Det sidste punkt på dagsordenen er:

35) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 292:

Forslag til folketingsbeslutning om en forsøgsordning med frilandsbyer.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2021).

Så er indenrigs- og boligministeren også til stede. Forhandlingen er åbnet. Ministeren.

Jeg skal beklage udfaldet. Jeg vil gerne begynde med at sige tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte et beslutningsforslag om at lave en 4-årig frilandsbyordning. Jeg vil også sige tak for den drøftelse, vi havde den 29. april om et beslægtet forslag fra Venstre. Jeg ved fra drøftelserne om Venstres beslutningsforslag B 154, at der er en bred opslutning til tanken om frilandsbyer. Jeg hæftede mig ved, at alle de tilstedeværende ordførere ved førstebehandlingen af B 154 var positive over for et frilandsbyforsøg. Selv har jeg også allerede den 29. april meldt ud, at jeg er positiv over for idéen om at give en række landsbyer og øsamfund frihed til at udvikle projekter og demonstrere nye veje til udvikling af landdistrikterne og øerne. Jeg er selvfølgelig også positivt stemt over for idéerne bag beslutningsforslag B 292.

Det skal ses i lyset af, at vi fra regeringens side ønsker et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by, og vi skal have nærheden tilbage og gøre op med den centralisering, der er sket gennem årtier, og der er det selvfølgelig centralt også at gøre en ekstra indsats for landsbyerne og de små øer. Vi har taget nogle skridt allerede. Der er landdistriktspuljen, som der er afsat 62 mio. kr. til, og hvor der er åbnet for ansøgninger nu her for 2021, og det er specifikt til landsbyer under temaet det gode landsby liv nu og i fremtiden. Derudover vil vi afsætte 93 mio. kr. i LAG-midler frem til 2027, og jeg håber også, at der vil være opbakning til det i landbrugsforhandlingerne. Det tror jeg også er en afgørende del af det at styrke landdistrikterne, altså at vi har nogle gode lokale aktionsgrupper.

Det er også afgørende, at lovgivningen sætter de rigtige rammer for vores landsbyer og små øer, så gode initiativer ikke bremses unødigt ved fornuftigt at undersøge mulighederne for de her frilandsbyer. Socialistisk Folkepartis forslag til et forsøg med frilandsbyer adskiller sig en smule fra Venstres, bl.a. ved, at forsøgsprojekterne skal have et vist almennyttigt sigte og gavne det brede flertal. Fra SF's side lægges der endvidere eksplicit vægt på, at projekterne ikke må have negative konsekvenser for natur og miljø. På trods af forskellene på de to beslutningsforslag er det helt oplagt, at vi tænker dem sammen. Med den store interesse for et forsøg med frilandsbyer på tværs af Folketingets partier tror jeg også det er muligt at finde et fælles fodslag i denne sag. Som vi diskuterede sidst, er der behov for at arbejde videre med, hvordan et forsøg med frilandsbyer kan se ud. Vi skal have præciseret rammerne for forsøget, og for de udvalgte landsbyer og øer skal der være et frirum, der giver konkret mulighed for at udvikle og tænke nyt. Samtidig er det væsentligt, at en forsøgsordning også tager hensyn til naturværdier og miljø.

Beslutningsforslagene om forsøg med frilandsbyer indeholder rigtig mange gode elementer og intentioner. En forsøgsordning rummer både et potentiale for de landsbyer, der bliver udvalgt, men også bredere, hvis forsøgene kan bibringe eksempler på, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Det er stadig min holdning, at der er behov for at arbejde mere i dybden med detaljerne i forhold til et forsøg med frilandsbyer, og regeringen er som sagt positive over for forslaget. Derfor vil jeg igen præcisere, at jeg gerne vil invitere interesserede partier til en videre drøftelse af forslaget om en frilandsbyordning med henblik på at komme til en konkret model, der giver lokalsamfundene nye udviklingsmuligheder. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak. Vi går til ordførerrækken, og først er det hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. For omkring 2 uger siden havde vi jo en god debat her i salen, synes jeg, om et lignende forslag fra Venstre – et forslag, som lignede det, SF har fremsat, og som vi behandler her i dag. Dengang gav jeg udtryk for, at Socialdemokratiets holdning er, at centraliseringen formentlig nok er gået for vidt, og at der er behov for at se på andre og nye måder at arbejde på, så landdistrikter og øer kan finde løsninger, der kan bidrage til et Danmark i balance. Derfor er vi i Socialdemokratiet også positive over for forslagets intentioner om en frilandsbyordning. Vi synes dog, at det er nødvendigt at få kigget mere ind i det konkrete indhold, på finansiering, på styringsmodel osv., men som vi ser det, er det jo ikke nogle ting, der ikke kan løses.

Som jeg også sagde sidst, er det måske ikke forslaget, nøjagtig som det ligger her, vi skal arbejde videre med. Men jeg vil da foreslå, at vi i udvalget arbejder videre med en beretning, og så se frem til, at partierne bliver indkaldt til forhandlinger med ministeren.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at rejse den her debat, som er utrolig vigtig. Vores øer og vores landdistrikter emmer af innovation, og de emmer af gode idéer, der bare venter på at blive sat i system og komme i produktion. Vi har jo tidligere behandlet lignende forslag fra mit parti, fra Venstre, og der er faktisk ikke så meget, der adskiller de to forslag. Men jeg synes måske bare, at forslaget her fra SF hegner tingene for meget ind. Der er jo ikke to landdistrikter og der er ikke to øer, der ligner hinanden. Der er forskellige styrkepositioner, og der er forskellige ting ude lokalt, som kan være med til at sikre, at der kommer en øget bosætning, og at der kommer en øget vækst. Derfor kan vi altså ikke lave one size fits all. Så når SF her opererer med, at det skal være et vist antal øer og et vist antal landdistrikter, der skal have en mulighed for at udvikle sig, tror jeg nok, at når vi nu laver den fælles beretning, for det vil jeg gerne lægge op til, skal vi prøve at se, om vi kan brede det lidt mere ud, også for at få taget hensyn til, at man ikke er ens. Det er ikke en model, vi skal udvikle her, for man er vidt forskellige; vi skal bare give plads til, at de kræfter, der er derude allerede, har en mulighed for at udvikle sig.

SF pointerer også i forslaget her, at alt omkring planloven ligger et helt andet sted. Det kan man være enig eller uenig i. Jeg er nok lidt uenig, også fordi jeg tror, at planloven er en væksthæmmer. Planloven indeholder bl.a. en strandbeskyttelseslinje, altså 300 m fra vandkanten, 300 m ind i landet, kan man faktisk ikke udvikle sig overhovedet, og tager vi vores øer, er der altså ikke meget plads tilbage. Tager vi de lidt større øer, er der en kystnærhedszone på 3 km, hvor man også er stærkt begrænset. Jeg tror, at vi skal have mere tillid til, at dem, der bor derude, som skal leve med beslutningerne, og som også skal træffe beslutningerne, ikke vedtager noget, som kan være med til at spænde ben for det fantastiske sted, hvor de nu bor. Så jeg tror, at vi kan komme rigtig langt, både med at udvikle vores landdistrikter og med at udvikle vores øer, hvis vi bare starter med at slippe friheden løs, men også hvis vi fra Christiansborgs side tør vise dem den tillid, som de nu fortjener.

Jeg håber, at vi kan lande det her forslag på en sådan måde, at vi kan tage vores forslag og det her forslag og lave én fælles beretning, for jeg er meget enig med ministeren i, at det er lang tid siden, vi har set Landdistriktschristiansborg tale med én stemme, og vi har faktisk en enestående mulighed her. Tak igen for at rejse det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der skal lige gøres rent. Jeg håber, vi snart slipper for det.

Tak for det. Så er det Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. For nylig behandlede vi her i salen et forslag fra Venstre om en forsøgsordning med frilandsbyer. Det er et forslag, som vi i Dansk Folkeparti har valgt at bakke op om. Grunden til, at vi bakker op om Venstres forslag, er, at i modsætning til det forslag, vi ser her, imødegår Venstre det kæmpe problem, der er på så mange småøer, med, at planloven og strandbeskyttelseslinjen spænder ben for, at man kan bo og leve godt på øerne. Så når vi skal lave frilandsbyordninger, gælder det om at vise, at vi sagtens kan lempe i planlov og strandbeskyttelseslov til gavn for øerne uden nødvendigvis at frygte, at de så vil begynde at bygge kæmpe skyskrabere i vandkanten.

Vi skal lave frilandsbyordninger, der er skabt til at imødegå nogle af de problemer, som de lokale i landsbyerne og på øerne gentagne gange støder på. Jeg har fået tonsvis af mails og henvendelser gennem årene fra folk, der på forskellig vis udtrykker, hvordan planloven, status quo-fredninger og strandbeskyttelseslinje har spændt ben for det gode liv på øerne. Jeg har fået nul henvendelser fra borgere, som føler, at loven spænder ben for, at de kan have et bo- og arbejdsfællesskab, eller at de kan dyrke fælles grøntsager.

Så i Dansk Folkeparti kan vi ikke se en frilandsbyordning uden også at inkludere strandbeskyttelseslov og planlov, som der specifikt står i forslaget her ikke må indgå. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi nu gå videre. Kathrine Olldag, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Som for ganske nylig, da vi behandlede Venstres tilsvarende eller lignende forslag, bakker vi også op om intentionen i det her forslag, for det er nok kun nede i den finere franske madlavning eller i detaljerne, at det her adskiller sig fra Venstres forslag. Vi kommer ikke til at stemme for det, men jeg vil skære det til her ligesom ved sidste forslag på dagsordenen ved at sige, at vi rigtig gerne vil være med til at lave en fælles beretning. Vi vil også rigtig, rigtig gerne inviteres til en snak om, hvordan vi løfter landdistrikterne. Radikale Venstre vil meget gerne være aktiv på den front ligesom alle andre her i salen.

Så indstillingen herfra er, at vi ikke kommer til at gå med den her gang, men vi vil rigtig gerne være med til at lave en beretning og til de videre samtaler i ministeriet. Tak.

