Forsvarsudvalget 2020-21
B 295 Bilag 2
Offentligt
2396112_0001.png
Fra:
Jens Marquard Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. maj 2021 14:12
Emne:
Lederne Søfart - til beslutningen om at sende et orlogsfartøj til Guineabugten.
Af uransagelige årsager har FM ikke fået os med i høring på dette forslag, som vi iøvrigt bakker op
om generelt, men med forslag til en forebyggende indsats til gavn for handelsflåden. Derfor
kommer dette forslag til forbedring, men med den klare opfattelse at forsvarsminister Trine
Bramsens forslag og udspil er godt.
Vi ved at man kan styrke det danske bidrag betydeligt hvis man også tager disse tre tiltag med.
Forslag
1 -
Søværnet skal sikre at IMO’s maritime sikkerheds krav overholdes
Danske skibe
og udenlandske skibe skal overholde IMO/FN’s eksisterende
sikkerhedskrav i højrisikozonen.
Lederne Søfart mener at en dansk tilstedeværelse har som
sekundær
mission at højne
handelsfartøjernes sikkerheds niveau, og indsamle viden om hvilke udfordringer dette skaber. Det
skal bruges til at tage nye relevante diplomatiske og sikkerheds initiativer i fremtiden, samt være
med til at danne danmarks næste antipirateri strategi.
Erfaringen fra Somalia og andre maritime sikkerheds problemer er, at en succesfull indsats også
skal have en effektiv civil anti-pirateri strategi. Som bekendt stoppede Somalisk pirateri uden at der
nogensinde var en indsats i land. I stedet stoppede pirateriet, fordi handelsfartøjerne ganske enkelt
ikke kunne tages længere - det blev forsvært. Den gængse opfattelse om at løsningen lå i land, viste
sig ikke at være rigtig. I stedet var en effektiv forebyggende indsats på havet for handelsfartøjer og
offshorefartøjer afgørende - det ødelagde forretningen for piraterne der derfor stoppede kort efter.
Hvor om dette er krævende og situations bestemt, er der minimums krav som stadig ikke er
overholdt i Guineabugten.
Ved Guineabugten er der desværre mange handelsfartøjer, som ikke overholder de sikkerheds krav
som IMO har sat - nærmere beskrevet i
“BMP 5”, “BMP West africa” og ophøjet til dansk lov i
BEK nr 1084 af 23/11/2011 “Bekendtgørelse om teknisk forskrift om forholdsregler til
forebyggelse af pirateri og væbnede overfald på danske skibe” (alle tre er vedhæftede). Disse har til
hensigt at gøre det svært og måske umuligt at udføre succesfulde pirat angreb. Herunder bla. At
man skal vurdere om det er vigtigt at sejle ind i området, eller man blot ikke skal sejle ind.
Desværre vælger nogle skibe samt få rederier stadigt ikke at overholde disse krav. Hvilket er
pointeret af flere uafhængige analyser bureauer, som en af grundende til at piraterne har succes i
Guineabugten.
Skibe der flager Dannebrog
En succesfull indsats fra dansk side, bør derfor inkludere at inspicere danske handelsfartøjer inden
de sejler ind i højrisiko zonen. Her kan et dansk Orlogsfartøj rådgive Dansk flagende skibe, og i
særlige tilfælde agere myndig og stoppe skibene fra at sejle ind (ved tilfælde hvor man vurderer at
det er uforsvarligt at sejle ind i højrisiko zonen, og man ikke lever op til dansk lov). Erfaringerne er
B 295 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-21 vedr. overholdelse af IMO's maritime sikkerhedskrav, fra Lederne Søfart
også at Dannebrog gør sig bedre som attraktivt flag for rederier, når den danske stat tager initiativer
der slår sikkerheds niveauet for danske skibe fast.
Udenlandske skibe
Ved udenlandske skibe, kan et dansk Orlogsfartøj selvsagt ikke agere myndighed i internationalt
farvand, men overfor danske rederier der bruger udenlandske flag kan man evt. komme med
anbefalinger til rederiet.
Dernæst er det stadigt muligt at indsamle information om skibe der sejler ind i højrisiko zonen uden
at leve op til IMO’s krav. Et Dansk Orlogsfartøj bør derfor indsamle viden struktureret om dette.
Den viden kan f.eks. vise om der er er nogle rederier og flagstater, der er særligt dårlige til at
overholde IMO’skrav. Denne viden
bør indgå i en diplomatisk mission, hvor Danmark som maritim
stormagt bruger sin indflydelse til at påpege overfor andre lande at de skal overholde IMO’s krav,
og den samme viden, kan også deles med kyststaterne, såfremt man er sikker på at den ikke vil blive
delt med organiserede pirat netværk - der som bekendt har kontakter til lokale korrupte
myndigheder.
2 - Vurderinger af angreb mod pirater
Væbnede aktioner skal vurderes lokalt ombord
Ved tidligere indsatser, har det vist sig at være en udfordring at afklare hvornår en indsats skulle
vurderes politisk, eller militærfagligt ombord. Det har været et problem, når Dannebrog flagende
skibe skulle have assistance fra et dansk Orlogsfartøj. Lederne søfart anbefaler derfor at
Forsvarsministeriet, laver en tydelig retningslinje for Søværnet - inden missionens påbegyndelse -
der afklarer hvilke angreb, indsatser osv. der er militærfagligt “sagsbehandling” ombord og
foretages af chefen på et dansk orlogsfartøj, og hvilke der skal have politisk godkendelse fra
embedsmænd i ministeriet, ministeren og evt. folketinget. Her bør man tage højde for at en
vurdering skal tages på ganske få minuter og til tider sekunder, hvis et dansk skib skal have
assistance, en embedsmands eller politisk vurdering af truslen kan i sagens natur, ikke foretages i
Danmark da muligheden for at assistere med en væbnet aktion kan forsvinde.
3 -
IMO’s skibssikkerheds kode skal opdateres.
IMO’s sikkerheds kode skal genvurderes,
for den er mest skabt til bekæmpelse
af terrorister.
ISPS koden der er IMO/FN’s sikkershedskode, stammer fra tiden efter 11/9. Den er derfor
baseret
på et trusselsbillede, hvor terrorisme var den største maritime sikkerhedstrussel. Desværre er pirateri
ikke en stor del af koden. Lederne Søfart mener at Danmark som verdens 5 største søfartsnation,
skal tage initiativ til at koden opdateres og inkludere klare tiltag der skal forebygge fremtidige
pirateri problemer og skal genvurdere jævnligt ud fra et eksisterende trusselsbillede, frem for et
politisk perspektiv.
Bekymringer
B 295 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-21 vedr. overholdelse af IMO's maritime sikkerhedskrav, fra Lederne Søfart
2396112_0003.png
Endeligt har det vagt opmærksomhed, at Frømandskorpsets ledelse, stadig møder kritik i offentlige
medier. Vi undre os over, om dette kan få negativ indflydelse på om Frømandskorpset bliver klar til
en indsats.
Jens Marquard Sørensen
Næstformand i bestyrelsen
Dir. +45 22489824 |
Mail
[email protected]
| Vermlandsgade 65, 2300 København S
Med venlig hilsen
Jens Marquard Sørensen
Næstformand for Lederne Søfart
Mail
[email protected]
| Vermlandsgade 65, 2300 København S
Følg os på sociale medier: