Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:

Forslag til folketingsbeslutning om en ældrelov, der skal sikre ældre medborgere en række lovfæstede og uomtvistelige rettigheder, indføre minimumsnormeringer på ældreområdet og styrke Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med landets plejehjem m.v.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er sundheds- og ældreministeren.

Tak for det. Vi fortsætter med ældrepolitikken, og her er det et forslag om at lave en decideret ældrelov, som skulle løse mangfoldige problemer. Og der er mangfoldige problemer. Der er kæmpe udfordringer. Man skal have levet under en sten, hvis ikke man har opdaget det. De udfordringer, vi har, er jo ikke nye, og de er ikke overraskende, men de kommer til at tage til, hvis ikke vi er klar til at handle, og hvis ikke vi er klar til også at sætte reelle penge af til at følge med, når opgaverne øges. Noget af det, der er grunden til, at vi har de her problemer, er, at der ikke har været villighed til, at pengene skulle følge ordentligt med.

Så er der et forslag om at indføre noget, der vil være en decideret nyskabelse, nemlig en ældrelov. Jeg kan sagtens forstå tankegangen bag. Jeg har også haft mulighed for at drøfte det flere gange med Dansk Folkepartis ordfører og kolleger fra Dansk Folkeparti, og jeg kan sagtens forstå ønsket. Hvad jeg vil anbefale, er, at vi selvfølgelig tager debatten og tager fat i de enkelte elementer her, men også, at vi forholder os realistisk til, hvad sådan en lov egentlig ville kunne.

En sådan lov skal naturligvis også finansieres. Ellers er det jo kun et papir, der skrives. Så har den jo ikke nogen som helst betydning ude i virkeligheden, hvor vi har ældre og pårørende og medarbejdere, som knokler og kæmper hver dag. Finansieringen her, mener jeg, er noget tvivlsom og kan på ingen måde dække det ønske, der er her. Altså, finansieringen her skulle være noget, der skulle findes via noget deltagerbetaling på danskundervisning, hvilket skulle give 145 mio. kr. om året. Til sammenligning har den netop vedtagne finanslov løftet området med 1,8 mia. kr. fra 2021 til 2024, og selv det fik vi jo at vide af Ældre Sagen ikke var nok. Det er et vigtigt skridt på vejen, det er jeg helt sikker på at det er, men det er jo ikke sådan, at vi så står og siger, at så er det løst med det.

Dermed mener jeg også, at hvis vi skal være fuldstændig realistiske – og det mener jeg vi bør være – over for den monumentale udfordring, vi har foran os, så må vi også sige, at sådan et forslag her, hvor man skriver alle ønsker ind og så prøver at anvise den her beskedne finansiering, simpelt hen ikke er noget, som realistisk vil ændre nogen hverdag til det bedre nogen steder.

Derfor må jeg sige, at jeg sagtens kan have meget, meget stor sympati for ønsket, der ligger bag, men jeg mener simpelt hen ikke, at det her er det rigtige værktøj. Værktøjet må være det måske lidt mindre overskriftvenlige, men ikke desto mindre grundige, saglige arbejde. Hver eneste gang der er en kommuneaftale, en regionsaftale, skal der sættes penge af, så vi som minimum følger med demografien, sammenlagt med finanslove, hvor vi som minimum følger med og altså også lægger ovenpå, hvad vi gjorde i den nylig vedtagne finanslov.

Det foreslår vi så at vi adresserer med en kommende velfærdslov – en velfærdslov, som skal sikre, at Folketinget, hvis der er opbakning til den velfærdslov, fremover vil være bundet til, at pengene følger med, når udgifterne stiger, på grund af at der bliver flere børn eller flere ældre eller andre elementer. Når sammensætningen forandrer sig på forskellige måder, skal pengene følge med. Det er det, der ikke er sket i tilstrækkelig grad indtil nu, og det er det, jeg mener bør ske. Det mener jeg er det rigtige redskab at indføre her.

Hvis man i stedet ser på det her forslag om en ældrelov, lyder det jo som sagt sympatisk, og der er også mange, mange gode konkrete og sympatiske elementer i det, men når vi ikke er i nærheden af skyggen af en finansiering af det, så har det lidt mere karakter af, at det er noget, man godt vil sige man har foreslået. Det er en fin overskrift, det gør sig måske også godt på de sociale medier, men det gør sig altså ikke godt ude i virkeligheden. Der vil det falde på gulvet stenhårdt, for der er slet ikke noget, der minder om en finansiering af de elementer, som er i forslaget her. Derfor anbefaler jeg, at Folketinget ikke støtter det. Jeg kan i hvert fald som medlem af regeringen ikke støtte det her forslag. Tak.

Tak. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jamen hvad er det da for noget vrøvl, ældreministeren siger. Altså, der står jo ligesom i forslaget her, at ældreloven, som skal sikre ældre en værdig og tryg tilværelse, finansieres gennem besparelser på udlændingeområdet, herunder genindførelse af deltagerbetaling for danskundervisning for udenlandske arbejdstagere. Til afskaffelse af deltagerbetaling blev der afsat 145 mio. kr. årligt fra 2021. Jamen er det ikke 33 mia. kr., som ikkevestlig indvandring koster? Altså, der er da nogle penge at tage af, kære minister.

Hver gang vi i Dansk Folkeparti kommer med et beslutningsforslag, som skal være med til at sikre vores ældre en god og værdig ældrepleje, og det er der hårdt brug for, så står ministeren og skyder det ned. Regeringen vil gerne fremsætte en barnets lov, men når det kommer til vores ældre, skal vi ikke have en lovgivning. Vi skal ikke have en ældrelov – det mener ministeren ikke. Men hvad er det i grunden, vores ældreminister vil? Altså, vi ser så lidt handling fra vores ældreminister, når det drejer sig om vores ældre medborgere. Vi har set, jeg ved ikke hvor mange eksempler – skrækeksempler – på omsorgssvigt. Hvad vil ministeren?

Tak. Og værsgo.

Den her fremstilling er simpelt hen lodret forkert – lodret forkert. Den her regering har ved hver eneste aftale, der er indgået med vores kommuner – ved hver eneste aftale – som noget helt nyt, som noget fundamentalt anderledes end det, der blev gjort af det flertal, som ordføreren var med i før sidste valg, fulgt med demografien. Derudover har vi altså i den nylig indgåede finanslov prioriteret 1,8 mia. kr. i de kommende år til at styrke ældreplejen. Og man kan ikke stå i Folketingssalen og sige, at det ikke er en helt ny kurs, hvor vi ikke kun følger med, men nu også investerer, så vi kan få forbedret vores ældrepleje. Og det er altså den vej, vi må gå. Det må være slut med at slå om sig og sige, at nu går man ind for det og det, uden at have pengene med. De skal med. Det her område har været stedmoderligt behandlet alt for længe, og det er det, der gør, at der bliver løbet for hurtigt derude, og at nedskæringerne har været for mange.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg vidste bare, at den ville komme. Men jeg vil bare lige sige, at hver gang Dansk Folkeparti er gået ind til forhandlingsbordet, har vi prioriteret de ældre. Derfor fandt jeg også et facebookopslag fra fru Astrid Krag, social- og indenrigsministeren, fra dengang hun var ældreordfører, hvor hun haglede den tidligere ældreminister ned, og jeg citerer fra hendes opslag om den daværende minister Thyra Frank:

»Du henviser altid til de finanslovs-aftaler, I har lavet med Dansk Folkeparti. Men det er jo netop aftaler, hvor Dansk Folkeparti har løftet de ældre ind til forhandlingsbordet. Er man i tvivl, kan man kaste et hurtigt blik på de finanslovs-udspil, som regeringen er kommet med.«

Så det viser jo netop bare, at Dansk Folkeparti virkelig har kæmpet for ældreområdet, og det fortsætter vi med. Men vi har desværre en ældreminister, som hver gang siger, at vi kan drøfte lidt på ældreområdet, men der sker jo ikke noget. Man vil gerne fremsætte en barnets lov, men man vil ikke have en ældrelov.

Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med social- og indenrigsministeren i, at Dansk Folkeparti er et parti, der taler meget og gerne og længe om de ældre, og jeg er glad for, at ældrepolitikken er på dagsordenen, også takket være Dansk Folkeparti. Man kan jo bare se, at i de flertal, som Dansk Folkeparti har valgt at støtte, bliver de ældre ikke prioriteret højt nok. Og under den regering, som Dansk Folkeparti støttede, kunne vi år efter år se, at kommunerne hvert eneste år sad med kæmpe besparelseskataloger for ældreplejen. Det er slut nu, endelig, og det var også på tide.

Tak. Vi går til ordførerrækken, og det er fru Birgitte Vind, når der er sprittet af. Ministeren gør rent, det er rart at se.

Værsgo til fru Birgitte Vind.

Tak for ordet. Vi behandler her i dag et meget broget forslag, der omhandler en ældrelov, der både skal sikre uomtvistelige rettigheder inden for minimumsnormeringer på ældreområdet og styrke Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med landets plejehjem.

Da vi i Socialdemokratiet gik til valg i 2019 var det absolut med ønsket om at skabe forandringer i den offentlige sektor, for i alt for mange år har vi hørt om en presset offentlig sektor med medarbejdere på plejecentre og i den udkørende hjemmepleje, som oplever at skulle tilsidesætte faglighed og ordentlighed på grund af umulige arbejdsvilkår. Et eksempel er en kommune, hvor en medarbejder har 5 minutter hos en borger, der skal have varmet mad. Men på pakken med vacuumpakket mad står der, at retten skal være i ovnen i 6 minutter. Inden medarbejderen kommer ind ad døren og ud igen, er der mindst gået 8 minutter. På hans køreseddel står der, at han har 3 minutter til at være hos den næste borger, der bor 6 km væk. Det siger sig selv, at medarbejderen ud over at måtte slække på tiden hos borgeren og andre borgere også slutter dagen med en bevidsthed om, at han ikke har nået det, han skulle og gerne ville.

Ældreplejen er blevet tvunget i knæ og new public management-tankegange, hvor vi tror, vi kan styre alt i kasser og skemaer, har taget overhånd. Og vi politikere lyver for os selv, hvis vi bilder os ind, at man udelukkende kan blive ved med at effektivisere sig ud af fremtidens behov for ældrepleje eller vi blot med flere love og regler, der kontrollerer medarbejderne, kan skabe forandringer, og at vi kan fortsætte med de samme eller færre midler, når der kommer flere ældre. Det siger sig selv, at der er en grænse.

Jeg er derfor også dybt taknemlig over for de partier, der her i salen har bakket op om at stoppe udhulingen af kommunernes økonomi, bl.a. med økonomiaftalen for 2020, hvor vi tilførte kommuner og regioner 2,2 mia. kr. og annullerede omprioriteringsbidraget; økonomiaftalen for 2021, der giver flere midler til kommunerne, så de har mulighed for at følge med, når der kommer flere ældre; udligningsreformen, der har sikret, at flere kommuner har mulighed for at yde velfærd til borgerne; og finanslovsaftalen for 2021, der sikrer et markant løft af ældreområdet med 425 mio. kr. i 2021 stigende til 500 mio. kr. om året fra 2024 og frem. Der er sket meget store forandringer under den siddende regering.

Til dem, der nu vil sige, at pengene jo ikke gør det alene, vil jeg sige: Nej, det er da fuldstændig rigtigt. Vi skal også bringe de ansattes faglighed meget mere i spil, og vi skal lytte til borgerne og samarbejde langt bedre med de pårørende. Derfor vil jeg også sige en kæmpe stor tak til de partier her i salen, der står bag velfærdsaftalerne på ældreområdet, som gør, at tre kommuner kan frisætte personalet og den daglige ledelse fra endeløse rækker af bureaukratiske arbejdsgange og minuttyranni; tre kommuner, der kommer til at gå forrest i et opgør med overstyring.

I Kommunernes Landsforening oplever man også – akkurat som ansatte og borgere og pårørende – at den nuværende styring og regulering på flere velfærdsområder er blevet for kompleks. Men tiden under corona har vist, at når lokale ledere og personale får vist tillid og får øget handlerum, ja, så øges arbejdsglæden og tilfredsheden både blandt borgere, pårørende og ansatte.

Den kommende nærhedsreform skal sætte en ny, klar og ambitiøs retning for udviklingen af velfærdssamfundet; en retning, hvor større frihed, tillid og professionelt handlerum giver ledere og medarbejdere mulighed for at koncentrere sig om at levere den bedst mulige velfærd for borgerne, og hvor fremtidens velfærdsløsninger udvikles i et forpligtende fællesskab gennem et tæt samarbejde mellem medarbejdere, borgere, ledere, lokalpolitikere og myndigheder.

Det øgede tilsyn, som det her lovforslag også omhandler, blev sikret tilbage i november, da vi med fordelingen af reserven bl.a. afsatte i alt 62 mio. kr. i en 4-årig periode til videreførelse og styrkelse af Ældretilsynet, herunder f.eks. obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb. Så det er der taget højde for. Der er også sat fokus på mere uddannelse og på, at flere bliver uddannet. Mange af de mål, der i det hele taget nævnes i forslaget, kan vi fuldt ud tilslutte os – nærværende omsorg, direkte indflydelse på egen hverdag, styrkelse af tilsynet med plejehjem og flere dygtige hænder og om de ansatte – og vi er godt i gang.

Jeg kan se, at min tid løber, men jeg vil sige, at det jo allerede i dag fremgår af serviceloven, at ældre skal have den hjælp, de har behov for. Minimumsnormeringer i plejesektoren vil være endnu en bureaukratisk overstyring og detailstyring, som virker fuldstændig urealistisk at praktisere i en højt specialiseret ældrepleje med mange kronisk syge borgere.

Så alt i alt må vi fra Socialdemokratiets side sige pænt nej tak til Dansk Folkepartis meget velmenende, men også meget brogede forslag. Og jeg skulle hilse fra Socialistisk Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget, som det ligger, men at de ser frem til debatten i udvalget. Tak for ordet.

Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved godt, at regeringen soler sig i alt det, de har gjort, men jeg tænker bare, hvordan Niels sådan kan mærke det. Hvordan kan Niels og Else mærke det? Altså, Else havde da ikke fået det bedre, ved at der havde stået fem ansatte omkring hende og kigget på, at hun hang i den lift – og Niels, som gik rundt med afføring hele dagen, og som ikke blev skiftet. Vi har set massive omsorgssvigt af vores ældre medborgere, og derfor ønsker vi fra Dansk Folkeparti handling. Jeg må bare konstatere, at Socialdemokratiet gerne vil lave en barnets lov; de synes, det er vigtigt at sikre børn, men de synes ikke, det er vigtigt at sikre de ældre: at give de ældre ret til selvbestemmelse i eget liv og sikre, at der selvfølgelig ikke er nogen nattevagt, der skal gå alene med 40 beboere eller mere. Det vil man ikke være med til at sikre, fordi man ikke vil lave en ældrelov. Hvorfor? Altså, hvorfor vil man ikke være med til det? Jeg er dybt forundret.

Værsgo.

Nu skal jeg tale meget pænt, men jeg vil sige, det er noget, der ligner vrøvl at sige, at det ikke hjælper at tilføre flere midler til ældreplejen, når vi netop har set, hvor presset det er og hvor frustrerede personalet er rundtomkring. Så det er i høj grad lige præcis det, der er Socialdemokratiets dagsorden.

Når det kommer til at lave en ældrelov, har jeg så svært ved at forstå, at Dansk Folkeparti gerne vil sammenligne børnehavebørn med plejekrævende ældre mennesker, der ligger sårbare og hjælpeløse, ofte i en seng, og har brug for at komme ud af og ind i en seng. Det er to vidt forskellige sider af vores velfærdssamfund, som man skal se på på forskellige måder. I dag er det sådan, at kommunerne er forpligtede på at yde den rette pleje og omsorg, som borgeren har brug for. Det er ikke altid, det er sket, fordi det simpelt hen ikke har kunnet lade sig gøre. Det viser det eksempel med den her mad, som skal varmes, som jeg jo viser her. Det har simpelt hen været for presset, og det var, undskyld, jeg siger det, under den borgerlige regering, at det tog fart, at vi så de her effektiviseringer. Så jeg er så taknemlig for, at vi nu er kommet ud på et spor, hvor vi kan få afsat flere penge og vi kan få flere uddannet. Der var en rigtig fantastisk, god nyhed i DR her til morgen: Nu er der flere, der søger ind på social- og sundhedsuddannelsen, fordi vi har givet mulighed for, at folk over 30 år faktisk kan gøre det på økonomisk favorable vilkår. Og det er jo sådan nogle tiltag, der skal til, altså at vi simpelt hen gør forholdene bedre.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen så må jeg også hellere tale pænt, for det er da noget vrøvl, at ordføreren på den måde lægger ord i munden på mig i forhold til den måde, jeg sammenligner det på. Jeg siger bare, at det da er mærkværdigt, at man gerne vil lave en barnets lov, men man vil bare ikke sikre ældreområdet ved at lave en ældrelov og altså give de ældre nogle rettigheder.

Og i forhold til det med pengene sagde jeg da ikke, at det ikke var vigtigt med penge. Jeg siger bare, at Else fra »Plejehjemmene bag facaden« da ikke havde fået det bedre af, at der var fem medarbejdere frem for tre, der stod og kiggede på, at hun hang i den lift. Det handler om meget mere. Det handler om moral, det handler om empati, og det handler om alle de her ting. Så hvad er baggrunden for, at man ikke vil sikre de ældre rettigheder, altså ret til selv at vælge og ret til at få skrevet klippekortordningen ind? Retten til omsorg står ikke engang i lovgivningen, og ikke engang det vil Socialdemokratiet være med til.

Tak, og værsgo.

Der står i lovgivningen, at de ældre skal have den hjælp og omsorg, de har brug for, og det skal kommunerne leve op til. Når vi ikke vil indføre detailstyring ude i kommunerne, er det, fordi vi har et kommunalt selvstyre, og det sætter vi meget, meget stor pris på. Det viser sig meget tydeligt, hvad der sker, når vi laver overstyring fra Christiansborg, for så holder kommunerne op med at gøre det, de selv synes giver mening, og så render de og retter sig efter noget, der måske ikke giver mening ude i deres kommune. Det giver rigtig, rigtig god mening, at kommunerne tilpasser hjælpen til det enkelte plejecenter og til de borgere, som der nu er i den pågældende kommune, og det er bestemt at drage omsorg for de ældre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi skal lige tørre talerstolen af, og så kommer der en ny ordfører, og det er fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal igen hilse fra vores dygtige ældreordfører, fru Jane Heitmann, og sige, at hun på grund af coronaisolation desværre ikke kan være til stede i dag.

Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at sætte et vigtigt tema til debat her i Folketingssalen i dag, nemlig en værdig ældrepleje. For os i Venstre er det helt afgørende, at vores ældre tilbydes en værdig ældrepleje og plejes af højt kvalificerede medarbejdere, der med empati og forståelse sikrer vores ældre en værdig alderdom. Sådan foregår det jo også langt de fleste steder, heldigvis. Dygtige medarbejdere møder glade ind på arbejde hver dag, løser deres opgaver og tager hjem til deres familier. En stor tak skal der sendes til dem, for deres vigtige indsats er værdsat.

Men der er også steder, hvor det foregår helt, helt anderledes, desværre. Sommerens TV 2-dokumentar om Else Marie Larsen fra Aarhus og alt for mange andre lignende historier har lært os, at hverdagen for nogle ældre er både brutal, barsk, trist, blottet for medmenneskelighed, empati og omsorg. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Vores ældre har knoklet, for at vi i dag bliver mødt af højt kvalificeret sundhedspersonale, hvis vi bliver syge, for at vores børn undervises af dygtige lærere og vores mindste passes af omsorgsfulde pædagoger. Det er set i det lys ikke for meget forlangt, at der også er højt kvalificeret og omsorgsfuldt personale til at passe på alle vores ældre, når livet er ved at rinde ud, eller når man blot har brug for hjælp.

Dansk Folkepartis ønske med beslutningsforslaget her er bl.a. at styrke fritvalgsmulighederne for vores ældre. Det udgangspunkt bakker vi fuldt op om i Venstre. Vi Venstrefolk ønsker, at alle ældre tilbydes en uvildig ældrevejleder, når man f.eks. når til det sted i livet, hvor man skal på plejehjem. For os er det helt afgørende, at flere ældre får et reelt frit valg, og at ældre og deres pårørende ved, hvilke muligheder der er. Det kan en uvildig ældrevejleder jo bidrage til. Men det forudsætter jo, at der er noget at vælge mellem.

Derfor ønsker vi i Venstre bl.a., at der oprettes langt flere friplejehjem, så flere kommuner kan tilbyde deres ældre en reel valgmulighed, når det sidste hjem skal vælges. Det er simpelt hen ikke i orden, at ældre i omtrent halvdelen af vores kommuner ikke har andre muligheder end at vælge det kommunale tilbud. Mennesker er forskellige og har forskellige præferencer livet igennem. Det gælder også ældre, der skal vælge det allersidste hjem.

Dansk Folkeparti foreslår minimumsnormeringer på alle plejehjem. Jeg har stor sympati for forslaget og forstår, at man kan få den tanke, at et minimumsantal på personalesiden ville kunne løse ældreplejens udfordringer. Men i Venstre er vi bare ikke enige i, at minimumsnormeringer er løsningen. Hvis vi ser tilbage på dokumentaren om Else Marie Larsen, som også fru Karina Adsbøl har nævnt her i dag, og som jeg også har nævnt tidligere, og tænker tilbage på billedet af Else, der hænger hjælpeløs over sin seng i en lift, er hun jo omgivet af plejepersonale. Der er set fra min stol og her fra talerstolen ikke lige grundlag for at sige, at der manglede personale. Nej, der er brug for en kulturændring blandt personalet, ligesom der er brug for en meget tydelig og klar ledelse. I Helsingør oplevede vi sidste år en social- og sundhedshjælper, som talte nedværdigende og råt til en ældre dement kvinde. Det var bare endnu et trist eksempel på den forråelse, der desværre hersker nogle steder.

Fra Venstres side har vi foreslået bestyrelser på alle kommunale plejehjem, hvor både ledelse, personale, de ældre, ildsjæle og ikke mindst de pårørende har en plads. Med lokale bestyrelser åbnes der mulighed for indflydelse på valg af leder og ledelsesstil, og man vil dermed få langt større indflydelse på hverdagen på de enkelte plejehjem. De pårørende skal både ses og høres. Det tror vi på kan sikre vores ældre en mere harmonisk hverdag med tryghed omkring omsorgen.

Lad mig afslutningsvis nævne, at vi sammen via reserven på ældreområdet har afsat midler til en videreførelse af Ældretilsynet; obligatorisk opfølgnings- og læringsenheder, som skal følge op på påbud på plejecentrene; opjustering af tilsynet og en styrket informationsindsats, så pårørende ved, hvor de kan gå hen og klage.

Der er altså sat initiativer i værk, som på det lange stræk imødekommer de ønsker, som Dansk Folkeparti her udtrykker i deres beslutningsforslag. Men, og det er vigtigt, vi anerkender fra Venstres side, at der er lang vej endnu, før vi er i mål, før alle ældre oplever en værdig, omsorgsfuld og empatisk pleje og omsorg. Her må regeringen komme ud af starthullerne og få indkaldt til nogle brede forhandlinger; det kan kun gå for langsomt. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for talen. Jeg er godt klar over, at vi i satspuljerne har afsat noget i forhold til obligatoriske tilsyn og til at styrke Ældretilsynet, men det er jo ikke permanent – det er jo ikke permanent. Det er jo stadig væk foreløbig over en årrække. Det var netop det, Dansk Folkeparti kæmpede for i den aftale, altså det var netop at styrke det her. Og det er også en del af beslutningsforslaget at gøre det permanent.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at høre noget om, handler netop om, at mange af de ansatte – det er jo derfor, vi i forhold til nationale standarder ønsker minimumsnormeringer – jo skal passe måske 43, 45 beboere på en nattevagt. Der er også lavet undersøgelser om det. Og det er ikke til gavn for personalet, kan man sige, men det er i hvert fald heller ikke til gavn for beboere, herunder de demente, som ofte kan være dørsøgende. Så hvad tænker Venstre? Jeg synes, det var en fin tale, men er der noget, Venstre kunne være med på i forhold til det her beslutningsforslag? Vil man fra Venstres side være med til en ældrelov?

Værsgo.

Den første del tænker jeg Karina Adsbøl må tage med vores ældreordfører i forhold til aftaler, og hvad der er permanent eller ikke er. Det er jeg af gode grunde ikke inde i. Men jeg kan sige så meget, som at vi jo i Venstre har lagt rigtig meget vægt på netop ældreområdet, fordi vi jo kan se og har set det seneste stykke tid, at der har været alt for mange sager om det her, hvor de ældre er blevet behandlet fuldstændig urimeligt. Og det er derfor, vi også er positive over for flere af de her forslag, der er i beslutningsforslaget.

Minimumsnormeringer er noget af det, vi så ikke kan imødekomme. Nu er der også nogle ting i forhold til finansieringsdelen, der er lidt tvivlsomt. Men tankerne er jo gode; intentionerne er jo gode. Og jeg ved jo, at fru Karina Adsbøl lægger sig det her område meget på sinde. Det gør vores ældreordfører, fru Jane Heitmann, også. Så jeg er da helt overbevist om, at I to sagtens kan finde hinanden på flere punkter, bl.a. i forhold til bestyrelser på plejehjem.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen det er jo korrekt, hvad Venstres ordfører siger, altså at vi sammen har gang i noget i forhold til bestyrelser på plejehjem, og det glæder jeg mig også til at debattere her i Folketingssalen. Men det var jo også noget, der kunne indgå i en ældrelov. Autorisationsordningen, som vi har debatteret, også under den tidligere debat, var også noget, der kunne indgå i en ældrelov. Det, at omsorg ikke står i serviceloven, var jo også noget, der kunne indgå i en ældrelov. Altså, der er jo flere elementer. Så man kunne skabe en rigtig god ældrelov for vores ældre medborgere. Så hvor langt vil Venstre gå?

Værsgo.

I forhold til det med autorisation vil jeg sige, at det var vi jo egentlig også positive over for ved forrige beslutningsforslag. Det, jeg bare lagde vægt på, var, at vi gerne vil have evalueret den ordning, der var på sociallovgivningen, og så må vi tage den der efterfølgende. Som jeg også nævnte i talen, er det for Venstre ret afgørende, at vi, når vi netop taler værdighed på ældreområdet, så også får tydeliggjort, hvad det er, vi har af forventninger til personale og ledelse, og at vi får kigget på, hvordan vi får lavet en reel kulturændring på det her område. Det er sådan set ikke så meget en diskussion om midler eller ingen midler, for jeg er enig i det, som ordføreren spurgte om ved det forrige spørgsmål, nemlig at der er nogle steder, hvor man er for hårdt hængt op, og at der er nogle steder, hvor der er millimeterdemokrati. Og det er ikke rimeligt, at man står og siger til folk, at de skal bruge 10 minutter, et kvarter ved den enkelte borger – på ingen måde. Så der er masser af steder, hvor Dansk Folkeparti og Venstre kan gå hånd i hånd om det her, så vi sikrer bedre og mere værdig ældrepleje.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes, at ordføreren sådan var med til at tegne det der billede af, at der ikke var udfordringer i forhold til normeringer i plejesektoren, altså at der altid var personale nok. Der har vi jo tidligere set i undersøgelser fra FOA, at op til hvert fjerde FOA-medlem har oplevet at måtte gå fra en borger, der har været plejekrævende, fordi man har været alene på arbejde. Vi har også kunnet se, hvordan der i nogle kommuner er 1 ansat til 34 beboere på en nattevagt. Altså, vi skal jo bare forestille os, at der både kan være en borger, der er dørsøgende, og samtidig en, der skal have skiftet ble, hvor man skal foretage den vurdering.

Altså, er det ordførerens opfattelse, at der ikke er tale om, at vi også mangler ressourcer, altså medarbejderressourcer, i ældreplejen for at få en velfungerende ældrepleje?

Værsgo.

Det er jo både-og. Nu afslørede jeg det ikke under min tale, men jeg har selv for mange år siden arbejdet på et plejehjem. Det, der faktisk var kendetegnende ved det – nu er det mange år siden, og der er sket mange ting siden af både godt og skidt, kan man sige – var jo det der med et behov for noget fleksibilitet. Altså, der var nogle tidspunkter, hvor der var en høj spidsbelastning, og hvor jeg undrede mig over, at vi kun var to personer på den her gang med ret mange beboere, selv om jeg ikke kan huske, hvor mange det var; det vil jeg ikke lægge mig fast på. Og så var der andre tidspunkter, hvor det så helt anderledes ud.

Så gik jeg i øvrigt også og arbejdede med nogle, der var knaldhamrende dygtige og gik den ekstra mil, og hvis der var plads og tid til det, gik man lige hen i køkkenet og bagte med nogle af de andre. Men så var der også nogle af de andre, der gik ud og satte sig og røg, og så trak de en af beboerne med ud og brugte det som undskyldning, altså at man da lige skulle tage vedkommende ud at ryge, for så var det legitimt, at man sad derude hele tiden; og så gik man også lige ind og hentede nogle af beboernes is og tog dem med ud at spise, mens beboerne kunne sidde indenfor og kukkelure.

Summa summarum er der brug for en stærk kulturændring inden for det her område, og der er også brug for, at vi anerkender og værdsætter de medarbejdere, der faktisk går den ekstra mil. Og så er der nogle steder, og det sagde jeg også i forbindelse med fru Karina Adsbøls spørgsmål, hvor det er helt horribelt, at man laver sådan et millimeterdemokrati, at folk skal stå fast på tidspunkter i en grad, så de bliver nødt til at gå fra en borger, altså fordi man ellers ikke når alt det, man skal i rækkefølgen.

Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Men så vil jeg bare – når nu hver fjerde FOA-ansat oplever, at de har måttet gå fra en plejekrævende borger, fordi de har været alene på arbejde – gerne spørge: Er det så udtryk for, at der er en dårlig kultur blandt en fjerdedel af FOA's medlemmer? Eller er det udtryk for, at der også er et strukturelt problem her?

Værsgo.

Men igen er det jo både-og. Hr. Peder Hvelplund vil hundrede procent sikkert kunne finde nogle eksempler, hvor det, hvis man graver nærmere ned i det, er en doven og rådden kultur, der er afgørende. Der er også mange andre eksempler, hvor det forholder sig stik modsat, altså hvor der er tale om medarbejdere, der knokler bagdelen ud af bukserne og alligevel ikke får den anerkendelse og alligevel ikke får lov til at få den ekstra tid til at yde den omsorg, som de for alt i verden gerne vil. Så jeg vil sige, at det er både-og, hvis vi graver ned i tallene.

Tak. Så er der ikke flere bemærkninger til ordføreren. Der skal lige vaskes lidt af – bare med en klud, så er det fint.

Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I sidste uge offentliggjorde Alzheimerforeningen en rapport om opringninger til foreningens telefonlinje, og det er rystende læsning. Hovedkonklusionen af deres rapport er, at der er så mange eksempler på mangelfuld sundhedsfaglig behandling og alvorlige svigt i den basale pleje og omsorg til personer på plejehjem, at det ligner et mønster af systematisk svigt over for nogle af de mest sårbare og syge patienter i det danske sundhedsvæsen – at forholdene på alt for mange plejehjem i Danmark ikke kun er uværdige, men også direkte sundhedsfarlige og indebærer alvorlig risiko for demenspatienters liv og helbred; at pårørende især peger på personalets manglende faglighed som den væsentligste årsag til de mange problemer med omsorgssvigt og mangelfuld sundhedsfaglig behandling. Og problemerne med manglende faglighed er blevet markant mere udtalt de seneste år.

Klagerne, som Alzheimerforeningen har noteret, er jo vigtige vidnesbyrd, der i bund og grund er en kæmpe falliterklæring, fordi vi ikke formår at sikre en livsnødvendig kvalitet i behandling og pleje og omsorg af alt for mange alvorligt syge patienter og ældre medborgere, der bor på plejehjem. Og jeg vil godt læse et citat fra rapporten op:

»Kvinde hvis mor bor i plejebolig. Datteren oplever, at moderen bliver svigtet og ikke får den hjælp, hun har behov for. For 14 dage siden havde moderen meget ondt, da datteren kom på besøg, og hun spurgte personalet, om de ville tilkalde lægen. Personalet mente, at moderen blot skulle ind i sin seng og at det var synd for hende at komme på sygehuset. Datteren ringede selv til lægevagten, som kom ud og var meget fortørnet over, at personalet ikke havde ringet. Moderen blev indlagt. Hun havde lungebetændelse og den øverste del af lungen var klappet sammen. De fandt gammelt brød i moderens mund. Hun var indlagt i 11 dage.«

Det her er et notat fra en samtale på Demenslinien, og udsendelsen »Plejehjemmene bag facaden« står jo tydeligt på nethinden. I Dansk Folkeparti mener vi, at der er brug for handling nu. Vi har derfor udarbejdet et forslag til en ældrelov, der skal være med til at sikre ældre medborgere en værdig behandling, nærværende omsorg og direkte indflydelse på deres egen hverdag. Ældreloven skal bl.a. indeholde indførelse af minimumsnormeringer i ældreplejen og en styrkelse af tilsynet med plejehjem – det er jo en forsøgsordning, som jeg også tidligere sagde, og vi mener selvfølgelig, at den skal gøres permanent. Samtidig med at tilsynet gøres permanent, er der også behov for at øge antallet af uanmeldte tilsynsbesøg, også for at sikre, at flest mulige enheder får besøg af tilsynet. Vi mener også, der er behov for en direkte linje, for noget af det, vi også så i »Plejehjemmene bag facaden«, var, at pårørende efterspurgte en direkte linje, fordi de ikke følte, at de ligesom blev hørt, når de rettede henvendelse til kommunen – altså en direkte hotline til Styrelsen for Patientsikkerhed, som selvfølgelig kan benyttes af pårørende, men også af ansatte, hvis de oplever, at en ældre medborger udsættes for omsorgssvigt.

Retten til omsorg fremgår ikke specifikt af servicelovens § 83. Men den seneste tids afsløringer på ældreområdet bekræfter jo netop behovet for, at der i lovgivningen tilføjes en reel ret til omsorg for ældre. Med indførelse af en reel omsorgsret vil ældretilsynet jo også kunne reagere, hvis det konstateres, at borgeren ikke får den omsorg, han eller hun har krav på, eller er udsat for omsorgssvigt.

Ældre medborgere skal inddrages i deres eget liv og være med til at bestemme over deres liv. Og det gælder også i tilfælde, hvor den ældre medborger lider af en demenssygdom og måske kun i nogle tilfælde selv kan træffe beslutninger. Klippekortsordningen er jo et godt eksempel på en god ordning, hvor den ældre borger selv kan vælge, hvad den ekstra hjælp, vedkommende har krav på, skal bruges til. Det kan jo være en tur til frisøren, en cykeltur eller et ekstra bad eller andet. Flere kommuner har desværre valgt at afskaffe klippekortsordningen, og derfor mener vi i Dansk Folkeparti også, at klippekortsordningen bør lovfæstes.

Derfor har vi jo set rigtig meget frem til debatten i dag, altså for at sikre – håber vi på – at vi kan få opbakning til en ældrelov. Og jeg vil bare sige, at det her forslag jo ikke er skåret ud i granit – vi kan putte alt det, vi ønsker, ind i en ældrelov. Så jeg ser frem til den resterende debat i dag.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg hører alle de initiativer, der ligger i det her. De ældre skal sikres både en værdig behandling og nærvær og omsorg og direkte indflydelse på egen hverdag. Er det Dansk Folkepartis opfattelse, at det er noget, der ville kunne sikres for 145 mio. kr.? Altså, vil vi kunne løfte det for 1,5 mio. kr. pr. kommune, så vi kan give minimumsnormeringer, få indskrevet klippekortsordningen ind i serviceloven? Er det noget, der ville kunne klares for 1,5 mio. kr. pr. kommune?

Værsgo.

Jeg synes, at hr. Peder Hvelplund skulle læse de sidste linjer igen. Der står, at det skal finansieres ved at undgå ikkevestlig indvandring, og så er der et eksempel i forhold til det med danskundervisning. Jeg ved godt, at hr. Peder Hvelplund har været lidt fraværende, men det var jo faktisk også det, der tidligere er sagt under debatten i dag. Altså, vi ved jo, hvad ikkevestlig indvandring koster – er det 33 mia. kr. årligt? – så det handler om prioriteringer. Og i Dansk Folkeparti er vi fuldstændig villige til at prioritere det her område højt. Så vi mener, at der er midler til det her.

Hr. Peder Hvelplund.

Jamen jeg kan forsikre fru Karina Adsbøl om, at jeg ikke har været fraværende i forhold til debatten. Det kan så være, at fru Karina Adsbøl har været fraværende i forhold til den offentlige debat, for til spørgsmålet om, om ikkevestlig indvandring koster 33 mia. kr., kan man sige, at det gør det jo kun, hvis det er sådan, at man indregner udgifter til kystsikring, til tjenestemandspension og til forsvaret, altså en idé om, at hvis den ikkevestlige indvandring ikke fandtes, så ville vi ikke have de udgifter. Så det er jo nogle tal, der er pustet op. Det reelle tal er måske 6 mia. kr., og det kan så endda være tvivlsomt. Så det at skulle begynde at finde finansiering på den måde er nok en temmelig usikker måde at skulle gøre det på, og i hvert fald vil det ikke være noget, Enhedslisten vil kunne bakke op omkring. Men jeg kan jo ikke se anden finansiering i forhold til det her. Det er det eneste konkrete eksempel, der er på finansiering.

Værsgo.

Hvad angår penge, er der jo nok at tage af. Det har jo flere gange på Finansministeriets hjemmeside være skrevet, hvad ikkevestlig indvandring koster. Nu ved jeg godt, at Enhedslisten synes, at man også vil betale for deres danskundervisning. Det synes vi jo så ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes, at vi skal sikre en god og værdig ældrepleje. Men lad os så sige, at Enhedslisten vil en anden vej, hvad angår den her finansiering, hvad er det så for en finansiering, Enhedslisten gerne vil pege på for at sikre en bedre ældreomsorg og -pleje?

Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken. Hr. Stinus Lindgreen, værsgo.

