Forsvarsudvalget 2020-21
B 295
Offentligt
2396945_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021
17182
SP
19. maj 2021
FOU B 295
svar på spørgsmål 2 fra Eva Flyvholm (EL) stillet
den 11. maj 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil regeringen redegøre for alternative muligheder for pirateribekæmpelse,
som f.eks. indsatser imod ulovlig overfiskeri der efterlader fattige
kystfiskere uden indtægt, og hvordan vil regeringen bidrage til initiativer,
der arbejder med de langsigtede løsninger på pirateri problemet?
Svar
Situationen i Guineabugten er i stigende grad drevet af organiserede
bander. Banderne gør ofte brug af sofistikeret kommunikationsudstyr, går
i uniformer og fungerer under organiserede strukturer. Pirateri i regionen
er således kun i sjældnere tilfælde drevet direkte af manglende udvikling,
som det har været tilfældet på Afrikas Horn.
Den primære udfordring i forhold til bekæmpelse af pirateri i
Guineabugten består således ikke i første række af at sikre alternative
overlevelsesmuligheder. Den består derimod snarere i at gøre kidnapning
til søs til en mindre lukrativ forretning for organiserede kriminelle netværk.
Med det danske fregatbidrag er fokus på en indsats, som på den korte bane
kan bidrage til at øge sikkerheden til søs for skibe og søfarende. Samtidig
har vi med blandt andet vores stabiliseringsindsatser fokus på de
langsigtede indsatser, som vil gøre kyststaterne i Guineabugten i stand til
selv at varetage sikkerheden.
Vores eksisterende samarbejde med Nigeria og Ghana under Freds- og
stabiliseringsfonden skal i tillæg hertil sætte regionale myndigheder i stand
til at håndtere pirateri bl.a. gennem en udbygning af myndighedernes
B 295 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om regeringen vil redegøre for alternative muligheder for pirateribekæmpelse, f.eks. indsatser imod ulovlig overfiskeri, der efterlader fattige kystfiskere uden indtægt, og om, hvordan regeringen vil bidrage til initiativer, der arbejder med de langsigtede løsninger på pirateriproblemet, til udenrigsministeren
2
kompetencer inden f.eks. respons, bevissikring, bevisførelse og
efterfølgende retsforfølgelse af formodede pirater. Hermed er vi med til at
sikre de nationale myndigheders legitimitet og på længere sigt den
maritime stabilitet i regionen.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod