Folketingets Ligestillingsudvalg
Birgitte Bergman
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 67
7. januar 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 10. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (B 61), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte Berg-
man (KF).
Spørgsmål nr. 1:
”Hvilke
konsekvenser vil det få for den behandling, som man i dag tilbyder i sund-
hedsvæsenet eller hos de praktiserende læger, såfremt beslutningsforslaget vedta-
ges?”
Svar:
Spørgsmålet henviser til sundhedsvæsenet og praktiserende læger. Jeg har derfor til
brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har
oplyst følgende:
”Det
er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at et forbud mod at tilbyde og
udføre omvendelsesterapi for LGBT+-personer, jf. beslutningsforslaget, ikke kan
forventes at få konsekvenser for den behandling, som i dag tilbydes i sundhedsvæ-
senet.
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering bygger på, at omvendelsesterapi ligger
meget langt fra de principper, regelsæt og kulturelle normer, som gælder i det dan-
ske sundhedsvæsen, og som udøves af autoriserede sundhedspersoner.
En af de mest fundamentale grundsten i forholdet mellem sundhedspersoner og pa-
tienter er, at den behandling, som iværksættes, hviler på patientens selvbestem-
melse, og at patienten har fået fyldestgørende information om behandlingen og
eventuelle andre behandlingsmuligheder.
Det retlige grundlag herfor er beskrevet i autorisationsloven og sundhedsloven,
hvorfra bl.a. følgende bestemmelser kan fremhæves:
Det informerede samtykke
(Sundhedslovens kapitel 5, §§ 15-16)
er et grundlæg-
gende princip i det danske sundhedsvæsen, som udtrykker respekten for patientens
selvbestemmelsesret og medinddragelse i beslutningerne om eget behandlingsfor-
løb.