B 64 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
B 64 Bilag 1
Offentligt

Vroue 11. april 2011

Henvendelse til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget fra Ren Energioplysning (REO)

Tirsdag den 6. april debatterede Folketinget “B 64 Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atom-

kraft kan anvendes.”

Det var nedslående så mange faktuelt forkerte oplysninger samt vildledende påstande, der kom fra klimaministeren. I nedenstående skema gennem-

gås et udvalg af dem.

Morten Sørensen

Bestyrelsesmedlem i REO (www.reo.dk)

V. Børstingvej 20, Vroue

7800 Skive

[email protected]

24 87 00 30

Citat

” [….] men faktisk, hvis man

ser på det, er vedvarende

energi både praktisk imple-

menterbart, men også om-

kostningseffektivitetsmæs-

sigt langt bedre løsninger de

fleste steder i verden. Hav-

vind, for bare at give ét ek-

sempel, sol er et andet, kan

konkurrere på pris de fleste

steder i verden.”

Klima-,

energi- og forsyningsmini-

ster Dan Jørgensen.

Fakta

Ifølge det internationale energiagenturs hjemmeside, så vil etablering af ny

atomkraft i Europa koste 70 $ per MWh medens havvind tilsvarende koster

90 $ per MWh (beregnet med en diskonto på 7%.) Og det er vel og mærke

LCOE (Levelized cost of energy), altså summen af udgifter over levetiden

delt med summen af energi produceret. Men når det ikke blæser, skal der

bruges backup, og det koster penge. Når man medtager backup, så bliver

vind en del dyrere, medens prisen på a-kraft ikke ændrer sig (der skal jo

ikke bruges backup). OECD estimerer, at med 50 % variabel vedvarende

energi og et krav om stabil strøm uden afbrydelser, så skal der lægges yder-

ligere 30 $ per MWh til prisen, og hvis den variable vedvarende energi skal

udgøre 75%, så er ekstraprisen 50 $ per MWh. Hvis backup også skal være

-fri og ikke være biobrændsel, så bliver det endnu dyrere.

Kilder

https://www.iea.org/reports/pro-

jected-costs-of-generating-electric-

ity-2020?fbclid=IwAR2fa-

xxwYAoXCSNkO1YeUF6A_QUgM5V4

cZcGRwvX0JD-wj6dpeyWnshT4o

https://www.oecd-

nea.org/jcms/pl_15030

B 64 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO)

Sidst men ikke mindst skal det også nævnes, at IEA's priser ikke medregner

gevinsten ved fjernvarme. D.v.s, at hvis man byggede atomkraft i Danmark,

ville man ikke bare få billigere elektricitet i forhold til havvind, men derud-

over få en masse gratis fjernvarme oveni.

Under debatten begik MF Signe Munk (SF) og MF Ida Auken (S) cherry pick-

ing og udvalgte nogle dyre og forsinkede atromkraftværk-projekter som ar-

gument mod atomkraft. Cherry-picking kan ikke bruges som argument, og

derfor vil jeg i dette skriv ikke bringe de gode eksempler på billig hurtig

bygget atomkraftanlæg, men blot henvise til ovenstående gennemsnits-

estimater fra det internationale energiagentur.

Men i stedet for at diskutere, om atomkraft er dyrt eller ej, så var der også

muligheden, at man fjerner det danske forbud og gav atomkraft samme

økonomiske betingelser som vindkraft og så lade markedet afgøre det. Hvis

det er for dyrt, så er der jo ingen private aktører, der vil bygge det.

EU-Kommissionens interne ekspertgruppe Joint Research Centre (JRC) har

netop udgivet en rapport vedr. forskellige aspekter af atomkraft, bl.a. på-

virkning af miljøet, strålingsrisiko, risikoen for ulykker og affaldsproblema-

tikken. Konklusionerne bygger på en omfattende metaanalyse af en lang

række tidligere videnskabelige studier. Et par af konklusionerne er:

”Analysen

har ikke afsløret noget videnskabsbaseret bevis for, at atom-

energi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre

teknologier til elproduktion.”

”Dødsraten,

der karakteriserer de mest moderne 3.-generations-atomkraft-

anlæg, er den laveste af alle teknologier til produktion af elektricitet.”

Det allerværste scenario med moderne atomkraft, eksperterne kan fore-

stille sig, er en hypotetisk ulykke på et 3.-generations-atomanlæg, som vil

koste 10000 dødsfald. Sandsynligheden for dette anslås at være 2·10

-14

per

produceret GWh. Skulle hele Danmarks nuværende energiforbrug (ikke

bare el), 199 TWh ekskl. international transport, produceres med atom-

kraft, så ville sådan en begivenhed ske i gennemsnit hver 251 millioner år.

