælger.

Så er der hele spørgsmålet om, om der er et uudnyttet potentiale. Det tror jeg der sagtens kan være. Jeg tror sagtens, at vi kan se, at vi skubber et potentielle foran os, fordi de først skal vise, at de vil være selvforsørgende, før vi lukker dem ind i det spor, der kan føre til, at man så kan gå i gang med at tage en uddannelse, som man jo også kan ellers, men hvor det bare ikke fører til, at man kan få permanent ophold. Jeg tror, det er vigtigt, at vi holder de ting adskilt.

Tak for det. Værsgo, hr. Carl Valentin.

Jeg er i hvert fald glad for anerkendelsen af, at der kan opstå et uudnyttet potentiale her. Men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man så vælger at tilsidesætte det, fordi man ønsker at føre en stram udlændingepolitik. Jeg synes, at det er afgørende, at vi giver mennesker muligheder i det her land, og jeg synes, det er rigtig trist, at de, når der er nogle, som faktisk ønsker at uddanne sig og blive en del af vores samfund på den måde, ikke får muligheden, fordi det giver dem dårligere forudsætninger for at kunne blive i Danmark.

Ordføreren.

Jeg tror, at det nok er der, hvor vi ideologisk adskiller os; at få muligheder i det her land er ikke noget, som det er alle forundt. Hvis det var det, ville vores samfundsmodel bryde sammen. Det er meget vigtigt for os, at vi har styr på asyltilstrømningen, og det er meget vigtigt, at vi ikke skaber en masse smuthuller til, at man kan få permanent ophold i Danmark. Ellers bryder vi sammen under den økonomiske byrde, som det i forvejen er for det danske samfund at finansiere det her område. Vi bruger mere end 30 mia. kr. på det her område årligt. De penge kunne være brugt meget mere fornuftigt, end vi gør det i dag.

Værsgo til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Altså, jeg forstår også ordføreren for Venstres tale sådan, at man går meget op i det her med, om man bidrager. Skal vi i virkeligheden forstå det sådan, at Venstre ikke mener sådan helt generelt, at det at tage en uddannelse er at bidrage til samfundet?

Ordføreren.

Det at tage en uddannelse er jo noget, man gør med det forsæt, at man på et senere tidspunkt kan bidrage til samfundet. Selvfølgelig bidrager man på sin egen facon ved at tage en uddannelse – bare forskudt – men i forhold til at bidrage i den forstand, at man ikke er en økonomisk belastning for det samfund, man er kommet til, er der selvfølgelig den forskel, at man i en periode har en udgift på studerende, som man ikke har på folk, der er virksomme på arbejdsmarkedet.

Fru Rosa Lund.

Jamen for unge, som bor i Danmark, og som har boet i Danmark i mange år – men på deres forældres opholdstilladelse – betyder det jo, at de mister opholdsgrundlaget den dag, de fylder 18 år. Det er jo typisk der, man starter på en uddannelse med netop det sigte, som hr. Mads Fuglede er inde på, nemlig at komme i beskæftigelse. Der er jo ikke nogen, som uddanner sig, fordi de ikke vil have et job eller ikke vil bidrage til samfundet. Derfor vil det jo kun være logisk, at man siger, at uddannelse tæller med, når man søger om permanent ophold, fordi man senere vil tage beskæftigelse. Eller er det, hr. Mads Fuglede i virkeligheden står og siger, at unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, bare skal smides ud, den dag de fylder 18?

Værsgo til hr. Mads Fuglede.

Nej, det siger jeg ikke; men jeg siger dog alligevel, at hvis man er kommet hertil fra et område, hvor der er blevet fred, så kan det jo godt være, at man enten skal repatrieres eller på anden vis vende tilbage. Det er jo en del af den politik, vi havde med paradigmeskiftet. Der er også nogle, der vil have så stort et tilknytningskrav til Danmark, at de vil kunne blive her på længere sigt, og den gruppe skal selvfølgelig både virke på arbejdsmarkedet først og senere også uddanne sig, hvis det er det, de gerne vil.

Jeg har siddet og kigget lidt på tallene for syriske flygtninge, og jeg kan se, at den her forestilling om, at der er et meget stort potentiale, der går tabt, nok er noget, der mere er en intellektuel og teoretisk snak, end det er virkelighed.

