Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57:

Forslag til folketingsbeslutning om bestilling og afhentning af pas ved personligt fremmøde og begrænsning af antallet af udstedelser af pas grundet bortkomst.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020).

Mødet genoptages.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet. Lad mig starte med at slå fast, at jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at der er behov for af nye initiativer på pasområdet, først og fremmest fordi passet jo er et af de vigtigste myndighedsdokumenter, vi har. Vi ved alle sammen, hvor vigtigt det er at passe godt på vores pas – alligevel forsvinder der rigtig mange pas hvert år. Bl.a. derfor har vi som en del af flerårsaftalen mellem politiet og anklagemyndigheden indført en regel i pasloven om, at pasgebyret fordobles, hvis ansøgeren ikke kan fremvise et gyldigt pas eller et udløbet pas i forbindelse med ansøgningen om fornyelse af pas, og det samme gælder, hvis ansøgeren kun kan fremvise et ødelagt pas. Og det er jo i virkeligheden et initiativ, som vi tog i forhandlingerne, fordi vi netop er opmærksomme på, at der er så mange pas, der bortkommer, og det her er en vej til at sige, at man altså skal passe på her. Ud over det har vi jo også forhøjet pasgebyret for alle dem, der modtager pas, på nær pensionisterne. Og de her nye regler skulle gerne være med til at motivere danskerne til at passe bedre på deres pas – og selvfølgelig også være med til at undgå svindel og misbrug.

Når det er vigtigt, er det, fordi det danske pas regnes for at være blandt de mest fordelagtige og adgangsgivende myndighedsdokumenter i verden, og det er vigtigt, at vi værner om den internationale tillid til det danske pas. Den tillid har vi selvfølgelig fået, fordi vi er et respekteret land og et land, der er til at stole på. Derfor kan forsvundne plads også udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko for Danmark og for vores nabolande, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt at have fokus på passikkerheden, så vi minimerer risikoen for, at lyssky personer misbruger danske pas til ulovlige formål.

Det beslutningsforslag, som vi så står med, falder i tre dele. For det første kan afhentning af pas alene ske ved personligt fremmøde hos kommunen og ved forevisning af billedlegitimation. I 2019 bortkom der er ca. 1.200 pas i posten. Det er mere end fire gange så mange som i 2015; det er selvfølgelig uacceptabelt. Og på den baggrund synes jeg, at det her er en af de dele af forslaget, som der er grund til at arbejde videre med.

For det andet foreslås det, at pasfoto alene skal kunne tages af kommunens borgerservice i forbindelse med pasbestillingen. Som reglerne er i dag, kan man som borger selv vælge, om man vil have et pasfoto hos borgerservice samtidig med pasansøgningen, eller om man vil have taget et pasfoto hos den lokale fotohandler. Kommunen skal afvise pasansøgningen, hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt ansøgerens pasfoto er ægte, og hvis ansøgeren i øvrigt nægter at få taget et nyt foto.

Svindel med ansøgninger om pas hos kommunerne hænger ikke kun sammen med det med optagelse af foto. Der er også behov for, at kommunerne får mulighed for at tilgå alle nødvendige oplysninger, så de kan sikre, at pasansøgere ikke kan få udstedt et pas på baggrund af falske oplysninger, eller for den sags skyld på baggrund af falske bilag. Derfor er det relevant – og det vil regeringen gerne undersøge – hvordan vi begrænser udstedelsen af pas på baggrund af falske bilag. Spørgsmålet om, hvordan pasfoto skal tages, vil være en naturlig del af den undersøgelse, synes jeg.

For det tredje foreslår Dansk Folkeparti, at borgerne som udgangspunkt alene skal kunne få udstedt ét nyt pas, ud over det oprindelige pas, i den periode, hvor det oprindelige pas er gældende. I dag er et dansk pas typisk gældende i 10 år. I 2019 blev over 33.000 pas meldt bortkomne. Nogle blev stjålet, andre tabt, og andre igen formentlig gemt i en eller anden skuffe. Det er et betydeligt problem, at så mange mister deres pas, fordi passet – som jeg sagde indledningsvis – er et vigtigt dokument, som vi skal passe godt på, og derfor er jeg enig i intentionerne bag forslaget om at begrænse antallet af pas, som en borger kan få udstedt, inden for en nærmere bestemt periode. Men er det ikke at gå til den stramme side at sige, at man kun kan få to pas inden for en 10-årsperiode? Jeg er bange for, at hvis vi lægger snittet dér, så risikerer vi at ramme almindelige borgere ualmindelig hårdt. Borgere, der uheldigvis mister eller får stjålet flere end to pas inden for 10 år, vil reelt få vanskeligt ved at tage til udlandet, eksempelvis på ferie, på forretningsrejse eller for den sags skyld for at bosætte sig dér. Der findes også borgere, der igennem deres hverv har brug for mere end ét pas, fordi de rejser meget og derfor har behov for mange viseringer. For dem vil forslaget også være til stor gene.

Så regeringen vil ikke på nogen måde acceptere, at danske pas misbruges eller forfalskes. Og derfor tilkendegav jeg også allerede i december 2019, at jeg vil undersøge, hvordan den negative udvikling i forhold til antallet af bortkomne pas kan bremses. Derfor er jeg i samarbejde med Rigspolitiet og PET i gang med at udvikle initiativer, som kan styrke passikkerheden i Danmark. Initiativerne forventes at blive en del af et kommende udspil, som regeringen vil fremlægge i løbet af i år.

Regeringen er således grundlæggende enig i, at vi skal værne om det danske pas og styrke passikkerheden, men regeringen kan ikke bakke op om beslutningsforslaget. Senere på året vil vi fremlægge vores forslag til, hvordan vi kan styrke passikkerheden. Og det er min forhåbning, at vi til den tid vil kunne samle et bredt flertal i Folketinget om at bakke op om de forslag.

Tak for ordet.

Tak. Inden der er en kort bemærkning, vil jeg bare sige, at hvis man skal have længere samtaler, vil jeg anmode om, at medlemmerne holder de længere samtaler lidt længere væk herfra, for lyden går faktisk direkte op på talerstolen heroppe.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Tak til justitsministeren for indlægget og vel, hvad kan man sige, en forholdsvis positiv modtagelse af de idéer, der ligger her i beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti. Jeg synes jo, det er tilfredsstillende, at ministeren reelt vil se på, hvad man kan gøre for at forbedre sikkerheden omkring vores pas. Lad mig lige minde om, som ministeren også er inde på, at danske pas – eller skandinaviske pas – jo er eftertragtede ude på markedet og nok mere eftertragtede, end hvis man kommer med pas fra en sydamerikansk bananrepublik. Det er der jo ikke nogen tvivl om.

Men det, som jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om her, er: Når ministeren siger over for Folketinget, at regeringen senere på året vil komme med et udspil, som man håber på et bredt flertal i Folketinget kan støtte, hvornår er det så, og kan man sige lidt mere præcist om, hvad indholdet bliver? Altså, senere på året er jo mange ting. Der er også nogle gange, vi har diskuteret, når en regering siger, at de kommer med noget til sommer, hvornår sommer så er. Der er sådan en tendens til, når jeg kigger på datoerne, at jeg tit ser, at senere på året er den 23. december eller sådan noget. Det håber jeg ikke det er, men kan ministeren komme det lidt nærmere?

Ministeren.

Det er ikke tanken, at det skal være en julegave i den forstand. Senere på året er sådan set bare udtryk for, at vi sidder og arbejder med initiativer nu på tværs af Rigspolitiet og PET og prøver at finde løsninger, og da jeg jo ikke rigtig ved, præcis hvad indholdet er endnu, og da vi ikke rigtig har lagt snittene endnu, kan jeg jo heller ikke vide, hvornår vi præcis er færdige. Men det, som er løftet, er, at forslaget kommer i løbet af det her kalenderår.

