Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at rejse den her debat, som er utrolig vigtig. Vores øer og vores landdistrikter emmer af innovation, og de emmer af gode idéer, der bare venter på at blive sat i system og komme i produktion. Vi har jo tidligere behandlet lignende forslag fra mit parti, fra Venstre, og der er faktisk ikke så meget, der adskiller de to forslag. Men jeg synes måske bare, at forslaget her fra SF hegner tingene for meget ind. Der er jo ikke to landdistrikter og der er ikke to øer, der ligner hinanden. Der er forskellige styrkepositioner, og der er forskellige ting ude lokalt, som kan være med til at sikre, at der kommer en øget bosætning, og at der kommer en øget vækst. Derfor kan vi altså ikke lave one size fits all. Så når SF her opererer med, at det skal være et vist antal øer og et vist antal landdistrikter, der skal have en mulighed for at udvikle sig, tror jeg nok, at når vi nu laver den fælles beretning, for det vil jeg gerne lægge op til, skal vi prøve at se, om vi kan brede det lidt mere ud, også for at få taget hensyn til, at man ikke er ens. Det er ikke en model, vi skal udvikle her, for man er vidt forskellige; vi skal bare give plads til, at de kræfter, der er derude allerede, har en mulighed for at udvikle sig.
SF pointerer også i forslaget her, at alt omkring planloven ligger et helt andet sted. Det kan man være enig eller uenig i. Jeg er nok lidt uenig, også fordi jeg tror, at planloven er en væksthæmmer. Planloven indeholder bl.a. en strandbeskyttelseslinje, altså 300 m fra vandkanten, 300 m ind i landet, kan man faktisk ikke udvikle sig overhovedet, og tager vi vores øer, er der altså ikke meget plads tilbage. Tager vi de lidt større øer, er der en kystnærhedszone på 3 km, hvor man også er stærkt begrænset. Jeg tror, at vi skal have mere tillid til, at dem, der bor derude, som skal leve med beslutningerne, og som også skal træffe beslutningerne, ikke vedtager noget, som kan være med til at spænde ben for det fantastiske sted, hvor de nu bor. Så jeg tror, at vi kan komme rigtig langt, både med at udvikle vores landdistrikter og med at udvikle vores øer, hvis vi bare starter med at slippe friheden løs, men også hvis vi fra Christiansborgs side tør vise dem den tillid, som de nu fortjener.
Jeg håber, at vi kan lande det her forslag på en sådan måde, at vi kan tage vores forslag og det her forslag og lave én fælles beretning, for jeg er meget enig med ministeren i, at det er lang tid siden, vi har set Landdistriktschristiansborg tale med én stemme, og vi har faktisk en enestående mulighed her. Tak igen for at rejse det her forslag.