Tak til hr. Mads Fuglede. Tiden er desværre gået. Og tak for ordførertalerne og det hele, der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til DF's ordfører. Værsgo til fru Pia Kjærsgaard.

Forslaget, som det har været drøftet her, går ud på at ændre reglerne for permanent opholdstilladelse, så fuldtidsstudium tæller med i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslaget sidestiller dermed studie og beskæftigelse.

I bemærkningerne er der henvist til et eksempel, hvor en person hævder, at man skal arbejde i 30 timer om ugen ved siden af et fuldtidsstudie på 40 timer for at leve op til beskæftigelseskravet. Sagen er, at man for at erhverve permanent opholdstilladelse bl.a. skal have boet i Danmark lovligt i mindst 8 år. Derudover skal man have arbejdet i mindst 3 år og 6 måneder. Meningen er, at man tager en uddannelse og derefter arbejder – ikke nødvendigvis begge ting på én gang. Der er nu engang forskel på studietid og arbejde, og jeg mener ikke, at de to ting skal sidestilles. Og kommer det til at tage længere tid end 8 år, tror jeg nok, at det går.

Det afgørende i den her sag, da jeg læste forslaget, har selvfølgelig været, hvordan regeringen stillede sig til det, den socialdemokratiske regering. Det, jeg kan forstå her på ordførertalerne og ministeren, er, at man går imod. Og jeg synes, det er fint, at man har taget den beslutning over for Radikale Venstre.

Dansk Folkeparti afviser forslaget fra De Radikale, fordi kravene til at få permanent opholdstilladelse skal være skrappe. Derfor skal studietid og arbejde ikke sidestilles.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da hr. Carl Valentin er blevet nødt til at gå til et andet møde, skal vi sige velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Jeg beklager. Jeg havde lige glemt, at rækkefølgen er lidt anderledes, når det er et beslutningsforslag.

Modsat andre i den her sal er vi i Enhedslisten ikke bange for ligestillingen i samfundet. Vi vil gerne, at de, der er en del af det danske samfund og aktivt har et ønske om at blive samfundet, skal have mulighed for det uden konstant at have hængende over hovedet, at de kun er her på lånt tid. Når man har været i Danmark længe og udsigten tyder på, at man kommer til at bruge resten af sit liv her i landet, skal man også have mulighed for at deltage i det danske samfund på lige vilkår med alle os andre. Borgerrettigheder er jo som bekendt ikke kun forbeholdt velstillede og højtuddannede mænd, som det var tilfældet i 1849, da grundloven blev indført. Vi har gradvis sørget for at øge ligestillingen i samfundet, således at både fattige og fruentimmere i dag har samme rettigheder som alle os andre.

Men der er jo et sted, hvor vi halter bagud, og det er med de såkaldte fremmede, hvor det er, ligesom om vi stopper op, hver gang det handler om at give rettigheder, selv om der jo er tale om mennesker, som har boet i Danmark i mange år, tale om mennesker, som måske faktisk er født i Danmark. Vælger man at uddanne sig i Danmark, forsinker man sin egen mulighed for at få permanent ophold med rigtig mange år. Man står derfor med et urimeligt valg, og man må undlade at uddanne sig, hvis man ønsker at sikre sin fremtid i Danmark.

Hvordan hænger det så egentlig sammen med resten af den politik, som regeringen fører? kunne man jo spørge sig selv om. Man får jo ikke rigtig meget ud af at spørge – det synes jeg i hvert fald ikke at vi har gjort i dag – for det hænger jo ikke sammen. Vi lever jo i et land, hvor uddannelse er en af adgangsbilletterne til det danske arbejdsmarked; vi lever også i et land, hvor unge får tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse – og jeg synes også, det er vigtigt. Men jeg synes, det er urimeligt, at vi så siger til den her gruppe unge mennesker, at det ikke kan betale sig for dem at tage en uddannelse, for så forsinker det jo deres egen mulighed for at få fulde rettigheder her i landet.

Samtidig står vi også med en regering, som ønsker, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Det ønsker vi også i Enhedslisten. Men dem, som er i Danmark på midlertidigt ophold og gerne vil have permanent ophold, bliver faktisk forsinket, hvis de tager en erhvervsuddannelse. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at de bliver straffet.

