Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre kostråd om vegetarisk og vegansk mad til børn.

Af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 21.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, værsgo.

Først og fremmest mange tak til forslagsstillerne for det her forslag. Jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at vegetarer, veganere og alle andre, der gerne vil skære ned på kødet, skal have tilstrækkelig vejledning om kost. Det gælder ikke mindst, når det handler om mad til børn. Jeg er selv far til to døtre, Nikoline og Liva, og de har valgt at leve vegetarisk. Vi kan da også derhjemme en gang imellem blive i tvivl om, om de nu får nok ernæringsstoffer, vitaminer og mineraler.

I dag giver Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen vejledning om vegetarisk og vegansk kost. Vejledningen via Sundhedsstyrelsen sker bl.a. gennem de sundhedsplejersker, der besøger nybagte forældre. Men de danske myndigheder er også helt klare i deres faglige vurdering af, at vegansk kost ikke kan anbefales til børn. En vegansk kost stiller store krav til forældrene. Det gør den, både fordi der er visse vitaminer, der stort set ikke findes i vegetabilske fødevarer, og fordi det kan være vanskeligt for et barn at få energi nok gennem en kost helt uden animalske fødevarer. Hvis et lille barn ikke får tilstrækkeligt med vitamin B12, kan det bl.a. give uoprettelige skader på nervesystemet og dermed også hjernen.

Myndighedernes vurdering er, at det godt kan lade sig gøre, at et barn, der spiser vegansk, kan vokse og udvikle sig normalt, men at det kræver, at forældrene er opmærksomme på og vidende om både at give barnet den rigtige mad og samtidig huske at give barnet kosttilskud. Det er hverken realistisk eller rimeligt at forvente, at alle forældre kan mestre dette, og det bør myndighedernes anbefalinger tage hensyn til. Derfor mener jeg også, at det giver mening, at myndighedernes udmelding er klar, nemlig at vegansk kost til børn ikke kan anbefales. Jeg mener, at det ville medføre risiko for misforståelser samt risiko for, at dette budskab blev udvandet, hvis myndighederne alligevel lavede kostråd om, hvordan vegansk mad til børn kan sammensættes.

Med hensyn til vegetarisk kost ved jeg, at der i øjeblikket er et forskningsarbejde i gang hos DTU Fødevareinstituttet, og at Fødevarestyrelsen på baggrund af dette arbejde allerede til næste år vil kunne give en mere udførlig vejledning om vegetarisk kost til både voksne og børn helt ned til 2-årsalderen. Denne udførlige vejledning skal supplere den vejledning om vegetarisk mad, der allerede er givet til forældre til små børn under 2 år.

Jeg afviser hermed forslaget om at indføre kostråd om vegetarisk og vegansk mad til børn. Jeg glæder mig dog over, at der allerede i 2021 kommer en mere udførlig vejledning om sund og klimavenlig vegetarisk kost til både voksne og børn helt ned til 2 år.

Tak for det. Og først er der en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren. Ministeren følger jo idéen om, at det ikke er sundt for børn at leve vegansk og vegetarisk. Vi ved jo, at der alligevel er rigtig mange mennesker i Danmark, der lever vegansk eller vegetarisk – 140.000 skønner man – og de anbefalinger, der gives, er målrettet sundhedsplejere; det vil sige, at der ikke er noget, der er direkte målrettet de forældre.

Så bliver ministeren ikke en smule bekymret, i forhold til om forældrene får den rette vejledning om, hvad der skal til, for at de giver den rigtige ernæring til deres børn?

Ministeren.

Mange tak til fru Susanne Zimmer for spørgsmålet. Jeg er meget optaget af at imødekomme de mennesker, der ønsker at tage et klimavenligt valg og spise mindre kød. Og som jeg også sagde i min tale her, er vi på det rene med, at det at spise vegetarisk kan være rigtig fornuftigt og sundt. Så vi skal sondre mellem det vegetariske og det veganske, for når vi netop har med børn at gøre, er man meget nervøs for, at det ender med, at de er fejlernærede, at de ikke får tilstrækkeligt med B12-vitamin og andet.

Bekymringen her er, om det, hvis man laver officielle kostråd, så vil anspore flere til at vælge den her vej, eller om man udvander selve kommunikationen om, at når vi har med børn at gøre, skal man holde sig fra vegansk kost. Der er vegetarisk kost en mulighed, og det arbejder vi så på at lave bedre vejledning i.

Fru Susanne Zimmer.

I Frie Grønne er vi altså mest bekymrede for, at forældrene ikke får den vejledning, for vi ved, at der er nogle, der lever vegansk og fortsat vil gøre det, og der vil formodentlig også komme til at være flere. Og i forhold til at alle de nordiske lande – Sverige, Norge og Finland – allerede har den kostvejledning, hvor tænker ministeren så at Danmark står i forhold til det? Altså, er vi klogere end de andre lande?

Ministeren.

Igen vil jeg sige tak til fru Susanne Zimmer for spørgsmålet her. Jeg er helt med på, at der er mange, der vælger at gå den her vej, fordi de er optaget af klima og andet, og det skal der være mulighed for. Som jeg nævnte, har mine egne døtre valgt at være vegetarer, og vi har også oplevet det her med, at der er nogle, der meget stejlt fastholder, at man skal spise kød. Men vi er bare nødt til også her at holde tungen lige i munden, så vi ikke kommer til at få det til at lyde, som om det er tilstrækkelig sundt at leve vegansk, for det er det ifølge myndighederne altså ikke, når man er barn; der skal man have B12-vitamin og andet. Så vi skal være helt klare i spyttet her.

Hr. Carl Valentin, værsgo.

Det er rigtigt nok, at myndighederne ikke anbefaler vegansk kost til børn, men det betyder jo ikke, som ministeren lige sagde, at det ikke er tilstrækkelig sundt at leve vegansk. Altså, det, at man ikke anbefaler det, forstår jeg som værende noget, man ikke gør, fordi man er nervøs for, om den kost, børnene får, så er veltilrettelagt nok, i forhold til at børnene bliver ernæret rigtigt. Men verdens største diætistforening siger jo sådan set meget klart, at en veltilrettelagt vegansk kost er passende til alle stadier i livet, også for gravide og spædbørn, men med streg under veltilrettelagt.

Så hvis børnene er det vigtigste i det her – og det ved jeg det også er for ministeren – er det mest oplagte så ikke at sikre, at vi netop har en vejledning, der sikrer, at hvis der er nogle forældre, som vælger at ernære deres børn vegansk, så bliver kosten veltilrettelagt, og så får de vejledning i det, således at man ikke overlader forældrene til tilfældige blogs på internettet, eller hvor man nu henter sin information, hvis ikke man gør det hos de officielle myndigheder?

Ministeren.

Jamen vores ønske er på ingen måde at overlade forældrene alene til tilfældige blogs på internettet. Vores ønske er faktisk at være temmelig klare i spyttet og læne os op ad, hvad myndighedernes anbefaling er, og den er altså, at når man er barn, er det en dårlig idé at leve vegansk. Det er en mulighed at leve vegetarisk, og det skal gøres på den rigtige måde, men det er en dårlig idé at leve vegansk, når man er barn. Det er det, myndighederne siger til mig som ny minister på det her område, og det er det, jeg læner mig op ad. Og derfor kan vi være nervøse for, hvis vi laver kostvejledning, der går på vegansk kost til børn, at det så kommer til at virke legitimerende – eller udvandende i forhold til det klare budskab, at når man er barn, skal man ikke spise alene vegansk.

Carl Valentin.

Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det, der kommer til at ske i de kommende år, er, at der er flere og flere familier, der vælger at leve på den her måde, og derfor synes jeg også, det er oplagt, at vi begynder at give dem en god vejledning. Så jeg håber altså, at vi, selv om man afviser forslaget her, kan have en dialog om det videre.

Men jeg vil egentlig bare høre, om ministeren har noget evidens, som underbygger, at det skulle være farligt for børn at leve vegansk, så længe det er veltilrettelagt.

Ministeren.

Det, jeg lægger til grund for min antagelse om sundheden i det med det veganske, er, at der er mulighed for, at man går glip af vigtige vitaminer og næringsstoffer. Og det er sådan set også det, myndighederne lægger frem. Så er det muligt, at man under helt særlige vilkår, altså når det er veltilrettelagt, kan kompensere for de ting. Men det ændrer ikke ved, at myndighederne siger temmelig klart, at når man er barn, skal man ikke spise vegansk – man kan måske spise vegetarisk, men at spise vegansk kan man ikke anbefale. Der er man altså nervøs for, at det, hvis man begynder at anbefale bestemte kostråd den vej rundt, så bliver opfattet som en legitimering.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, værsgo.

Jeg synes, at ministeren er lidt for afvisende, for forslaget går jo ud på, at man skal indføre kostråd om vegetarisk og vegansk mad til børn, og jeg mener sådan set godt, at hvis det er sådan, at Sundhedsstyrelsen kommer frem til, at der er noget, man ikke kan anbefale, kan man jo også have dét i nogle råd. Og det kunne jo godt være, at man, hvis Sundhedsstyrelsen i Danmark har den vurdering, at man ikke bør have vegansk kost til børn mellem 0 og 2 år, så samtidig kunne informere om, at amning kan være meget væsentligt, hvis det er sådan, at forældrene vælger den vegansk linje, og man kunne vejlede om, at B12 er noget, som er vigtigt, hvis det er sådan, at man har børn, som man ernærer med vegansk kost. Så jeg synes, at det er for skarp en afvisning, ministeren kommer med.

Ministeren.

Jeg sætter pris på hr. Søren Egge Rasmussens engagement og på dedikationen i forhold til at kæmpe klimasagen, også når det handler om kost. Vi ønsker fra regeringens side kun at have så tilstrækkelig og god information, som overhovedet muligt, og der findes jo en række forskellige publikationer og officielle hjemmesider, hvor man kan søge nogle af de her ting. Men netop i forhold til det at lave et officielt kostråd omkring vegansk mad til børn er man altså skeptisk fra myndighedernes side, og der tillader jeg mig som helt ny minister på det her område at læne mig op ad, hvad myndighederne siger. De har den anbefaling, at vi skal holde os fra at lave et officielt kostråd, for det kan føre folk hen til en situation, hvor de kommer til at fejlernære deres børn – og den vil vi ikke stå i.

Vi arbejder på kostråd, for så vidt angår det vegetariske. Det kommer vi med i det kommende år. Men jeg lytter til behovet for mere information, og det kan jeg sådan set kun bakke op om, men jeg tror, det er vigtigt, at vi holder tungen lige i munden og er ydmyge nok til at lytte til dem, der er myndighedspersoner på det her område.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Min refleksion på det er, at man sådan set godt kan have nogle officielle kostråd, som f.eks. kommer frem til, at man ikke anbefaler vegansk kost til børn mellem 0 og 2 år. Det kunne jo godt være det, der fremgik, hvis det var sådan, at man søgte sundhedsmyndighedernes informationer. Jeg synes lidt, at afvisningen svarer til, at hvis nogle drikker for meget, vil man ikke snakke med dem i stedet for at give dem et godt råd. Altså, intentionen i det her forslag er jo, at man skal gå ind i det her med konstruktive kostråd, og konstruktive kostråd kan vel også være, at man fraråder noget.

Ministeren.

Jeg er sådan set helt enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at hvis man vil lære nogen noget, må man først og fremmest tage udgangspunkt i, hvor de er, og man skal møde folk, hvor de er. Hvis der er nogen, der ønsker at være veganere, er vi jo nødt til også at kommunikere på deres banehalvdel – og det gør man jo også. Det, det bare handler om her, er de officielle kostråd, og der siger myndighederne, at vi ikke kan anbefale at have officielle kostråd, der handler om vegansk kost, for det ser vi ikke som værende tilstrækkelig sundt; dér vil vi anbefale, at man spiser kød, eller at man i hvert fald spiser vegetarisk, og det er det, jeg læner mig op ad.

Så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Så når myndighederne anbefaler, at man skal spise kød eller i det mindste mælkeprodukter, så undrer det mig, hvilke studier de gør det på baggrund af. For som forslagsstilleren også her udmærket fortæller, er der jo en række studier, der faktisk viser, at både vegansk og vegetarisk kost, som ordføreren fra SF også siger, i en veltilrettelagt madplan kan være fuldt ud dækkende for det behov, som små børn har. Så hvad er det for nogle studier, myndighederne læner sig op ad, som gør, at ministeren læner sig op ad myndighederne?

Ministeren.

Mange tak til fru Kathrine Olldag for et engageret indlæg her. Jeg er helt sikker på, at der sker en hel masse på det her felt i øjeblikket, også fordi stadig flere danskere vælger at tænke på klimaet. Det synes jeg er kolossalt positivt. Rigtig mange af vores unge vælger at tænke det ind i deres kost. Det synes jeg i og for sig også er positivt. Så der sker en hel masse. Der er en bevægelse her, vi ikke har set før. Derfor er vi også nødt til som myndigheder at følge med.

Det, jeg har kunnet nå at sætte mig ind i nu, er, at myndighederne har den her klare anbefaling. Jeg er sådan set åben over for, at vi stiller flere spørgsmål og går i dialog med myndighederne om, hvordan vi arbejder med det her fremadrettet. For jeg tror, at der, som også fru Kathrine Olldag lægger op til, vil komme endnu mere fokus på det her i fremtiden. Så det gælder om, at vi er klædt på til den debat. Og der kan det være nødvendigt at gå nogle spadestik dybere, men det er nogle spadestik dybere, jeg ikke er i stand til at tage på nuværende tidspunkt.

Så er det Kathrine Olldag. Værsgo.

Tak, og tak for udtalen. Det glæder mig også at høre. Jeg kan jo høre, at ministeren måske også lige skal hjem og snakke med sine myndigheder om, hvad det egentlig er for nogle studier, vi baserer det her på, så vi måske også sammen kan blive klogere på, hvordan vi kan arbejde med kostrådene fremover. For faktum lige nu er jo bare, at de forældre, der frit vælger at gå den her vej, rent faktisk nærmest får skæld ud på Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside, hvor man så i stedet for henvises til blogs og andre steder.

Mener ministeren ikke, at det grundlæggende er et problem, at det er den måde, myndighederne møder på de her forældre på?

Ministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, at man, hvis man vil have en dialog med folk, så skal lytte til dem. Og det med at begynde at skælde folk ud er nok ikke nogen god vej at gå. Så der er plads til forbedring i vores kommunikation på det her felt. Derfor vil jeg opfordre til, at fru Kathrine Olldag og andre engagerede folketingsmedlemmer stiller de skriftlige spørgsmål, der skal til, for at vi kommer hele vejen rundt om det her felt, og opfordrer til, at vi bruger den styrke, vores parlamentarisme har, til at holde myndighederne skarpe på spørgsmål og svar ved at stille de rigtige spørgsmål, sådan at vi er helt sikre på, at vi gør det på den rigtige måde.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå videre til Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Man skal vænne sig til, når man går herop, at man lige skal hilse pænt på formanden; beklager, at jeg lige glemte det.

Men jeg vil starte med at sige tak for det her, synes jeg, spændende forslag, og jeg tror i virkeligheden, at den grønne mad i det her folketingsår og også i de år, der kommer fremover, kommer til at fylde meget mere i den politiske debat sådan helt generelt. Vi kan også se, at den kommer til at fylde væsentligt mere ude ved forbrugerne, både hvor få gør rigtig meget, og hvor mange gør lidt, og hvor vi ser, at kødet stille og roligt bliver udskiftet eller i hvert fald suppleret med mere grønt. Der er ingen tvivl om, at det er en positiv forskel, man der gør for klimaet, og det gør også en positiv forskel, i forhold til at der skal brødfødes flere mennesker på den her klode, at vi tænker alternativt på, hvordan det er, vi indretter vores tallerken.

Når jeg læser det her forslag, er der jo ingen tvivl om, at det er sympatisk, at det er spændende, og der er heller ingen tvivl om, som forslagsstilleren giver udtryk for, at der er flere, der lever på det, som man måske på dagligt dansk vil sige anderledes måder, både vegansk, men også vegetarisk. Men der, hvor jeg har min ængstelse i forhold til de her generelle kostråd, er, når der ligger nogle klare udsagn fra myndighederne, i forhold til at det, hvis man går ind og laver de her kostråd, der både vejleder med hensyn til det veganske og det vegetariske, så vil kunne udvande de helt generelle kostråd og føre til underernæring hos børn, føre til vitaminmangel, føre til den manglende udvikling.

Det, som jeg så også hæfter mig ved, og som jeg synes at man skal være åben over for og imødekommende over for, er jo, at der er et arbejde i gang i forhold til især det vegetariske på DTU, der faktisk i øjeblikket er i gang med at kortlægge, om man kan lave en bedre vejledning inden for det her felt. Der synes jeg, det er fornuftigt, at man får tingene grundigt belyst, grundigt udboret, og der hilser jeg også velkommen, at ministeren er åben og imødekommende over for at se på det her, når vi kommer ind i det nye år. Altså, vi skriver jo nu slutningen af 2020, og som jeg forstår det, ligger det her arbejde allerede klar i 2021 i forhold til det vegetariske. Det, som jeg også hæfter mig ved, er, at der, selv om myndighederne ikke kan anbefale, at børn lever f.eks. vegansk, så giver man faktisk allerede den dag i dag anbefalinger til de her forældre om, hvad de så skal gøre. Man anbefaler rådgivning ved en klinisk diætist osv., så man sikrer, at deres børn ikke bliver underernæret.

Jeg vil sige, at jeg glæder mig rigtig meget til behandlingen i udvalgene, også fordi jeg tror, at det her beslutningsforslag, som er fremsat af Frie Grønne, om jeg så må sige, kan være med til at få den her debat om grøn kost til at få vinger, få den mere oplyst, og jeg tror i virkeligheden, det er rigtig sundt for vores fødevarepolitiske debat, at vi bliver klogere på det her felt.

Nu er jeg selv en, der holder rigtig meget af en god bøf fredag aften, men er også selv derhjemme i køkkenet begyndt at eksperimentere yderligere med det grønne. Det er en rigtig spændende rejse, man skal være nysgerrig, og der er nogle andre ting, man skal gøre i forhold til madlavning, og jeg tror i virkeligheden, at rigtig mange danskere er nysgerrige på det her felt. Så jeg tror, at vi kommer til at drøfte de her ting meget mere, når vi ser på det over en 10-årig periode i Danmark.

Men med de bemærkninger og med fokus på det, som styrelsen siger om, at man faktisk frygter underernæring og udvanding af vores kostråd, så er Socialdemokratiet ikke klar til at støtte det konkrete beslutningsforslag. Men vi er meget åbne over for at tage en helt generel drøftelse og blive klogere på det her felt, og vi er også, når der kommer nogle nye anbefalinger i forhold til den forskning, der er på DTU, i 2021, altså lige om lidt, meget klar på en konstruktiv debat i forhold til det her.

Så med de ord ros til, at vi får debatten, ros til, at der bliver kastet lys over det her meget, meget spændende emne; men vi er ikke klar til at støtte beslutningsforslaget, som det ligger her.

Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren for den meget positive tilgang til det her vigtige emne. For det er jo børnenes sundhed, det handler om – sundheden for de børn, der lever på den her måde.

Der bliver refereret meget til Sundhedsstyrelsen, og det er jo helt berettiget. Men bekymrer det ikke ordføreren, at Sundhedsstyrelsen indtager et fuldstændig separat synspunkt i forhold til Sverige, Norge og Finland? Kunne ordføreren ikke være nysgerrig efter at høre, hvad der gør, at de mener, at det er berettiget at have en kostvejledning?

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er spændende, hvad de nordiske lande mener. Det er også derfor, jeg i forhold til mit medlemskab af Nordisk Råd nyder de debatter, vi har, om de nordiske lande, fordi vi selvfølgelig kan blive klogere på hinanden; vi kan lære af hinanden.

Jeg er ikke helt nede i dybden med, hvad man mener i Sverige, hvad man mener i Finland, hvad man mener i Norge. Men det, jeg forstår i forhold til DTU, er jo, at det er en samlet vurdering, altså en samlet vurdering af de undersøgelser og den forskning, der ligger, som de lægger til grund for, at man ikke anbefaler vegansk kost til f.eks. små børn i det her land.

Så er det fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Jeg håber, at ordføreren vil være mere nysgerrig efter, hvad der faktisk ligger bag de nordiske landes beslutning.

Tidligere sagde ordføreren – ganske rigtigt – at der bliver anbefalet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at forældrene skal gå til en diætist. Nu tænker jeg på, at vores statsminister jo siger, at hun er børnenes statsminister, og vi ved, at der faktuelt er mange børn, som lever både vegansk og vegetarisk, og der kommer flere til. Det betyder, at de forældre skal gå til en diætist for at få vejledning, som de selv skal betale. Det synes jeg ikke er lighed i sundhed.

Ordfører, værsgo.

Helt overordnet: Når vores myndigheder har en tvivl – og de har faktisk også noget, der er stærkere end en tvivl; de har også en forskning, der viser, at det kan hæmme et barns udvikling at leve vegansk – så mener jeg faktisk, at det er en pligt, at de oplyser om det. Det er også en pligt, at vi herinde i dette Ting tager det yderst seriøst, meget alvorligt. Det betyder ikke, at tingene ikke skubber sig. Der kommer nye ting hen ad vejen. Jeg tror i virkeligheden, at det, som ordføreren skal lytte til i mine bemærkninger, er, at jeg er meget nysgerrig på det område, men vi er også nødt til at være knivskarpe i forhold til at lytte til myndighedernes anbefalinger.

Hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak. Og tak for en fin tale fra ordføreren. Jeg kan høre, at hr. Anders Kronborg er enig i, at fremtiden er mere plantebaseret, og at det er den vej, det går. Men det er i virkeligheden også det, synes jeg, der gør, at det er så vigtigt, at vi får lavet nogle kostråd her. For for mig at se er der ikke nogen tvivl om, at der bliver flere veganske familier i fremtiden. Lige nu er det i høj grad ressourcestærke familier, som vælger, at deres børn skal leve vegansk. Derfor er der også mange af dem, der er velorienterede om kosten, men i fremtiden vil det formentlig i højere grad være sådan, at ikke så ressourcestærke familier også vælger, at deres børn skal ernæres vegansk, på grund af dyreetik eller klima, eller hvad de forskellige årsager nu engang kan være. Er hr. Anders Kronborg ikke lidt bekymret for, at hvis man ikke vælger at imødekomme de her familier og give dem en god vejledning, så vil de fortsat ernære deres børn vegansk, men ikke nødvendigvis gøre det med nogle ordentlige kostråd? Er ordføreren ikke bange for, at man ender i en situation, hvor man faktisk modsat ønsket kommer til at være skyld i flere fejlernærede børn ved ikke at støtte det her forslag?

Ordfører, værsgo.

Noget af det, som jeg vil gøre mig umage for at dykke ned i i forhold til udvalgsbehandlingen, er, om den oplysning, som Sundhedsstyrelsen separat giver, den oplysning, som Fødevarestyrelsen separat giver, til de familier, som vælger at leve vegansk eller vegetarisk, er god nok, eller om den kan styrkes. Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål at få frem.

Så er jeg meget enig med SF's ordfører i, at der kommer mere grønt på tallerkenen. Jeg er også enig i, og jeg tror også, fremtiden bliver sådan, at der er flere, der lever både vegetarisk og vegansk. Jeg tror dog, og jeg håber på, for det ved vi også via forskning, at vi skal have mange til at gøre lidt, for det er i virkeligheden det, der kommer til at fylde i forhold til klimaet. Det er det, der kommer til at forbedre klimaet, frem for at få gør rigtig meget. Der tror jeg, det er vigtigt, at vi holder fast i den anbefaling, vi har – også for at fremme nysgerrigheden – om at det altså er vigtigt at leve varieret. Det er vigtigt, at den her store 400-gramsbøf, som nogle får om fredagen, måske kan blive en 150-gramsbøf, og så kan der blive suppleret med mere af det grønne, eller man blander grønt i farsen, eller man har kødfrie dage hjemme i køkkenet eller i statslige køkkener f.eks.

Tak. Så er det hr. Carl Valentin. Værsgo.

Jeg er faktisk enig i det, ordføreren siger, med, at det er bedre, at mange gør lidt, end at nogle få gør rigtig meget, for vi har større klimaeffekt ved, at der er rigtig mange mennesker, der skærer lidt ned, end at der er nogle få, der bliver veganere.

