Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. (eneste) behandling af beslutningsforslag nr. B 298:

Forslag til folketingsbeslutning om stop for Udrejsecenter Holmegaard på Langeland.

Af Morten Dahlin (V), Pia Kjærsgaard (DF), Marcus Knuth (KF), Pernille Vermund (NB), Henrik Dahl (LA) og Inger Støjberg (UFG).

(Fremsættelse 21.05.2021. Betænkning 15.06.2021).

Jeg vurderer lige, hvor stor talelysten er. I givet fald vil jeg selvfølgelig slukke A'et, men jeg forstår, at i hvert fald hr. Morten Dahlin ønsker ordet. Værsgo.

Tak for det, formand. Sagen om et nyt udrejsecenter har mildest talt været håndteret amatøragtigt. Den her sag starter jo, da regeringen uden at have inddraget andre end sig selv beslutter sig for at placere et udrejsecenter for dybt kriminelle udviste på Langeland. Man skal ikke have fulgt meget med på det udlændingepolitiske område for at kunne forudsige, hvilke katastrofale konsekvenser det ville have haft for et lille lokalsamfund. Så det var og er en dybt kritisabel beslutning. Det ville, som en langelænder nok mest præcist udtrykte det, ikke svare til at sparke til en, der ligger ned, men til en, som er ved at rejse sig op.

Selv om Socialdemokratiets politiske ordfører stod på den her talerstol ved afslutningsdebatten og seriøst påstod, at regeringen havde gjort deres hjemmearbejde i sagen om Holmegaard, tror jeg, det er tydeligt for alle andre end regeringen selv, at det bestemt ikke er tilfældet, for skeletterne bliver jo ved med at vælte ud af skabet. Først fandt vi ud af, at regeringen slet ikke havde besigtiget ejendommen, før de købte den. Så fandt vi ud af, at regeringen ikke havde skænket lovens bestemmelser om lokal høring en eneste tanke. Til sidst finder vi så ud af, at regeringen betaler en gedigen overpris for ejendommen, stik imod rådgivningen fra regeringens egne rådgivere. At pengene så i øvrigt gik til en mand, der tidligere er dømt for svindel med EU-midler, er bare endnu et skelet. Så meget for at have gjort sit hjemmearbejde. Men det er faktisk ikke engang det værste. Den måde, regeringen har ageret på bagefter, er endnu værre, for da et flertal i Folketinget, og heldigvis for det, får sagt nej til planerne om Langeland, sætter regeringen sig hen i hjørnet med armene over kors og surmuler som en fornærmet teenager.

Nu er det ikke længere regeringens ambition at leve op til de løfter, de har givet til midtjyderne, om, at de her dybt kriminelle mennesker skal flyttes fra Kærshovedgård. Derfor har vi sammen med en række andre partier fremsat det her forslag, og det er et forslag, som går på to ben. Det første ben er, at regeringen skal pålægges endeligt at lægge planerne om et udrejsecenter på Langeland i graven, og det andet ben er, at regeringen bliver pålagt at indkalde til drøftelser, så vi kan finde en ny placering og dermed leve op til løftet til midtjyderne, de midtjyder, som jeg i øvrigt godt kan forstå føler sig meget svigtet af regeringen. Jeg håber på, at det her forslag lige om lidt bliver vedtaget, og så ser vi frem til at forfølge den her sag, for den er bestemt ikke slut endnu. Tak for ordet.

Jeg ser, at der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

For det første vil jeg gerne bede ordføreren om ikke at tale på vegne af os midtjyder – det kan vi sagtens selv. Vi har trivedes med det sted, og der har været mange myter om, hvad der rent faktisk sker i vores byer og landsbyer. Der er ikke nogen overkriminalitet, for så ville aviserne have været fyldt med artikler om det. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg synes, at det her er et lidt populistisk forslag. Skal vi stemme om hver eneste sted, vi ikke skal have et center? Det er det ene. Som det andet vil jeg for at være lidt konstruktiv spørge: Hvad synes ordføreren om Hjørrings borgmesters geniale idé om at fordele de mennesker, der skal være et sted, i de forskellige regioner? Han har endda sagt, at de gerne tager lidt flere end de andre, der brokker sig og kun siger, hvad de ikke vil.

Ordføreren.

For det første må jeg sige, at jeg er dybt uenig med spørgeren fra Enhedslisten. Jeg har selv besøgt Kærshovedgård og lokalsamfundet, og de her dybt kriminelle udviste skaber utryghed. De skaber en stor utryghed for dem, der bor i nærheden, og for dem, der driver forretning i nærheden, så jeg er dybt uenig med Enhedslistens analyse af, at det her ikke skaber utryghed.

Hvad angår den socialdemokratiske borgmesters forslag om at fordele de her mennesker, så har jeg ikke læst nærmere om det, men vores udgangspunkt er jo, at der skal laves et nyt udrejsecenter, og vi har så foreslået, at det skal være på en ubeboet ø, mens regeringen foreslår, at det skal være på en beboet ø, og der tror jeg vitterlig, at man skal være socialdemokrat for at påstå, at det ikke skaber mere utryghed at placere det på beboet ø end at placere det på en ubeboet ø.

Hr. Christian Juhl.

Tak for det. Vi elsker gæster i Midtjylland, men vi elsker ikke bedrevidende gæster, der på baggrund af et enkelt besøg en enkelt time begynder at udtale sig så kategorisk, som ret mange i den her sal gør, om, hvad der sker i området.

Jeg synes da, det er mærkeligt, at ordføreren, som har så travlt med at afvise det her forslag – og det kan der være mange grunde til – ikke engang kan sige, om han synes, at det, Hjørrings borgmester foreslår, er en god idé. Jeg synes, at forslaget om at fordele dem ude i regionerne, så der ikke er så stor en koncentration, hvilket der også er mange der har klaget over, er det klogeste, der er blevet foreslået indtil nu.

Ordføreren, værsgo.

Det kan jeg sige meget klart: Det synes vi ikke er en god idé. En af de vigtigste pointer ved at have et udrejsecenter er jo at motivere de her mennesker til at forlade Danmark, for hele målsætningen med det her er jo ikke, at de skal ud og bo og integrere sig i et lokalsamfund. Det her er mennesker, der har begået alvorlig kriminalitet, og som derfor skal forlade Danmark hurtigst muligt, og derfor skal vi selvfølgelig lave et system, som motiverer dem til at forlade Danmark, og jeg tror ikke på, at den løsning, Hjørrings borgmester foreslår, vil leve op til det formål.

Fru Zenia Stampe, værsgo.

Jeg vil bare gerne bede ordføreren om at fortælle, hvor det er, de her tidligere kriminelle asylansøgere og udvisningsdømte så skal være.

Ordføreren.

Vi mener, de skal placeres på en ubeboet ø i Stege Bugt, der hedder Lindholm.

Fru Zenia Stampe.

Det var også det svar, jeg havde forventet. Så vil jeg bare gerne spørge, hvad ordførerens kommentar er til de mange borgere, der bor i Kalvehave, og som er akkurat lige så utrygge ved udsigten til at få et udrejsecenter tæt på dem, som langelænderne har været. Jeg ved også, at hr. Morten Dahlin er valgt i samme storkreds, som jeg er, nemlig Sjællands Storkreds, hvor Lindholm og Kalvehave ligger. Hvad er svaret til borgerne i Kalvehave?

Ordføreren.

Svaret til borgerne i Kalvehave er jo naturligvis, at det er lidt skægt, hvad fru Zenia Stampe siger, i forhold til at det er det eneste sted i Danmark, hvor man skal stemme på Radikale Venstre, hvis man ønsker færre flygtninge – det er så i Kalvehave. Altså, vi mener, at en løsning med en ubeboet ø medfører mindre utryghed for danskerne end at lægge det på en beboet ø. Vi siger ikke, der findes en genial løsning på det her problem. Der findes kun dårlige løsninger, men vi skal da tage den mindst dårlige, og det er altså en ubeboet ø.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg tager ordet, fordi hr. Morten Dahlin kommer ind på det her med motivationsfremmende foranstaltninger. Og der skal jeg bare høre, om hr. Morten Dahlin sidder med nogle andre oplysninger, end vi gør i Enhedslisten. For i 2012 konkluderede Rigspolitiet, at frihedsberøvelse ikke er en motivationsfremmende foranstaltning. I 2018 spurgte vi i Enhedslisten ind til det igen, og der fik vi det samme svar: Frihedsberøvelse er ikke en motivationsfremmende foranstaltning. Nu er vi i år 2021, og vi har ikke fået nogen nye svar i Enhedslisten, men det lyder jo lidt, som om hr. Morten Dahlin har nogle andre svar, end vi har i Enhedslisten, så dem vil jeg da gerne høre.

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg tror, det er et udtryk for en politisk uenighed. Jeg er overbevist om, at hvis man gør det, som Enhedslisten lige har kaldt det mest geniale forslag, altså spreder de her mennesker ud, lader dem integrere sig i lokalsamfundet og bosætte sig i alle mulige miljøer og måske endda lader dem få lov at arbejde og al mulig andet, så er der da mindre sandsynlighed for, at de vil forlade Danmark. Det siger sig selv. Vi har nogle dybt kriminelle udvisningsdømte udlændinge, om hvem i hvert fald et bredt flertal i Folketinget har sagt, at de ønsker, de skal forlade Danmark. Derfor bliver vi selvfølgelig nødt til at installere dem under nogle forhold, som motiverer dem til at forlade Danmark. Man kunne jo stille spørgsmålet den anden vej og spørge: Er Enhedslisten overhovedet enige i intentionen om, at de her mennesker skal forlade landet hurtigst muligt?

Fru Rosa Lund.

Jamen vi synes da naturligvis ikke, at man skal være her, hvis man er udvist af Danmark og ikke har et lovligt opholdsgrundlag. Men jeg vil gerne vende tilbage til mit spørgsmål, hr. Morten Dahlin, nu, hvor det er mig, der er spørgeren, nemlig: Har hr. Morten Dahlin nye oplysninger, som viser, at frihedsberøvelse virker motivationsfremmende? Jeg kunne jo også spørge: Hvor mange har man på grund af de forhold, der er på Kærshovedgård, og som er vanvittig dårlige, fået til frivilligt at rejse ud af Danmark, hr. Morten Dahlin? Altså, hvad er det, der gør, at Venstre er så overbeviste om, at den her model med opholdspligt, meldepligt og dårlig behandling får folk til at rejse ud?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg bliver lige nødt til at stoppe op et øjeblik her. I forhold til at påstå, at det danske samfund giver de her mennesker dårlig behandling, vil jeg sige, at jeg synes, det er lige omvendt. Det her er nogle mennesker, der er kommet til Danmark; de er blevet tilbudt husly, de er blevet tilbudt beskyttelse, de er blevet tilbudt sundhed, og den måde, de betaler det danske samfund tilbage på, er ved at begå så alvorlig kriminalitet, at vores lovgivning siger, de skal udvises af Danmark. Det er altså ikke os, der behandler dem dårligt. Det er lige omvendt.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det er sådan, at jeg har noteret to ordførere, der har bedt om ordet. Det er hr. Kristian Thulesen Dahl og fru Pernille Vermund, og hvis der ikke kommer flere ordførere, vil jeg fortsætte med at have afstemnings-A'et tændt. Kommer der flere, vil jeg selvfølgelig overveje at slukke for A'et.

Værsgo, hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hvis man er dømt for terror i Danmark og dømt til udvisning, hvis man er dømt for voldtægt i Danmark og dømt til udvisning, og hvis man er dømt for narkotikakriminalitet i Danmark og dømt til udvisning – for at tage de tre eksempler – så synes vi i Dansk Folkeparti slet ikke, at man skal have lov til at gå frit rundt i det danske samfund og genere lovlydige danske borgere. Vi synes sådan set, at hverken naboer til Kærshovedgård i Midtjylland eller naboer til Holmegaard på Langeland eller danskere i Kalvehave, naboer til den ubeboede ø Lindholm, bør have de her mennesker vadende frit rundt.

Jeg synes i virkeligheden, noget blev klart, da regeringen ville flytte 130 – hvoraf dem, jeg taler om her, er en del – fra Kærshovedgård i Midtjylland til Langeland og langelænderne med god ret stillede sig op og protesterede og sagde: Nej tak, dem ønsker vi ikke som naboer. Hvad var regeringens svar til de her mennesker, til de her naboer? Det var, at de kunne få tilskud til at sætte hegn op omkring deres bolig, så de her kriminelle udlændinge, som er udvist af Danmark, og som kan gå frit rundt i det danske samfund, ikke kunne genere dem. For nu havde naboerne fået hegn omkring sig. Eller man kunne få tilskud til alarmsystemer, sådan at man, hvis de alligevel brød ind i ens hus, kunne vide, at de brød ind i ens hus. Og når man skulle op at handle i den lokale butik, oppe hos den lokale købmand eller brugs, så kunne der være vagter deroppe, som kunne prøve at skabe lidt sikkerhed for de her mennesker.

Jeg tror da et eller andet sted, at det meste af Folketinget – altså, der er nok nogle enkelte, vi slet ikke kan nå her – vel sådan helt lavpraktisk må nå frem til, at det er en uholdbar situation, vi er endt i, hvis de her kriminelle udlændinge, som er udvist af vores land, skal have lov til at gå frit rundt, mens de danskere, der så er deres naboer, skal føle frygt. Derfor synes vi jo, at vi virkelig skal diskutere det her grundigt og finde ud af, hvordan vi løser det, så danskerne får trygheden tilbage.

Det her beslutningsforslag går jo på to ben. Hvad angår det ene ben, kan man umiddelbart sige, at det er løst, for der har integrations- og udlændingeministeren trukket i land og sagt: Vi flytter ikke de her 130 mennesker fra Kærshovedgård i Midtjylland til Holmegaard på Langeland. Så man kan sige, at den første pind i det her forslag sådan set allerede er udmøntet. Men den anden pind i forslaget går så ud på, at regeringen skal indkalde Folketingets partier for at finde ud af, hvad vi så gør nu. For de fleste af os ved jo – der er nogle enkelte undtagelser, og dem tror jeg ikke vi kan nå – at vi har en uholdbar situation.

Hvad har integrations- og udlændingeministeren så gjort, siden han trak forslaget om Langeland? Der vil jeg i virkeligheden lægge mig i halen af det, hr. Morten Dahlin sagde heroppefra for et øjeblik siden. Altså, integrations- og udlændingeministeren har sagt: Okay, så dropper vi det med Langeland, når I nu er så sure over det, og så kan I bare forklare midtjyderne, hvorfor de fortsat skal have de her mennesker som naboer. For nu har regeringen jo gjort sit; nu har regeringen, mener den selv, levet op til sit løfte om at anvise en anden løsning end øen Lindholm. Så nu har regeringen valgt at gå på sommerferie og foretager sig ikke mere for at løse den her opgave for de danskere, der føler sig utrygge. Men det er jo helt uholdbart. Det her burde være noget, der aflyste sommerferien for integrations- og udlændingeministeren, for han satte sig helt frem i bussen for at finde en løsning, som gjorde, at danskerne, uanset hvor de bor i Danmark, faktisk kunne føle sig trygge.

Derfor vil jeg bare opfordre til, at man selvfølgelig får vedtaget beslutningsforslaget, så vi om ikke andet pålægger ministeren at indkalde til de forhandlinger, men ellers til, at ministeren som minimum tager ordet heroppe på talerstolen og forklarer de mange af os herinde, der er undrende – der er nok nogle, vi ikke kan nå – hvorfor i alverden ministeren så ikke har gjort noget ved det her siden det tidspunkt, hvor man opgav Langeland, og hvad regeringen i øvrigt så vil gøre i fremtiden for at sikre danskernes tryghed.

Jeg håber, at vi får svaret her. Ellers kan det være, at vi får svaret på mandag, hvor vi jo har indkaldt til et samråd i udvalget med ministeren for at få svar på de her spørgsmål. Jeg håber, at ministeren kan finde lidt mere end den time, han vist har sat af til det på mandag. Det var det, vi for en måneds tid siden, da vi bad om samrådet, kunne få stillet til rådighed på mandag, og det er jo fantastisk stort, at en minister vil give Folketinget en hel time på mandag. Altså, 3-4 uger efter at vi bad om samrådet, kan han så sætte en time af til, at vi kan snakke om det. Jeg håber da om ikke andet, at vi kan få svar her i Folketingssalen i dag og ellers på mandag, hvor vi forhåbentlig kan få skrabet lidt bedre tid sammen. For det her er en vigtig sag. Det er det af hensyn til de danskere, der føler sig utrygge, og det er, uanset om de bor i Midtjylland, på Langeland eller i Kalvehave, eller hvor ellers i Danmark man bor og er utryg over de her menneskers færden i det danske samfund.

Der er en kort bemærkning. Først er det hr. Rasmus Jarlov.

Jeg er jo meget enig i indlægget her fra hr. Kristian Thulesen Dahl. Jeg vil også bemærke, at jeg synes, der er rigtig meget at diskutere her, og at der er rigtig meget at kritisere: købet af en bygning til overpris; hykleriet i, at man først er imod Lindholm og derefter foreslår en løsning, som er endnu dårligere for et lokalsamfund osv. Derfor synes jeg, det er meget kritisabelt, at vi ikke ser Socialdemokratiet og regeringen gå op på talerstolen og tage debatten med Folketinget, men at man bare holder lav profil, fordi man ved, at man har en dårlig sag – og så håber man, det går over.

Så jeg synes, det er godt, at Dansk Folkeparti indkalder til samråd, og jeg ville ønske, at regeringen havde mandsmod til at gå op på talerstolen.

Ordføreren.

Jamen tak til hr. Rasmus Jarlov. Jeg synes jo også, at det er kendetegnende, at man opgav Lindholm, fordi, som man sagde, det var for dyrt. Og så anviser man så et område på Langeland, hvor man jo efter det, der er kommet frem indtil nu i hvert fald, har betalt overpris for bygningen. Man kunne da starte med kun at give det, som bygningen rent faktisk var prissat til; men der ser det ud til at man har betalt overpris. Det har vi heller ikke fået nogen form for antydning af et svar på.

Så det er rigtigt, at der er rigtig mange ting, der trænger til at blive belyst her. Jeg glæder mig til, at der forhåbentlig er nogen fra regeringen, der vil lytte til hr. Rasmus Jarlovs anmodning og svare på spørgsmålene heroppe fra talerstolen.

Det er sådan, at hr. Marcus Knuth har bedt om ordet som ordfører, og derfor siger vi tak til hr. Kristian Thulesen Dahl. Jeg fastholder afstemnings-A'et, da der kun er en ordfører ekstra, der har bedt om ordet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal ikke bruge meget tid på det her, for jeg vil egentlig følge op på det, hr. Rasmus Jarlov sagde. Jeg synes, det er meget, meget underligt, at udlændingeministeren ikke selv kommer op og tager ordet.

Jeg tror, at vi var rigtig mange, der havde glædet os til at se, hvad Socialdemokratiet ville gøre. De havde jo kritiseret Lindholm. Lindholm var ikke en perfekt løsning, men det var i hvert fald den bedste løsning, vi kunne finde på – en øde ø. Man mente også, at man kunne finde en løsning, der var bedre end Kærshovedgård – og nu er der så ikke nogen løsning.

Jeg tror, at de mennesker, der bor i området Ikast-Brande, som virkelig havde glædet mig til, at regeringen ville levere på sit løfte, bare må være stærkt, stærkt skuffede.

Så jeg vil egentlig bare opfordre udlændingeministeren til at komme herop og forklare, hvad regeringen egentlig vil gøre for at hjælpe de mange mennesker i Ikast-Brande, som man gennem så lang tid havde givet et løfte om, at man ville finde en bedre løsning end Kærshovedgård. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og derfor går vi efter lidt afspritning videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er glædeligt, at der lader til at være flertal for det beslutningsforslag, som er et fælles borgerligt beslutningsforslag, som vi behandler i dag, og at regeringen allerede ved udsigten til at komme i mindretal besluttede at ændre planer. Men hvorfor skulle vi igennem hele det her cirkus med et udrejsecenter på Langeland, som ingen ønsker sig? Hvorfor var det nødvendigt for langelænderne at sige så kraftigt fra og mobilisere alle kræfter? Det er jo indlysende, at ingen i Danmark ønsker, at terrordømte, voldtægtsforbrydere og andre alvorligt kriminelle udlændinge skal gå frit omkring i deres lokalområde. Der er jo altså en grund til, at de her mennesker er blevet udvist.

Man ønsker dem ikke i Brande omkring Kærshovedgård. Man ønskede dem heller ikke i Kalvehave, da øen Lindholm blev foreslået, og man ønsker dem heller ikke på Langeland – og med god ret. Selvfølgelig skal udviste voldsmænd ikke færdes frit i samfundet. Det er en fuldstændig sund og logisk holdning, at det ikke er danskerne, der skal forskanse sig og leve i utryghed. Det er til gengæld fuldstændig ulogisk og usundt, at en fortolkning af en konvention gør danske politikere magtesløse på det her område.

Udviste kriminelle udlændinge, som er dømt for voldtægt, for terror og for narko, skal ud af landet. Og vil de ikke det, må de opholde sig et sted, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af Danmark. Tak for ordet.

Tak til fru Pernille Vermund. Lidt sent er der markeret for et spørgsmål fra fru Zenia Stampe, men det når vi lige, for fru Pernille Vermund er ikke gået ned fra talerstolen. Værsgo.

Det var formuleringen omkring én dør, og at der kun er én dør ud, der fik mig til at markere. Og jeg går så ud fra, at fru Pernille Vermund i lighed med Venstre synes, at det her udrejsecenter skal ligge på Lindholm. Så vil jeg bare sige, og det er måske ikke et spørgsmål, men mere en kommentar, at der jo er en vej, der ikke kun fører ud af landet; der er jo en vej, nemlig med færge, over til byen Kalvehave – som altså udtales »kallehave«, selv om det ikke staves sådan; så det er ikke, fordi jeg ikke kender mit lokalområde. Og derfor vil jeg bare spørge: Hvad er svaret til de beboere, som har den dør i forhold til de her tidligere kriminelle udvisningsdømte? Den eneste dør, som der rent faktisk er, fører hen til deres lille lokalsamfund. Hvad er fru Pernille Vermunds svar til dem?

Ordføreren.

Jamen den eneste grund til, at vi nu bakker op om Lindholm, er, at man har solgt færgen, og at der jo ikke længere er en færgeforbindelse. Dengang der var en færgeforbindelse, var det netop vores kritik, at de her mennesker havde mulighed for at sejle i land og at ødelægge et nyt lokalområde. Og vi synes ikke, det er rimeligt, at man bare flytter rundt på de her problemer. Vi synes ikke, det er rimeligt, at der er nogen danskere, der skal generes af kriminelle udlændinge. Vi synes til gengæld, det er helt rimeligt, at man, hvis man er udvist af Danmark, ikke skal kunne gå frit rundt i vores land.

Fru Zenia Stampe.

Altså, det kan godt være, at man har solgt færgen, men så vidt jeg er bekendt med udlændingeretten, har man desværre ikke mulighed for at afskære de her mennesker fra at bevæge sig videre. De har jo meldepligt, de sidder ikke i fængsel. Ergo bliver man jo nok nødt til så at anskaffe sig en ny færge. Og hvad er svaret så fra fru Pernille Vermund, når de her mennesker så alligevel kommer til at troppe op i Lindholm, fordi man ifølge udlændingeretten ikke kan afskære dem fra det?

Ordføreren.