”Dertil kommer selvfølgelig

argumenterne omkring sik-

kerhed, bl.a. forstået i for-

hold til faren, hvis det går

galt på et værk. […]for går

det galt, kan det gå ganske,

ganske forfærdelig galt, og

der er jo desværre flere ek-

sempler i verdenshistorien

på, at det er sket.”

Klima-,

energi- og forsyningsmini-

ster Dan Jørgensen.

EU-Kommissionens interne ekspert-

gruppe Joint Research Centre (JRC)

https://ec.europa.eu/info/si-

tes/info/files/business_eco-

nomy_euro/banking_and_fi-

nance/documents/210329-jrc-re-

port-nuclear-energy-asses-

sment_en.pdf

Special Report: Counting the

dead.

Nature

440,

982–983

(2006).

Kan downloades her:

https://rdcu.be/cinbb

B 64 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO)

Den allerværste katastrofe i atomkrafthistorien er Chernobyl, som på ingen

måde kan sammenlignes med et moderne 3.-generations -atomanlæg. The

United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation

(UNSCAR) anslår, at der døde 54 mennesker i ulykken på kort sigt. Det al-

lermest pessimistiske estimat for ulykken er lavet af WHO, som estimerede

4000 døde i en periode på 60 år; men de forskere, som var citeret i arbej-

det, bestred straks tallene i en artikel i Nature.

Også Oxford Universitys ”Our World in Data” vurderer på baggrund af vi-

denskabelige artikler, at atomkraft er lige så sikkert som vind og kommer

frem til 0,07 døde per produceret TWh for atomkraft (inkl. 4000 døde i

Chernobyl med ældgammel sovjetisk teknik) og 0,04 døde per produceret

TWh for vind.

https://ourworldindata.org/safest-

sources-of-

energy?fbclid=IwAR3FCeNZTSXo1rn

G1Xql3EogozUzkNryll7UTwH-

skS9BHls4aRrbQ8gbaRM

”Læg dertil den øgede risiko

for terrorangreb på atom-

kraftværker, og der tegner

sig et noget dystert perspek-

tiv.”

Klima-, energi- og for-

syningsminister Dan Jørgen-

sen.

”Endelig er der selvfølgelig

affaldsproblematikken. Vi ta-

ler her om radioaktivt affald,

som jo i mange, mange ge-

nerationer ude i fremtiden

stadig vil være et problem.”

Klima-, energi- og forsy-

ningsminister Dan Jørgen-

sen.

Således er videnskabens konklusion, at der for fremtiden ikke findes noget

mere sikkert end et 3. generations atomkraftværk, og klimaministerens ud-

talelser er derfor groft vildledende.

Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Og dette er en

meget ekstraordinær påstand. Da atomkraftanlæg er meget massive kon-

struktioner, er det svært at forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig

gøre at udøve terror, og så vidt vides har der da heller ikke været et eneste

terrorangreb på atomkraftværker i historien. Hvor er det dystre? Vi stopper

heller ikke med at flyve på grund af terrorister eller holder op med at have

vandværker p.g.a. faren for biologiske angreb på vandforsyningen. Eller

hvad med faren for terrorangreb på brintanlæg (power-to-X)?

3. generations-reaktorer benytter let beriget uran, omkring 3-5 % U235.

https://www.zwilag.ch/en/cask-

Oparbejdning af brugt brændsel adskiller rest-uran, plutonium og fissions-

storage-hall-_content---1--1054.html

produkter, hvor uran og plutonium kan genbruges, men (hidtil) ikke fissi-

onsprodukterne, som udgør det egentlige højradioaktive affald, der enten

gemmes eller deponeres. Der er håb om, at smeltet salt reaktorer (MSR),

som bl.a. to danske grupper udvikler, kan "afbrænde" affald fra de nuvæ-

rende reaktorer.

B 64 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO)

Det højradioaktive affald til deponering eller lagring fra et mellemstort ker-

nekraftværk udgør få ton/år, altså af størrelsesorden 1 m

/år. Hertil kom-

mer en vis mængde mellem- og lav-radiokativt affald, som kræver kortere

tids opbevaring. På billedet herunder ses en hal i Schweiz, hvor alt høj-ra-

dioaktivt affald fra 40 års drift af tre atomkraftværker i Schweiz er gemt.

