Tak, kære kolleger, for en yderst levende og til tider saglig, oplysende og god debat. Jeg har faktisk nydt den. Nogle gange må knibe sig selv i armen: Det er Socialdemokratiet og SF, der forholder sig til virkeligheden, mens Venstre løber lidt fra den. Det er S og SF, som er mere på linje med Dansk Folkeparti, mens Venstre – hvordan skal jeg udtrykke det – har løbet rundt i tågen. Og derfor kan jeg selvfølgelig være ked af, at S og SF ikke vil støtte forslaget, men de har forpligtet sig til at løse problemet i et kommende samarbejde, og det glæder jeg mig meget til.
Så vil jeg også sige til Nye Borgerlige – og det her er ret vigtigt: Det, Nye Borgerlige foreslår, er et klokkeklart grundlovsbrud. Man kan ikke i Danmark lave en lovgivning, der forbyder skoler med muslimske værdier. Det kan ikke lade sig gøre. Og jeg ved det, fordi jeg har beskæftiget mig en hel del med forslaget.
Det er også derfor, at vi har fremsat dette forslag, som vi har brugt en del tid på. Man kan godt forbyde statstilskud til religiøse skoler, men så skal det være alle religiøse skoler, også de katolske og andre kristne skoler og også de buddhistiske skoler. Det kan vi godt – det er indeholdt i grundloven og også i menneskerettighedskonventionen – men det ønsker vi jo ikke, fordi mange af de kristne friskoler er velfungerende, mens mange af de islamiske friskoler ikke er velfungerende.
Hvordan løser man så det her problem? Statsministeren sagde, at hun vil lukke alle muslimske friskoler, men det viste det sig at man ikke kunne. Vi indledte et samarbejde med Socialdemokraterne, og vi fremsatte så forslaget i salen, og det, vi fremsatte, var nærværende forslag om, at man kigger på, hvor stor en andel af elever med udenlandsk baggrund der er i en friskole, og at vi så samtidig beder dem om at forholde sig til, hvordan de lever op til integrationen. Det må vi godt. Vi stiller os selv den opgave, at vi vil overholde grundloven, og vi bliver også, selv om det irriterer os, nødt til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi den er skrevet ind i loven. Så Nye Borgerliges forslag kan ikke lade sig gøre, og det vil jeg godt have at Nye Borgerlige lige tager til efterretning. Jeg har set jeres beslutningsforslag, der kommer på dagsordenen i nær fremtid. Men det kan ikke lade sig gøre – det er grundlovsbrud.
Jeg bor jo i Vollsmose Sogn, og det er et dejligt sted. Jeg cykler tit på åstien, og der kommer jeg forbi en arabisk friskole, der ligger lige i udkanten af sognet. Der er kun arabiske elever, og der genlyder af arabisk overalt, undtagen i undervisningen. Det er sådan nogle skoler, jeg ikke synes vi skal have i Danmark, og jeg kan forstå på SF og S, at det også er noget, de er bekymret for. Og hvorfor ønsker vi ikke sådanne skoler? Det gør vi ikke, fordi man så kan opretholde det parallelsamfund, som jo er en trussel mod det danske fællesskab. Så kan barnet gå derhjemme hos mor og far, hvor der bliver talt arabisk, og bliver måske sendt til en arabisk dagplejer og går i en arabisk friskole, og disse 16 år – de 16 vigtigste år – har barnet ingen berøring med det danske samfund, bortset fra når man går ned til købmanden eller måske går i en idrætsklub. Det er ikke det samfund, jeg ønsker mig, og jeg ønsker slet ikke, at det er danskerne, der ved hjælp af skattemidlerne skal opretholde den slags.
Det er derfor, vi har foreslået, at man maksimalt skal have 50 pct. børn med udenlandsk baggrund i sådan en skole, hvis man skal have statstilskud, og så har vi nogle kriterier, man skal opfylde.
