Til beslutningsforslag nr.
B 64
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 20. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning
tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes
[af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, KF, SF, EL og ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste)
behandling.
Et
mindretal
i udvalget (DF, NB og LA) indstiller beslut‐
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af ud‐
valget mener, at klimaforandringer er en global udfordring,
som kalder på løsninger, der kan skaleres globalt.
Partierne noterer sig, at historiske udfordringer ikke er
ensbetydende med fremtidige udfordringer. I dag forsker
danske virksomheder i at udvikle små atomreaktorer, der
kan være nøglen til ren og stabil energi i verdens fattigste
lande. I udlandet er der omkring 70 selskaber, der forsker i
det samme. Det er kun et spørgsmål om tid, før en enkelt 20-
fodscontainer kan indeholde en reaktor, der kan producere
100 MW strøm.
Hvis målet er at skåne såvel miljø som klima, samtidig
med at millioner af mennesker får muligheden for et liv med
velstand og fremskridt, er det løsninger som disse, som også
danske virksomheder er ved at udvikle, der skal satses på.
Det forudsætter forskning og et forskningsmiljø, der
kan understøtte udviklingen af nye små og sikre reaktorer,
uanset om det foregår herhjemme i Danmark eller i udlan‐
det. Her er der en reel mulighed for, at Danmark – til en for
skatteyderne beskeden pris – kan agere som foregangsland
til gavn for videnskaben og verdens befolkning.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. oktober 2020
og var til 1. behandling den 6. april 2021. Beslutningsforsla‐
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva‐
relse, som ministeren har besvaret.
AX026421