Mange tak. Så ja, endnu en gang tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte et utrolig sympatisk forslag. Jeg tror, at vi alle sammen deler ønsket om at hjælpe vores ældre medborgere, mere end vi gør i dag. Det gør sig gældende for alle mine kolleger her i salen. Derfor er det også glædeligt, at ældreområdet bliver prioriteret i den netop vedtagne finanslov, ligesom jeg i min korte tid herinde på Christiansborg har været med i en række andre aftaler, som styrker området. De afsatte midler på finansloven skal jo netop bruges på mere tid til pleje og omsorg, på at højne kvaliteten i plejen og på at sikre et øget fokus på faglighed. Men der er stadig store udfordringer.

Jeg er dog ikke enig i, at løsningen er en ældrelov, som der lægges op til her. Vi kan i Radikale Venstre, måske ikke så overraskende, ikke bakke op om de finansieringsforslag, der peges på, og særlig ikke deltagerbetaling for danskundervisning for udenlandske arbejdstagere. Der er også tale om en lang række krav til meget specifikke tiltag, der kommer til at detailstyre i en grad, som vi i Radikale Venstre ikke kan bakke op om. Der skal være plads og tillid til, at lokale løsninger kan variere. Jeg mener også, at de problemer, der er på ældreområdet, er komplekse, og at flere af dem ikke udelukkende handler om ældre, men også om andre grupper, og at løsningen derfor skal findes inden for forskellige områder.

Derfor vil vi hellere være med til at løfte problemerne, som vi er enige om at der er, med ind i de forhandlinger om en ny sundhedsaftale, der ifølge statsministeren skal starte her i år. De meget hjerteskærende sager, som har været omtalt af flere ordførere, vidner i høj grad om, at der er behov for en kulturændring i store dele af vores ældrepleje. De problemer løses ikke ved blot at vedtage en ny lov. I forvejen stilles der krav om, at de ældre skal have den nødvendige pleje. Dertil har vi jo netop lavet en aftale om at give tre kommuner frie rammer til at udnytte deres tilbud på ældreområdet. Her vil jeg også glæde mig til at se, hvilke erfaringer og gode idéer der kommer frem, og de må gerne komme alle kommuner til gode.

Fru Karina Adsbøl har nævnt flere gange, at Dansk Folkeparti vil have handling nu. Og derfor må det også glæde ordføreren, at finansloven sætter midler af til det her område netop nu. Det er et skridt på vejen, men det er ikke hele løsningen.

Så i Radikale Venstre har vi sympati for hensigten med forslaget, men vi kan ikke bakke op om det.

Tak for det, og så har vi fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det undrer mig jo ikke, at De Radikale ikke støtter finansieringen. Men jeg vil gerne spørge til velfærdsaftalerne. Jeg synes egentlig, det er lidt mærkeligt at kalde dem velfærdsaftaler, for kan ordføreren ikke bekræfte, at man faktisk fratager ældre rettigheder med de velfærdsaftaler, der er lavet i de kommuner? Man fratager dem retten til selv at vælge en bolig. Man fratager dem retten til selv at vælge en hjælper. Man fratager dem nogle rettigheder, som de i dag faktisk har, i den velfærdsaftale, som De Radikale jo har indgået sammen med regeringen.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Nej, det er jo kun tilfældet, såfremt den enkelte kommune vælger at benytte sig af det. Det, der ligger i velfærdsaftalen her, er, at man stiller kommunerne fri på de områder, som kommunerne vælger at stille sig fri på. En kommune kan jo sagtens vælge at køre fuldstændig status quo de kommende år, hvis det er det, man har lyst til. Det vil selvfølgelig være i strid med hele ånden, og jeg har også svært ved at forestille mig, at det vil ske, men der ligger ikke noget i aftalen, der kræver, at kommunerne opfører sig på en bestemt måde. Det er korrekt, at en kommune kan vælge at fjerne nogle af de tilbud, som vi i dag tager for givet ude i hver enkelt kommune, men det er jo hele hensigten. Vi må have tillid til, at de kommuner ønsker at styrke deres ældreområde. Vi skal have tillid til, at de ønsker at gøre det så godt som muligt for deres borgere, og i sidste ende er det jo kommunen, der står til ansvar over for deres vælgere, når den tid kommer. Så jeg har tillid til, at de tre kommuner, som det her jo drejer sig om, selvfølgelig vil gøre deres bedste for at højne kvaliteten på den måde, som de finder bedst, og så må vi jo tage de erfaringer, de gør sig, med videre i arbejdet herinde.

Fru Karina Adsbøl.

Det er jo godt, at De Radikale har tillid. Jeg har det også sådan, at tillid i hvert fald er noget, man skal gøre sig fortjent til, og jeg er selvfølgelig bekymret, når vi ser det massive omsorgssvigt, der har været forskellige steder i Danmark på ældreområdet. Men kan ordføreren så ikke bekræfte, at kommunerne kan vælge at fratage ældre de rettigheder, som de har i dag, altså retten til at vælge, hvor de vil bo, og retten til selv at vælge deres hjælper, altså at det inden for flere områder faktisk er det, der i praksis kan ske?

Værsgo.

Det er korrekt. Det kunne i princippet ske, hvis en kommune vælger, at de vil stille deres ældre borgere dårligere, end de står i dag; hvis de synes, at det er en god måde at udnytte de rammer, de har fået, på, kan de i princippet gøre dét. Jeg har ikke grund til at betvivle de tre kommuner, der her har fået frie rammer, at de vil gøre det bedst mulige. Jeg har ikke hørt, at der er nogen af dem, der har lavet forfærdelige ting på ældreområdet. Jeg har tillid til, at de vil gøre det bedste, de kan, inden for de rammer, de har.

Det var det, tak for det. Vi skal lige have gjort lidt rent, og så er der en ny ordfører parat.

Vi springer SF over, kan jeg se, men så går vi videre til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at takke Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget her, og jeg vil også sige, at Enhedslisten ikke kommer til at støtte det, og det gør vi ikke alene af den grund, at den finansiering, der er fundet til forslaget her, er fuldstændig uacceptabel. Altså, det handler om at lave besparelser på udlændingeområdet, og det mener vi bestemt ikke er noget, vi skal gøre for at skaffe midler til vores velfærdssamfund – der har vi en forpligtelse til at løse den opgave også.

Når vi ser på indholdet i forslaget, er der nogle positive elementer, f.eks. spørgsmålet om at indskrive social omsorg i serviceloven, altså at det, vi plejer at kalde klippekortsordningen, bliver indskrevet som en rettighed. Det kunne vi sådan set godt bakke op om, for det er også et krav, vi har rejst tidligere og forsøgt at få indføjet.

Jeg synes sådan set også, at der er nogle positive tanker omkring det med minimumsnormeringer i ældreplejen, men vi står jo altså bare lige nu med en enorm rekrutteringsudfordring med at sikre, at der er personale nok, og derfor er det et af de områder, vi også bliver nødt til at se på. Der kan være visse vanskeligheder, fordi det kan være meget forskelligt fra plejecenter til plejecenter, men det er vi bestemt åbne over for at se på.

Men jeg synes, at det mest problematiske i forslaget, når jeg sådan ser på indholdet, er, at det bærer for meget præg af at være skåltale og har meget lidt konkret indhold i forhold til, hvordan vi rent faktisk løfter det her område. Udover at finansieringen er fundet et helt uacceptabelt sted, kan vi jo ikke løfte ældreplejen for 145 mio. kr., som er det eneste, der er peget på her. Det kræver en lang mere målrettet indsats og en mere ambitiøs indsats.

Det er jo derfor, jeg også er glad for, at vi efter regeringsskiftet har fået lavet to økonomiaftaler med kommuner og regioner, som på ingen måder har været prangende. Den sidste aftale her stemte vi faktisk ikke for i Enhedslisten, men vi må dog anerkende, at man tager den opgave på sig, at man dækker det demografiske træk, altså at udgifterne følger med til det stigende antal ældre. Det var ikke noget, der kendetegnede tidligere regeringers økonomiaftaler.

Derudover har vi så lagt på i forhold til de finanslove, der er blevet vedtaget. Altså, med den seneste finanslov her var det et klart krav fra Enhedslistens side, at vi fik tilført yderligere midler til ældreområdet, og der fik vi også et løft på en halv milliard kroner, som jo bl.a. skal bruges til at løse både opgaven med at sikre mere personale, men også sikre et kvalitets- og kompetenceløft, altså sikre, at vi får mere uddannet personale. Og det er jo den type indsatser, der er nødvendige, nemlig at vi hele tiden sikrer, at der følger midler med til det stigende antal ældre, men at vi også derudover lægger et yderligere løft ind. Og det er jo ikke noget, vi bare gør ved at sige, at så skal vi vedtage en ældrelov.

Jeg synes også, det er sådan lidt usikkert i forhold til det med en ældrelov. Jeg kan faktisk godt lidt dele den bekymring, der i øvrigt har været rejst, nemlig om vi så ikke bare begynder at lave særlove for forskellige områder. Der er jeg egentlig også mere optaget af, at vi får et generelt løft af hele velfærdsområdet, for vi skal jo ikke begynde at sige, at det er børn frem for ældre eller noget andet. Så derfor synes jeg egentlig, at det mere handler om, at vi sikrer, at vi også får skrevet nogle minimumsrettigheder ind på ældreområdet, og det kunne bl.a. være det med, at social omsorg indskrives i serviceloven.

Men som sagt har vi også været med til at give et løft. Vi har også været villige til at finde finansieringen. Det kan vi sagtens gøre uden at skulle sparke på nogle af dem, der har mindst i forvejen. Vi kan sagtens finde finansieringen hos dem, der har fået – i øvrigt også under den tidligere regering – rigeligt med skattelettelser, nemlig de omkring 20 mia. kr., som blev givet skattelettelser primært til de bedst stillede. Så selvfølgelig kan vi finde finansiering til at sikre en ordentlig velfærd, også til de ældre.

Så med de ord kan jeg bare sige, at Enhedslisten ikke bakker op om det beslutningsforslag her.