At regeringens politik på det her område ikke hænger sammen, er som sagt ikke nyt, i hvert fald ikke for os i Enhedslisten, men jeg synes især, at man i forhold til erhvervsuddannelserne står tilbage med et meget stort spørgsmålstegn. Den siddende udlændingeminister har selv udtalt – både i forbindelse med afskaffelsen af muligheden for at medregne uddannelse tilbage i 2016 og igen under en forespørgselsdebat i 2018 om samme emne – at det er Socialdemokratiets holdning, at læretiden under erhvervsuddannelser skal medregnes i beskæftigelseskravet. Derfor undrer det mig meget, at man ikke har taget tid til netop det. Men det er jeg jo også blevet klogere på i dag, for den socialdemokratiske ordfører synes i hvert fald ikke, det bør være sådan. Jeg kan heller ikke forstå, at det, når man tager en pædagoguddannelse eller en sygeplejerskeuddannelse eller en maskinmesteruddannelse, som jo er videregående uddannelser, hvor man også er ude i praktik og bidrager til samfundet, ikke bør tælle med. Jeg synes, at al uddannelse burde tælle med. Men vi burde da som minimum kunne blive enige om at sikre, at de uddannelser, hvor beskæftigelse faktisk på en eller anden måde er en del af det, også tæller med. Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, hvis vi ikke kan blive enige om det, og jeg synes, at Socialdemokratiet skyder sig selv i foden her. Men det er vist ikke nogen hemmelighed.

Jeg tror heller ikke, det er nogen hemmelighed, at Enhedslisten støtter det her beslutningsforslag fra Radikale Venstre. Vi glæder os til udvalgsbehandlingen, hvor vi nok kommer til at rejse nogle flere spørgsmål til regeringen om de ting, der handler om praktikperioder.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, så ordføreren skal lige blive. Den første korte bemærkning er til hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Der var mange ting, jeg ikke forstod ved den her tale, men jeg forstod, at der var nogle ting, der blev sagt i tidligere taler, som fru Rosa Lund ikke forstod. Jeg skal ikke opholde mig ved, hvad det var, fru Rosa Lund ikke forstod. Men ikke desto mindre: Hvordan pokker får man rodet velstillede mænd fra 1800-tallet ind i en diskussion om, hvorvidt folk skal have en permanent opholdstilladelse for at få en skatteyderfinansieret videregående uddannelse i Danmark? Altså, jeg kan overhovedet ikke få de her ting til at hænge sammen.

Samtidig vil jeg også sige: Hvorfor er det så altafgørende for fru Rosa Lund, at de her mennesker får permanent ophold? Altså, for en meget stor del af dem, vi taler om, er der tale om folk, som har fået beskyttelse efter krig; de har fået asyl i Danmark, og så har de meget generøst fået beskyttelse stillet til rådighed af de danske skatteydere; så har de fået mulighed for at uddanne sig, eller det kan være, de har fået mulighed for at arbejde; så kan det være, der er blevet tilpas fredeligt i dele af deres hjemland til, at de kunne vende retur. Så burde det vel være det, der var målet. Hvorfor er det så afgørende for Enhedslisten at få alle gjort til folk, der skal blive i Danmark for tid og evighed, selv om der måtte være fred i dele af deres hjemland? Vil man gerne gøre integrationsproblemerne større og større år for år? Hvad går det ud på?

Tak for det. Værsgo, fru Rosa Lund.

Jeg er glad for, at hr. Rasmus Stoklund spørger, for så kan vi jo starte lidt mere fra begyndelsen, selv om jeg egentlig synes, det var det, jeg forsøgte på ved at gå helt tilbage til grundloven i 1849. Grunden til, at det er vigtigt, at mennesker kan være her på permanent ophold og ikke på midlertidigt ophold, er, at midlertidighed skaber en kæmpe usikkerhed. Jeg vil modsat hr. Rasmus Stoklund mene, at en midlertidig opholdstilladelse er en af de største hindringer, vi har, for integrationen. Det, at man er her permanent, og at man ved, man skal være her permanent, fordi der ikke bliver fred i Syrien i morgen – det tror jeg da vi alle sammen godt ved – betyder jo, at man så også burde have de samme rettigheder som ens nabo, som er født her i Danmark. Jeg kan ikke forstå, hvorfor hr. Rasmus Stoklund insisterer på at lave den her opdeling i vores samfund. Der er jo her tale om mennesker, som søger om permanent opholdstilladelse, fordi de gerne vil være i Danmark, og fordi de ikke har mulighed for at rejse tilbage til det land, de er flygtet fra.