Det er en god måde at løse et problem på, og samtidig overholder vi grundloven og menneskerettighedskonventionen, som jeg ved at mange af partierne sætter stor pris på. Vi er irriteret på konventionen, fordi den forhindrer os i at gøre mange ting. Grundloven vil vi selvfølgelig overholde.
Jeg vil også gerne knytte et par ord til Justitsministeriets forskellige tolkninger af grundloven. Det er ikke første gang i verdenshistorien, at jurister er kommet frem til forskellige konklusioner, og sådan er det jo. Jura er ikke en eksakt videnskab. Jura kan fortolkes. Det gælder også for grundloven. Vi var ikke selv i tvivl om, at vores forslag kunne indeholdes inden for grundloven. Konventionen rejser nogle væsentlige spørgsmål, men dermed ikke sagt, at det ikke også kan indeholdes der, men hvis det ikke kan, er det grundloven, der står over menneskerettighedskonventionen.
Så har Venstres ordfører også nævnt, at de tyske friskoler vil få problemer med dette forslag. Det har jeg meget svært ved at se, for de tyske elever er jo danske statsborgere. De er jo danskere. De er ikke udlændinge. Venstres ordfører har også sagt, at beslutningsforslaget ikke løser problemet med ghettoerne, men det skal jo heller ikke løse problemet med ghettoerne. Vi skal undgå, at mennesker kan opretholde parallelsamfund igennem hele livet. Det har vi jo bekæmpet fra starten af i Danmark. Vi vil gerne have et dansk fællesskab. Vi vil gerne have, at man bekender sig til danske værdier, at man taler dansk, og at man kommer til at elske dette land, som vi alle sammen holder så meget af. Og når man opretholder muhammedanske friskoler, etnisk baserede friskoler, sætter man altså en kæmpestor kampesten på vejen, der fører til det danske fællesskab.
Jeg er stadig væk lidt bekymret over, at Det Radikale Venstre og Enhedslisten ikke helt endnu har forstået problemets omfang. På den anden side kan man sige, at de er standhaftige. De ændrer ikke holdning. Jeg ville ønske, at de gjorde det, for det her problem bliver større, hvis vi opretholder muligheden for disse etnisk baserede religiøse friskoler.
Jeg ved, at det har været svært for Socialdemokratiet og SF at tage den her debat, og jeg synes, det tjener partierne, ordførerne og regeringen til ære, at de har forsøgt at tackle udfordringen, at de har set virkeligheden i øjnene. Det kan være svært, og det kan gøre ondt, men det tjener de to partier til ære.
Jeg synes også, at Venstre skulle se at møde virkeligheden. Venstre og Konservative var ikke – hvad skal man sige – de bedste samarbejdspartnere, da de sad i regering. Jeg ved, at tidligere undervisningsminister Merete Riisager var villig til at gå den vej, som Socialdemokraterne sammen med SF nu er slået ind på. Jeg håber, hr. Kristian Jensen, at man også vil deltage i dette samarbejde, for det er så vigtigt, at vi tværpolitisk deltager, så vi får løst det problem. For ellers står vi med en kæmpe udfordring om 10, 20, 30 år betalt af danske skatteydere. Det kan vi ikke være med til.
Afslutningsvis vil jeg sige to ting. Hr. Jens Joel brugte New York-modellen som skræmmeeksempel. Det synes jeg faktisk var meget præcist. Vi ønsker ikke de her enklaver, der ikke taler med hinanden, for så bliver mistilliden større. Det ved vi fra forskningen, bl.a. fra professor Florida.
Til hr. Sikandar Siddique vil jeg bare sige, at han har følt sig personligt ramt. Det bør han ikke gøre. Alle, der sidder i Folketinget, er danskere, uanset hvor de kommer fra, uanset hvilken farve de har. Vi skal kunne diskutere disse udfordringer, uden at man kalder hinanden for racister eller siger, at det er racistiske ytringer.
Tak.