Men vi må jo også forholde os til, at der er en større bevægelse, i retning af at folk bliver vegetarer og veganere, og jeg synes, det er vigtigt, at de kan lytte til vores myndigheder; at de ligesom i Sverige og i Norge og i Finland kan få nogle kostråd, som hjælper dem på rette vej. Det er sådan set bare det, som jeg gerne vil sige her, og jeg håber, vi kan arbejde videre med det, til trods for at man ikke støtter det her forslag.

Ordføreren.

Det er netop også derfor, jeg siger, at jeg hilser det velkommen, at DTU faktisk er i gang med en forskning, som de kan præsentere i 2021, og at jeg også hilser det velkommen, at vores nye fødevareminister siger, at han er meget åben over for at se på den vegetariske del allerede i 2021. Nu er der 3 uger, til vi kan skrive 2021. Det er altså lige om lidt, og der vælger jeg en pragmatisk tilgang til det, hvor jeg gerne lige vil have lejlighed til også at se, hvad det egentlig er, der kommer fra DTU. Det synes jeg sådan set er meget væsentligt i forhold til den kommende debat.

Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak. Når man googler vegansk mad til børn, skal man helt om på side 3 for at finde Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det vil sige, at forældre, der gerne vil give deres børn vegansk mad, rådfører sig på en lang række andre hjemmesider, som går væsentlig mere konstruktivt til opgaven. Der kan være opskrifter. Og jeg kan se, at der er rådgivning om B12- og D-vitamin. Der er også opskrifter til, hvordan børn kan få energi nok.

Så mit spørgsmål til ordføreren er egentlig bare, om det ikke er et problem. Altså, Google er jo indrettet sådan, at det er pr. søgehit, altså hvor mange der rent faktisk slår op her. Er det ikke et problem, at veganske forældre de facto helt undgår, som vi kan se, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, fordi den netop lægger ud med ikke at anbefale den her type kost?

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke gøre mig til ekspert i forhold til googlesøgninger, og hvordan hittene kommer op, og hvilke sider de er på. Jeg er faktisk også i tvivl om, om vi kan indrette en lovgivning efter at tage hensyn til det.

Men som jeg tilkendegav over for Susanne Zimmer, vil jeg gerne i udvalgsbehandlingen dykke yderligere ned i, om den vejledning, der så er fra Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighederne, er god nok til dem, der har valgt et alternativt valg. Det synes jeg sådan set er nærliggende at man får drøftet. Det, jeg har forstået, er, at man er bange for, at nye kostråd vil udvande de etablerede kostråd. Men man vil faktisk fra de to styrelser, henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, vejlede de familier individuelt, som ønsker at leve på en alternativ måde. Og det synes jeg da er helt nærliggende at vi bliver klogere på. Er den vejledning så god nok? For alt andet lige må det jo være myndighederne, der er de bedste at søge vores råd hos.

Kathrine Olldag.

Ja, det mener vi i Radikale Venstre også at det burde være. Og nu har ordføreren jo været fødevareordfører, lidt længere end ministeren har været fødevareminister, så ordføreren ved jo også godt, at vi snakker primært om B12, vi snakker om D-vitamin, og vi snakker også om nok energi. Som veganer kan man faktisk få nok energi – her snakker vi om joule, det kunne være franskbrød og syltetøj, det er faktisk vegansk.

Inde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside får man for det første en advarsel, og så får man at vide, at man skal huske at give sit barn nok energi, og at man så skal give det nok af de her to typer vitaminer. Det er jo i virkeligheden præcis det samme råd, man får på alle mulige andre typer hjemmesider om vegansk kost, som kommer før den her side, men hvor det er i en tone og en kommunikationsform, der faktisk er konstruktiv. Kunne man ikke arbejde hen imod den retning, også på Sundhedsstyrelsens hjemmeside?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Altså, jeg mener, at vi sagtens kan få en god snak om det her og få det boret ud i udvalget. Det, jeg godt lige vil anholde, er det, som ordføreren kommer med. Det er jo en god dialog, vi har her, men det er jo børn, vi har med at gøre. Det er børn, vi har med at gøre. Der er nogle klare retningslinjer, eller der er i hvert fald de udsagn, der er kommet fra DTU, hvor jeg forstår, at man samler det hele og kommer med nogle anbefalinger, og hvor man siger, at man faktisk har en frygt for, at det, hvis man lever vegansk, kan betyde, at man ikke får vitaminer, og at det kan betyde fejlernæring osv. Det er i hvert fald noget, som jeg vælger at tage yderst seriøst i den her debat.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og derfor er det nu hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at tage de nødvendige skridt til, at Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen udarbejder vejledende konstruktive kostråd til forældre om vegetarisk og vegansk mad til spædbørn, småbørn og børn generelt. Sundhedsstyrelsen har allerede udarbejdet en håndbog om ernæring, og de danske myndigheder siger jo fortsat, som det også er fremgået af debatten, at vegansk kost ikke aktivt kan anbefales til børn.

Jeg synes, det er udmærket, at der, som ministeren allerede har redegjort for og svaret på, er et arbejde om det, som pågår. I fremtiden bliver det mere og mere plantebaseret, og derfor er det udmærket, at der arbejdes med det, som der også er redegjort for. Og på den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Danmarks Liberale Parti – skulle det ikke ligesom indikere, at forældre skal have frihed til at søge oplysninger, også på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, i forhold til hvordan de ernærer deres børn bedst muligt?

Ordføreren.

Jo, frihed kan vi godt lide i Venstre. Og jeg noterede mig også ministeren svar, sådan som jeg nævnte før, altså at der arbejdes med tingene. Men jeg noterer mig også, at myndighederne ikke kan anbefale vegansk kost, som det så også allerede er fremgået af debatten. Men det er udmærket, at der arbejdes med det, som det altså også er fremgået af debatten.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er altså skønt, at vi befinder os i det grønne hjørne i Folketinget. Altså, vi har en veganer, en vegetar og en minister, der har børn, der er vegetarer, og en socialdemokrat, der spiser forholdsvis grønt – altså ikke om fredagen, når han skal have bøf, men ellers. Så jeg synes bare, det er skønt. Og jeg er jo selv en lidt atypisk DF'er, for jeg er jo det, man kalder pescetar, altså en vegetar, der spiser fisk. Så vi er i godt selskab med nogle, der selvfølgelig gerne vil fremme den grønne dagsorden og sørge for, at vi lever sundt. Det er jo fantastisk.

Beslutningsforslaget her går jo i korte træk ud på at ændre en procedure, der har eksisteret, siden ruder konge var knægt, nemlig at det er politikerne, der giver Sundhedsstyrelsen de fulde kompetencer til at rådgive om vores sundhed, for det er de meget dygtigere til, end vi er. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 2 år ikke ernæres vegansk, men de kan i øvrigt sagtens ernæres vegetarisk. I øvrigt anbefaler Sundhedsstyrelsen faktisk også, at børn under 2 år, når de sover udenfor i barnevogn i frostvejr, skal have hue på. Det står der også på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at vi ikke skal ryge.

Det, som bliver foreslået her, er en vejledning til dem, der trodser anbefalingerne. Lad os sige, at jeg insisterer på, at mit barn under 2 år skal leve vegansk. Hvad gør jeg så, hvis jeg nu insisterer på, at mit barn under 2 år skal sove ude i barnevognen i frostvejr uden hue på? Så må de da komme med en vejledning til, hvad jeg skal gøre, for at mit barn ikke fryser. Og hvis jeg nu insisterer på, at jeg vil ryge to pakker cigaretter om dagen, så må de da vejlede mig i, hvilke mærker jeg skal vælge.

Nej, altså: Sundhedsstyrelsen kommer med deres anbefalinger. De kommer ikke med alternativer til dem, der ikke vil overholde anbefalingerne. I Dansk Folkeparti spiser vi flæskesteg, hos Socialdemokraterne spiser de røde pølser, De Radikale drikker caffe latte, Venstre kan godt lide at drikke øl, og De Konservative kan godt lide at drikke rødvin.

Hvor er jeg bare taknemlig for, at det er Sundhedsstyrelsen og ikke os politikere, der fastsætter kostrådene, for så ville befolkningen være rigtig ilde stedt.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg synes ikke, det er helt rigtigt fremstillet, når ordføreren siger, at man går fuldstændig væk fra almindelig praksis og lader myndighederne rådgive. For der er jo ingen af os, der har foreslået, at det er politikerne, der skal lave kostråd. Det vil jeg bare lige understrege. Altså, politikere skal lave lovgivning; vi skal ikke lave kostråd. Men vi kan godt sige til myndighederne: I bør udarbejde nogle konstruktive kostråd til vegetarer og veganere, ligesom man har gjort i mange andre lande. Myndighederne kan så vælge at indlede de kostråd med at sige: Vi kan ikke anbefale, at man lever vegansk, hvis man er barn, og det kan vi ikke, fordi det kræver, at det er meget veltilrettelagt og man er meget opmærksom. Men hvis man insisterer på det, er det på den her måde, man skal gøre det. Altså, det kan myndighederne sagtens gøre. Det har de da fuld frihed til.

Jeg synes ikke, det er i orden at sammenligne det med at ryge, for man kan ikke ryge fast på en sund måde. Men en veltilrettelagt vegansk kost kan sagtens være sundt. Det siger verdens største diætistforening. Så kan ordføreren ikke se meningen i at give myndighederne kompetence til at udarbejde nogle kostråd, som kan hjælpe vegetariske og veganske familier?

Ordfører, værsgo.

Jeg stoler 110 pct. på de råd, som Sundhedsstyrelsen giver. Der er en grund til, at vi politikere giver Sundhedsstyrelsen kompetence, og det er, fordi de er eksperter. Vi er ikke eksperter, og for mig ser det bare lidt underligt ud, hvis der ved hvert eneste råd, Sundhedsstyrelsen giver, skal stå med småt, at hvis I ikke vælger at følge det her råd, så giver vi jer lige et alternativt råd. Så det synes jeg er et skråplan at komme ind på.

Hr. Carl Valentin.

Det er jo heller ikke, fordi myndighederne i dag direkte fraråder, at man ernærer sine børn vegansk. De har bare ikke en anbefaling om det, og det synes jeg også er nogle forskellige ting. Og grunden til, at de ikke anbefaler det, er jo, at de er bekymrede for ernæringen, og det er klart. Jeg frygter bare, at vi kommer til at se et fremtidsscenarie, hvor nogle børn bliver fejlernærede, fordi man ikke har lavet en veltilrettelagt vegansk kost. Og jeg tror desværre, at de politikere, der ikke kan støtte det her, har et medansvar for det.

Ordføreren.

Jamen i forhold til Sundhedsstyrelsen: Hvad skal vi bruge dem til, hvis vi alligevel skal diktere, hvad de skal synes? Det synes jeg er et skråplan at komme ind på. Jeg synes, det er alle tiders, at vi har en Sundhedsstyrelse, som består af eksperter. Vi politikere har altså ikke den ekspertise. Jeg synes, det vil være rigtig, rigtig ærgerligt, hvis vi skal gå ind og sige, at I skal lave alternativer anbefalinger til dem, der ikke vil følge jeres anbefalinger.

Susanne Zimmer, værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Ordføreren lægger meget vægt på, at styrelsen har suveræn myndighed. Det har de også på nogle områder. Men for cirka halvandet år siden besluttede et enigt Folketing, at me-sygdomme skulle tages ud af funktionelle lidelser i forhold til styrelsen. Jeg tænker, at der er mange ting, der bliver besluttet her i salen, som pålægger styrelserne at agere ud fra det. Så hvorfor kan vi ikke gøre det her?

Ordføreren.

Det er sådan, at man jo til enhver tid kan have dialogen med Sundhedsstyrelsen, og det har man jo også; det har politikerne i Sundhedsudvalget. De er jo også i konstant dialog med Sundhedsstyrelsen. Men det er altså ikke os, der skal ind og diktere i forhold til alternative anbefalinger. Det, som ordføreren refererer til her, er altså noget, hvor et Folketing er blevet enig om at gøre det anderledes, men det, som forslagsstillerne kommer med her, er et forslag om alternative anbefalinger, hvis man ikke vil følge anbefalingerne. Sådan en lovændring har jeg godt nok ikke set før.

Susanne Zimmer.

Tak. Jeg mener, at det, vi snakker om, er, at vi vil pålægge Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen at lave en kostvejledning til børn, der lever vegetarisk eller vegansk – ikke hvordan de skal gøre det, men at de skal gøre det.

Ordføreren.

Og Sundhedsstyrelsens anbefalinger er, at børn under 2 år ikke bør leve vegansk, men at de sagtens kan leve vegetarisk. Derfor ser det også fuldstændig tosset ud, at man, hvis nogen så ikke overholder anbefalingerne, så kan skrive alt muligt i stedet for. Det er jo det, der er problemet. Anbefalinger til dem, der ikke vil overholde anbefalingerne, er det, der ser tosset ud, altså hvis vi begynder at lovgive om dét.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand, og tak til forslagsstillerne for det her gennemarbejdede beslutningsforslag. Ønsket er jo egentlig såre simpelt, nemlig at man beder om at få en konstruktiv vejledning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om vegansk og vegetarisk kost til børn, og det forstår jeg godt, selv om jeg et eller andet sted også synes, det burde være overflødigt fra politisk hold at blande sig i, hvordan en styrelse kommunikerer. Men jeg gav det et skud, og jeg læste Sundhedsstyrelsens vejledning, og så fik jeg lyst til at blande mig. Det er nemlig én lang advarsel med flere røde flag.

Der står, at der er risiko for fejlernæring, at man skal søge rådgivning ved en autoriseret klinisk diætist, og at man skal sørge for, at barnets vækst og udvikling følges nøje af en praktiserende læge for at sikre, at barnets vækst ikke påvirkes negativt af den veganske ernæring. Desuden stoppede jeg op ved sætningen:

»Forældrene bør desuden være opmærksomme på, at jo flere fødevarer, der udelukkes fra kosten, des større risiko for fejlernæring af deres barn.«

Jo tak! Her kom jeg til at tænke på, at jeg selv voksede op på sovs, kartofler, krebinetter og havartiost. Hvis der var grøntsager på tallerkenen, var de udkogte til ukendelighed. Sådan var madkulturen på min hjemegn dengang. Der var langt til den nærmeste diætist eller til et lægetilsyn. Hvori består parallellen her? Måske netop i det forhold, at hjælp til selvhjælp kun virker, hvis myndighederne konstruktivt vejleder borgerne gennem deres valg. Hvis man på forhånd er en ressourcestærk familie, der er god til at orientere sig og sørge for alsidigheden i barnets kost, så søger man ikke Sundhedsstyrelsens hjemmeside blot for at få skældud, som man gør nu. For det er tydeligt mellem linjerne her, at man nærmest skal skamme sig, hvis man ikke sørger for barnets alsidige kost, underforstået at den også består af kød og mælkeprodukter. Hvis man måske ikke har haft så godt styr på den veganske livsstil og søger Sundhedsstyrelsens hjemmeside, altså at kosten, som jeg sagde før, er franskbrød og syltetøj, så skynder man sig at droppe idéen i skam, eller man besøger det store internet for alskens halvgode og heldårlige råd. Så hvorfor klamre os til denne skræmmetaktik i Danmark? Det er jo en tilgang, som vi ovenikøbet står ret alene med, og som der ikke er evidens for at fastholde. Hvorfor ikke gå mere pragmatisk til værks som f.eks. de britiske sundhedsmyndigheder, National Health Service, som også har udarbejdet en vejledning, der er fælles for vegetariske og veganske forældre? Deres holdning er denne, og nu oversætter jeg lige:

Kostråd om at introducere dit barn til fast føde, fra de er 6 måneder gamle, er det samme for vegetariske, veganske og ikkevegetariske børn. Babyer og børn på en vegetarisk eller vegansk kost kan få den energi og de næringsstoffer, de har brug for til at vokse og udvikle sig, hvis de får en velafbalanceret og varieret kost. Måske har de brug for særlige tilskud som f.eks. B 12-vitamin ud over det sædvanlige vitamintilskud, vi anbefaler alle børn.

Det var det, det er såre simpelt. Er det i virkeligheden ikke sådan, at præcis dette er kernen i en sund kost, uanset om hovedingrediensen er krebinetter eller rødbedebøffer? Hvorfor udskamme og skræmme, når vi nu ved, at der ikke er nogen grund til det? Lad os vejlede konstruktivt og overlade det frie livsstilsvalg til forældrene. Radikale Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak for støtten til forslaget og for alle de gode argumenter for, at det er et godt forslag. Når man går ind og ser skræmmekampagnen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, bemærker man jo også alle de der ernæringstilskud, der er brug for. Men hvis man nu kun går ind og kigger på det, ser man jo ikke, at andre børn, som ikke lever vegetarisk, også skal have kosttilskud. Hvad synes ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen det er jo lige præcis det, der ligger i det der med mangel på kostråd. For kostråd handler jo ikke kun om at sige noget om, at der f.eks. skal joule nok i et barn. Som jeg sagde før: Det kan man klare med franskbrød og syltetøj. Så det handler jo også om, at man kommer hele vejen rundt om alle de ernæringsstoffer og vitaminer, som barnet ligesom alle andre børn også har brug for. Derfor har vi brug for nogle konstruktive og detaljerede kostråd, også til forældre, der vælger den her livsstil.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren. Hvad tænker ordføreren at hendes parti kan gøre i forhold til at få det her gennemført, på trods af at Socialdemokratiet ikke bakker op om det?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, ministeren havde nogle udmærkede råd til sidst om, at vi kan prøve at forfølge det her i det parlamentariske arbejde og få stillet de rigtige spørgsmål. Og så kunne det da også være interessant at høre, hvor Sundhedsstyrelsen egentlig har sin evidens fra – en gennemgang af det synes jeg også kunne være superfint.

Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for indlægget fra den radikale ordfører. Jeg bliver lidt nysgerrig, for nu fyger det med ord, bl.a. »skræmmekampagne fra Sundhedsstyrelsen«. Der skal jeg bare høre: Skal jeg forstå det sådan, at den radikale ordfører er enig i, at Sundhedsstyrelsen faktisk kører skræmmekampagne i forhold til forældre, der lever vegansk og vegetarisk?

Ordføreren.

Altså, når man kommer ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og kigger, står der først og fremmest her, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at små børn ikke spiser vegansk. Det er for mig at se ligesom at lukke ned for det ønske. Hvis man så alligevel stadig væk gerne vil spise vegansk, og hvis man så stadig væk overhovedet bliver hængende på hjemmesiden – hvad jeg også tror jeg har redegjort for at jeg ikke tror på man gør – får man at vide længere nede, at det eneste, man skal sørge for, er joule, vitamin B12 og D-vitamin. Og det er simpelt hen ikke godt nok. Altså, for det første får man et slag på den ene kind, og så får man et slag på den anden kind ved ikke at blive rådført ordentligt. Altså først: Det skal du lade være med. Og bagefter: Du får ikke råd nok.

Hr. Anders Kronborg.

Jo, men jeg synes alligevel, at det et eller andet sted er temmelig alvorligt, at en ordfører ikke kan sige det klart og tydeligt, når der fyger ord som skræmmekampagne rundt i salen. Altså, det er vores sundhedsmyndigheder, det er vores Sundhedsstyrelse. Altså, mener ordføreren sådan helt reelt og oprigtigt, at de kører skræmmekampagne?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg faktisk de gør, og jeg synes også, at det faktum, at Sundhedsstyrelsens hjemmeside på det område er så lidt besøgt, egentlig for mig at se er nok til at understrege, at det her er noget, der skræmmer forældre væk, som gerne vil leve vegansk. Altså, hvis man har taget det frie valg og så bliver skræmt væk ved, at en af de første anbefalinger er, at det skal man lade være med, så synes jeg faktisk, at det er en skræmmende tilgang til det – ja.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Vi synes fra SF's side, at det er et rigtig fornuftigt forslag, og vi vil meget gerne have konstruktive kostråd, i forhold til hvordan man kan ernære sine børn vegetarisk og vegansk. Og det vil vi jo gerne, bl.a. fordi verdens største diætistforening fuldstændig klart siger, at en veltilrettelagt vegansk kost er passende til alle stadier i livet, også til små børn, også til gravide. Og derfor er det oplagt, at vi også i Danmark vejleder i det. Hvis man nu vælger, at ens børn skal leve vegetarisk eller vegansk, ja, så skal der også vejledes i, hvordan man så skal ernæres, for at der ikke opstår fejlernæring.

Der er en masse andre lande – vores nabolande, vi normalt sammenligner os med – som gerne vil vejlede i det her. Det er Sverige, det er Norge, og det er Finland. Og vi synes, det ville være oplagt og også være en vigtig symbolsk handling, at man fra de danske myndigheders side også lavede en vejledning her.

Jeg synes faktisk, vi havde en rigtig god dialog her før, da ministeren var på talerstolen, og det vil jeg gerne takke for. Og jeg kan egentlig også godt forstå, at ministeren læner sig op ad myndighederne i det her spørgsmål. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var ny minister på området. Selvfølgelig læner man sig op ad myndighederne, og der er heller ikke nogen tvivl om, at jeg ikke mener, at politikere skal udarbejde kostråd. Altså, det skal myndighederne. Det er der bare ingen som helst tvivl om, for vi har ikke den nødvendige kompetence til at udarbejde det.

Men man kan jo godt bede myndighederne om at udarbejde nogle kostråd, som bygger på evidens, og hvor man også kommer med en klar anbefaling, hvis man ønsker at sige, at man ikke anbefaler vegansk kost til små børn – men at myndighederne også siger, hvis man vælger, at ens barn skal lave vegansk: Det er sådan her, det skal foregå. Sådan kan ens tilgang jo godt være, og det synes jeg er en mere ordentlig og konstruktiv tilgang til det, hvor man faktisk imødekommer de familier, som ønsker at ernære deres børn vegansk og sikre sig imod fejlernæring.

For når vi spørger ind til den evidens, der ligger bag, at man ikke skal ernære sine børn vegansk, så er det jo, fordi der ikke er nogen evidens for, at vegansk kost til børn er farlig i sig selv. Det er der ikke nogen evidens for. Der er eksempler på veganske børn, der er fejlernærede. Det er der så afgjort, og det er jo åbenlyst, fordi man ikke har taget de nødvendige forholdsregler. Det er, fordi man eksempelvis ikke har givet dem B 12-vitamin, som er et meget essentielt vitamin, som man ikke kan få igennem kosten, hvis man lever vegansk. Og derfor mener jeg også, det er så afgørende med den her vejledning, og jeg må altså bare sige, at jeg frygter lidt, at vi kommer i en situation i fremtiden, hvor vi kommer til at se nogle fejlernærede veganske børn. Men de vil ikke være fejlernærede, fordi de lever vegansk; de vil være fejlernærede, fordi forældrene ikke har taget de nødvendige forholdsregler.

Derfor: Hvis man kigger på barnets tarv i den her forbindelse, som er det absolut vigtigste for SF i den her sag, så synes vi, det er vigtigt, at man har nogle konstruktive kostråd til de her familier, så vi sikrer barnets tarv, og det vil vi rigtig gerne indgå i en videre dialog om. Og jeg ved godt, at man henviser til, at myndighederne så vil sige, at man kan opsøge en diætist, hvis man ønsker, at ens børn skal leve vegansk. Og det vil jeg så afgjort også opfordre til. Det er en rigtig god idé.

Problemet er bare, at der er meget få diætister i det her land, som er eksperter i vegansk kost. Vi har nogle få, som er rigtig dygtige til det og ved rigtig meget om det, og som også har udgivet bøger om, hvordan man kan ernære sine børn vegansk. Men det ville være bedre, hvis vi havde nogle officielle kostråd til vegetarer og veganere. Det er jeg helt overbevist om.

Afslutningsvis vil jeg også bare sige: Nu står jeg jo faktisk her som den første veganer, der nogen sinde er blevet valgt til Folketinget, og jeg tror bestemt ikke, jeg bliver den sidste. Og jeg tror også, der kommer mange flere veganske børnefamilier i fremtiden. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi forbereder os på den udvikling, at der vil være flere børn, der bliver ernæret vegansk i fremtiden. Det er den vej, det går, og den bedste måde, man kan forberede sig til den udvikling på, er altså ved at sikre nogle konstruktive kostråd.