Tak for det. Værsgo for en anden kort bemærkning.

Selvfølgelig er der mange forskellige grupper, men når det gælder folk, der har været flygtninge, taler vi – ofte i hvert fald – om nogle af verdens mest ressourcestærke flygtninge, som har fået en mulighed for at rejse til Nordeuropa, til Velfærdsskandinavien, og som er blevet behandlet fantastisk flot og generøst af de danske skatteydere. Og så mener Enhedslisten, at de, fordi de så ovenikøbet tager imod muligheden for at tage en skattefinansieret lang videregående uddannelse, så ovenikøbet også fortjener at få foræret en permanent opholdstilladelse uden rigtig undervejs at have bidraget med noget som helst, og det er ud fra devisen om, at det jo kan være, at de en dag kommer til at bidrage med noget. Altså, jeg forstår slet ikke logikken.

Tak. Værsgo, fru Rosa Lund.

Modsat hr. Rasmus Stoklund mener jeg, at man bidrager med ret meget til samfundet, når man tager en uddannelse. Derfor køber jeg slet ikke den fortælling, som hr. Rasmus Stoklund stiller op i sit indlæg her. Jeg synes faktisk, at det er et flot bidrag, som danske unge kommer med, når de tager en uddannelse. Og der vil jeg sige, at præcis det samme gælder i forhold til de unge mennesker, som tager en uddannelse, og som ikke er født med et rødbedefarvet pas i hånden.

Tak for det. Den næste, der har en kort bemærkning, er fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for Enhedslistens opbakning til beslutningsforslaget; jeg var sådan set ikke i tvivl om det. Jeg mener, ligesom fru Rosa Lund, også, at al uddannelse sådan set burde tælle med, men vi er jo også nødt til at gå lidt pragmatisk til værks, og derfor kan jeg godt lide, at Enhedslisten bringer det her ind med, at uddannelser, hvor arbejde er en del af læretiden, kunne være noget, man kunne se på. Jeg ærgrer mig så over, at regeringen og andre partier er afvisende med det samme.

Men for lige hurtigt at følge op på hr. Rasmus Stoklunds spørgsmål i forhold til det her med, om man jo bare får foræret permanent opholdstilladelse, vil jeg spørge: Tænker fru Rosa Lund egentlig ikke, at Danmark også får foræret god arbejdskraft – god uddannet arbejdskraft – når der bliver givet permanent opholdstilladelse til unge mennesker, der har taget sig en uddannelse?

Ordføreren.

Jo, det er jo i hvert fald tanken at det skulle være sådan – at det, som Danmark får igen, er veluddannet arbejdskraft, godt uddannet arbejdskraft. Vi har gode uddannelser i Danmark, og jeg kan ikke forstå, hvorfor vi sætter de her snubletråde op hele tiden for, at unge mennesker skal kunne tage en uddannelse. Det er jo det, man gør her, for situationen er, at der er nogle unge, som har været i Danmark i rigtig mange år, og som mister deres opholdsgrundlag, den dag de fylder 18 år. Jeg mener faktisk, at det er skadeligt for Danmark, at vi har mennesker boende her, som ikke har noget opholdsgrundlag.

Tak for det. Er der ingen anden kort bemærkning? Nej, det er der ikke. Så vil jeg gerne give ordet til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Fru Rosa Lund sagde til hr. Rasmus Stoklund, at det var nødvendigt med de her ændrede regler for at undgå, at folk får det dårligt, og at de får en form for usikkerhed. For det skaber usikkerhed, og det forstår jeg som en psykisk, mental tilstand, når man er her midlertidigt, og derfor skal man altså give permanent ophold hurtigere og efter de her ændrede regler. Så det vil sige, at det at få ophold i Danmark skal bruges som psykologhjælp. Altså, det vil sige, at enhver kan komme og sige, at uh, jeg får det sådan lidt dårligt af, at jeg ikke har fået permanent ophold og efterfølgende vel også statsborgerskab, så derfor har jeg ligesom krav på det. Mener fru Rosa Lund virkelig, at man på den måde kan skalte og valte med muligheden for at opholde sig permanent i Danmark, at man som politiker har lov til det, altså bare at dele det ud til folk, fordi man tror eller mener, at der er et psykisk behov for permanent opholdstilladelse?