Jamen mit svar og Nye Borgerliges svar er, at det er os herinde, der skal vedtage udlændingeloven; det er os, der skal bestemme, hvad der er af regler for udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Og det er simpelt hen ikke rimeligt – det er det, jeg siger i min ordførertale – at vi lader os paralysere af konventioner, som betyder, at uanset hvor man placerer det her udrejsecenter, vil der være danskere, som skal chikaneres, leve i utryghed og forskanse sig i deres eget lokalområde. Så lovgivningen må laves om, når lovgivningen i dag giver de her mennesker mulighed for at chikanere danskerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor er det nu udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet, og tak for de indlæg, der har været fra ordførerne. Det beslutningsforslag, som vi behandler nu i dag, pålægger regeringen at standse etableringen af et udrejsecenter på ejendommen Holmegaard på sydspidsen af Langeland. Som alle her i salen ved, er det en sag, der har udviklet sig lidt, siden beslutningsforslaget blev fremsat. Vi har som bekendt allerede droppet planerne om etableringen af sådan et udrejsecenter på ejendommen Holmegaard på Langeland, men jeg vil alligevel gerne sætte lidt flere ord på baggrunden for vores beslutning.

Vi har fra den allerførste dag af den her regerings levetid arbejdet på at styrke hjemrejseindsatsen. Da vi trådte til, var der omkring 1.100 afviste asylansøgere i det, der hedder udsendelsesposition. Rigtig mange af dem har været i udsendelsesposition i flere år, og det er et problem, som jeg godt mener vi kan løse lidt bedre, og derfor har det fra starten været og vil også fortsat være en meget høj prioritering for den her regering at få flere afviste asylansøgere og kriminelle udviste til at rejse hjem, så vi kan få antallet, der er i udsendelsesposition, ned.

Men hvis det var let, var der nok nogen før os, der havde gjort det for lang tid siden. Der er ingen hurtige snuptagsløsninger på det her område; der er derfor kun tålmodigt og vedholdende rugbrødsarbejde. Regeringen har gennemført en række tiltag for at styrke hjemrejseindsatsen, som bygger oven på de udmærkede regler, der er indført både af den tidligere og den forrige regering. Det er nogle tiltag, der er gennemført hen over midten i Folketingssalen, og som vi er meget glade for er blevet gennemført. Vores overordnede pejlemærke har været, at alle kreative forslag til en ny hjemrejsepolitik kan diskuteres, så længe det faktisk bidrager til at få folk på flyene hjem. Kan katten fange mus, er vi glade for det.

Vi har også haft den tommelfingerregel, at hjemrejsepolitikken skal tilrettelægges på en måde, hvor børnene bliver skærmet bedre, end det skete på Udrejsecenter Sjælsmark før valget. Vi har så bl.a. sidste år oprettet Hjemrejsestyrelsen, som skal langt tættere på de enkelte udlændinge og opsøge dem aktivt, fra det øjeblik de får en afgørelse om, at de ikke må opholde sig i Danmark, og lige indtil de rejser hjem igen. Hjemrejsestyrelsen har bl.a. medarbejdere, der har deres daglige gang på vores udrejsecentre, hvor de har en opsøgende tilgang til den enkelte udlænding på det center, hvor den pågældende bor og opholder sig. Derudover sætter styrelsen ind med rådgivning langt tidligere, end vi har gjort tidligere.

Regeringen har derudover fremsat et forslag til Danmarks første hjemrejselov, som blev vedtaget af Folketinget i slutningen af maj i år. Det er en lov, der indeholder en række nye initiativer, der samlet set skal sikre, at myndighederne har bedre forudsætninger for at få flere til at rejse hjem. Det er overordnet en hjemrejsepolitik, som baserer sig på en meget proaktiv og håndholdt tilgang. Hjemrejseindsatsen skal bidrage til, at langt færre i sidste ende ender på et udrejsecenter, så langt færre danskere ender med at være naboer til et udrejsecenter.

Jeg synes, at det indtil videre ser fornuftigt ud, og at vi bevæger os i den rigtige retning i forhold til antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Nu fik jeg lige et tal i går, og det er 2 uger gammelt: Vi er nede på 970 afviste asylansøgere. Jeg er med på, at nogle vil sige, at det stadig er et stort problem – det medgiver jeg fuldstændig – men vi bevæger os nedad, vi bevæger os i den rigtige retning. Det er godt gammeldags rugbrødsarbejde: små, sikre skridt i den rigtige retning. Det skyldes selvfølgelig dels det lave antal asylansøgere, der er kommet den seneste tid, dels faktisk også at vi har haft succesfulde udrejseprojekter, som har betydet, at udlændinge uden lovligt ophold som regel i grupper er rejst hjem til deres hjemland – nogle gange frivilligt, nogle gange ledsaget af danske myndigheder.

Derudover har regeringen oprettet et særskilt udrejsecenter for børnefamilier i Lejre Kommune på Midtsjælland. Med det center har regeringen haft fokus på at skærme børnene bedre og ændre rammerne for indkvartering af de børn, der tidligere boede på et center i Nordsjælland, der hed Sjælsmark.

Næste skridt i hjemrejsepolitikken skulle så have været et nyt center for gruppen af bl.a. udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Jeg er egentlig enig med Venstres ordfører, hr. Morten Dahlin, i, at der ikke findes nogen gode løsninger for indkvartering af den her gruppe, men der findes en løsning, der er den mindst dårlige, og det var den, vi syntes vi havde fundet med udrejsecenter Holmegaard på Langeland. Det var derfor, vi præsenterede den løsning i maj.

Vores beslutning affødte en række reaktioner, ikke mindst fra beboerne på Langeland, som jeg selv mødtes med for at diskutere med dem og lytte til dem og tale med dem. Også her fra Folketinget rejste der sig reaktioner på vores beslutning, og jeg kunne konstatere, at der ikke alene var kritik fra en række partier, men også et flertal, der var klar til at gå herned i salen og trykke på den grønne knap og stemme for, at regeringen skulle pålægges at stoppe etableringen af et udrejsecenter på Langeland. I regeringen har vi ikke noget ønske om at tromle hen over et flertal i Folketinget, og derfor har vi trukket stikket, droppet planerne om et udrejsecenter på Langeland.

Så nu står vi så her. Jeg forstår udmærket, at der er ærgrelse i Midtjylland, og vi har derfor besluttet, at vi vil fremrykke det, vi allerede havde planlagt, nemlig en hjælpende hånd til området omkring Kærshovedgård i Midtjylland, så de får yderligere støtte til at håndtere de udfordringer, de i forvejen har stået med. Tak for ordet.

Tak for det. Jeg har foreløbig fem indtegnede, og derfor fastholder jeg, at A'et, som lyser, når der er afstemning, er tændt. Først er det hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren for at gå på talerstolen. Ministeren nævner den ene del, som det her beslutningsforslag handler om, nemlig den del om Langeland, men glemmer meget behændigt den anden del, som handler om, at ministeren skal indkalde til drøftelser, så man kan få flyttet de her mennesker fra Kærshovedgård.

Den del af beslutningsforslaget er jo i virkeligheden en hjælpende hånd til Socialdemokratiet, for det var Socialdemokratiet, der i valgkampen gav midtjyderne et løfte. Derfor er mit spørgsmål bare: Når nu det her forslag lige om lidt bliver vedtaget, hvornår indkalder ministeren så til de drøftelser, så vi kan finde en løsning på problemerne omkring Kærshovedgård?

Ministeren.

Om der kommer hjælpende hænder fra Venstre til Socialdemokratiet, vil jeg lade andre om at vurdere. Men jeg vil sige det på den her måde, at jeg ikke synes, at placeringen af et udrejsecenter egner sig til politiske forhandlinger. Jeg synes, at det, der står i udlændingeloven, er fornuftigt, nemlig at det er myndighederne og ministeriet, der tilvejebringer og driver indkvarteringssteder.

Hr. Morten Dahlin.

Jeg skal bare forstå det rigtigt. Hvis det her forslag, som vi jo forventer bliver vedtaget lige om lidt, har regeringen så tænkt sig at sidde et folketingsflertal overhørig og ikke indkalde til drøftelser, på trods af at ministeren lige har stået og sagt, at regeringen i den anden sag ikke ønsker at gå imod et flertal i Folketinget?

Så bare ganske kort: Hvis det her forslag bliver vedtaget lige om lidt, kan vi så forvente, at regeringen følger et flertal i Folketingets ønske og indkalder til drøftelser, så vi kan få afhjulpet problemerne omkring Kærshovedgård i Midtjylland?

Ministeren.

Nej, vores fokus er at fremrykke den hjælpende hånd til Midtjylland, som vi i forvejen havde planlagt. Jeg har selvfølgelig også læst betænkningen meget grundigt, herunder SF's betænkningsbidrag, hvori der står, at regeringen selv må tage ansvar for at vurdere, om og hvordan Folketingets partier inddrages mest hensigtsmæssigt. Det er jeg glad for, for jeg mener, at Folketinget havde en god dag, den dag de besluttede sig for i grundlovens ånd med adskillelse af lovgivende og udøvende magt at sige, at det er regeringen og Udlændingestyrelsen, der har ansvaret for at sørge for indkvartering. Det er ikke noget, man skal forhandle om og sprede usikkerhed omkring masser af steder i Danmark.

Tak. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Ministeren både blæser og har mel i munden. Han siger både, at Folketingets flertal retter man sig efter, men alligevel gør man ikke det, fordi det ligger hos regeringen. Det er sådan lidt dobbeltsnak.

Men det, jeg gerne vil spørge udlændingeministeren om – og fint og godt, at han tager ordet her, og hvis han så også svarer på spørgsmålene her, bliver det rigtig, rigtig godt – er, om ministeren kan bekræfte, at der ligger to vurderinger på ejendommen Holmegaard på Langeland, og at de begge er markant under det beløb på 13,5 mio. kr., som man endte med at give for ejendommen. Og kan ministeren bekræfte, at for kun et par år siden tilbød sælgerne staten ejendommen for 8,5 mio. kr., altså den ejendom, som man nu køber for 13,5 mio. kr.?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg står lige og roder lidt rundt i papirerne, for jeg synes lige, at jeg så noget her, så jeg kunne læse noget præcist op.

Jeg har selvfølgelig også fulgt diskussionen om selve købet, som Udlændingestyrelsen har stået for med hjælp fra Kammeradvokaten, og jeg har netop i dag godkendt et svar til hr. Troels Lund Poulsen, hvori der står, at Udlændingestyrelsen ikke har nogen ejendomsvurderingsmæssig ekspertise i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, og derfor søgte Udlændingestyrelsen juridisk bistand fra Kammeradvokaten, bl.a. i forhold til værdiansættelsen.

Ejendomsmægleren fastsatte ejendommens aktuelle markedsværdi til 10,5 mio. kr., eksklusive visse dele af ejendommen, og ejendommen blev af mægleren bl.a. vurderet ud fra en for området normal handelsperiode, hvilket typisk er en salgsperiode på 6-12 måneder. Der blev i vurderingen ikke taget hensyn til den igangværende drift af kursusvirksomheden og sælgers tab af indtægter i den forbindelse. Derudover indgik det netop etablerede skydeanlæg, der hører til ejendommen, ikke i ejendomsmæglerens værdiansættelse.

Tak. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl. Værsgo.

Den aktindsigt, som jo er givet, belyser, at der er to vurderinger, hvor den ene er den, som ministeren nævner, fra ejendomsmæglerfirmaet Nordicals, og den anslår værdien til 10,5 mio. kr., og så kommer de korrektioner, som ministeren fremdrager. Den anden er en vurdering på 5,35 mio. kr. Samtidig med det tilbød sælgerne ejendommen til staten for 2 år siden for 8,5 mio. kr. Kan ministeren ikke lige bekræfte det?

Sagen er jo, at hovedargumentet for ikke at vælge øen Lindholm, men vælge øen Langeland, er, at det skulle være billigere, og det kan det jo godt være i det samlede regnestykke, men derfor er det jo interessant at se, om staten i virkeligheden så her starter det hele med at købe en ejendom til overpris.

Så får vi et svar. Værsgo til ministeren.

For det første synes jeg, vi bør interesse os for, at det er en ejendomsmægler med speciale i erhvervsejendomme. Det er den sidstnævnte. Og for det andet synes jeg, at vi også bør interessere os for, at ejendomsmægleren rent faktisk har været på stedet. Så siger de så 10,5 mio. kr. Udlændingestyrelsen har købt til 13,5 mio. kr. Oven i de 10,5 mio. kr. er der så noget værdi i, at man har kunnet udleje den hen over sommeren. Udlændingestyrelsen vil gerne overtage det hurtigt, og der er noget værdi i et skydebaneanlæg, som ejendomsmægleren siger han ikke har ekspertise til at vurdere. Om de resterende 3 mio. kr. er dækket af det, skal jeg virkelig ikke gøre mig til ekspert over, men jeg betragter det ikke som langt væk fra, hvad man ville betragte som almindelig sund fornuft.

Tak for det. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil bare gerne spørge ministeren om det samme, som jeg spurgte om før. Hans partikollega fra Hjørring har jo fremført et efter min mening klogt forslag om, at man skulle fordele de her folk ud, mens de var i landet. For så er det, der menes at være en belastning for et enkeltområde, ikke så hårdt, uanset hvor man placerer dem. Og så ville man jo kunne håndtere det meget, meget nemmere i regionerne. Han foreslår endda, at han vil tage mere end det, Hjørring skal tage for at tage deres andel. Hvad mener ministeren om det forslag? Er det ikke bare lige at gå til og så sørge for, at det er det, der bliver brugt som udgangspunkt? Så vidt jeg kan se, betyder det, at Hjørring skulle have 25-27 af de der mennesker, mens de er i landet.

Ministeren.

Jeg bemærkede godt, at der var et medie, der havde lavet en rundspørge blandt landets borgmestre, om ikke de havde lyst til at lægge adresse til sådan et udrejsecenter, og at der i hvert fald var kommet en henvendelse den anden vej, fra Hjørrings borgmester, som havde det her forslag – som jeg ikke synes er godt.

For jeg synes, det er vigtigt, at der er opholdspligt ét sted, eller i hvert fald få steder – bl.a. af sådan økonomiske og praktiske hensyn, fordi vi er nødt til at have polititilstedeværelse; der er nødt til at være et sted, hvor man kan melde sig, altså et sted, hvor man digitalt kan sige: Nu er jeg her. Og det kan blive meget dyrt at sætte hele det setup op i alle 98 kommuner. Men så er der også det, at det faktisk en gang imellem lykkes at få hul igennem til et land og få dem til at acceptere, at de skal modtage nogle af deres egne statsborgere. Og så er det ret vigtigt, at vi rigtig hurtigt kan få flyttet folk ud i Kastrup Lufthavn og ikke skal til at lede efter dem alle mulige steder i kongeriget.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det forstår jeg ikke helt. Altså, sådan som jeg har forstået det, har de mennesker meldepligt, og det er måske dybest set det, der er lovovertrædelserne i Midtjylland. Det er, når de ikke kommer ind og melder til tiden, og det bliver selvfølgelig så markeret som en overtrædelse. Jeg mener: De har jo ikke opholdspligt, de har meldepligt. De har da ret til at tage sig en tur til Aarhus eller et andet sted, mens de er der, og hvis ikke de borgerlige ellers har fjernet politiet fra nærområderne alle steder, er det vel også til at overkomme at løse den opgave, uanset om det er i Hjørring eller Ikast, eller hvor pokker det er henne.

Ministeren, værsgo.