Hr. Peter Skaarup? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Så går vi i gang med ordførerne, og mens justitsministeren får sprittet af og afleveret talerstolen pænt til sin partifælle, kan jeg sige, at den næste ordfører er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Styrket passikkerhed er det jo svært at være imod, og mange af de initiativer, der nævnes i beslutningsforslaget – i hvert fald nogle af dem – er delvis imødekommet i den politiaftale, de fleste af os indgik i slutningen af sidste år, og nogle af dem vil også blive imødekommet med de initiativer, som regeringen barsler med, som justitsministeren var inde på.

Vi har jo en tid her midt i coronatiden, hvor vi prøver lidt at begrænse antallet af beslutningsforslag. Jeg må også tilstå, at det her måske var et af dem, hvor man kunne have tænkt, om det sådan haster med at diskutere det her spørgsmål. Det er jo en genfremsættelse. Det vil jeg egentlig godt være lidt tøvende over for. Det ændrer jo ikke ved, at vi indholdsmæssigt deler eller imødekommer meget af det, der er intentionen med det her beslutningsforslag. Vi kommer ikke til at bakke det op i Socialdemokratiet, og jeg skal også på vegne af SF, Radikale Venstre og Enhedslisten hilse og sige, at de heller ikke støtter dette forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Så har vi Venstres ordfører. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at tage temaet om passikkerhed op i Folketingssalen. Det er jo ikke første gang, vi har diskuteret emnet. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har en god sikkerhed omkring vores pas, så de ikke bliver brugt af nogen med kriminelle hensigter. Så vi har stor forståelse for intentionen bag det her beslutningsforslag, men vi mener også, at de midler, der peges på fra Dansk Folkeparti, rammer lidt ved siden af skiven. Dansk Folkeparti foreslår jo to ting: for det første at man fremover skal møde fysisk frem på borgerservice for at bestille og afhente passet. Det synes vi er at skyde lidt over målet, og det kan få sådan lidt karakter af kollektiv afstraffelse, hvis alle danskere fremover skal til at gøre det. Men jeg forstår godt intentionen bag forslaget.

Det andet, der foreslås, er jo så, at der skal indføres begrænsning på antallet af pas, så man maks. kan få to på 10 år. Det lyder umiddelbart af meget, og langt de fleste har heller ikke brug for to – og skal måske ikke engang have nyt én gang – men alligevel synes vi, det rammer lidt skævt, hvis der nu er nogle borgere for der er så uheldige at miste passet to gange. Det kan jo ske, at man uforvarende kommer til det. Så det synes vi også er et lidt barskt tiltag at iværksætte.

Men når det er sagt, er vi jo ganske enige i, at danske pas ikke skal ende i hænderne på kriminelle, som nogle gange sælger dem på det sorte marked eller misbruger dem på anden vis, så derfor er vi klar til at se på og diskutere tiltag – og jeg lytter mig til, at regeringen er på vej med nogle tiltag – med det mål at styrke passikkerheden i Danmark. Så vi deler helt intentionen, så det bliver en venlig afvisning af det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo.

Beslutningsforslaget har til hensigt at styrke sikkerheden omkring udstedelse af pas og samtidig mindske antallet af bortkomne pas. Dansk Folkeparti foreslår, at borgere fremover personligt skal hente deres pas hos borgerservice, så passet ikke skal fragtes med posten. Det billede, der benyttes i passet, skal tages samtidig med bestilling af passet. Til sidst foreslår Dansk Folkeparti, at der fremover skal indføres en begrænsning på antallet af gange, man inden for passets gyldighedsperiode på 10 år kan få udstedt nyt pas grundet bortkomst.

