Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
B 54 Bilag 2
Offentligt
2352741_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Justitsministeriet
(Erhvervsministeriet)
[Finansministeriet]
Miljø- og Fødevareministeriet
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
(Uddannelses- og Forskningsministeriet)
Bilag 5: Kommissorium for arbejdsgruppe 2
Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til formål at forberede et
regeringsudspil om børn og unges digitale liv og dannelse på internettet, herunder
tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for skadeligt indhold.
Baggrund
Der er stor forskel på børn og unges kendskab til, hvordan de digitale teknologier
og tjenester fungerer, og hvordan man passer på sig selv og andre. Piger og drenge
har forskellig adfærd på nettet og de sociale medier, og de påvirkes forskelligt af
disse. Fx bruger piger længere tid på de sociale medier end drenge, som til
gengæld bruger mere tid på spil og underholdning.
Der arbejdes af forskellige institutioner og organisationer på at bidrage til
udviklingen af børn og unges digitale dannelse fx i forhold til mobning, digitale
krænkelser mv. Men der er behov for at etablere et mere samlet overblik over
indsatser på området og styrke indsatsen omkring børn og unges hverdagsliv på
internettet, sociale medier og digitale spiluniverser. Det handler navnlig om at
være bevidst og kritisk i forhold til for eksempel forretningsmodeller og nye
adfærdskulturer med til tider krænkende deling af data og billeder, problematiske
omgangsformer, fake news og afsondrende subkulturer. Samtidig er der også
behov for se på mulige tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for
skadeligt indhold på internettet. Ikke mindst via styrkelse af børn og unges
teknologiforståelse og kompentence til at skærme sig selv mod skadeligt indhold.
Arbejdsgruppens opgaver:
Abejdsgruppen har til opgave at fastlægge tematikker for en eller flere
rundbordssamtaler med relevante aktører og eksperter, og de spørgsmål, der skal
indgå i en digital borgerhøring på sociale medier.
7. november 2019
B 54 - 2020-21 - Bilag 2: Kommissorier for de to regeringsnedsatte arbejdsgrupper om hhv. muligheden for at regulere sociale medier og børn og unges digitale liv og dannelse på internettet.
Konkret skal arbejdsgruppen som led i sit arbejde med forberedelsen af et
regeringsudspil afsøge mulige initiativer inden for følgende to hovedtematikker:
Børn og unges digitale dannelse, herunder fx initiativer der:
Skaber overblik over den statslige indsats på området
Samler og styrker viden om digitaliseringens betydning for børn og unge,
herunder for deres mentale sundhed
Retter sig direkte mod at styrke piger og drenges bevidsthed og kritiske sans
Har fokus på at styrke undervisningssektorens indsats for digital dannelse
Understøtter forældres indsats i forhold deres børns digitale dannelse
Nye tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for skadeligt indhold på internettet, herunder
fx:
Mulighederne for et redaktørlignende ansvar på sociale medier,
videodelingstjenester og blogs, herunder etableringen af etiske
retningslinjer/kodeks rettet mod profilindehavere, digitale platforme som
distributører af indhold rettet mod børn og unge (sociale medier,
videodelingstjenester og blogs) m.fl.
Mærkningsordning og tilpasning af materialer baseret på alder.
Arbejdsgruppen skal som led i udviklingen og kvalificeringen af initiativer inden
for ovennævnte tematikker afdække:
A. Problemernes omfang
B. Væsentlige aktører på området og øvrige igangværende initiativer på
området
C. Internationale erfaringer med initiativer rettet mod at begrænse skadeligt
indhold for børn og unge, herunder initiativer med et kønsperspektiv.
Arbejdsgruppen skal koordinere og samtænke sit arbejde med det arbejde, der
lægges op til i regi af arbejdsgruppe 1. Spørgsmål om regulering af indhold på og
ansvar i forhold til sociale medier mv. henhører under arbejdsgruppe 1.
Arbejdsgruppens arbejde skal danne grundlag for dialogen med de største sociale
medieplatforme, herunder via UM, på det område, der handler om at videreformidle
regeringens bekymringer om børn og unges eksponering for skadelig indhold på
internettet med fokus på at opfordre til større opmærksomhed, transparens og
samfundsansvar fra platformene på området.
Arbejdsgruppen skal sammentænke sit arbejde med forsøgsprogrammet med
teknologiforståelse, som blandt andet har fokus på at styrke eleverne kompetencer
i forhold til digital teknologi og dermed understøtte deres bevidsthed og kritiske
sans.
2
B 54 - 2020-21 - Bilag 2: Kommissorier for de to regeringsnedsatte arbejdsgrupper om hhv. muligheden for at regulere sociale medier og børn og unges digitale liv og dannelse på internettet.
Arbejdsgruppen kan i sit arbejde med et regeringsudspil vælge at afsøge initiativer
inden for tilgrænsende problemstillinger til tematikkerne nævnt under
arbejdsgruppens opgaver.
Arbejdsgruppen kan i sit arbejde inddrage Medierådet for Børn og Unge, og andre
relevante aktører.
Økonomi
Opdraget for den tværministerielle arbejsgruppe er, at de konkrete initiativer skal
finansieres inden for ministeriernes egne rammer. Arbejdsgruppen skal i
forbindelse med sin afrapportering til regeringen forelægge skøn over udgifter til
de enkelte forslag til initiativer i et regeringsudspil. Der lægges op til, at de
konkrete initiativer i regeringsudspillet finansieres inden for de respektive
ministeriers egne rammer.
Organisering og tidsplan
Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Børne- og
Undervisningsministeriet (formand), Kulturministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø-
og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Justitsministeriet.
Arbejdsgruppen afrapporterer til regeringen i marts 2020 med henblik på
fremlæggelse af et regeringsudspil april 2020.
3