De har faktisk både meldepligt og opholdspligt. Men hr. Christian Juhl har jo ret i, at opholdspligten ikke betyder, at de er indespærret. De er ikke frihedsberøvet. De kan gå ud af døren, når de vil, men der er et par gange om ugen, hvor man skal overnatte på centeret, og det er, fordi de har begået noget kriminelt, i hvert fald nogle af dem, den straf har de afsonet, og i forlængelse af den straf, de har fået, har de så fået en udvisningsdom. Så vi kan ikke spærre dem inde, medmindre de begår ny kriminalitet.

Nu er loven faktisk lige strammet her for ganske nylig, som betyder, at hvis man overtræder den her opholds- og meldepligt ad nogle omgange, kan man også ryge ind i spjældet i noget tid.

Hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg er glad for, at ministeren har læst SF's betænkningsbidrag. Jeg fik bare lyst til lige at komme med en kommentar, for det lød lidt på nogle borgerlige, som om regeringen med det her beslutningsforslag var tvunget til at indkalde alle Folketingets partier til realitetsforhandlinger om, hvor det præcis skal ligge. Jeg mener slet ikke, at det er sådan, teksten skal læses. Man har pålagt regeringen, at de skal droppe udrejsecenteret på Langeland. Det har regeringen gjort. Så skal regeringen indkalde Folketingets partier til drøftelser om mulige placeringer. Det har regeringen faktisk også gjort. Vi har haft et fint møde om det.

Jeg synes, at det, der er centralt herefter, er, at regeringen sørger for, at dens parlamentariske grundlag bliver godt inddraget, og at man i øvrigt holder sig til forståelsespapiret, hvor der jo står, at man vil lave en undersøgelse af mulige placeringer. Så længe man gør det, tror jeg sådan set, at vi kan have et fint forløb. SF stemmer jo for det her forslag, fordi vi er meget imod, at man placerer et udrejsecenter på Langeland uden at have sikret sig opbakning til det. Det var bare en kommentar. Tak.

Ministeren.

Tak til hr. Carl Valentin. Vi har jo skrevet nogle linjer i forståelsespapiret om det her. Vi havde så forestillet os, at det skulle gennemføres ved at etablere et udrejsecenter på Langeland. Det bliver så ikke til noget. Så er det klart, at vi her har en opgave at få fulgt op på mellem regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten, som er de partier, der står bag forståelsespapiret.

Så er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Nu har vi jo ventet i 2 år på, at regeringen skulle levere på sit løfte. Regeringen mente jo, at man havde en løsning, der var bedre end Lindholm, bedre end Kærshovedgård – og nu er det så bare blevet til absolut ingenting. I de 2 år har folk i Ikast-Brande Kommune jo gået og glædet sig til, at den utryghed, der var i deres område, skulle forsvinde, og det sker så alligevel ikke. Så jeg vil egentlig bare høre, hvad ministeren har at sige til folk i Midtjylland, der jo sidder tilbage med en enorm skuffelse.

Ministeren.

Jamen jeg vil da starte med at sige, at jeg godt forstår, at de er ærgerlige – det forstår jeg virkelig godt. Jeg synes, regeringen synes, at Midtjylland har båret en stor byrde på vegne af hele det danske samfund. Vi synes, at de skal aflastes, og vores bud var Langeland – det kunne så ikke realiseres.

Hr. Marcus Knuth.

Men jeg tror, at alle kan se, at Langeland jo bare ville være at flytte problemet fra én landsdel til en anden, og regeringen havde netop lovet, at man ville finde en bedre løsning, altså en, hvor man ikke bare flyttede problemet. Så nu, hvor Langeland ikke bliver til noget, hvor der ikke er opbakning til det, hvorfor gør regeringen så ikke noget for rent faktisk at prøve at levere på det løfte, man har givet, ikke mindst til folk i Midtjylland, og finde en løsning, som er det, regeringen jo mente man kunne, som er bedre end Kærshovedgård?

Ministeren.

Jeg er faktisk ikke helt enig med hr. Marcus Knuth i, at vi har sagt, at vi ikke ville flytte de her 130 mennesker. Det er faktisk lige præcis det, vi sagde vi ville.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo virkelig rørende at høre venstrefløjens omsorg for de her personer, altså dømte terrorister, mordere osv. Vi venter jo nærmest kun på, at Enhedslistens folketingsgruppe tilbyder, at man kan indkvartere dem privat hjemme i kollektivet.

Men jeg vil spørge ministeren om noget. Han sagde i sit indlæg, at hvis det her var let, så var der nok nogle, der havde gjort det. Let i forhold til hvad? For det at finde en løsning er jo ikke svært, minister. Ministeren kan jo bare se til højre i stedet for at se til venstre og så stemme for den løsning, som den samlede borgerlige blok tilbyder, nemlig Lindholm. Så når han siger, at det ikke er let, må det jo i virkeligheden handle om, at det ikke er let at blive ved med at være minister, hvis man gør det, som er let i forhold til at løse problemet. Vil ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Nej, jeg tror, at hr. Morten Messerschmidt har misforstået, hvad jeg sagde i min ministertale. Det, jeg sagde ikke var let, var at få 1.100 afviste asylansøgere til at rejse ud. Det, jeg så også sagde, var, at jeg faktisk godt tror på, at vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag, med godt gammeldags rugbrødsarbejde. Og jeg gav endda Folketinget den lille nyhed, at vi nu er nede på 970. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har været nede på et trecifret antal afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Jeg medgiver så, at det ikke kun skyldes hjemrejsepolitikken. Det skyldes også lave asyltal og dermed lavere antal afslag på asyl og dermed lavere antal afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Det var det, der ikke var let, men som jeg tror på vi kan nå ved gammeldags rugbrødsarbejde. Det er det, der er hele grundlaget for at have etableret Hjemrejsestyrelsen, som arbejder hårdt på at få folk ud, når de ikke skal være her. Det tror jeg i øvrigt også Enhedslisten og venstrefløjen er enig i.

Hr. Morten Messerschmidt.

Vi skoser jo ikke ministeren for de ting, der så ikke er lette, for det er jo ting, han i udgangspunktet har lavet med de borgerlige partier på Christiansborg her i Folketinget. Det er jo noget, der tilsyneladende virker. Ministeren føler trang til, inden han skal stå til ansvar for det, der så ikke virker, at fremhæve bedre hjemsendelsesregler osv. Det er jo noget, han har lavet med de borgerlige partier. Hvorfor så ikke løse også det her med de borgerlige partier? Hvorfor insistere på venstrefløjen, der jo har lagt grunden til alle de katastrofer, indvandringen har ført til? Lad dem sejle deres egen sø og så lad os løse det her problem. Det er jo ikke så svært, minister.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Min holdning er, at placeringen af et asylcenter, af et modtagecenter, af et udrejsecenter bør foretages af en regering og en minister, der så står til ansvar for den beslutning, der er truffet. Jeg mener ikke, at vi skal sidde og forhandle om, hvor der skal åbne centre. Før den store flygtningebølge havde vi måske 10-15 centre i det danske asylsystem. Så kom vi på ganske kort tid op på at have 80-90. Det er så skaleret ned igen. Udlændingestyrelsen køber en masse ejendomme, og de sælger en masse ejendomme. Det er en del af det, de foretager sig. Det tror jeg virkelig ikke egner sig til at vi sidder og forhandler om.