Vi er i Det Konservative Folkeparti naturligvis enige i, at det er helt nødvendigt med en høj passikkerhed, så vi minimerer risikoen for, at pas misbruges til ulovlige formål. I dag bestiller man sit pas ved personligt fremmøde hos borgerservice. Når passet klar, kan borgeren selv vælge, om vedkommende vil afhente det personligt eller få det sendt med posten. Dog skal man altid personligt møde op, hvis man ikke har afleveret sit seneste pas til borgerservice i forbindelse med ansøgningen.

Alt det her er fint, men med det her forslag vil Dansk Folkeparti efter vores opfattelse tage et alt for stort tilbageskridt i forhold til at bruge postvæsenet, og det vil gøre livet meget besværligt for mange danskere. Et eksempel, der nok ikke det ligger fjernt fra de fleste, kunne være en familie med flere børn, som i forvejen er hårdt spændt for og kæmper for at få enderne til at mødes i en travl hverdag. Og nu vil man pludselig fordoble antallet af gange, hvor en forælder plus et barn skal møde op på borgerservice, nemlig først fordi passet skal bestilles, dernæst fordi det skal hentes.

Vi har debatteret forslaget tidligere, da vi havde en konservativ justitsminister på posten, og dengang stemte vi imod, og det gør vi også denne her gang. Det er vores formodning, at det vil være til stor gene for rigtig mange danskere personligt at skulle møde op hos borgerservice. Det vil efter vores opfattelse heller ikke løse problemet med bortkomne pas, som er et problem.

Med den anden del af forslaget ønsker forslagsstillerne at indføre en begrænsning på antallet af gange, hvor en borger kan få udstedt et nyt pas grundet bortkomst inden for passets gyldighedsperiode på 10 år. Vi frygter, at forslaget vil komme til at ramme helt almindelige borgere, som enten har fået stjålet deres pas på en ferie, eller som har glemt, hvor passet blev gemt væk efter sidste ferie. De love, vi indfører her i Folketinget, og som har betydning for danskerne, skal altid være proportionale med problemets omfang. Det mener vi ikke er tilfældet her. Vi indgår meget gerne i en dialog om, hvordan vi får løst problemet, og vi hører også meget gerne regeringens bud på, hvordan Rigspolitiet mener vi kan komme problemet til livs. Men vi skal ikke genere alle danskere, fordi der bortkommer på ca. 200 pas i posten hvert år. Vi bør kunne sætte målrettet ind over for de tilfælde, hvor der kan være risiko for, at passet anvendes til ulovlige formål, i stedet for at vi skal genere alle lovlydige borgere med gammeldags krav og besværlige procedurer.

Så Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til fru Pernille Vermund.

Tak til Dansk Folkeparti for at stille forslaget her. Vi er som andre partier enige i intentionen. Vi er også glade for, at vi i politiaftalen fik taget et skridt på vejen, ved at vi jo har hævet prisen for pas, hvis man mister sit pas i den periode, hvor passet stadig er gyldigt. Vi ser gerne, at vi går længere. Vi ser gerne, at vi sikrer, at vi ikke har folk, der svindler med dansk pas, og at vi ikke risikerer, at folk ulovligt kommer ind over de danske grænser med stjålne pas.

Når det er sagt, synes vi, at det her er at skyde over målet. Vi synes, det er meget vidtgående i forhold til de mange almindelige, lovlydige danskere, som får deres pas, som skal bruge deres pas, og som nu bliver tvunget til at tage en halv eller en hel fridag for at gå på borgerservice og hente deres pas. Vi synes også, at det er lidt vidtgående, i forhold til hvad vi forventer, at vi rent faktisk får ud af det. For det er jo altid sådan, at de her kriminelle typer, selv om man kan genere danskerne med nogle nye regler, finder andre huller og andre muligheder for at omgå reglerne. Så vi tror simpelt hen ikke på, at det løser problemet. Til gengæld er vi ret sikre på, at mange mennesker vil opleve det her som en stor gene.

