Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 34:

Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse m.m. for trusler mod ytringsfriheden.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 20.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og velkommen til justitsministeren.

Tak for ordet. Og tak til SF for at være med til at sætte fokus på en dagsorden, som er helt central for mig som justitsminister. I Danmark har vi ret til at tænke og tale og skrive, som vi vil. Og lad mig starte med at slå fast, at det jo ikke er en ret, der er kommet af sig selv; den dumpede ikke ned med Dannebrog i favnen på ærkebiskop Anders Sunesen i 1219. Vores ytringsfrihed er vundet med blod, sved og tårer, i bogstaveligste forstand – først gennem kampen mod nazismen og fascismen i 1920'erne og 1930'erne, siden gennem kampen mod kommunismen i 1960'erne, 1970'erne og frem. Og nu ser vi en ny isme, nemlig islamisme, som på ny vender sit grimme ansigt mod ytringsfriheden – vores hårdt tilkæmpede ytringsfrihed og forudsætning for, at vi kan bygge vores samfund på gode danske værdier, værdier som frihed, folkestyre og fællesskab.

Derfor må vi aldrig glemme at kæmpe for ytringsfriheden. Glemmer vi den, glemmer vi os selv. Og derfor hverken kan eller skal vi acceptere nogen form for trusler mod personer, som deltager i den offentlige debat. Vi skal tværtimod blive ved med at tage afstand fra truslerne, der har til formål at lægge hånd på vores ret til at ytre os.

Regeringen tilkendegav allerede i foråret, at vi er parate til at se på, om der er behov for at skærpe straffen for sådan nogle trusler mod ytringsfriheden. Det gjorde vi bl.a., fordi Ytringsfrihedskommissionen i sin betænkning konkluderede, at selv om ytringsfriheden overordnet har gode rammer og vilkår i Danmark, så er der plads til forbedringer. Det gælder særlig den såkaldte ytringssikkerhed, dvs. det forhold, at borgerne skal kunne deltage i den offentlige debat uden at frygte at blive mødt med trusler.

Desværre har vi alene i den seneste tid set flere eksempler på personer, som er blevet truet på baggrund af deres deltagelse i debatten. F.eks. blev en kvindelig dansk lektor for nylig truet, da hun på Facebook ville udvise sympati med sin franske kollega Samuel Paty. Som bekendt blev Samuel Paty myrdet den 16. oktober i Paris; han fik på bestialsk vis halsen skåret over af en islamist, der følte sig krænket over, at den franske lærer havde vist en tegning af profeten Muhammed i sin undervisning. Den kvindelige lærer følte sig så truet, at hun valgte helt at fjerne sit facebookopslag. Det er dybt bekymrende. Det er bekymrende for den frie debat. Det er bekymrende for ytringsfrihed, som vi har ofret blod, sved og tårer for. Eksemplet understreger i min optik, at ytringsfriheden er en ret, som vi aldrig må tage for givet, og at der er et behov for at styrke det strafferetlige værn mod sådanne trusler.

Det kommer derfor næppe som en stor overraskelse, at regeringen kan støtte SF's beslutningsforslag. Jeg forventer til foråret at fremsætte et lovforslag, der skærper straffen for trusler mod ytringsfriheden efter straffelovens § 266 gennem en fordobling af strafniveauet – apropos den dialog, vi har haft flere gange i dag, om strafferammen og strafniveauet.

Når vi lægger op til den model, er det, fordi vi vurderer, at det er den mest målrettede og effektive måde at skærpe straffen på. Hvis vi alene fordobler strafferammen, vil vi reelt ikke opnå en strafskærpelse. Det afgørende er nemlig ikke den straf, som domstolene kan udmåle, men den straf, de konkret udmåler.

Regeringen har til gengæld ikke planer om at tage initiativ til at oprette en central forsknings- og efterforskningsenhed, ligesom vi heller ikke har planer om at tage initiativ til at udvikle en plan for bedre myndighedshåndtering af ofre for trusler. Det er der flere grunde til.

For det første har Rigspolitiet oplyst, at politikredsene allerede i dag har specialiserede efterforskningsafdelinger, som tager sig af sager om trusler, som skyldes forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat. Vi tager os også af de ulovlige ytringer, men det er ligesom noget andet. Derfor er der heller ikke et efterforskningsmæssigt behov for at etablere en ny enhed på området.

For det andet synes jeg, at det er lidt præmaturt at udvikle en plan for bedre myndighedshåndtering, når forslagsstillerne ikke har uddybet, hvad det er for myndighedsindsatser, som vi i øjeblikket ikke løfter på en tilfredsstillende måde.

Når det er sagt, er jeg selvfølgelig enig i, at vi hele tiden skal arbejde på at blive bedre til også at håndtere den her type sager. I august 2019 iværksatte regeringen en handleplan for at få nedbragt den tid, der går fra en politianmeldelse om personfarlig kriminalitet, f.eks. grove trusler, til anklagemyndigheden tager stilling til tiltalespørgsmålet. Med handlingsplanen er det lykkedes os at få nedbragt sagsbehandlingstiden med 73 dage, altså næsten halvanden måned. Herudover har regeringen i august 2020 lanceret et udspil til en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed. Her lægger vi op til markant at nedbringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne for straffesager.

I dag er der borgere, som må vente alt for lang tid på at få behandlet en straffesag. Det sætter en kæp i hjulet for, at de kan komme videre i deres liv. Det skal vi have gjort op med. Samtidig lægger vi i udspillet op til en række initiativer, der bl.a. styrker indsatsen mod it-relateret kriminalitet, herunder trusler på nettet. Konkret foreslår vi at oprette en ny slagkraftig national efterforskningsenhed, der skal samle de mest specialiserede politi- og anklagefaglige kræfter i kampen mod den komplekse kriminalitet. Vi lægger også op til at etablere en digital patruljeenhed i politiet, som kan være til stede på internettet for at patruljere eller efterforske kriminalitet, f.eks. hvis der observeres grove trusler eller hadske ytringer på nettet.

Vi må aldrig glemme at kæmpe for ytringsfriheden, for glemmer vi den kamp, så glemmer vi også noget af os selv. Og derfor kan regeringen som sagt støtte beslutningsforslaget – med de nævnte forbehold. Og jeg vil gerne understrege, at vi også er klar til at se på, om der kan gøres yderligere for at sikre ytringsfriheden på andre områder. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Jeg takker for de positive bemærkninger, og jeg er også glad for, at regeringen anerkender, at vi skal skærpe strafniveauet for trusler mod at bruge ytringsfriheden. Og så kan jeg sige, at det jo ikke kun er islamister, der truer. Det er sådan set også kvinder, der deltager i ligestillingsdebatter, og alle mulige andre, og det er et kæmpestort problem. Men det, jeg egentlig vil spørge ministeren til, er, hvordan vi kan sikre, hvis man ikke vil have det, der ligger i forslaget her, at der kommer en effektiv retshåndhævelse. For det er rigtig godt at få skærpet straffen, men hvis ikke også den følges op af bedre efterforskning og der tages hånd om problemet, er ofrene jo lige vidt.