Tak for det. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Når jeg tager ordet, er det egentlig, fordi ministeren fik det til at lyde, som om det var borgmesteren i Hjørring, som havde foreslået det her. Det er jo faktisk et flertal i byrådet i Hjørring, som har sagt, at det her vil man gerne tilbyde. Så derfor er det jo ikke bare sådan et tilfældigt forslag. Det gør jo også, at det er lidt paradoksalt, at vi står her og diskuterer det i salen, hvor det lyder, som om det er et center, der ikke kan placeres nogen steder, fordi der ikke er nogen, der vil have det. Og så er der faktisk nogle pragmatiske folk, som siger, at vi her har et samfundsproblem. Det er jo ikke et spørgsmål om, at det skal placeres i 98 kommuner. Forslaget var jo, at hver region kunne tage 25. Hjørring ville gerne tilbyde at tage 25. Jeg tror, at der er 129 i alt. Jeg tror ikke, at de sidste 4 skal stå imellem nogen. Dem tror jeg også godt man kunne tage i Hjørring, så de kunne sige, at de tager 29. Og så kan de fire gange 25 placeres andre steder. Hvorfor er det, at ministeren har sådan en principiel modstand mod den løsning? For det er da en forholdsvis pragmatisk og fornuftig løsning, i stedet for at vi skal høre på alle mulige mere eller mindre fantasifulde forslag om, hvor man synes de skulle placeres henne.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk ikke vidste, at det var et flertal i byrådet, men for mig bliver det heller ikke mere seriøst af det. Jeg tog det sådan set også seriøst, da borgmesteren i Hjørring sagde det, men jeg er bare uenig med ham. Det er der nogle logistiske og økonomiske årsager til, bl.a. det, at vi i dag har politifolk fra Midt- og Vestjyllands Politi på Kærshovedgård døgnet rundt, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Ved at splitte gruppen fra Kærshovedgård og flytte nogle af dem til Langeland, skulle vi have seks betjente døgnet rundt 365 dage om året på Langeland. Så det kræver mange ressourcer bare at lave to centre. Hvis vi så skal lave fem, så er det virkelig mange ressourcer, vi kommer til at bruge fra vores politistyrkes side på det. Og det er bare politiets ressourcer. Så er der økonomi og mange andre ting oveni. Og i øvrigt, hvad angår de fem kommuner i regionerne, som vil få placeret sådan 25-30, er jeg heller ikke sikker på, at der vil komme jubelbrøl alle steder. Men altså, hatten af for et konstruktivt forslag fra Hjørring, som så er fra hele byrådet, i hvert fald fra et flertal i byrådet, må jeg nok hellere sige her.

Hr. Peder Hvelplund.

Ja, jeg tror, det er fornuftigt at sige, at det er et flertal i byrådet, der står bag. Men nu er borgmesteren i Hjørring socialdemokrat og af den demokratiske støbning, at han sikrer sig, at der er et flertal bag de udmeldinger, han kommer med. Det synes jeg jo er et eksempel til efterfølgelse og en god idé. Men jeg kan ikke helt forstå det der med, at det skulle skyldes logistik og økonomi. Altså, er det her ikke så afgørende, at vi skal sikre, at der er et sted, hvor der er en opbakning til at tage imod de her mennesker, og hvor man også kan sikre, at der – selvfølgelig, selv om det er et udrejsecentre – også er en opbakning i lokalsamfundet til, at det center skal ligge her? Burde det ikke gøre, at man så kan se lidt igennem fingrene med, at der måske kan være nogle logistiske og økonomiske udfordringer?

Tak! Så får vi svar fra ministeren.

Det er måske mig, der ikke er optimistisk nok, men jeg har svært ved at forestille mig, at man får etableret fem steder i Danmark, hvor der vil være et lokalsamfund, der tager imod med åbne arme.

Så er det hr. Rasmus Jarlov.

Det er lidt i forlængelse af hr. Carl Valentins indlæg før, hvor jeg godt vil spørge til, hvordan det føles som Socialdemokrati at have så loyalt et støtteparti, som selv i den ene situation, hvor man tør sætte sig op mod regeringen, fordi man ellers bliver lynchet af den eneste borgmester, man har i sit bagland, og hvor regeringen er i gang med at træffe nogle beslutninger, som er åbenlyst hovedløse, så alligevel føler sig kaldet til nærmest at undskylde for det hernede i salen, så der ikke er nogen i regeringen, der tror, at SF nu er ved at sætte sig op imod regeringen. Det må være rart for regeringen at have sådan et støtteparti, som man ved aldrig nogen sinde går imod regeringen – eller hvordan?

Ministeren.

Jeg hører ikke, at der er nogen, der har undskyldt for sig selv her i Folketingssalen. Men det, jeg har bemærket i den udlændingepolitiske debat ikke kun i den her folketingssamling, men også før valget, er, at vi lynhurtigt ender i skyttegrave alle sammen. Fronten går lige her ned gennem salen. Og det er ikke gavnligt for dansk udlændingepolitik på lang sigt. Jeg tror på, at vi skal blive bedre til en gang imellem at tage en dyb indånding og så lige prøve at lytte til, hvad de andre siger. Jeg hører ikke nogen sige, at de udvisningsdømte bare kan flytte ind i deres kollektiv. Jeg synes, det lynhurtigt bliver giftigt og ukonstruktivt, når vi diskuterer de her ting. Og det er nogle svære spørgsmål, så jeg går og drømmer om, at vi en dag ender et sted, hvor vi kan have en helt almindelig lavpraktisk politisk debat med hinanden om, hvilken udlændingepolitik vi skal have, uden at vi har behov for hele tiden at skyde hinanden ting i skoene.

Rasmus Jarlov.

Da vi foreslog Lindholm, var der en partileder, der svømmede ud til øen i tørdragt for at lave politiske markeringer. Man kan ikke ligefrem sige, at den kritik, der kommer nu, skulle være mere grøftegravende, end den var dengang, hvor det blev brugt i en valgkamp, og hvor retorikken var oppe i et helt andet toneleje end det, vi har nu. Vi kritiserer meget konkret, at der ikke er konsistens i det, man foreslår, fordi venstrefløjen og Socialdemokraterne har bundet sig fast til at være imod et projekt, som giver mening, og nu foreslår nogle projekter, som ikke giver mening, ved at lægge dem andre steder end på Lindholm.

Tak. Så får vi svar fra ministeren. Værsgo.

Jeg er også ked af, hvis det fremstår, som om jeg anklager den ene fløj mere end den anden. Jeg var heller ikke tilhænger af en svømmetur nede i Stege Bugt. Jeg tror heller ikke, det er gavnligt for diskussionerne i dansk politik om udlændingeområdet. Vi var ikke tilhængere af etableringen af et udrejsecenter på Lindholm i Vordingborg Kommune, fordi vores vurdering var, at det mere var af navn end af gavn, at det var en øde ø, for der skulle ligge en færge i pendulfart ind til Sydsjælland, og derfra skulle der gå busser ud til resten af Sjælland. Derfor faldt det forslag set fra vores side på økonomien.

Tak for det. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo altid en fornøjelse at høre hr. Morten Messerschmidts udlægning af Enhedslistens politik, for den er altså forkert. Jeg vil gerne spørge udlændinge- og integrationsministeren om det, at når det nu er sådan, at hver gang der bliver foreslået en placering af et udrejsecenter, er der nogle, der er utilfredse med det. Tyder det så ikke lidt på, at der er noget galt med konstruktionen? Lige meget hvad for en diskussion vi har om placeringen, vil det jo blive sådan en diskussion, hvor man siger: Ikke i min valgkreds, ikke i min baghave. Det er nok, fordi der er noget i vejen med konstruktionen. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Kan ministeren komme med ét andet eksempel, hvor det har givet mening at samle mange kriminelle på et sted?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at vi faktisk ikke kun har ét udrejsecenter. Vi har flere. Men det er rigtigt, at dem, der er dømt til udvisning, og som ikke har børn, bor ét sted, nemlig på Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune.

Så er det rigtigt, at i og med der kun findes dårlige løsninger på selve placeringsopgaven, mener jeg også, den politiske opmærksomhed først og fremmest må rette sig mod at få bragt antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition ned. Det er jo det, der er den egentlige løsning. Alt andet er jo lappeløsninger. Der er det bare, jeg i al ydmyghed siger, at det ikke går så ringe endda for tiden. Det gør det faktisk ikke.

Det er rigtigt, at nogle udrejser frivilligt, andre udrejser ledsaget. Der kan være politibetjente eller folk fra andre danske myndigheder med om bord, men der er faktisk slået hul igennem til nogle lande, og det går langsomt, og det er møjsommeligt. Og lige som vi tror, der skal et fly i luften med x antal mennesker, får jeg nogle gange alligevel at vide, at det ikke er lykkedes. Men så prøver vi igen. For med hver eneste person, vi får om bord på flyet, spredes det rygte om tvangsudsendelse som ringe i vandet hos andre med samme nationalitet og i samme situation, der så siger: Ah, i stedet for at blive sendt hjem med tvang tager jeg måske alligevel posen med penge fra det danske samfund.