Fru Karina Adsbøl.

Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at Enhedslisten ikke gør det. Men jeg vil godt lige læse op fra beslutningsforslaget om de økonomiske konsekvenser:

»Ældreloven, som skal sikre ældre en værdig og tryg tilværelse, finansieres gennem besparelser på udlændingeområdet, herunder genindførelse af deltagerbetalingen for danskundervisning for udenlandske arbejdstagere.«

Så det er jo mere end de 145 mio. kr., der nævnes i forslaget. Det er bare noget, der indgår i finansieringen. Nå, det kan vi ikke blive enige om, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Peder Hvelplund: Hvor meget er serviceniveauet løftet ude i kommunerne? Regeringen og Enhedslisten siger, at der jo er sket et markant løft. Det kan vi jo måle på serviceniveauet. Er det steget? Får de ældre en bedre pleje og behandling? Altså, det har vi bare ikke set nogen eksempler på, overhovedet. Det, vi ser, er desværre en række eksempler på omsorgssvigt ude i vores ældrepleje og desværre også på en række plejehjem. Så hvor meget er serviceniveauet løftet? Hvordan kan Niels mærke det?

Værsgo.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at der ikke er kommet et markant løft endnu, men vi har til gengæld fået stoppet udhulingen. Vi har fået stoppet forringelserne. Det, der var konsekvensen af den tidligere regerings politik og de økonomiaftaler, der blev lavet der, var jo, at der ikke fulgte tilstrækkelige midler med. Så kunne man sagtens komme bagefter og lave alle de aftaler om værdighedsmilliarder og ældre milliarder, men hvis man samtidig udhulede kommunernes finansieringsgrundlag, så de bare blev brugt til at dække de huller, der var skabt gennem de besparelser, der var blevet påtvunget kommunerne, så hjalp det jo ikke meget.

Jeg anerkender, at der ikke er sket et markant løft endnu, men vi har sikret, at nu følger midlerne med det stigende antal ældre, og så har vi lagt yderligere midler oveni. Det er jo det, der gør, at man kan gå ud og ansætte 1.000 flere i ældreplejen ude i kommunerne. Det er ikke et markant løft, men det er dog bedre, end det var sidste år. Så det er et løft, og det er jo både med til at sikre, at vi får flere hænder derud, men også at vi får et uddannelsesløft, så de ufaglærte, der er derude, faktisk får en faglært uddannelse.

Fru Karina Adsbøl.

I Dansk Folkeparti fik vi også sat 0,5 mia. kr. af til ekstra varme hænder hvert år fremadrettet. Så jeg har somme tider lidt svært ved at vurdere, hvad der er nye varme hænder, og hvad der er sat midler af til på de tidligere finanslove.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at holde fast i noget. Enhedslisten støtter så klippekortsordningen og det med omsorg, så det må vi jo kunne lave noget om i f.eks. et udkast til en beretning eller noget andet – altså dér, hvor vi kan blive enige. For jeg er jo godt klar over, at vi desværre ikke har 90 mandater til det her. Det ville ellers være fint.

Så vil jeg bare lige sige, hr. Peder Hvelplund, at nu er det jo sådan, at det er den til enhver tid siddende regering og KL, der forhandler økonomiaftaler. Dansk Folkeparti har så været med til at hive ældreområdet med ind i finansloven, når vi har siddet med som støtteparti.

Værsgo.

Med den finansiering, der ligger her, er jeg lykkelig for, at fru Karina Adsbøls parti ikke kan sikre 90 mandater til det her beslutningsforslag. Men det er jo ikke helt rigtigt, hvad der bliver sagt, for ganske vist er det regeringen, der forhandler med KL og laver økonomiaftalerne, men de skal dog igennem Finansudvalget som et aktstykke, hvor partierne kan stemme for eller imod. Og her sidste gang stemte Enhedslisten imod, fordi vi ikke mente, det var tilstrækkeligt. Det gjorde Dansk Folkeparti ikke dengang under den tidligere regering, og det er jo præcis det, der er forskellen på dengang og nu. Det var, at dengang blev der lavet økonomiaftaler, som ikke dækkede udgifterne til det stigende antal ældre. Derfor kunne man godt tilføre midler i finansloven, men de skulle så bare bruges til at dække huller, og det er det, der er den store forskel.

Tak for det. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Det var bare lige et spørgsmål, der blev foranlediget af noget af det, som ordføreren sagde. Ordføreren siger det her med finansieringen – det er i øvrigt Finansministeriets egne tal med de 33 mia. kr. – og jeg vil bare lige høre, om det sådan er Enhedslistens officielle politik, at man hellere vil bruge penge på uintegrerbare udlændinge, end man vil bruge dem på danske ældre – ja eller nej?

Tak. Ordføreren.

gNæh, det er det ikke, og jeg ved heller ikke, hvorfor man skulle opstille den modsætning. at man kun kan bruge penge på den ene part ved at finde dem hos den anden part. Sådan er det naturligvis ikke. Vi vil gerne finde finansieringen hos dem, der har mest, dem, der har fået skattelettelser under de tidligere borgerlige regeringer, og det handler jo simpelt hen ganske enkelt om at lave en omfordeling i samfundet og sikre, at de svageste i samfundet både kan få en ordentlig ældrepleje, men også en ordentlig behandling, hvis man kommer hertil, fordi man er på flugt fra krig eller ødelæggelse.

Så vil jeg godt lige sige med hensyn til de 33 mia. kr., at der jo ikke er nogen, der anfægter, at når man når til det tal, er det, fordi man indregner udgifter til forsvaret, til kystsikring, til en Storebæltsbro, til tjenestemandspensioner, og der er jo ikke nogen, der skal bilde mig ind, at vi, hvis det var sådan, at man sørgede for, at der ikke var nogen ikkevestlige indvandrere i Danmark, så ikke ville have de udgifter. Naturligvis ville vi det, og hvis man fraregner de tal, ender man på et tal på omkring 6 mia. kr., og det kan så endda diskuteres. For mange af de indvandrere, der er her i dag, får jo også uddannelse og kommer ud i beskæftigelse. Så i den sidste ende er det måske et nulsumsspil. Men det er jo ikke økonomien, der skal afgøre det. Det er jo også et spørgsmål om, at vi skal behandle hinanden ordentligt.

Tak for det.

Nej, det er ikke et nulsumsspil, det er jeg simpelt hen nødt til at sige. Det er klart og tydeligt på tallene, og det burde Enhedslistens ordfører måske læse lidt op på. Det er bestemt ikke et nulsumsspil; der taler tallene fuldstændig klart for sig selv om, hvem der er en indtægt, og hvem der er en udgift. Men dermed bare sagt, at ordføreren selv flere gange i sit svar til Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl, nævner, at ordføreren slet ikke kan købe den her, hvis det står mellem prioriteringen at sikre ældreområdet eller at sikre, at i øvrigt uintegrerbare udlændinge får lov at få penge. I Nye Borgerlige mener vi jo fuldstændig klart, at vi skal have et fuldt asylstop. Mange af dem, som er kommet hertil, er jo nogle, der er rejst igennem mange sikre lande, så det er jo migranter. Det er jo ikke flygtninge, og så mener vi jo sådan set, at udlændinge skal forsørge sig selv.

Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre Enhedslisten, nu Enhedslistens ordfører selv nævner det: Mener Enhedslisten, at det er vigtigere at blive ved at bruge 33 mia. kr. om året på ikkevestlig indvandring? Eller mener Enhedslisten, at det reelt er vigtigere at prioritere de danskere, der har bidraget til vores samfund igennem et langt liv? Og i øvrigt er det jo et spørgsmål om, at vi skal have lov at give danskerne lov til at beholde flere af deres egne penge.

Tak. Værsgo.

Tak. For det første kan fru Mette Thiesen jo, hvad angår det tal på de 33 mia. kr., selv gå ind at læse de beregninger, der ligger bag de tal, og der er ikke nogen, der anfægter, at man laver de beregninger. Der indregner man udgifterne til alle de faste udgifter i samfundet, og det er den måde, man når frem til de 33 mia. kr. på, og en stor del af de indvandrere, der er her i dag, er jo nogle, der kommer ud i beskæftigelse og dermed bliver til en indtægt. Og nej, jeg kommer aldrig til at anerkende præmissen om, at vi ikke har råd til både flygtninge og til at behandle vores ældre ordentligt. Vi er et rigt samfund, og der bliver skabt masser af værdi. Når de tidligere regeringer har haft råd til at give skattelettelser for over 20 mia. kr., er det jo et udtryk for, at der er rigeligt med værdier i samfundet, og det gør så også, at vi sagtens kan have råd til både at give vores ældre en ordentlig pleje og tage ordentligt imod de folk, der kommer hertil på flugt og som familiesammenførte.

Det er en fuldstændig urimelig og falsk modsætning, Nye Borgerlige der stiller op, og jeg er godt klar over, at det er det, man lever af, men det gør den bare ikke mere rigtig.

Tak for det. Der er ikke flere spørgere. Så der skal en ny ordfører til, og det er hr. Per Larsen, efter at der lige er blevet tørret af. Tak.

Tak for ordet, formand, og tak til fru Karina Adsbøl for at fremsætte det her forslag og endnu en gang at bringe ældreområdet til debat. Vi har heldigvis i Danmark en rigtig god ældrepleje i rigtig mange kommuner, på rigtig mange plejehjem og i rigtig mange private hjem, hvor der dagligt kommer engageret, empatisk personale, som gør en fremragende indsats, og som gør en stor glæde for de ældre.