Rosa Lund.

Nu er der jo ikke tale om, at vi bare står her og skalter og valter med de permanente opholdstilladelser. Der er tale om her, at man stiller som krav, enten at folk har været på arbejdsmarkedet, eller at folk har været i uddannelse. Det er jo ikke det samme som at sige, at permanente opholdstilladelser bare hænger på træerne. Det er i hvert fald ikke Enhedslistens politik. Vores politik er, at uddannelse skal tælle med, når man søger om permanent ophold.

Marie Krarup.

Ordføreren sagde også, at det skaber en opdeling af vores samfund, at man ikke bare giver de her permanente tilladelser. Det skaber opdeling i vores samfund, at man lader folk fra fremmede kulturkredse bosætte sig i Danmark og få permanent opholdstilladelse og efterfølgende statsborgerskab – dét skaber opdeling. Og nogle gange tror jeg, at det faktisk er det, som Enhedslisten ønsker. Så behøver man ikke selv at lave revolution; så kan man håbe på, at kaosset og omvæltningerne der, hvor man kan gribe magten, kommer på grund af den kulturfremmede indvandring, som skaber fuldstændig opbrud i samfundet.

Tak. Fru Rosa Lund.

Altså, jeg har nu aldrig tænkt på vores udlændingepolitik som sådan en form for rekrutteringsbase eller rekrutteringspolitik, eller hvad det er, fru Marie Krarup antyder. Problemet med midlertidigheden er jo, at det bliver sværere for folk at integrere sig, fordi de ikke ved, om de mister deres levegrundlag og opholdsgrundlag i morgen. Det mener jeg er skadeligt for integrationen, og det mener jeg er med til at dele os op på en meget skadelig måde. Jeg ønsker, modsat fru Marie Krarup, ikke, at vi bliver delt op.

Mange tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til De Konservatives ordfører. Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg vil gøre det her kort. Vi støtter ikke det her forslag. Vi vil se det som en lempelse, der gør det mere attraktivt at søge mod Danmark. Vi støtter selvfølgelig op om, at man skal tage sig en uddannelse, hvis man vil det, i Danmark. Og alt andet lige vil det at tage sig en uddannelse gøre, at man jo så får et job, der gerne skulle være på et endnu højere niveau. Så den her lempelse bakker vi ikke op om.

Især når vi hører Enhedslistens ordfører sige, at hvis man er kommet her fra Syrien, skal man da bare have permanent ophold, fordi man jo kommer til at være her altid. Altså, hele den tankegang om, at i det øjeblik man får en eller anden form for asyl i Danmark, jamen så skal man da bare være her for evigt, er jo præcis det, som gør, at hvis vi indfører regler som de her, bliver Danmark det, som Enhedslisten gerne vil, nemlig et endnu mere attraktivt sted at søge hen.

Så vil jeg sige tak til Socialdemokratiet for at bakke op om en linje, der minder meget om vores og, tror jeg, alle blå partiers. Og det gør jo, at vi altså står med et Folketing, der er massivt imod det her forslag – og det giver mig da en vis ro i sindet. Tak.

Tak for det. Selv om ordførertalen var kort, giver det lige anledning til korte bemærkninger. Værsgo til fru Samira Nawa.

Tak. Jamen jeg kan forstå, at ordføreren anskuer det som udlændingepolitik, og vi behandler det jo også her med udlændinge- og integrationsministeren, men fra radikal side er der jo sådan set også erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik i det her. Synes ordføreren ikke, at det er lidt paradoksalt, at vi har et erhvervsliv, et arbejdsmarked, som skriger på arbejdskraft, kvalificeret arbejdskraft, og at vi så samtidig tilskynder nogle unge mennesker, der er sultne på at uddanne sig, sultne på at bidrage til det danske samfund, til at tage ufaglært arbejde frem for at uddanne sig?

Værsgo, ordføreren.

Vi har det jo sådan, at folk, der kommer til Danmark for at tage en uddannelse – ikke mindst dem, der får su – vil vi jo rigtig gerne have bliver i Danmark, men det skal jo være, fordi de har lyst til det og gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Det er jo ikke sådan, at man skal tage en uddannelse, bare fordi man tænker, at så har man et fast track til permanent ophold og dermed til statsborgerskab.

Altså, man skulle gerne tage sig en uddannelse, fordi man gerne vil uddanne sig. Og hvis det er sådan, at man er her på et midlertidig ophold og så kommer ind på en uddannelse, så siger al sund fornuft da, at man tager den uddannelse for derefter at kunne få et arbejde på et højere plan. Det skal jo ikke være sådan, at man tager uddannelsen ene og alene for at få fast track til dansk statsborgerskab.

Værsgo til anden bemærkning.

Men nu er det jo ikke sådan, at det alene er et beskæftigelseskrav, der skal opfyldes for at kunne få permanent opholdstilladelse. Der er en række andre og også stramme krav, hvad vi egentlig i Radikale Venstre synes er rimeligt, når man nu søger om permanent opholdstilladelse. Så jeg får lyst til at gentage den case, som jeg nævnte før, og som handler om en mand, der har været her i 12 år. Han har ikke nogen gæld, han har ikke nogen plet på sin straffeattest, men har også deltaget i frivilligt arbejde i hjemmeværnet og været på forskellige danske højskoler. Viser det ikke en lyst til at være i det danske samfund?

Hr. Marcus Knuth.

Hvis det er sådan, at man er i Danmark og får tilbudt en uddannelsesplads og dermed også et midlertidig ophold, så er det jo ikke sådan, at man skal forlade landet. Så kan man jo fortsætte med at være her på midlertidig ophold – og derefter få et fast arbejde, som så kan lede til permanent ophold. Så for hvis man virkelig gerne vil Danmark, tager man da ganske naturligt den rute.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til fru Mette Thiesen.

Jeg kan egentlig gøre det ganske kort. Jeg er her som – hvad skal man sige? – torsdagsordfører, og jeg skulle hilse at sige fra Nye Borgerlige, at det her er et dårligt forslag, der kan ødelægge Danmark, og derfor stemmer vi selvfølgelig imod. Tak for ordet.

Tak for den korte ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Ja, det bliver lidt ligesom sæson tre af en tv-serie, der er begyndt at gå lidt i ring, for ligesom de to seneste ordførere mener vi også, at forslaget er en lempelse af udlændingeloven, og vi ønsker ikke en lempelse – og derfor stemmer vi nej. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Og tak for debatten. Vi mener i Radikale Venstre ikke, at uddannelse skal være en straf, men sådan er det for en gruppe unge mennesker i dag. Vi mener i Radikale Venstre, at det er et spild af talent, når vi tilskynder unge mennesker til at tage ufaglært arbejde frem for at uddanne sig. Og det er altså et ungdomsliv præget af uro og usikkerhed, som vi byder de unge, som så alligevel kaster sig over uddannelse, på trods af at det får dem udskyder muligheden for at søge om permanent opholdstilladelse.

Jeg har selv været i kontakt med et hav af unge mennesker, som har en sult på at uddanne sig og bidrage til det danske samfund, og som opfylder samtlige af de øvrige krav for at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark. Og det er jo nogle ret strikse krav, og det er fint, fordi sådan skal det være, når man ønsker permanent opholdstilladelse i Danmark.

En af dem, som jeg har lyst til at fremhæve, er en kvinde, som kom til Danmark fra Afghanistan i 2010. Hun sprang sprogskolen over og tog sig en hf-uddannelse på 2 år med et gennemsnit på over 12. Hun har arbejdet frivilligt og havde en drøm om at studere rumteknologi. Og der måtte jeg lige slå op, hvad rumteknologi egentlig går ud på. Men hun kom efter 3 års ophold i Danmark ind på DTU på linjen for geofysik og rumteknologi. Der er vitterlig tale om et ungt menneske, der har lyst til at bidrage til det danske samfund. Hun er nu kommet i job efter endt uddannelse og bidrager på den måde jo videre til det danske samfund.