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at så bliver det kun en papirtiger. Noget af det, som forhåbentlig kan hjælpe på det, er, at vi får noget mere politi, så der er nogle flere ressourcer, så man kan løse også den her opgave. Noget andet kunne være, hvis vi kommer i mål med vores flerårsaftale nogenlunde inden længe, sådan som den ser ud i øjeblikket, at vi får et ekstra fokus på kriminalitet på nettet, herunder også trusler på nettet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen det lyder jo lovende, at vi måske i politiforhandlingerne kan komme lidt nærmere, hvordan vi så også får skabt en effektiv retshåndhævelse.

Så har jeg et andet spørgsmål, som i virkeligheden relaterer sig lidt til det med at deltage i den offentlige debat, men egentlig ikke så meget til forslaget her, og det drejer sig om ministerens kollega Anders Kronborg. Hvis man læser JydskeVestkysten, som jeg jo gør, for det er der, jeg er valgt, kan man se, at han er blevet chikaneret på det groveste, ved at der er folk, der har bestilt købstilbud i hans navn på huse, og han er blevet tilmeldt sæddonorregisteret osv. osv. Nogle har misbrugt hans identitet til at udføre de her ting. Jeg ved jo ikke, hvad der er årsagen, men jeg tænker, at det har noget at gøre med, at han er fødevareordfører og aktiv i minkdebatten. Men det, der er det springende punkt i den sag, er, at han jo blander sig i den offentlige debat og så må tåle det her, men det er ikke kriminelt, for identitetsmisbrug er ikke kriminaliseret. Så derfor vil jeg høre, selv om det ikke helt har relation til den her debat, om ministeren kunne se for sig, at vi også gør noget ved det og kriminaliserer den identitetsmisbrug, som ikke nødvendigvis har økonomisk vinding for øje.

Ministeren.

Jeg er sikker på, at JydskeVestkysten er en absolut fremragende avis at læse. Jeg vil sige, at det ikke er en af dem, som jeg selv får læst; der er i hvert fald meget lange mellemrum imellem. Derfor kender jeg ikke den konkrete sag, og jeg har heller ikke snakket med Anders Kronborg om det, men jeg er sådan set enig i, at der er et problem, og vi har også været over det flere gange, altså det her med, at der kan begås identitetstyveri, uden at det er muligt at straffe dem, der begår det.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes også, det er meget interessant, at ministeren siger, at man gerne vil gøre flere ting, at man gerne vil tage yderligere tiltag. Det kunne jo f.eks. også være, at man kriminaliserede chikane på nettet, og at man kriminaliserede det, der hedder doxing, som jo er, når en persons fulde navn og adresse bliver delt vidt og bredt med chikane som formål. Det er i hvert fald nogle af de forslag, vi har i Enhedslisten.

Jeg vil gerne spørge ministeren om en ting. Egentlig er jeg meget nysgerrig på, hvorfor man ikke mener, det er en løsning, at der kommer en central efterforskningsenhed. Jeg hører jo, at ministeren siger, at man har alle mulige andre super fine tiltag, men hvorfor er det ikke en særlig efterforskningsenhed?

Ministeren.

En del af svaret er jo, at der er alle mulige andre, som fru Rosa Lund sagde, super fine tiltag. Grundlæggende er opfattelsen, at politikredsene har de kompetencer, som skal til, for at kunne håndtere den her type forbrydelser, og sådan mere generelt synes jeg, at noget af det, der er godt ved vores danske politi, er, at vi har et enhedspoliti, og jeg synes, vi skal passe på med at låse ressourcerne til kun at skulle lave én ting. Jeg ved godt, at vi også har behov for at have specialkompetencer osv., men i virkeligheden er det sådan set en gevinst, at vi har et enhedspoliti, som jeg synes vi skal passe på.

Fru Rosa Lund.

Det er jo rigtigt, at vi i udgangspunktet har et enhedspoliti, men det er jo et politi, som i forvejen er specialiseret ud i alle mulige enheder, som så gør, at der er nogle forbrydelser, som står tilbage og ikke rigtig bliver håndteret rigtigt og ordentligt. Det er i hvert fald det, som de mennesker, som er ofre for den her type forbrydelser, oplever.

Jeg tror, vi har en særlig udfordring omkring netop spørgsmålet om ytringsfrihed, hvor vi jo ikke bare kan lade det være op til Facebook eller Google at sige, hvad det er for en debat, vi har om ytringsfrihed i Danmark, og måske netop derfor stiller det nogle særlige krav til vores dygtige politibetjente. Så hvis ministeren mener det her med enhedspoliti alvorligt, så må man jo tage konsekvensen og gøre det til en større del af politiuddannelsen.

Ministeren.

Det er jo rigtig derhen, at der er særlige kompetencer, og det er jo også rigtigt, at vi bruger særlige kompetencer og fokuserer særlige kompetencer på forskellige områder i vores politi. Det synes jeg nu ikke er i modstrid med, at vi har et enhedspoliti, som kan flyttes til forskellige opgaver.

Og så er der en helt anden problemstilling, som er den, der bliver berørt til sidst, nemlig det her spørgsmål om regulering af nettet, som er en super svær opgave, som vi har for os, og som vi i øvrigt også har haft lejlighed til at snakke om nogle gange, men hvor der er et regeringsudvalg, der prøver at kigge på, hvordan sådan en regulering kunne laves.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne følge lidt op der, hvor fru Rosa Lund slap, ikke fordi jeg er fortaler for, at man skal have en specialenhed for ytringsfrihed, men fordi der jo rent faktisk er en udfordring. Hvis vi mener, at ytringsfriheden er så afgørende for vores samfund, så bør trusler på livet for at blande sig i den offentlige debat eller den politiske debat vel også vægtes højere.

Vi har i vores forhandlinger om en ny politireform talt om prioritering, og her synes jeg da godt at man kunne overveje, om det er rimeligt, at politikere eller skolelærere, der bliver truet på livet, skal have deres sager henlagt i måneder, hvis de overhovedet bliver taget op, og at en eventuel gerningsmand – og jeg taler af erfaring; jeg har siddet over for en i en retssal – kan gå fri i meget, meget lang tid, over et år, før der overhovedet fældes en dom. Hvis manden vitterlig ville noget ondt med det, han ytrede af trusler, så ville det jo være for sent. Og det kan jo afholde rigtig, rigtig mange mennesker fra at deltage i den offentlige debat.