For ellers sker der det, at der vil være nogle mindre ressourcestærke familier, som ikke får ernæret deres børn ordentligt, og så kommer vi til at se nogle fejlernæringer i fremtiden, som vil være rigtig, rigtig triste for børnene. Og det er barnets tarv, der er vigtigst for SF i den her sag.

Derfor støtter vi det her glimrende beslutningsforslag fra Frie Grønne og glæder os til den fremtidige dialog om, hvordan vi sikrer, at børn bliver ernæret så sundt og godt som muligt, uanset hvilken kost forældrene vælger til dem.

Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren fra den passionerede tale. Ordføreren har meget fokus på ernæring. Norge har lavet deres kostråd, og på nuværende tidspunkt har de beregnet, at hvis de kostråd, de har, generelt følges af befolkningen, og hvis to tredjedele af befolkningen lever mere grønt og spiser mindre kød, så vil de spare 18 mia. norske kroner. Tror ordføreren, at den sundhed, der ligger i den beregning, også ville kunne slå igennem i Danmark?

Ordføreren.

Ja, hvis vi spiser mere plantebaseret og mindre kød – vi spiser alt for meget kød i dag, i forhold til hvad kostrådene generelt anbefaler – vil der da være nogle økonomiske fordele i det. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vi er jo i en tidsalder, hvor klimadagsordenen fylder rigtig meget, og hvor mange unge mennesker gerne vil handle og gerne vil gøre noget. Mange unge mennesker kommer så frem til, at de ikke vil spise kød.

Der er ikke nogen tidtagning her – jeg ved ikke, om det betyder noget; jeg kan tale længe om det her. Men tak for den ekstra tid.

Jeg synes, det er rigtig positivt, at der er mange unge mennesker, der på grund af klimaproblemerne vælger at sige: Hvad kan jeg selv gøre? Der sker meget, og der er nogle unge mennesker, der så vælger at sige, at jeg vil være vegetar, eller at jeg vil være veganer. Det vil selvfølgelig med tiden betyde, at der vil komme flere veganske forældre, og derfor synes jeg, at det sådan set er et rimeligt forslag at rejse her i Folketingssalen, altså i forhold til hvordan sundhedsmyndighederne så skal håndtere det.

Der er også mange mennesker, der vælger kød og animalske produkter fra af dyreetiske grunde. Det kan jeg også sagtens følge. Og der kan også være nogle mennesker, der både tænker på klimaet og tænker på dyreetikken, når de vælger, hvilken kost de vil indtage. Hvis man ser på, hvad der sker i vores nabolande i forhold til vegetarer og veganere, er der sådan set flere end i Danmark. Det er mere udbredt i England, at man vælger at leve vegetarisk eller vegansk, og det er sådan set også mere udbredt i Sverige, end det er i Danmark. Jeg tror sådan set, at tendensen også vil komme til Danmark med en stor styrke. Så jeg tror, vi står over for, at det er nødvendigt, at sundhedsmyndigheder også forholder sig til, hvad der er den bedste kost for børn. Og jeg synes egentlig godt om den dialog, vi havde med ministeren i starten af mødet, for selv om det var en afvisning, var det jo ikke en kold afvisning. Og jeg synes jo, at der er grund til at være imødekommende over for det her forslag, fordi det sådan set mest er et spørgsmål om, at Sundhedsstyrelsen skal komme frem til, at der er konstruktive kostråd.

Når jeg kigger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, er det jo rimelig klart, at der står, at de ikke anbefaler vegansk kost til 0-2-årige. Men når man så er kommet frem til den anbefaling, kunne man måske godt i det samme felt gå ind i at udfolde, at så kan amning være væsentligt, eller at man dér fik foldet ud, at B12 er noget, som er meget væsentligt. Jeg tror, vi risikerer, at forældre, som ønsker at leve vegansk, også deres børn, selv søger deres informationer. Og det duer jo ikke, at man så kommer frem til, at man ikke får de rette informationer, sådan at barnet bliver fejlernæret. Jeg deler sådan set SF's ordførers bekymring omkring, at det er det, vi kan kigge ind i. Altså, modermælkserstatning er ikke havredrik, og det kunne man jo godt forestille sig, hvis ikke man ved noget. Så jeg synes, at der er god grund til, at der skal være god og bedre information omkring, hvad der er en dækkende kost for spædbørn. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan gøre det bedre end det, der er på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Så noterer jeg mig, at man åbenbart er kommet frem til nogle anderledes konklusioner i andre nordiske lande, og det synes jeg da at vi i udvalgsbehandlingen skal have belyst, altså hvad det er for nogle årsager, der er til, at man i vores nabolande er kommet frem til at rådgive på en anden måde. Det synes jeg er væsentligt. Så at komme frem til, at der skal være konstruktive kostråd, synes jeg faktisk er et ret fornuftigt og moderat forslag, så Enhedslisten støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak for støtten, og tak for at tage det internationale perspektiv, som jeg synes er meget vigtigt. Vi skal ikke tro, at vi i Danmark altid er de bedste. Nogle gange kan det være godt lige at åbne øjnene og se, hvad der sker rundt omkring os i verden. Helt konkret i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger er der jo den der anbefaling om, at forældrene skal gå til en diætist, fordi der ikke er nogen reel vejledning, i modsætning til hvis man lever ikkevegetarisk, hvor der faktisk er et hæfte på over 100 sider med vejledning til, hvordan man kan leve, og der er direkte opskrifter. Men det at gå til en diætist giver for det første det problem, at kan man finde en diætist? Men for det andet betyder det også, at man selv som familie skal betale det. Og nu snakker vi om, at der vil blive flere og flere familier, som vil blive vegetariske og veganske, og det er jo ikke sikkert, at de alle sammen har råd til at betale en diætist. Så hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Når det er den officielle anbefaling, er det jo et privatiseringsforslag om, at det sådan er helt op til den enkelte at købe sig til god rådgivning, og det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes, at der i en moderne tid må være mulighed for, at man på sådan nogle hjemmesider kan gøre det bedre, og at Sundhedsstyrelsen har nogle anbefalinger. Jeg har det også sådan, at hvis Sundhedsstyrelsen har den konklusion, at de ikke kan anbefale vegansk kost til 0-2-årige, så kunne man jo i den samme tekst folde ud, hvad det så er, man anbefaler, og måske folde ud, hvor vigtig amning er i det tilfælde, og hvor vigtigt B12-vitamin er i det tilfælde. Så jeg synes, at der er plads til at gøre det bedre.

Fru Susanne Zimmer.

Tak, og jeg er helt enig. Jeg tænker, at hvis man skulle være ekstrem og måske også lidt provokerende i forhold til det, vi tidligere har hørt, så kunne man sige, at hvis ikke vi kan give en anbefaling, så må vi give penge til at betale en diætist, så alle familier får mulighed for at få den rådgivning.

Ordføreren.

Det kan jeg godt følge. Hvis det var dertil, vi kom, så ville de nok alligevel begynde at skrive en tekst.

Således tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er hr. Per Larsen.

Tak for det, og tak til fru Susanne Zimmer for at bringe emnet på bane. Se, det allerstørste er jo, når man bliver forælder. Det er jo en lykkerus uden lige og uden mage, og alle sanser bliver jo skærpede, og al fokus vil være på at gøre det så godt som overhovedet muligt for ens børn. Og uanset hvilke problemer der måtte opstå, og hvilke spørgsmål der rejser sig, så vil man jo som forælder søge information om, hvordan man nu gør det bedst muligt. Det tror jeg ligger i alle forældre.

Det er jo ikke sådan, at man er fuldstændig overladt til sig selv, for her i bemærkningerne til forslaget listes der også en række muligheder op for at søge information og vejledninger rundtomkring i de øvrige nordiske lande. Storbritannien er også nævnt. Det er selvfølgelig nogle opmærksomhedspunkter, og der er Sundhedsstyrelsen så kommet frem til en konklusion i forhold til at leve vegetarisk. Og de er mere skeptiske i forhold til at gøre det totalt vegansk i den helt spæde start. Vi synes sådan set ikke, at der med det, der er sat i gang, er grund til at presse yderligere på, så vi kommer ikke til at støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg blev faktisk lige lidt overrasket, for jeg synes, jeg tidligere i år har læst en artikel, hvor ordføreren har udtalt, at det ville være godt med en kostvejledning til børn, der lever vegetarisk eller vegansk. Så er der løbet nyt vand i søen, eller har jeg misforstået det?

Ordføreren.

Jeg synes også, det er udmærket med vejledninger, men Sundhedsstyrelsen har jo også en holdning til området, og det er sådan set det, de vil stå på mål for. Og så kan jeg forstå, at der også er sat et arbejde i gang. Men altså, der findes jo masser af vejledninger fra andre lande, som man har mulighed for at dykke ned i, og jeg er også sikker på, at de forældre typisk vil tale sammen om, hvordan man håndterer situationen med de kostmuligheder, der nu er.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg er sikker på, at de forældre, som har børn, der lever vegetarisk eller vegansk, gør alt, hvad de kan – som ordføreren også sagde tidligere – for at de får den ernæring, de har brug for. Nu refererede ordføreren også til de kilder, der er her, i forhold til hvor man kan søge viden, men jeg tænker, er det stadig væk betyder, at forældrene skal ud at søge i øst og vest på hjemmesider og blogs osv., og det er jo ikke sikkert, at alle forældre har tid og kapacitet til at gøre det. Så kan vi ikke risikere at skabe ulighed i sundhed?

Ordføreren.

Nej, jeg er sådan set ikke så bange for, at der sker en ulighed på den måde. Altså, der findes jo masser af information, og når man så søger den information, vil der være noget af det, som man måske ikke synes om, og noget andet, som man synes bedre om, og sådan træffer man givetvis sine valg.

Det har jo også i den spæde start meget at gøre med, hvordan amningen fungerer, for hvis amningen slet ikke fungerer, står man med nogle helt andre problemer, hvorimod barnet givetvis, hvis man kan amme de første 2 år, er dækket godt ind på mange områder.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Nye Borgerlige og heller ikke fra Liberal Alliance, og dermed kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Susanne Zimmer.

Tak for ordet, og tak til ordførerne og til ministeren for en positiv tilbagemelding. Jeg er rigtig glad for, at ministeren også lægger op til, at vi godt kan arbejde videre med det, og at ordføreren for Socialdemokratiet lægger op til, at vi kan se på det i udvalgsarbejdet, i forhold til hvordan vi kommer et skridt videre. For jeg kan jo godt se, at der ikke er et flertal her. Det, jeg så er lidt bekymret for, er, at der er så lidt fokus på, hvad de gør i de andre nordiske lande. Hvorfor kan vi ikke prøve at se, om ikke de kan noget godt og gør noget godt, som vi kan lære af?

Jeg er også lidt ked af at se i Venstre, at den frihed til, at forældrene får mulighed for at vælge selv, altså ikke rækker lige hertil. Og i forhold til ernæring i fremtiden er hr. Carl Valentin meget inde på, at det er bedre at være på forkant end på bagkant, og at vi kan se, at udviklingen løber hurtigt på det her felt. Så derfor har vi virkelig brug for kostråd til de børn, der spiser vegansk og vegetarisk, for at vi ikke skader børnenes sundhed. For de kan jo ligesom ikke gøre for, hvad deres forældre har valgt.

I de her år ser vi heldigvis flere og flere familier, der vælger at leve vegetarisk eller vegansk, og det gør de af hensyn til naturen, til klimaet, til deres sundhed eller på grund af dårlig dyrevelfærd. Vi kender ikke den præcise begrundelse, men vi ved bare, at flere og flere går over til plantebaseret kost. Lige nu skønnes det, at 140.000 danskere lever vegetarisk eller vegansk, og antallet stiger faktisk med 15-30 pct. om året. Det er en positiv udvikling, som vi politikere bør bakke op om og hjælpe yderligere på vej, bl.a. på grund af klimaet. Derfor er det højst utilfredsstillende, at vi herhjemme ikke allerede nu har udviklet kostråd til børn, der spiser vegansk eller vegetarisk. Det betyder, at børn og børnenes forældre ikke får den vejledning, der giver sikkerhed for, at børnenes kost indeholder alle de vigtige ernæringsstoffer, som de har brug for. I stedet for at give børnene en kostvejledning henviser Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen forældrene til at kontakte en diætist, som de i øvrigt selv skal betale for.

I værste tilfælde kan den gældende politik øge risikoen for fejlernæring, og det vil Frie Grønne gerne lave om på. Jeg tror på, at de fleste forældre til børn, der lever vegetarisk og vegansk, har sat sig godt ind i området, men ikke desto mindre er det vigtigt, at myndighederne med konstruktive kostråd kan hjælpe alle forældre, så de ikke er overladt til sig selv og til mere eller mindre tilfældige hjemmesider, blogs eller influencere. Både i Sverige og Norge og Finland har de lavet de kostvejledninger, og når myndighederne hos os ikke har lavet vejledninger, skriver de, at det er af frygt for fejlernæring. Det får med stor sandsynlighed den modsatte effekt, nemlig at der bliver flere tilfælde af fejlernæring, hvilket man kunne have undgået ved at lave en konstruktiv vejledning.

Den manglende vejledning og de danske myndigheders afvigende holdning i forhold til de øvrige nordiske lande har desuden den konsekvens, at mange kommuner og institutioner ikke tør servere vegansk kost til børn fra veganske familier, altså at de børn bliver tvunget til at spise kød. Alt det her er på trods af, at Dansk Vegetarisk Forening tidligere i år har konkluderet, at der ikke er videnskabelig evidens for, at tilrettelagt vegansk kost, som inkluderer de rette tilskud, ikke kan anbefales. Det svarer jo til de andre nordiske landes praksis.

Derfor foreslår Frie Grønne nu, at regeringen pålægger Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen at udarbejde vejledende konstruktive kostråd til forældre om vegetarisk og vegansk mad til spædbørn, småbørn og børn generelt på niveau med de øvrige nordiske lande. Samtidig foreslår vi, at myndighederne reviderer deres politik om, at plantebaseret kost til børn ikke kan anbefales, og i stedet fokuserer på konstruktiv vejledning ligesom de øvrige nordiske lande.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der er i forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak til ordføreren. Og jeg kvitterede jo også allerede i min ordførertale og sagde tak for, at vi kan få debatten. For der er ingen tvivl om, at det her fylder mere i den offentlige debat, end vi har set tidligere.

Grunden til, at jeg lige tager ordet, er, at jeg hører ordføreren tale meget positivt om den ændring, der sker i nogle familier – at man lever mere vegansk, at man lever vegetarisk. Jeg synes dog, at vi har en udfordring i forhold til nogle dele af debatten, hvor den bliver meget segmenteret og også, synes jeg, meget udskammende i forhold til familier, der stadig godt kan lide en god flæskesteg og en god bøf. Og der vil jeg bare høre, om ordføreren ikke deler de bekymringer, i forhold til at det jo ikke er nogen skade til, at man spiser varieret og følger de eksisterende kostråd, for der kan man også sagtens være gode forældre. Så hvordan ser ordføreren egentlig på den her debat, når den bliver skinger?

Ordføreren.

Jeg tænker ikke, at vi i Frie Grønne har lagt op til en skinger debat; vi har lagt op til en kostvejledning til børn, der lever vegansk eller vegetarisk. Og jeg synes helt bestemt, at jo flere vi kan få til at spise mindre kød, jo bedre, men jeg siger ikke, at folk ikke skal spise kød. Vi har vores frie valg, men jeg synes, vi skal tænke på naturen og klimaet, og dermed skal vi spise mindre kød. Det er min helt klare overbevisning.

Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for det, og det er også derfor, jeg går så konstruktivt ind i den her debat – altså fordi jeg også opfatter både ordføreren og ordførerens parti som nogle, der tager den her debat, synes jeg, yderst konstruktivt og ikke fordømmende. Og det vil jeg bare anerkende og kvittere for, for det tror jeg i virkeligheden er det, der er vejen frem, altså at vi søger nysgerrigheden i forhold til det her område og ikke bare siger, at det er for dårligt med dem, der spiser kød.

Ordføreren.

Tak for anerkendelsen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren for forslagsstillerne. Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så vil jeg nu udsætte mødet til kl. 13.00, hvor mødet bliver genoptaget med hasteforespørgsel nr. F 25.

Mødet er udsat. (Kl. 11:10).