Tak. Fru Rosa Lund, værsgo.

Den politiske opgave er jo så også at se, om det, vi gør i dag, er rigtigt, om det fungerer. Og Kærshovedgård er jo indrettet med de her såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger, som den tidligere regering stod i spidsen for. Det går jo bl.a. ud på, at man frihedsberøver mennesker med meldepligt og opholdspligt, hvilket også har været en del af debatten i dag. I 2012 sagde Rigspolitiet: Det virker ikke som motivationsfremmende foranstaltning. De bekræftede det igen i 2018. Jeg vil derfor gerne spørge udlændingeministeren: Hvad siger Rigspolitiet i dag?

Tak. Så er det ministeren.

Hvad Rigspolitiet siger i dag, vil jeg meget gerne indhente oplysninger fra justitsministeren om. Men jeg vil også godt sige, at der også er en årsag til, at vi har de her centre. Der er også en forebyggende årsag til det. I andre europæiske lande siger man: Du får hermed afslag på asyl; du har værsgo at forlade landet. Og hvis ikke de gør det, bor folk under broerne og tager ufaglært arbejde som illegal arbejdskraft alle mulige steder. Sådan skal det ikke være i Danmark. Vi skal ikke have sådan en illegal underklasse i Danmark. Det betyder, at vi skal have styr på, hvor de her mennesker er henne, de skal have tre måltider mad og en seng, og vi skal ikke have dem til at stå og vaske op i baglokalet i et eller andet pizzeria for 40 kr. i timen sort. Og derfor har vi det her system, som jeg synes har mange funktioner.

Tak for det. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg tænker lidt over den vending, som ministeren brugte, som vi hører for gud ved hvilken gang her i Folketinget. Vi hører den også mange gange fra ministerens egen ordfører på udlændingeområdet, hr. Rasmus Stoklund, som siger, at hvis man valgte Lindholmmodellen, hvilket vi jo var nogle partier som frygtelig gerne ville, ville der skulle sejle en færge i pendulfart. Det der »pendulfart« bliver ligesom sådan en grammofonplade hos Socialdemokraterne at bruge i den her argumentation for, at man skulle vælge Lindholm fra. Der vil jeg gerne have ministeren til at redegøre for den sejladsplan, der henvises til. Vil ministeren venligst fortælle, hvad sejladsplanen er i forhold til den pendulfart?

Ministeren.

Jeg kan huske, at den færge hed Virus, og jeg er ret sikker på, at den nu er solgt. Jeg kender ikke den konkrete sejladsplan i hovedet, men det, jeg kan huske, er, at der dengang blev stillet et folketingsspørgsmål til den daværende minister om, hvad det egentlig skulle koste og sådan noget. Og noget af det, jeg kan huske der stod i det svar, var, at i og med de her mennesker ikke har nogen arbejdstilladelse i Danmark og ikke tjener nogen penge, så kunne man sagtens ende i en situation, hvor vi skulle ligge og sejle folk gratis frem og tilbage. Så synes jeg måske, det bliver lige lovlig festligt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det var der ikke meget svar på. I min optik går sådan et pendul rimelig hurtigt, det går ikke langsomt. Når regeringen står gang på gang og siger, at det har noget med et pendul at gøre, i forhold til at der skal være mange sejladsture, så må man da også kunne redegøre for, hvorfra man har den vildfarelse, at der skal sejle en færge i pendulfart imellem Lindholm og fastlandet, men det gør man ikke. Så vil jeg gerne spørge ministeren: Hvorfor har regeringen valgt at bruge de 759 mio. kr. til alt muligt andet end det, der var tiltænkt i forhold til den finanslov, der blev vedtaget i forhold til at sikre finansieringen af Lindholm?

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg var udlændingeordfører, da den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti besluttede sig for, at der skulle ligge et udrejsecenter på Lindholm, så jeg fulgte de folketingsspørgsmål, der dengang blev stillet. Jeg kan huske, at et af dem beskriver, hvor ofte den færge skal sejle; jeg kan simpelt hen ikke huske, præcis hvad der står i det svar, men det kan vi jo finde frem, det må stå på Folketingets hjemmeside. Men hvis hr. Hans Kristian Skibby tror, at der nu kommer argumentation ned i hans hat, vil jeg nok prøve at indstille mine forventninger lidt anderledes, for det er en færge, der skulle sejle frem og tilbage mellem Lindholm og Sydsjælland.

Tak for det. Så er det hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til ministeren for at gå op på talerstolen. For et par uger siden stod en borgmester fra regeringens eget parti, Socialdemokraterne, frem – borgmesteren fra Hjørring Kommune – på TV 2 Nyhederne og sagde, at man da godt kunne tage nogle af de mennesker, der skulle placeres på et udrejsecenter. Derfor vil jeg høre, om det ikke, når det bliver foreslået af regeringens eget parti, så kunne være noget af det, der indgik i regeringens overvejelser, nemlig at vi gentænker vores udrejsecenterstruktur og måske får nogle flere udrejsecentre med nogle færre personer, der bor der, så det ikke hele tiden bliver det her med bynavne, vi diskuterer, men den helt grundlæggende struktur på området.

Ministeren.

Jeg har bare lige en enkelt lille korrektion: Det er ikke et forslag fra ministerens eget parti, men et forslag fra en borgmester fra ministerens eget parti. Og vi er heldigvis ikke Scientology, så folk kan mene og sige, hvad de vil, men vi er ikke enige. Der er nogle logistiske udfordringer med det i forhold til at kunne overholde opholds- og meldepligten, og der er også nogle økonomiske udfordringer med det. I øvrigt er jeg nervøs for, at der bare ville være mange lokalsamfund, der ville synes, det var træls, i stedet for få.

Kristian Hegaard.

Men når nu vi har haft en noget unuanceret debat generelt med bynavne osv. og der så er en borgmester, der repræsenterer det parti, som regeringen også har, der byder ind, så tyder det på, at det måske er i den retning, man skal gå – når der endda er en borgmester, der byder ind. Det kunne være, at det så også var noget, andre borgmestre ville byde ind på. Kunne det ikke være, at vi skulle bruge det her momentum, der er nu, og den debat, der har været, til at gentænke den struktur, der er, og til måske også at se på, om man kan gøre noget i forhold til frivillig fodlænke, og om vi kan gøre noget i forhold til flere udrejsecentre, færre personer osv.?

Ministeren, værsgo.

Jamen noget af det, spørgeren siger, synes jeg egentlig er relevant at begynde at overveje: Kan vi gøre mere for at sikre et system, som punkt 1 får folk til at rejse ud og punkt 2 faktisk også er realiserbart? Jeg bemærker også bare, at af de mange, mange henvendelser, jeg har fået fra folk, der kommer med forslag til, hvor man kunne placere sådan et udrejsecenter, har jeg altså ikke fået nogen fra en borgmester, der siger: Kom bare med det til os. Det eneste, jeg har hørt, er fra det flertal i Hjørring byråd, som har udtalt sig i en spørgeskemaundersøgelse, og hvor de var de eneste, der vendte tilbage.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Lige om et øjeblik skal vi stemme.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. (eneste) behandling af beslutningsforslag nr. B 298:

Forslag til folketingsbeslutning om stop for Udrejsecenter Holmegaard på Langeland.

Af Morten Dahlin (V), Pia Kjærsgaard (DF), Marcus Knuth (KF), Pernille Vermund (NB), Henrik Dahl (LA) og Inger Støjberg (UFG).

(Fremsættelse 21.05.2021. Betænkning 15.06.2021).

Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 50 (V, DF, SF, KF, NB, LA og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 37 (S, EL, Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 8 (RV og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)).

Beslutningsforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til udlændinge- og integrationsministeren.