Da vi fik det her beslutningsforslag ind på kontoret, spurgte jeg rundt på kontoret, om det her med at miste passet var noget, som folk gjorde, fordi jeg mindes ikke, at jeg selv har mistet mit pas, og jeg tænkte, at det vel kun er de kriminelle, der sådan glemmer deres pas et eller andet sted, hvor det så pludselig ikke er længere. Det kom faktisk bag på mig, at der var flere almindelige, lovlydige borgere blandt vores personale, som havde oplevet at miste deres pas – og nogle også mere end én gang. Det er jo ikke nogen undskyldning for, at man ikke skal gøre noget over for de kriminelle, men det er bare et vidnesbyrd om, at der vil være rigtig mange mennesker, som risikerer at komme i klemme, ikke mindst hvis man nu siger, at man ikke kan få et nyt pas inden for de 10 år, som passets gyldighed strækker sig over.

Så vi er enige i intentionen, og vi vil meget gerne gå længere, end vi er gået i politiaftalen, men vi synes, det her er ude af proportioner i forhold til målet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører, så vi er igennem ordførerne bortset fra ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Tak, og tak til Folketingets partier for modtagelsen af det her forslag. Vi hæfter os ved, at justitsministeren er interesseret i relevante dele af forslaget, og måske næsten lidt overraskende er det justitsministeren og Socialdemokraterne, som er mest begejstrede blandt Folketingets partier. Det overrasker mig lidt, men sådan er det, og det er jo egentlig positivt nok, for det er altid godt at være allieret med dem, der sidder i regering. Der er lidt større muligheder for at få noget igennem, hvis man har dem med på vognen. Så det glæder jeg mig over.

Men ellers vil jeg sige, at det jo desværre er relevant og alvorligt, at vi er nødt til at diskutere det her i Folketinget – og det har i øvrigt også været diskuteret tidligere. For sagen er jo, som flere har været inde på, at der årligt forsvinder et relativt stort antal danske pas, og en del af dem – godt under halvdelen – findes igen, men omkring to tredjedele finder man aldrig igen, og der bliver uden videre udstedt et nyt pas til de pågældende. Her må man bare sige, at vi har et problem, når det sker, for der kan godt være personer, der er kriminelle, som har stor glæde af et dansk pas. Som ministeren var inde på, er det nu engang relativt eftertragtet at få fat i det, hvis man gerne vil begå kriminalitet eller terror. Vi har jo tidligere set, at der er personer, der kommer ind i Europa, i Danmark og andre steder, på falske pas.

Det er derfor, vi fra Dansk Folkepartis side har fremsat det her forslag. Man kan sige, at spørgsmålet så er: Hvad gør vi ved det? Vi har prøvet at komme med nogle forslag, og det kan være, der er andre, der også har nogle gode forslag til, hvad vi kan gøre. Det, der i hvert fald er vigtigt, er, at vi får sendt et meget kraftigt signal om, at et dansk pas er noget, der er værdifuldt, og noget, man skal passe på.

Nu har vi kigget lidt nærmere på det i Dansk Folkeparti. Vi har faktisk fundet eksempler på, at der er nogle, der har mistet deres pas 16 gange. Der er nogle, der har mistet deres pas 11 gange, og der er nogle, der har mistet deres pas 9 gange og andre 8 gange. Nu tror jeg ikke, at det er nogle af dem, der arbejder i Nye Borgerliges sekretariat. Det håber jeg da i hvert fald ikke, for det er rigtig mange gange, hvis man mister sit pas så mange gange. Selvfølgelig kan der være en brand, selvfølgelig kan det være et indbrud, selvfølgelig kan der være en situation, hvor man kommer til at miste et pas. Det kan man ikke helt udelukke, men når nogen mister det 16 eller 11 gange, bliver man lidt urolig som land, for så kan der være nogle, der er interesseret i at aflevere det til andre, som misbruger det som et falsk pas.