Men det må jo også bare være sådan, at vi anerkender, at hun jo har udskudt sin mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse. Hun er ikke alene, der er en række af de her sager. Og jeg mener faktisk ikke, at vi kan tillade os at sige til de her unge mennesker, at en uddannelse er en straf.

Der er også mennesker, som simpelt hen knækker nakken på at tage sig en uddannelse og er stressede over konstant hvert andet år at skulle forny deres midlertidige opholdstilladelse. Det ender med, at de dropper uddannelsen og tager et ufaglært arbejde. Jeg synes ikke, at vi kan være det bekendt.

Jeg synes også, at vi skal holde op med at anskue det som en udlændingepolitisk lempelsesstramning på den dimension; vi skal se på det som erhvervspolitik, som ungdomspolitik og som beskæftigelsespolitik, for vi bor jo også i et land, hvor vi skal leve af lige netop uddannelse.

Så jeg vil sige tak for debatten, men jeg er selvfølgelig også ærgerlig over det, som partierne har tilkendegivet. Tak.

Der kom lige en kort bemærkning her på falderebet. Værsgo til hr. Rasmus Stoklund.

Hvordan kan man tale om, at uddannelse er en straf i den her sammenhæng? Mener man i Radikale Venstre, at det f.eks. er en straf at bo i Mellemøsten? Nogle af dem, der er tale om her, er kommet som flygtninge, og så har de på et tidspunkt ikke længere grundlag for at have asyl i Danmark, fordi der er blevet skabt fred der, hvor de kommer fra, og så er det jo oplagt, at de rejser tilbage til, hvor de kom fra, lige såvel som jeg gerne ville rejse hjem til Danmark, hvis jeg havde været et andet sted, mens der havde været en konflikt her, og jeg så havde været så privilegeret at kunne få asyl et andet sted i mellemtiden. Så ville jeg da ikke betragte det som en straf at skulle tilbage til Danmark.

Mener man i Radikale Venstre, at det er en straf at tage en uddannelse og så komme tilbage til sit hjemland? Er det en straf at bo i Mellemøsten?

Ordføreren.

I Radikale Venstre mener vi jo lige præcis ikke, at det bør være en straf at tage en uddannelse, men det er jo sådan, systemet er i dag. Man bliver straffet, hvis man som ung med flygtningestatus vælger at tage sig en uddannelse, for det, der tilskyndes til, er simpelt hen, at man tager ufaglært arbejde og dermed hurtigere opnår permanent opholdstilladelse. Og det er jo sådan set også en straf for det danske samfund, at vi ikke tilbyder de her unge mennesker at tage sig en uddannelse og kunne tælle det med.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg mener, at man på den værdipolitiske venstrefløj meget hurtigt er lykkedes med at få lullet nogle af dem, man er i kontakt med, ind i en logik om, at det at uddanne sig kan være en straf. Det er et kæmpe privilegium eksempelvis at kunne tage en lang videregående rumteknologiuddannelse i Danmark, eller at det er til rådighed for en, uden at det koster noget, fordi de danske skatteydere generøst har betalt for det, og så manglede det da bare, at man efterfølgende kom ud og leverede på arbejdsmarkedet og betalte skat – betalte tilbage til skatteyderne – og viste, at man også selv kan bidrage med noget til samfundet.

At man overhovedet kan bruge ordet straf i den her sammenhæng, er fuldstændig fremmed er uforståeligt for mig.

Ordføreren.

Ja, men det er sådan, det er. Og nu er det jo ikke sådan, at det alene er et beskæftigelseskrav, der skal opfyldes for at kunne opnå permanent opholdstilladelse. Nogle af de her mennesker er dansk gift, de kan være født i Danmark og opfylde alle de øvrige krav, der gælder, men så alligevel ikke kunne tælle en uddannelse med, alligevel skulle stå i den urimelige og også ubehagelige situation, som det er at føle sig dansk og blive anset som dansk, man hele tiden være her på midlertidigt ophold og blive ved med at skulle ansøge om forlængelse.

Tak til fru Samira Nawa. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)