Men vi har jo desværre også set nogle forfærdelige eksempler på noget, som vi slet ikke bryder os om at se. Vi har set nogle tv-klip med noget, som i hvert fald vækker forargelse i hele landet. Mange af os har også læst, at man i Jyllands-Posten har sendt nogle klagesager rundt i forhold til nogle uhyrligheder, der er sket i ældreplejen og på plejehjemmene. Når man kan konstatere noget, der i allerhøjeste grad må betegnes som værende vanrøgt, som ældre med kroniske liggesår, med urinvejsinfektioner, der varer i flere måneder, så er det jo sådan noget, vi simpelt hen slet ikke kan være tjent med, og det kalder jo i allerhøjeste grad på noget ledelse og noget indsigt fra ledelsens side på plejehjemmene i, hvad det er, der foregår. For det er jo et totalt svigt, når sådan noget kan forekomme i dagens Danmark.

En af de store udfordringer, vi har på ældreområdet, er jo desværre at kunne tiltrække tilstrækkelig meget og tilstrækkelig dygtigt personale. Det er en kæmpe udfordring, hvor vi virkelig skal lægge os i selen for fremadrettet at sikre, at vi har det personale, der skal til. Og det gør det jo ikke at skrive det ind i en lov, at man skal have en eller anden minimumsnormering. Det er et vedholdende langt, sejt træk, der skal til for at gøre det attraktivt at være i ældreplejen, for at sikre, at man kan tiltrække personale med de rette kompetencer og med det rette sindelag, hvis man kan sige det sådan, altså nogle, der virkelig vil de ældre og vil den omsorg, der skal til, for, at de ældre kan have et værdigt liv, og for, at der ikke opstår nogen af de her situationer, som får tingene til at vende sig i en, når man ser det.

Vi skal selvfølgelig hele tiden bestræbe os på, at ældreplejen er så velfungerende, som det nu kan lade sig gøre, inden for de rammer, vi har. De dårligste skal lære af de bedste, hvis man kan sige det sådan. For vi har jo heldigvis nogle rigtig, rigtig gode eksempler på nogle plejehjem, som er velfungerende, og hvor de ældre har det rigtig godt, hvor ordet plejehjem jo naturligt nok ender på »hjem«, for det skal jo være et hjem. Det er et hjem for de ældre, og det skal jo være et rart sted at være, og dem har vi heldigvis rigtig mange eksempler på, og der må man jo sørge for, at alle kommer på det samme niveau. Men for os handler det om ledelse, og det handler også om den her vedvarende indsats i forhold til hele tiden at tiltrække det dygtige personale og sørge for, at vi har personale nok til ældreplejen.

Der er gode intentioner og gode forslag i det her, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det kommer af et godt hjerte, når fru Karina Adsbøl fremsætter det her forslag, men vi kommer ikke til at stemme for det. Vi er ikke for minimumsnormeringer. Vi er igen optaget af, at kommunerne har evnen til at prioritere i deres budgetter og sikre, at de også prioriterer ældreområdet. Vi er selvfølgelig også meget positivt stemt over for klippekortsordningen og den frihed, det giver. Vi er også optaget af de frihedsting, der beskrives i forhold til friplejehjem og frit valg i det hele taget, men at binde det op på eksempelvis minimumsnormeringer er uhensigtsmæssigt, og det er i hvert fald en af hovedårsagerne til, at vi kommer til at stemme imod det her forslag om en ældrelov. Tak for ordet.

Tak. Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Tak for det. Jamen det er jeg da ked af at høre. Jeg er da helt enig i, at det selvfølgelig også handler om ledelse, altså synlig ledelse – en ledelse, der også kommer forbi i weekenden; en ledelse, der ikke går hjem kl. 15, men som ved, hvad der foregår.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Hvis nu der ikke stod minimumsnormeringer, kunne Det Konservative Folkeparti så støtte resten af forslaget? Altså, i Dansk Folkeparti har vi skrevet det ind i forslaget, netop også fordi der jo har været en undersøgelse, der har vist, at flere medarbejdere går alene om natten, bl.a. med en række beboere, som man skal passe på. Og det er selvfølgelig også vigtigt at sikre de ansatte et bedre arbejdsmiljø; at de selvfølgelig har nogle, de kan ringe efter, f.eks. deres kollegaer nede på en anden gang. Men det har de bare ikke, når de går alene om natten.

Vil den konservative ordfører svare på: Hvis nu der ikke var minimumsnormeringer, som vil sikre mere personale, kunne Det Konservative Folkeparti så støtte forslaget?

Værsgo.

Jamen som jeg også nævnte i min tale, er der mange gode elementer i det. Altså, frit valg på hjemmehjælpsområdet og på plejehjem er noget af det, som jo også står i vores partiprogram. Klippekortsordningen er vi også rigtig positive over for.

Så det er klart, at den største hurdle her er i forhold til minimumsnormeringerne, som vi synes er en rigid måde at detailstyre kommunerne på, og som givetvis også ville kunne være til ugunst for nogle af de ældre; for så ville man jo som kommune bare kunne sige, at man har normeringerne på plads, selv om man måske har nogle ældre, som har en tyngde med hensyn til pasning, som gør, at de ikke bliver passet godt nok, hvorimod der så er nogle, som måske er lidt lettere, hvis det kan siges sådan, og som måske ikke kræver så meget pleje og pasning, og som så netop får det, der står i loven – men der kan jo sagtens være nogle, der får for lidt. Den frihed skal kommunerne selvfølgelig have til at kunne lede og fordele det, som der nu er behov for det, sådan at alle de ældre får den pleje, de nu skal have.

Tak. Værsgo, fru Karina Adsbøl.

Altså, minimumsnormeringer er jo for at sikre en bund, kan man sige, og for at sikre, at ældreområdet ikke skal slås med børneområdet, hvor man jo har sat minimumsnormeringer af i forhold til pædagoger.

Men jeg er her i Folketinget for at få ting igennem, så derfor vil jeg gerne høre Det Konservative Folkeparti, om det, hvis man fremsatte et forslag om at få skrevet klippekortsordningen ind i lovgivningen og noget med omsorg og frit valg, så er noget, Konservative kunne støtte.

Værsgo.

Jamen det er bestemt nogle af de ting, som vi også ser meget positivt på. Det ville jo være sådan noget, som jeg ville kunne tage med tilbage til min gruppe, og så kunne vi tage en drøftelse af det, hvis der kommer nogle ændringer.

Men det er klart, at minimumsnormeringerne jo er at binde kommunerne op på noget, som vi mener er uhensigtsmæssigt. Uanset om det er på børneområdet, ældreområdet eller et hvilket som helst andet område, bryder vi os ikke om minimumsnormeringer.

Tak for det. Så går vi videre til den næste, som er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg har hørt fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti omtale ældreloven flere gange, og det er affødt af en dyb frustration over tingenes nuværende tilstand på ældreområdet, og jeg deler den frustration, og jeg deler den bekymring til fulde. I Danmark har vi verdens højeste skattetryk, men det er bestemt ikke alle steder, hvor vi har en ældrepleje, der matcher, hvad vi reelt betaler for den. Hele strukturen er forkert, og flere penge ude i kommunerne vil ikke nødvendigvis løse noget som helst.

I beslutningsforslaget her står der, at alle ældre skal have en værdig behandling, og det er jeg fuldstændig enig i. Dem, der har været med til at bygge vores land op, skal sikres en værdig alderdom – en alderdom med tryghed, nærhed, varme og omsorg. Og det er desværre ikke det, vi har set eksempler på det sidste lange stykke tid. Tværtimod har vi set eksempler på afstumpet adfærd over for nogle af dem i vores samfund, der har allermest brug for vores hjælp, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt.

Men minimumsnormeringer i ældreplejen kan vi ikke støtte. Det er ikke, fordi vi ikke mener, der skal være gode normeringer, mennesker nok, men det er simpelt hen, fordi vi ikke mener, at minimumsnormeringer er den rigtige løsning. Mere statsstyring er ikke den vej, vi vil gå. I tilfældet med Else stod der tre mennesker og kiggede på, at Else led og blev ydmyget. De var tre om en, men behandlingen af den ældre kvinde med demens var gruopvækkende og blottet for empati og værdighed.

Med hensyn til tilsyn er vi enige i, at tilsynet skal være bedre, men der skal laves et ordentligt tilsyn – et tilsyn, der kan undersøge både økonomi, ældreplejen og meget andet. Og det skal være præcis det samme, der skal undersøges for private og for offentlige tilbud. Det er det ikke i dag, hvor de kommunale plejecentre og hjemmeplejen kan putte deres økonomi ind i det store kommunale budget, og hvor det reelt er svært at udregne en nøjagtig pris for en plejehjemsplads. Det skal laves om.

I Nye Borgerlige deler vi den brændende ambition om at sikre de ældre danskere, som har været med til at bygge vores samfund op. De skal kunne leve en værdig alderdom på et plejehjem, de selv vælger. Pengene skal ikke bare kanaliseres i kommunekassen. De skal følge den enkelte ældre. Derved får de et reelt frit valg, og gode plejehjem vil blive valgt til, dårlige vil blive valgt fra. De enkelte plejehjem skal være frie og have mulighed for at hyre og fyre, som de selv ønsker. Dårlige medarbejdere skal ikke bare omplaceres kommunalt.

Vi ønsker langt flere friplejehjem. Dér er der kortere fra den gode idé til konkrete handlinger. Grundlæggende set vokser den gode ældrepleje og de gode plejehjem op nedefra på grund af ildsjæle. De fødes altså hverken i en kommunalbestyrelse eller i en kommunal forvaltning. Vi deler den brændende ambition om at sikre en værdig ældrepleje. Vi er bare ikke enige i, at vi med alle elementer her går den rigtige vej, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger. Men jeg er nødt til at slutte af med at sige, at jeg glæder mig meget over det gode samarbejde, vi har med Dansk Folkeparti, om at sikre danske ældre. Tak.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jamen det er jeg sådan set lidt skuffet over, for jeg havde indtryk af, at fru Mette Thiesen plejer at støtte de beslutningsforslag, jeg fremsætter i Folketingssalen. Og nu drejer det sig altså om at få lavet en ældrelov, så vi netop kan sikre i hvert fald en lovgivning omkring vores intentioner om, at ældre skal have den bedste og mest værdige behandling, man overhovedet kan få, og at vi kan sikre, at de får den omsorg, de skal have. Og så vælger Nye Borgerlige at stemme imod det her forslag. Jeg må sige, at det er jeg dybt forundret over. Hvordan er det konkret – ud over det frie valg, som Nye Borgerlige jo tit nævner – at man så vil sikre, at de ældre får en god og værdig og omsorgsfuld behandling? Det handler jo ikke kun om plejehjem. Vi har jo også en hjemmepleje. Pleje- og omsorgssektoren er jo stor. Nye Borgerlige siger, at det heller ikke drejer sig om flere midler. Det kan være, at det bliver lidt svært med den økonomiske politik, Nye Borgerlige fører i forhold til det her, at få sikret en ordentlig velfærd. Men hvad vil Nye Borgerlige?

Tak, og værsgo.

Tusind tak. Det er jo altid en dejlig mulighed, at der bliver spurgt ind til det, så man kan få lov til at fortælle om sin egen politik. Som ordføreren fuldstændig rigtigt starter med at sige, så plejer vi faktisk at stemme for rigtig mange af de forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter, fordi vi grundlæggende set er enige i rigtig mange af de ting. Vi har bl.a. lige bakket op om det her med, at man selvfølgelig skal have en ren straffeattest, hvis man skal være ansat i forhold til nogle af de allermest sårbare. Men hele tanken om minimumsnormeringer, hvor man fra statens side går ind og beslutter x antal medarbejdere de enkelte steder, er ikke den vej, vi ønsker at gå. Det, vi ønsker, er at sætte de enkelte tilbud fri og ligesom lade dem bygge noget op.

Jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at jeg selv har været ansat som skolelærer i en folkeskole i rigtig, rigtig mange år, og er der noget, der kan demotivere folk, så er det, at alting er styret oppefra. Det er jo også derfor, at jeg bl.a. fra start af har været imod folkeskolereformen, fordi det jo er et spørgsmål om, at man går ned ad en vej, hvor man fratager den enkelte at gøre den indsats, vedkommende gerne vil. Til sidst føles det bare sådan lidt ligegyldigt.

Det, vi vil sikre, er, at vi kommer af med de brodne kar. Vi synes også, at der er nogle udfordringer i forhold til rekruttering, som der er blevet talt om før, og vi vil lade pengene følge den enkelte ældre. Så vil vi sikre langt flere friplejehjem og mere frit valg, og så tror vi grundlæggende set på, at det gode tilbud som sagt er nedefra og op. Det sagde jeg præcis i min tale, for vi har jo en udvikling i, at vi bliver flere ældre. Folk bliver ældre, og det er jo derfor, at vi også siger det her med, at pengene skal følge den enkelte. For det her med, at man bare kanaliserer pengene ud i kommunekassen, tror vi ikke på. Nu har vi jo lige set eksemplet med minimumsnormeringerne på børneområdet, hvor vi faktisk kan se, at en ret stor procentdel af de penge går til administration. Det er jo ikke den vej, det skal gå. Det skal jo gå til de ældre. Det skal jo gå til, at de kan få et ordentligt tilbud, uanset om det er noget hjemmepleje eller det er en plejehjemsplads.

Fru Karina Adsbøl.

Tak. Jeg synes bare ikke, at jeg helt fik svar. For jeg er helt med på, at Nye Borgerlige vil det frie valg, men her snakker vi jo altså også om nogle rettigheder, altså nogle rettigheder for de ældre til selv frit at vælge. Det er klippekortsordningen. Der står i beslutningsforslaget det med at skrive omsorg ind i lovgivningen. Det står ikke i lovgivningen i dag. Det står ikke i servicelovens § 83, at ældre har ret til omsorg. Så ud over det frie valg, hvordan vil man sikre det? Når vi snakker om minimumsnormeringer, snakker vi jo om en bund. Jeg tænker, at Nye Borgerlige vel er enige med Dansk Folkeparti i, at ingen nattevagt skal gå alene med 40 beboere.

Værsgo.

Det er vi fuldstændig enige i, og det er jo også bare et klassisk eksempel på utrolig dårlig ledelse. Og som ordføreren selv nævnte tidligere, så har man jo set eksempler på ledelse, hvor der simpelt hen er en leder, der går hjem kl. 15, og så sejler det hele. Der er måske en eller to stakkels medarbejdere på arbejde, der skal stå for alle de her ældre mennesker, hvoraf nogle af dem, som det også er nævnt, er dørsøgende, eller som på anden vis har behov for, at der også er nogle, der holder øje med dem. Så nej, det er selvfølgelig ikke i orden. Det er jo derfor, at vi vil sikre det her med, at man eksempelvis får flere friplejehjem, for så er det jo også der, hvor man har friere rammer til netop at have en ledelse, der er tæt på; en ledelse, der kan hyre og fyre; en ledelse, der kan være nær osv. Den vej, vi har bevæget os ad gennem rigtig mange år, er desværre den modsatte vej, og nu nævnte jeg jo selv, at jeg havde oplevet det i det offentlige.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det er godt at se, at ministeren kan indfinde sig på sin plads og lytte godt og grundigt efter, hvad Dansk Folkepartis ældreordfører siger. (Sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke): Selvfølgelig). Godt.

Først og fremmest vil jeg sige tak for debatten. Det, vi er vidne til flere steder i forhold til vores ældre, er simpelt hen uacceptabelt, og jeg kan ikke holde det ud. Jeg kan ikke holde ud at se flere ældre borgere blive svigtet af det, man kalder et velfærdssamfund. Det er hjerteskærende, og det er uacceptabelt, og det er ikke et samfund som vores værdigt, og vi bliver nødt til at handle, minister.

Derfor kommer Dansk Folkeparti med et godt, konstruktivt forslag til en ældrelov, og som jeg sagde tidligere i debatten, kan den jo indeholde alt. Den kan også indeholde de forslag, vi tidligere har behandlet, vedrørende autorisationsolovgivningen. Som jeg tidligere har sagt, er vores forslag ikke mejslet i granit.

Men der er noget, der undrer mig. Efter vi har været vidne til den TV 2-dokumentar, hvor vi jo bl.a. ser Niels fra Randers, der bor på plejehjemmet Huset Nyvang, har Styrelsen for Patientsikkerhed været på plejehjemmet i oktober – hør godt efter, minister; jeg tror, ministeren er bekendt med det – og hvor mange kritikpunkter har man trods de optagelser lige fundet der? Det vil sige, at man har set den her grusomme dokumentar, og alligevel kan vi bare konstatere, at der ikke er blevet rettet op på forholdene på det plejehjem, at man ikke har handlet på det. Det synes jeg da er så skrækkeligt.

Jeg synes, det er rigtig godt, at bl.a. Ældre Sagen og Alzheimerforeningen har gjort os opmærksomme på en række ting. Alzheimerforeningen har jo bl.a. skrevet til os alle sammen, og jeg citerer:

I 2021 har vi mulighed for at lægge kursen om og tage fat om nældens rod. Den mangelfulde kvalitet i den sundhedsfaglige behandling til patienter, der bor på plejehjem, er en fælles opgave. I har som medlemmer af Folketinget en del af ansvaret for det danske sundhedsvæsen – regionerne, kommunerne, patientforeninger, de faglige organisationer og andre foreninger en anden. Sammen kan vi gøre forskellen for de mange tusinder af plejehjemsbeboere og løfte kvaliteten af behandling, pleje og omsorg på plejehjem, men det forudsætter, at plejehjem bliver en ligeværdig og integreret del af et sammenhængende sundhedsvæsen, der sætter den sundhedsfaglige kvalitet i fokus, også på plejehjem.

Jeg er enig. Frem for bebrejdelser på tværs af partier er der brug for, at vi sætter os sammen og finder nogle holdbare løsninger – vi kan simpelt hen ikke være andet bekendt. Jeg er godt klar over, at der findes mange dygtige medarbejdere i pleje- og omsorgssektoren, og jeg er også godt klar over, at der også findes nogle rigtig gode plejehjem, og gudskelov for det. Men det, vi er vidne til, er uacceptabelt, og omsorgssvigt skal og må vi ikke acceptere.

Derfor håber jeg, at der i det mindste kan komme nogle konstruktive forhandlinger ud af det her beslutningsforslag. I Dansk Folkeparti har vi efterhånden fremsat en række beslutningsforslag på ældreområdet, herunder at ansatte selvfølgelig skal kunne tale dansk. Vi har fremsat forslag om indhentelse af offentlige straffeattester, og vi har her fremsat forslaget om en ældrelov. Vi synes, der er brug for handling, og vi synes, der er brug for handling nu.

Jeg kan bare konstatere, at vi i Dansk Folkeparti ikke har 90 mandater bag det her forslag, men kampen slutter ikke her, og jer, der kender mig godt som ordfører, ved også, at jeg kan være en lille terrier, så jeg bider mig fast, så det kan godt være, at det dette forslag indimellem vil blive genfremsat i Folketingssalen. Men på et tidspunkt er der 90 mandater, og så får man noget igennem.

Men i hvert fald vil jeg sige tak for debatten i dag, og så ser jeg frem til, at vi på et tidspunkt bliver inviteret til nogle forhandlinger af ældreministeren, som jeg desværre synes at jeg har manglet. Jeg synes, jeg har manglet en ældreminister, og jeg har også efterlyst ældreministerens tilstedeværelse rigtig mange gange, men nu kan det være, at ældreministeren endelig inviterer til forhandlinger, og i Dansk Folkeparti er vi i hvert fald klar.

Tak for debatten.

Tak for det. Tak til ordføreren for forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.