Så vil jeg også sige, at når man på den måde systematisk mister sit pas, så er det jo udtryk for en manglende respekt for passet, eller måske er det som sagt i virkeligheden kriminelle, der – i anførselstegn – mister deres pas så mange gange. Alle ved, at det er en værdifuld ting. Man passer forhåbentlig på det, ligesom man passer på så mange andre værdigenstande. Det er noget værd. Derfor skal man passe på det, og derfor skal vi sikre, at kriminelle ikke får fat i danske pas.

Her er et af problemerne, hvilket vi peger på i beslutningsforslaget, nemlig, at ret mange pas mistes ved forsendelse, mistes, ved at man sender dem fra A til B, og det gør altså, at der er nogle, der får fat i dem, eller at de på anden vis forsvinder i forbindelse med den forsendelse. Hvad der sker med dem, ved vi jo ikke, men det er nærliggende at forestille sig, at en del af de pas, der sendes, mistes, ved at de kommer i kriminelle hænder. Det er i øvrigt også noget, som folk, der har beskæftiget sig med de her ting, har været opmærksom på, for der har været systematisk misbrug på den måde, at der systematisk er forsvundet pas ad de kanaler. Derfor er det noget, vi er nødt til at være opmærksom på.

Som lovgivere herinde er vi jo også nødt til at finde løsninger og prøve at indrette loven ud fra den virkelighed, vi befinder os i. Så når det er sådan, at mange pas årligt forsvinder på den ene eller på den anden måde, mener jeg også, at vi i Folketinget er nødt til at agere på det og stille nogle krav til vores myndigheder og vores kommuner om, at de passer bedre på de pas, så de ikke kan misbruges. Hvis vi vedtager det her forslag, vil vi kunne begrænse det misbrug, der sker, og vi vil kunne sikre, at en del af de pas, der i dag forsvinder, ikke vil forsvinde. Det er, uanset om det handler om sløsethed eller det er med reel kriminalitet for øje.

Så hvis man fremover skal bestille og afhente sit pas ved personligt fremmøde, er der i hvert fald en større sikkerhed for, at de ikke forsvinder, som de jo gør i dag ret systematisk, kan vi se årligt, når de sendes med post. Og så er der også en mulighed for, at vi kan stille nogle krav til, hvor mange man kan få udleveret. Vi tænker jo ét pas ud over det sædvanlige, og så kommer der måske nogle dispensationsmuligheder. Hvis man har haft indbrud eller brand og kan dokumentere det, kan man måske få lov til at miste – i anførselstegn – et pas mere, men heller ikke mere end det, for ellers er der givetvis tale om misbrug, når nogle mister deres pas så mange gange.

Igen, et dansk pas er et af de mest værdifulde pas her i verden. Det giver adgang og det giver troværdighed stort set alle steder, fordi vi nu engang har en vis troværdighed og en vis orden på tingene i Danmark, i hvert fald i store træk. Sådan betragtes vi i hvert fald. Så er vi jo nødt til at sikre, at der ikke sker misbrug af passene, og at vi trods alt kan begrænse det ved at gennemføre nogle initiativer, som vi så har fremlagt her fra Dansk Folkepartis side. Der kan være nogle ulemper, som nogle har været inde på, men der kan altså også være nogle meget, meget store fordele, ved at vi beskytter vores pas bedre og stiller nogle krav i den forbindelse.

Så der er en ordensmæssig ting i det her. Der er en kriminalitetsbekæmpende ting i det her. Og så er der jo også et større sikkerhedsmæssigt perspektiv, som er utrolig vigtigt. Det er både for politiet og for vores retssystem, men jo også for vores kommuner og den måde, de tackler tingene på.

Med det sagt ser vi frem til, at justitsministeren senere i kalenderåret kommer med et initiativ, som vi forhåbentlig kan nikke anerkendende til. Og jeg vil da ikke udelukke, at vi ikke vil være tilfredse med det og vil komme med noget yderligere, og så kan det være, at ministeren til den tid gider at høre på, hvad partierne siger. Det får vi at se. Men vi ser i hvert fald frem til, at der kommer til at ske noget med de danske pas, for det er der brug for.

Tak til hr. Peter Skaarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.