Så tænker ministeren, der kunne være en mulighed for i højere grad at prioritere den her form for kriminalitet, altså trusler mod ytringsfriheden?

Ministeren.

Der er både et generelt og et konkret svar. Det generelle svar er, at jeg tror, at vi bredt er enige om, at de sagsbehandlingstider, vi ser i øjeblikket, altså den tid, det tager for en sag at komme igennem straffesagskæden fra anmeldelse over tiltale til dom og afsoning, er for lang. Det skal vi gøre noget ved, og det skal vi bl.a. gøre ved at sætte ekstra ressourcer af, hvilket vi får mulighed for i vores aftale om politi- og anklagemyndighed. Det var det generelle svar.

Det konkrete svar er, at vi, som jeg også nævnte i min tale, her jo er inde på det område, som vi har sat særlig fokus på, nemlig den personfarlige kriminalitet, og hvor vi jo faktisk har sat konkrete måltal op for at få sikret, at sagsbehandlingstiden bliver bragt ned, hvilket også er lykkedes. Så vi er på den rigtige vej der.

Er vi i mål? Nej, det er vi selvfølgelig ikke, og jeg tror, at det betyder noget for den, der er offer for en forbrydelse – jeg tror i øvrigt også, at det betyder noget præventivt – at der er hurtig eksekvering af sagerne.

Fru Pernille Vermund for den anden korte bemærkning.

Ja, det er jo de to spor, altså at sagsbehandlingstiden skal ned, og at vi så sætter mere fokus på vold, trusler og personfarlig kriminalitet. Jeg synes egentlig, der burde være et tredje spor, som man også kunne indføre, nemlig det væsentlige demokratiske element i det her, den væsentlighed, det har for vores folkestyre og for helt almindelige mennesker – ikke ministeren og jeg, som måske har lidt mere hård hud på vores ytringer – som også skal kunne komme til orde i den offentlige debat. Tør de det? Vover de det? Det gælder særlig efter den diskussion, der har været om Muhammedtegningerne. Når man ser, hvor bange folk er for, at Muhammedtegningerne skal vises, så vidner det jo om den generelle frygt, der er for det her, og når det først sætter sig spor i vores samfund, så kan det også ændre vores kultur og opbakningen til ytringsfriheden.

Ministeren.

Det synes jeg sådan set er hovedargumentet for at støtte SF's forslag om en strafskærpelse, altså at det simpelt hen er sådan, at vi ellers risikerer, at den her selvpålagte censur griber om sig. Og strafskærpelsen er, som vi var inde på i forbindelse med et af de tidligere beslutningsforslag, jo kun ét element, og hvis det ikke bare skal blive et symbol, så skal det følges op af det, som fru Pernille Vermund nævner, nemlig muligheden for hurtigt at få behandlet sagerne.

Således tak til ministeren. Den næste på talerstolen er ordføreren for Socialdemokratiet. Det er hr. Jeppe Bruus.

Tak. Der er mange spændende ting ved at være en etpartiregering som det største parti i Folketinget. En af dem er lige gået op for mig nu. Når man har sådan en række af beslutningsforslag, er ministeren på først, og så kommer ordføreren på bagefter, og så har ministeren jo dækket det godt. Derfor kommenterede hr. Peter Skaarup tidligere, at min ordførertale var lige lovlig kort. Så jeg vil bare sige som en serviceoplysning, at det simpelt hen er for at undgå ordret at stå og gentage det, som min gode partifælle, justitsministeren, har sagt. Det ændrer dog ikke ved, at man også som ordfører for et regeringsbærende parti har retten til at ytre sig, og den vil jeg selvfølgelig også benytte mig af her fra Folketingets talerstol.

Når nu vi taler om ytringsfrihed og de aktuelle scener, vi har set i Frankrig, så er den udvikling, der er i gang, jo meget, meget bekymrende. Tilbage i 2006 havde jeg det store privilegium at være formand for den paraplyorganisation, der hedder Dansk Ungdoms Fællesråd. Jeg havde faktisk selv lejlighed til at rejse rundt, også i Mellemøsten, Golfen osv., og snakke om den tegningkrise, vi havde i Danmark, og også om, hvorfor vi i virkeligheden godt respektfuldt kan kommunikere med hinanden, uden at vi som danskere naturligvis kan undskylde på vegne af en dansk avis, der bringer nogle tegninger. Det mener jeg faktisk ikke man skulle dengang, og det mener jeg fortsat ikke man skal.

Men dengang som i dag kan vi jo se, hvad det medfører af trusler og brand i gaderne fra folk, der for manges vedkommende bruger det, som de vil definere som en provokation, som et skalkeskjul for alle mulige andre trusler. Det er i den helt grove og helt forfærdelige ende. Men vi oplever det også i det helt stilfærdige, hvis man skal sige det på den måde – og der er jeg sådan set enig i det spørgsmål, der kom fra fru Pernille Vermund – altså i forhold til nogle eksperter, der stiller sig op og kommunikerer noget om sundhedskrisen, vi befinder os midt i, og som i tilgift til det skal finde sig i at blive truet og modtage alle mulige hadefulde og chikanerende mails. Til noget af det kan man tænke: Nå ja, der sidder en eller anden lidt sindsforvirret person. Og noget andet af det er ret groft og grænseoverskridende – og ikke mindst grænseoverskridende for nogle, der ikke har prøvet det før.

Det er uacceptabelt, at vores samfund udvikler sig i den retning. Det er til skade for den offentlige debat, og det er til skade for vores demokrati, hvis det betyder, at folk med en mening, en holdning eller en viden afstår fra at kommunikere af frygt for de konsekvenser, det har. Og det er helt sikkert, at nettet og udviklingen af sociale medier på mange måder har været en gevinst for vores samfund, men det har altså desværre også den negative bivirkning – det er mit indtryk – at det talerør og de trusler, som folk kan slippe af sted med at lave, er accelereret. Derfor er der behov for, at vi ser med stor alvor på det i Folketinget. Det har vi haft god anledning til at gøre efter det seneste folketingsvalg. Vi har lavet fælles vedtagelser i Folketinget om behovet for at kigge på regulering af sociale medier: Hvad kan man, og hvad kan man ikke? Der er et dilemma mellem på den ene side at regulere det og på den anden side også at respektere ytringsfriheden, for det er en af hjørnestenene i vores samfund.

I lighed med justitsministeren vil jeg også tilkendegive, at vi meget gerne vil være med til at kigge på strafniveauet i forhold til de trusler, der er, som er relateret til ytringsfriheden. Og så er der elementer, som vi ikke kan støtte. Og så håber jeg, at vi i fællesskab kan lande en beretning i Retsudvalget, gerne bredt med alle Folketingets partier, for det her er endnu et af de greb, vi er nødt til at tage fat i, i forhold til ytringsfriheden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for de fine ord også fra ordføreren for Socialdemokratiet, som naturligvis mener noget, der er meget tæt på det, ministeren mener. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad ordføreren selv tænker om, hvordan vi skaffer en effektiv retshåndhævelse på det her område. For vi ved jo, at det præventive ligger i risikoen for at blive opdaget, så hvordan kommer vi nærmere det, så vi også får givet ofrene for de her trusler og problemer en reel sikkerhed for, at der også bliver gjort noget?

Ordføreren.

Jamen det er svært. Altså, jeg vil sige, at første gang jeg selv var udsat for meget grove trusler, syntes jeg, det var enormt grænseoverskridende, og selv om der egentlig ikke var tale om noget decideret ulovligt, havde jeg indtryk af, at politiet i virkeligheden ringede vedkommende op, og ham, der fremsatte truslerne, fik så alligevel en påmindelse om, at nu holder vi lidt øje med dig. Betyder det så, at man kan slappe af og tænke, at så er den sag ligesom pakket sammen og afsluttet? Det gør det jo ikke. Så bliver man desværre lidt mere hærdet, som fru Pernille Vermund også siger, gennem tiden, men det ændrer jo ikke ved, at det er uacceptabelt, at man skal rende rundt og have det sådan. Nu taler vi så om strafskærpelse i forhold til de sager, hvor der er noget egentlig strafbart i forhold til trusler i forbindelse med at ytre sig, og det er klart, at der må vi jo også kigge på det, der foregår på nettet: om vi kan agere stærkere der, og om vi også kan give politiet nogle flere værktøjer.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen tak for det svar. Jeg vil bare høre, om ordføreren mener, at der skal sættes ressourcer af til den her type udfordringer. Jeg har indtrykket af, at vi har et politi, der har meget, meget travlt, og så kommer det her måske sådan lidt nederst i bunken, og så virker det jo ikke særlig præventivt, for så ender det faktisk ikke med en dom til bagmændene, til gerningsmændene. Dermed efterlader vi jo offeret på perronen. Så det var måske mere det, jeg fiskede efter.

Ordføreren.

Ja, vi skal have flere betjente, både tættere på borgerne og til noget af det, der er svært, også noget af det, der foregår på nettet. Derfor er det jo en fordel, at vi sidder og forhandler om en ny flerårsaftale for politiet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører kommer fra partiet Venstre, og det er hr. Morten Dahlin.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at rose SF for det her rigtig gode beslutningsforslag, som vi egentlig er meget positivt stemt over for.

I Venstre mener vi ganske enkelt, at det er uacceptabelt, hvis der bliver skabt en situation, hvor folk ikke tør ytre sig i den offentlige debat, hverken i virkeligheden eller på internettet. Ytringsfriheden er så grundlæggende en rettighed i vores demokratiske samfund, at vi ikke må gå på kompromis. Her i Danmark kan man sige, skrive og tegne, hvad man vil, og man kan endda få det trykt i avisen, hvis man er dygtig nok.

Ytringsfrihedskommissionen konkluderede i sin betænkning tilbage i april, at den største trussel mod ytringsfriheden her i landet er, at der er nogle voldsparate grupper og enkeltpersoner, som ikke respekterer andre menneskers ret til at ytre sig, og at der er for mange, der i dag afstår fra den offentlige debat af frygt for terror, vold, trusler og chikane. Derfor er det også helt afgørende for os, at trusler, som har baggrund i andre menneskers ytringer, straffes konsekvent, og derfor har vi, som jeg startede med at sige, stor ros til overs for forslaget. Men vi har også en række spørgsmål, som vi gerne vil have svar på. Hvad er normalstraffen i de her tilfælde? For strafskærpelser kan vi jo grundlæggende godt lide, men det er nu altså bedst, hvis det virker i den virkelige verden. Sagt på en anden måde: Hvad nytter det at fordoble straffen, hvis straffen i forvejen er 0? Nu er det nogle år siden, jeg har gået i folkeskolen, men 0 x 2 giver 0, og derfor vil vi i udvalgsbehandlingen gerne have udboret, hvordan domstolene udnytter strafferammerne i dag.

Derudover er der heller ikke rigtig nævnt noget om finansiering i forslaget, ligesom SF foreslår, at der skal oprettes en særlig central enhed i politiet. Den del er ikke noget, som Venstre synes vi skal stå og haste ind her fra Folketingets talerstol, men vi vil da opfordre SF til at tage det op i de forhandlinger, der i øjeblikket kører om politiet.

Så for at summere op: Vi er rigtig positive over for SF's forslag, som vi mener viser den helt rigtige retning, men der er også nogle ting, som vi synes skal luges ud og forbedres, f.eks. den centrale enhed i politiet. Så derfor har vi et håb om, at vi sammen her i Folketinget kan lande en beretning i udvalget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Jeg siger også mange tak for den positive tilbagemelding her. Det glæder mig rigtig meget. Jeg vil bare høre, hvor meget Venstre er klar til at kæmpe for en effektiv retshåndhævelse i politiforhandlingerne. For det er mit indtryk, at vi bliver nødt til at have opmærksomhed omkring, hvad der sker, når sagen bliver anmeldt, og det kræver nok både bedre viden hos politiet, men det kræver nok også bedre ressourcer. Så hvad tænker Venstre om den problemstilling? Er det noget, som Venstre vil kæmpe for?

Ordføreren.

Ja.

Der er ikke ønske om en anden bemærkning. Således tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Peter Skaarup.

Tak til SF for det her forslag om at skærpe straffen, når man jagter folk, der bruger deres ytringsfrihed. Det synes vi i Dansk Folkeparti er helt på sin plads, og jeg fristes næsten til at sige, at en blind høne også kan finde korn, når det gælder straf. For SF er måske ikke det parti, man altid lige tænker på, når man taler om, at nu skal man også straffe markant hårdere på nogle områder, men det må man jo sige er det der lægges op til her.

Dog vil jeg sige, hvis vi nu skal diskutere, hvad det kommer til at betyde i praksis, og det skal vi jo også, og når vi går ind og kigger på praksis sat op i forhold til strafferammer, og når vi forhøjer strafferammen på et område, og belært af de erfaringer, som vi har, når det gælder andre områder – vi har i dag diskuteret Dansk Folkepartis forslag om hårdere straffe for bombetrusler, vi har diskuteret Dansk Folkepartis forslag om hårdere straffe for fangeflugter, og vi kommer i Folketinget til at diskutere vanvidsbilisme og hårdere straffe for det – at det så er klart, at det er meget slående, at praksis tit er, at den straf, som man konkret giver over for dem, der overtræder straffeloven på det pågældende område, er meget, meget lav. F.eks. er det, når det gælder fangeflugter, 2 år, og straffen er reelt i gennemsnit 30 dage, og derfor tror jeg, at det, når vi arbejder videre med det her forslag, hvor det ser ud til at der er et flertal, så er vigtigt, at vi får belyst, hvad de sager på det her område ender med hos domstolene. For at forhøje eller fordoble strafferammen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi får væsentlig højere straffe og følelige straffe på det her område.

Så jeg kunne også godt tænke mig at høre SF, om det konkrete, som man også er inde på i forslaget med hensyn til efterforskning, er noget, som vi eventuelt skal lave et samarbejde om. Vi støtter i Dansk Folkeparti meget gerne, at vi får sat ekstra kul på efterforskningen af de her sager, sådan at vi beskytter dem, der bruger deres ytringsfrihed, på en bedre måde. Og man må jo sige, at det, der er sket i Frankrig, med den arme lærer, der kommer til at undervise i Muhammedtegningerne, og de konsekvenser, det får, viser lidt om, hvor vigtigt det er, at vi beskytter mennesker, der egentlig bare passer deres job og bruger deres ytringsfrihed i forhold til dem, som ikke kan tåle det, som ikke vil acceptere det. Så efterforskningsdelen er vigtig, og der bemærkede jeg, hvis man nu lidt skal være djævelens advokat, på det, som regeringen sagde, at det ikke stod helt klart for mig, hvad det egentlig er man her har tænkt sig i forhold til efterforskningen.

Men man må bare sige, at det er vigtigt, at man udviser nultolerance i forhold til tilfældene på det her område, for det kan være de små ting, der bliver til de store, der bliver til de større, og så har vi lige pludselig det, der ikke må ske, og hvor det går hårdt ud over dem, der egentlig bare bruger deres ytringsfrihed. Så positive vibrationer i forhold til det her fra Dansk Folkeparti – vi kunne såmænd sagtens selv have fundet på det her forslag. Så tak for det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet, og tak til SF for at rejse dette meget vigtige spørgsmål. Jeg glæder mig over, at Ytringsfrihedskommissionen konkluderer i deres betænkning, at ytringsfriheden er i god gænge, men Ytringsfrihedskommissionen sagde også, at den største udfordring er det, vi kalder ytringssikkerheden – altså sikkerheden for dem, der ytrer sig. Vi må og skal værne om en af de mest grundlæggende rettigheder, nemlig retten til at udtrykke sig og sige, hvad man mener. Der skal være nultolerance for dem, der vil demokratiet det ondt, for det er en grundlæggende ret uanset politisk tilhørsforhold, religiøs tro og meget andet at sige, hvad man vil med de modifikationer, der ellers følger af loven. Det skal vi kæmpe for, som mange andre har gjort før os.

SF rejser med beslutningsforslaget tre spørgsmål. Det første er et forslag om at skærpe strafferammen i straffelovens § 266 om trusler fra indtil 2 års fængsel til indtil 4 års fængsel i sager, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion, et meningsfællesskab eller en politisk overbevisning eller har til formål at forhindre offeret i at gøre brug af sin ytringsfrihed. Spørgsmålet om strafforhøjelse blev også behandlet i Ytringsfrihedskommissionen, og der fandt flertallet ikke, at det var nødvendigt, men man italesatte, at det til gengæld var vigtigt at få håndhævet de mange lovovertrædelser, der sker. Derfor er det ikke en vej i forhold til strafforhøjelser, som Radikale Venstre lige har tænkt sig at slå ind på, når det ikke sådan var noget, der fandt flertal i Ytringsfrihedskommissionen.

Så er der forslag om at oprette en central forsknings- og efterforskningsenhed, der skal undersøge stigningen i antallet af trusler, udvikle nye efterforskningsmetoder og bistå i selve efterforskningsarbejdet. Vi synes fra radikal side, at det er rigtig vigtigt, at vi undersøger stigningen i antallet af trusler, og at vi kommer det her meget nærmere, end vi er i dag, men hvorvidt det skal være en særlig efterforskningsenhed for den her type trusler og ikke for andre trusler, skal vi fra Radikale Venstres side nok nærmere ned i, altså vide, om andre lande eksempelvis har erfaringer med det osv., før vi kan tilslutte os, at det her kræver en enhed, som er helt særskilt.

Det samme gælder, når SF foreslår at udvikle en plan for bedre myndighedshåndtering af ofre for trusler i samarbejde med politiet. Der vil vi det også gerne lidt nærmere.

Så i det store og hele et stort thumbsup op til problemstillingen herfra, som Radikale Venstre er meget enig i. Vi vil gøre rigtig meget, og vi tror, at særlig det her med fokus på håndhævelsen er vigtigt, og derfor støtter vi intentionen, men vi regner ikke med at støtte selve beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Jette Gottlieb.

Da fru Rosa Lund ikke kan være her, vil jeg på hendes vegne fremføre Enhedslistens synspunkter. I Enhedslisten er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at det stigende antal anmeldelser om trusler og dermed formentlig også det stigende antal trusler er dybt bekymrende. Det er nemlig en barriere for den demokratiske samtale. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder peger også på, at hadske indlæg og trusler i debatsporene på internettet gør, at mange, særlig kvinder, afholder sig fra at deltage i den offentlige debat. Det er et stort demokratisk problem, som vi i Enhedslisten tager meget alvorligt.

Derfor har vi det sådan, at vi umiddelbart kan tilslutte os to ud af de tre komponenter, som det her forslag indeholder, nemlig for det første oprettelsen af en central forsknings- og efterforskningsenhed og for det andet udvikling af en plan for bedre myndighedshåndtering i forhold til ofrene. Det synes vi er rigtig gode forslag, som vi kan stemme for uden videre undersøgelse. Tilbage står spørgsmålet om en skærpelse af strafferammen i straffelovens § 266 fra 2 års til 4 års fængsel. Til det har vi nogle bemærkninger.

For det første synes vi egentlig, at 2 års ubetinget fængsel faktisk er en temmelig alvorlig straf for fremsættelse af trusler. Der må vi diskutere, om strafferammen bliver brugt og sådan nogle ting, men 2 års ubetinget fængsel for at fremsætte trusler, der ikke effektueres, er trods alt en relativt voldsom straf. Vi snakker jo alene om trusler, der forbliver trusler. Hvis der er tale om effektuering eller forsøg på effektuering, er det nogle helt andre paragraffer, vi er ovre i, og en langt strengere strafferamme.

Er der for det andet nogen som helst evidens for, at en strafskærpelse på det her område vil begrænse omfanget af trusler? Det er jo det, der skal være formålet. Formålet skal vel være at begrænse omfanget af trusler, for hvis vi har nøjagtig samme antal ofre bagefter, hvad har så været formålet? Det er jo normalt et vigtigt element, i hvert fald for os, at man har en idé om, at noget vil virke præventivt, før man bare beslutter at hæve straffen. Vi vil bestemt ikke udelukke, at det er tilfældet, selv om vi også har en vis tvivl om, om det er rigtigt, og vi antyder også i spørgsmålene, at vi vil vurdere, at rigtig mange af de her trusler i virkeligheden er fremsat i affekt og ikke er gennemtænkte. Derfor er det ikke sikkert, at der vil være en umiddelbar overvejelse om strafferammer i situationen, i modsætning til hvis man laver en mere organiseret kriminalitet såsom hvidvask, eller hvad ved jeg. Men okay, det må man undersøge.

Hvis det for det tredje nu viser sig, at det ikke hjælper at hæve strafferammen for trusler, hvis det altså ligesom bliver vurderingen, skal vi så hæve den yderligere, hvis op til 2 år ikke er nok? Skal det så være mere endnu, 6 år, 8 år, 10 år? Og hvorfor egentlig ikke det, hvis det alligevel er ligegyldigt med effekten. Og hvordan forholder det at hæve strafferammen sig til andre strafferammer i systemet? Skal de også bare hæves? Det må i hvert fald være åbenlyst for alle, at der må være et eller andet forhold mellem straflængde for trusler og så for trusler, der effektueres. Der må være et eller andet forhold, hvor det sidste straffes betydelig hårdere end det første. Så hvis vi bare hæver det første, må det jo på en eller anden måde få konsekvens for det andet. Hvordan er den sammenhæng?

Forslagets bemærkninger beskæftiger sig ikke med de her spørgsmål, og der er nogle spørgsmål, som vi gerne vil være med til at komme nærmere ind på i udvalgsbehandlingen. På det foreliggende grundlag kan vi altså kun stemme for to tredjedele af forslaget, og det er jo et skridt på vejen. Det sidste må vente, til vi får de her spørgsmål undersøgt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader.

SF foreslår med dette beslutningsforslag, at regeringen inden årets udgang skal fremsætte et lovforslag, der skærper strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 266 til 4 års fængsel i de sager, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion, et meningsfællesskab eller politisk overbevisning eller har til formål at forhindre offeret i at gøre brug af sin ytringsfrihed. Derudover foreslås det, at der oprettes en ny enhed, der skal undersøge området og bistå i efterforskningsarbejdet.

Ytringsfrihed er et af kerneelementerne i et demokrati. Uden ytringsfrihed intet demokrati. Vi har desværre oplevet, at udemokratiske kræfter forsøger at komme vores ytringsfrihed til livs. Det skal vi aldrig nogen sinde acceptere. Derfor vil jeg også gerne takke SF for at fremsætte dette beslutningsforslag. Der er nemlig et tydeligt behov for, at vi får sat ind på det her område. Vi har desværre alt for mange gange hørt historier om folk, der bliver udsat for trusler og chikane på baggrund af deres religion eller politiske tilhørsforhold. Det er stærkt bekymrende, at en så antidemokratisk adfærd vinder større indpas i vores samfund. Det må vi aldrig acceptere.

Derfor er det også vigtigt, at vi fra Folketingets side sender et tydeligt signal til antidemokrater om, at vi ikke vil finde os i deres adfærd, og at der bliver slået hårdt ned på dem. At fremsætte trusler mod andre mennesker er alvorligt, men når truslen kommer, som følge af at en person benytter sig af sine rettigheder til at udøve ytrings- og religionsfrihed, bør det være en skærpende omstændighed.

En skærpelse af strafferammen vil først og fremmest have en præventiv effekt, der vil afholde antidemokrater fra at fremsætte trusler. Derudover vil forslaget også medvirke til, at gerningspersonerne vil få en straf, der i højere grad stemmer overens med alvoren af den forbrydelse, de begår. Det er nemlig også religionsfrihed, når man fravælger en religion. Så alt det her kan vi fra konservativ side godt bakke op om og støtte.

Men SF nævner også, at der skal oprettes en ny forsknings- og efterforskningsenhed. Den del af forslaget kan vi Konservative ikke støtte. Vi mener ikke, at det er den rigtige måde at løse det problem på.

I alt støtter vi Konservative idéen om at hæve strafferammen, men vi kan ikke støtte den resterende del af beslutningsforslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Ytringsfriheden er under pres af venstreekstremister og af voldsparate muslimer, og det i en sådan grad, at journalister, politikere og debattører, der formaster sig til at kritisere islam, lever med konstant politibeskyttelse, og at mange danskere frygter for at blande sig i den offentlige debat. Trusler mod ytringsfriheden er gift for vores samfund, for uden en følelse af, at man trygt kan tegne, sige eller skrive, hvad man mener og tænker, så svækkes den offentlige debat og dermed muligheden for at deltage i demokratiet og flytte samfundet i en bedre retning. Man taler om voldsmandens veto, altså om, at dem, der truer med vold, kan opnå veto og dermed magt over andre ved at true mennesker til tavshed. Voldsmandens veto hverken kan eller skal accepteres i et frit samfund. Derfor må staten sikre, at enhver borger kan ytre sig frit. Og vi som samfund må bakke hinanden op, når dem, der kommer med lovlige ytringer, krænkes med trusler på livet, også når man er uenig eller finder ytringerne ligegyldige eller til og med provokerende.

I Nye Borgerlige mener vi, at straf har en præventiv effekt, og derfor mener vi også, at straffen for trusler mod ytringsfriheden skal sættes op, og naturligvis, at udlændinge, som truer danskere på livet og truer danskere til tavshed, skal ud konsekvent og efter første dom. Vi håber desuden, at vi i fællesskab kan prioritere trusler mod grundlæggende frihedsrettigheder højere, end de prioriteres i politiets behandling af forskellige sager i dag. Og endelig har vi en appel, måske mest til den venstre side af Folketingssalen, men også til dem, der sidder lidt hen over midten, eftersom der sidder et par flere på venstrefløjen i dag, end der burde gøre, hvis det stod til Nye Borgerlige: Hvis ikke vores grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden, ligestillingen mellem kønnene eller religionsfriheden for den sags skyld skal sættes yderligere under pres, vil det være særdeles nyttigt at stoppe for tilstrømningen af mennesker, som ikke respekterer disse værdier; mennesker, der kommer fra kulturer, hvor det er forbundet med død, vold eller chikane, at man kritiserer religioner, at man ytrer sig politisk, eller at man til og med som kvinde har en stemme i samfundet. Og det vil også være ganske nyttigt, hvis man i højere grad udviser de udlændinge, der udviser klar disrespekt for disse værdier i form af at true andre på livet.

I SF's beslutningsforslag, som vi på linje med andre gerne vil takke for, er der to elementer: Der er strafskærpelsen, og så er der den del, der handler om en særlig forsknings- og efterforskningsenhed. Strafskærpelsen er vi for, men den særlige enhed er vi lidt mere tvivlende over for. Vi vil gerne diskutere det under udvalgsbehandlingen og høre, hvad argumenterne for den er. Personligt er jeg af den holdning, at jo mere man specialiserer politiet i specifikke grupper, jo sværere bliver det for dem at være fleksible i forhold til de udfordringer, der er i en hverdag med alle mulige former for kriminalitet. Omvendt må vi jo også sige, at den her form for trusler i øjeblikket ser ud til at lægge en dæmper på den offentlige debat i vores samfund. Den har store konsekvenser for andre lande, og den kan, hvis ikke vi får fat i det i tide, sætte nogle spor i vores kultur, som kan være meget svære at komme af med. Altså, vi kan havne i en situation, hvor vi har ytringsfrihed på papiret, men ikke i virkeligheden, og det må vi for hver en pris forhindre.

Så med de ord kan Nye Borgerlige bakke op om forslaget, og vi kan ikke bare bakke op, vi kan også sige, at vi er rigtig glade for, at SF har fremsat det her forslag. Det betyder meget for os, og det vil og kan betyde meget for vores samfund. Jeg håber, at det er et tegn på, at vi også kan få nogle af de her værdimæssige diskussioner på tværs af partiskel fremover, for det er ikke kun ytringsfriheden, det er også religionsfriheden, det er også ligestillingen mellem kønnene osv., som er under pres i en grad, som vi ikke har set før. Og der har jeg også et lille håb om, at SF – baseret på, hvad man har sagt tidligere – kan være med i den debat. Med de ord vil jeg sige tak.

Tak til Nye Borgerlige. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Ytringsfriheden i Danmark er alvorligt truet i de her år og har egentlig været det det seneste årti eller måske endda lidt længere. Der er folk, der lever af at tale, at skrive og at underholde, som ikke i dag vover at gøre grin med bestemte ting, skrive kritisk om bestemte ting og udstille bestemte ting, fordi de frygter for og endda har grund til at frygte for deres liv og helbred, hvis de gør det. Og det værste er ikke engang, at man har grund til at frygte for sit eget liv og helbred – det tror jeg faktisk at en del mennesker godt kan håndtere. Men hvis man også er i en familie, hvis man har børn, hvis man har en ægtefælle, er det ikke kun en selv, det potentielt kan gå ud over; man tager også med sin deltagelse i den offentlige debat et ansvar på sig på vegne af f.eks. sine børn, og dér bliver de fleste mennesker altså, uanset hvor modige de er på egne vegne, ramt meget hårdt og kan vige tilbage for at sige ting og skrive ting, som de ellers ville have sagt.

Det handler især om radikal islam. Det må siges, fordi vi fra venstrefløjen i Folketinget i dag har hørt, at det ligesom er alle mulige grupperinger, der truer ytringsfriheden. Det er jo rigtigt, at man også kan deltage i ligestillingsdebatten eller man kan deltage i debatten om, hvordan mink skal håndteres i coronatider, og få hårde bemærkninger og sågar også trusler. Det skal fordømmes, og det er uantageligt osv., men der er mig bekendt ingen deltagere i ligestillingsdebatten, der lever under politibeskyttelse. Der er mig bekendt heller ingen deltagere i debatten om, hvordan vi skal håndtere mink, som lever under politibeskyttelse. De mennesker, der lever under politibeskyttelse i Danmark, er nogle, der har udtalt sig kritisk, drilsk eller sjovt om islam. Det er dér, vi bruger vores politiressourcer. Og så tror jeg, at vi måske har nogle centrale medlemmer af regering og Folketing, som også er under beskyttelse, fordi man frygter, at de vil blive angrebet af rabiate venstreorienterede ude på Nørrebro og lignende. Det er den konkrete trussel i dag.

Derfor hilser vi det her forslag fra SF om at fordoble straffene på området meget velkommen, for vi synes ikke, at 2 års straf er nok til, at man er blevet tilstrækkeligt straffet for det, at man ikke alene har gjort noget mod en konkret person, som nu føler sig truet og ikke tør sige sin mening, men har gjort det mod hele samfundet – hele samfundet holder sig tilbage. Alle standupkomikere holder sig tilbage fra at lave grin med Mohammed og islam. Alle politikere tager under overvejelse, hvorvidt de kan tåle at udtale sig i indvandrerdebatten, om de skal være udlændingeordfører og lignende, fordi det måske kan være et ubehageligt sted at være. Så derfor synes vi, at f.eks. en maksimal strafferamme på op til 4 år i stedet for 2 år er den rigtige vej at gå. Derfor kan vi støtte beslutningsforslaget på grund af det her.

Vi har dog nogle betænkeligheder ved det forhold, at vi skal have en særlig efterforskningsenhed i politiet, der beskæftiger sig med de her ting. Ligesom fru Pernille Vermund ser jeg det sådan, at hvis vi ansætter ti mennesker til at beskæftige sig med det her og de i nogle måneder af året ikke rigtig har noget at bestille, skulle de så ikke kunne beskæftige sig med noget andet i den tid, fordi de altså er ansat til at efterforske ytringsfrihedstrusler? Der tror jeg altså mere på en fleksibilitet på området. Men jeg kan forstå på justitsministeren, at man godt kan stemme for beslutningsforslag, selv om man kun går ind for halvdelen af det. Og hvis det er sådan, det er, tror jeg også, at vi vil stemme for det. For vi går i hvert fald ind for halvdelen af det her beslutningsforslag.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for ordet. Det var jo en vældig positiv omgang, synes jeg. Først tak til justitsministeren for at anerkende behovet for at gøre noget og faktisk også at ville gøre noget, og tak til ordførerne fra alle de andre partier, som også i forskellige afskygninger har støttet beslutningsforslaget.