Energidebatten føres i øvrigt med dobbelte standarder, da det ikke på

samme måde diskuteres, hvad der skal ske med hundrede tusinde ton ud-

tjent glasfibermateriale, der skal deponeres de kommende år fra udtjente

vindmøller.

”Vi har ovenikøbet ude i ver-

den også argumenteret for,

at andre også burde droppe

det [atomkraft, red] de ste-

der, hvor man har baseret

sine energisystemer på det.

Det sker heldigvis også flere

og flere steder…”

Klima-,

energi- og forsyningsmini-

ster Dan Jørgensen.

Det er desværre sandt, at Danmark har argumenteret for, at andre lande

bør droppe atomkraft. Et arbejdspapir lavet af forskere på det amerikanske

topuniversitet, University of California, Berkeley og publiceret i det aner-

kendte National Bureau of Economic Research anslår, at udfasningen af

atomkraft i Tyskland har ført til en stigning i CO

udledningen på 13 % samt

ekstra 1142 dødsfald årligt i Tyskland. Dette skyldes, at atomkraften pri-

mært er erstattet af kulkraft med øget CO

-udledning og partikelforure-

ning til følge. Dan Jørgensen nævnte, at baggrunden for Tysklands nedluk-

ning var den tragiske ulykke i Japan. Men FN’s videnskabelige komite for

atomstråling (UNSCEAR) kan ikke påvise et eneste dødsfald forårsaget af

stråling fra ulykken. De 1142 kan også sammenlignes med historiens

Stephen Jarvis, Olivier Deschenes,

Akshaya Jha (2019) “The Private and

External Costs of Germany's Nuclear

Phase-Out” NBER Working Paper Nº

26598 doi: 10.3386/w26598

Kan downloades her:

https://www.nber.org/pa-

pers/w26598

B 64 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO)

værste atom-ulykke, Chernobyl, hvor de allermest pessimistiske estimater

anslår 4000 døde på 60 år.

Det er absurd og forstemmende, at landets klimamister glæder sig over be-

slutninger, der fører til større udledning af CO

og langt flere dødsfald end

atomkraft nogensinde har kostet.

Elenergi dækker kun 20% af hele Danmarks energiomsætning, så selv hvis

klimaministerens udsagn er sandt, så er der lang vej til at afskaffe fossile

brændstoffer. Især taget i betragtning, at regeringen også ønsker at af-

skaffe biobrændsel, der lige nu står for den største andel af vedvarende

energi. Ifølge det internationale energiagentur (IEA) udgør vind og sol kun

9% af Danmarks energi. Det har taget 40 år at opbygge 9%, så der er virke-

lig lang vej igen. Til sammenligning tog det Frankrig 10 år fra 1976-1986 at

gå fra 5% ren energi til 35% v.h.a. atomkraft.

https://www.unscear.org/docs/pub-

lications/2020/UNSCEAR_2020_An-

nexB_AdvanceCopy.pdf

”[…] i et land som Danmark

vil vi på den korte bane alle-

rede i 2027 have 100 pct.

grøn el, som baserer sig på

vedvarende energi plus bio-

masse, som altså også er at

regne som vedvarende

energi i FN's opgørelsesme-

toder.” …”

Klima-, energi- og

forsyningsminister Dan Jør-

gensen.

Vedrørende lagringsmulig-

heder for vindenergi: ”Men

det er jo ikke noget, vi hå-

ber; det er jo noget, vi er i

gang med at arbejde med.”

…”

Klima-, energi- og forsy-

ningsminister Dan Jørgen-

sen.

https://www.iea.org/data-and-stati-

stics?country=DEN-

MARK&fuel=Energy%20supply&indi-

cator=TPESbySource

https://data.worldbank.org/indica-

tor/EG.USE.COMM.CL.ZS?locati-

ons=FR

Det er rigtig, at forskningen i power-to-X er i gang og har været i gang i 20-

30 år. Der findes ikke noget storskala-system endnu. Det er en kæmpe ri-

siko at løbe, ja dybt uansvarligt, at basere sin energipolitik på en teknologi,

der ikke er opfundet endnu. Ligesom vi heller ikke kan basere vores energi-

politik på fusionsenergi, selvom der foregår en masse forskning i det i disse

år.

Power-to-X er et yderst spændende og vigtigt område; men "håb er ikke en

strategi" som departementschef Barbara Bertelsen udtalte 11. februar, dog

i en anden anledning, men vendingen er også brugbar i denne situation.