Sidste gang det her forslag var fremme, for det er jo en genfremsættelse, ville ministeren, som dengang var konservativ, gerne afvente Ytringsfrihedskommissionen. Den barslede jo i foråret, og desværre er der endnu ikke rigtig kommet nogen intiativer derfra, der har fundet vej til lovgivning. Dengang blev det også påpeget, at hvis man sådan skulle ønske sig særlige indsatser til en mere effektiv håndhævelse af trusler mod personer, som bruger deres lovlige ytringsfrihed, hørte det hjemme under politiforhandlingerne, og det kan jeg også godt lidt genkende i bemærkningerne her i dag, nemlig at når det handler om den særlige efterforskningsenhed, er vi mere splittede.

Til Liberal Alliance vil jeg sige, at allerede i dag er de jo i nogle af de enheder, man har i politiet, fleksible. Bl.a. ved jeg, at selv om man kan arbejde med social dumping og lastbiler, er det ikke en barriere for, at man kan blive sat ud i en patruljebil. Så det havde man nok fundet en løsning på.

Jeg vil sige, at der er et problem; det er der jo ikke nogen tvivl om, og det er der også flere der har været inde på her i dag. Jeg synes, dødstruslerne er de alvorligste trusler, men der er jo også mobning og chikane, som måske ikke nødvendigvis falder ind under trusler, men det er nogle af de ting, som danskerne selv nævner får dem til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat. Og det kan risikere at føre til selvcensur. Epinion har faktisk i en undersøgelse kortlagt, at 40 pct. af danskerne – på trods af et ønske om at blande sig i en debat – har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier, og det synes jeg da er et rigtig, rigtig stort problem. Så det er dejligt, at ministeren vil se på straffen. Det er nogle voldsomme angreb, der er på personer, som står frem i debatter i offentligheden i de her år, og jeg synes simpelt hen ikke, at det er rimeligt, at man skal kunne intimidere mennesker til at holde igen med at deltage.

Der er nok i dag for nogen for kort afstand mellem tanke og handling på nettet, og de digitale muligheder har gjort, at det er meget nemmere at genere og true i dag, end det nogen sinde før har været, og ved at man hæver straffen, håber jeg på, at man kan lægge et filter ind i forhold til den der finger, der rammer sendknappen, og stoppe noget af den her alvorlige digitale vold, som jeg vil påstå det er, der finder sted på nettet.

Jeg synes, det er forstemmende at opleve via den dækning, Berlingske har haft af det, hvordan de kvinder, som deltager i ligestillingsdebatten, bliver truet med voldtægt og andre ubehagelige ting, og det er nok rigtigt, som Liberal Alliance siger, at der ikke er nogen af dem, der lever under politibeskyttelse, og jeg tror faktisk, at mange af dem har svært ved overhovedet at få det anerkendt som trusler, når det sker. Men det handler jo også om f.eks. Sara Omar, som er forfatter til bogen »Dødevaskeren«, og som har fortalt om problemer med social kontrol, men som ender med at få brug for politibeskyttelse, fordi hun bliver truet på livet. Det sker også for folketingsmedlemmer, og i SF har vi oplevet, at Halime Oguz, som er et af vores folketingsmedlemmer, også bliver truet, fordi hun har deltaget i et tv-program, hvor hun har fortalt om livet i nogle parallelsamfund, og det er jo et kæmpeproblem.

Så ét er straffen – det lyder, som om vi kommer i mål der – noget andet er så håndhævelsen, som også skal være mere effektiv. Vi ved jo, at den største faktor i at forhindre kriminalitet er risikoen for opdagelse, og derfor kan straf ikke stå alene, og det er jo derfor, vi havde tænkt en særlig efterforskningsenhed. Den får vi så ikke lige her, men så tænker jeg, vi får noget at snakke om i politiforhandlingerne, i forhold til hvordan vi kan opprioritere den indsats.

Til DF vil jeg sige ja til, at vi får belyst strafferammerne – det synes jeg vi skal tage i udvalgsarbejdet – og ja til at finde ud af, hvordan vi så får lavet en bedre efterforskning. Det må vi finde ud af at få sat på skinner.

Så vil jeg lige her til sidst i debatten sige, at jeg faktisk synes, at der er et problem i forhold til det her med identitetsmisbrug, som jo var noget af det, der ramte Anders Kronborg. I forhold til at intimidere ham, så han måske ville lade være med at sige noget i den her verserende minkdebat, synes jeg også – jeg ved det ikke, men det er jo nærliggende at tro, at det kommer i kølvandet på den – at det, at man chikanerer nogen ved at bestille ting i deres navn eller tilmelde dem ting, som de jo ikke selv ved er blevet gjort, er en aggressiv måde at prøve at intimidere nogen, som vil ytre sig i den offentlige debat, på. Og det handler jo i princippet ikke kun om politikere; der er faktisk rigtig mange almindelige mennesker, som oplever, at der bliver oprettet falske profiler eller gjort ting i deres navn. Så derfor håber jeg også, at vi på en eller anden måde kan blive enige om, at sådan noget identitetstyveri/-misbrug bør kriminaliseres.

Så afslutningsvis vil jeg bare sige tusind tak for debatten. Jeg synes, vi har taget i hvert fald ét vigtigt skridt i bekæmpelsen af vold og trusler på digitale midier. Vi har simpelt hen ikke brug for, at folk bliver presset ud af den offentlige debat. Det er skadeligt for demokratiet, og det skal selvfølgelig ikke ske. Tak.

Der er et enkelt spørgsmål. Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Når vi i Nye Borgerlige bakker op, er det jo, fordi der i beslutningsforslaget står, at det handler om at skærpe strafferammen i straffelovens § 266 om trusler, altså at det er forhold, der i forvejen er ulovlige. Men ordføreren nævner i sin ordførertale mobberi på nettet, og der synes jeg, man begynder at blande nogle ting sammen, for det, som er en lovlig ytring fra mig eller fra ordføreren, og som måske er en kritik af en magthaver, en religion eller nogle idéer, kan jo for andre opleves som mobberi. Så jeg håber, at ordføreren står ved det, der står i beslutningsforslaget, og at det er det, vi bakker op om, og at det, som man så føler som stødende eller krænkende eller som mobning, må man ligesom parkere et andet sted – altså, det må vi tage i en anden debat. Det er bare for at få det præciseret.

Ordføreren.

Jamen jeg kan berolige spørgeren med, at det her forslag alene handler om trusler. Mobberi og chikane nævnte jeg, alene fordi Epinion har lavet en undersøgelse, som viser, at det også er noget af det, der er med til at afholde nogle fra at deltage i den offentlige debat. Så det er ikke en del af forslaget her. Så har jeg et ønske om, at vi også kigger på identitetstyveri, og det må vi jo se om vi også kan finde sammen om.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.