Tak for det. Heller ikke her er der nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fra De Konservative. Fru Stine Pilt Olsen, værsgo.

Tak for ordet. Det er utrolig stort at få lov at stå her for første gang, så tak for den varme modtagelse, jeg har fået. I Danmark ser vi desværre, at globalisering og urbanisering har sat et negativt aftryk i landdistrikterne. Det kan være svært at udvikle mindre samfund, og der kan være behov for nye tiltag. Hvem ved bedst, hvad der er behov for? Det må være dem, der bor der, kommunerne og lokalsamfundene. Derfor er det en rigtig god idé at give de her lokalsamfund mere frihed. Det vil give bedre mulighed for almennyttige projekter, der kan være til gavn for områderne. Derudover glæder vi os til at se resultaterne af forsøget, når de bliver fremlagt. Hvis det ender, som vi tror, kunne man godt overveje en permanent ordning.

Det her beslutningsforslag taler samtidig ind i en konservativ mærkesag. Mange dele af det offentlige Danmark er underlagt en usund kontrol, hvor alt skal gøres efter en formel, der ikke nødvendigvis sikrer kvaliteten. Det her bureaukrati er en barriere for virksomheder, der vil vækste, for velfærdsansatte, der vil yde den bedste service, og selvfølgelig også for landdistrikter og mindre byer, der ønsker at skabe udvikling til gavn for lokalmiljøet.

Vi har tidligere haft gode erfaringer med frilandsbyer, og det tror og håber vi på vi kan få igen. Det her er jo en kærkommen lejlighed til at se på udviklingen i alle dele af Danmark. Ved at fjerne noget bureaukrati er det med til at give kommunerne mere frihed. Derfor ser Det Konservative Folkeparti positivt på dette beslutningsforslag.

Tak for det, og tak for jomfrutalen. Den var så klar, at den ikke gav anledning til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Danmark er et dejligt land. Det kan simpelt hen ikke siges nok. Når man kører ud på landet, ud af de store byers larm og ud til stilheden og ud til fuglefløjtet, er man i de dejlige danske landsbyer. Jeg tænker tit, når jeg kører igennem og forbi landsbyerne: Her vil jeg gerne bo en dag. Der er stråtækte huse, hyggelige små veje, man kender naboen – endda godt. Der er den lokale brugs, hvor man får en snak over køledisken. Tempoet er lidt langsommere, og her er æg noget, man køber på den lokale gård – i alle tænkelige former og farver og oftest med en lille bonus i form af både fjer og klatter på dem.

Jeg får tit den tanke, at en dag, når mine drenge er store og flyttet hjemmefra, skal jeg have en lille gård på landet, et sted, hvor der er højt til himlen, med ro og fred og fritgående høns, hvor maden laves fra bunden af hjemmedyrkede råvarer, og hvor man mødes foran pejsen om aftenen uden skærm. Det kan godt være, at jeg lyder som en håbløs romantiker, og det er jeg i virkeligheden nok også.

Men de danske landsbyer er altså noget helt, helt særligt, og dem skal vi passe på, og dem skal vi værne om. Det minder mig om alt det, vi skal passe på og sikre til de kommende generationer. I Fredensborg, hvor jeg kommer fra, blev den lokale boghandel til en andelsboghandel efter et stærkt arbejde af lokale ildsjæle. Det var netop en løsning på en udfordring, som mange mindre byer står over for. Det var en veldrevet butik, men generationsskiftet var svært. Det løste de lokale ildsjæle helt fantastisk.

I Nye Borgerlige ønsker vi decentralisering, vækst og velstand i alle egne af dejlige Danmark. Forslaget om at decentralisere helt ud til landsbyerne synes vi lyder fornuftigt, og vi synes, det lyder endnu mere fornuftigt, hvis vi i fællesskab kan lave en beretning, så vi faktisk kan komme i mål med at få sat landsbyerne fri. Mon ikke, man ude i de enkelte landsbyer er bedre til at få de gode idéer til at sikre fremtiden for landsbyen end politikerne herinde på Christiansborg. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Efter lidt rengøring er det fru Susanne Zimmer, uden for grupperne. Værsgo.

Tak for det. Frilandsbyer er en god ting. I Frie Grønne vil vi gerne give borgerne større frihed, så længe det ikke går ud over andre, over miljøet, klimaet eller naturen. Friheden styrker kreativiteten og innovationen, og det gør den også i landsbyerne. Den kan give en øget lyst til, at man flytter ud i landsbyerne, og den kan give et meget større sammenhold, et bedre fællesskab, som også giver mulighed for og fordrer omsorg og giver livsglæde.

Det her forslag fra SF er godt, fordi det slipper borgerne fri i forhold til en hel del restriktioner, som vi har i vores lovgivning. Det kunne være planloven, der skulle udfordres, dog ikke hvis den ødelægger naturen. Der er mange eksempler, man kan forestille sig, der gør, at det kunne være mere attraktivt at bo i en landsby. Det kunne være fællesspisning, måske på en naturlegeplads, bofællesskaber, bygning af nye huse, tiny houses, de små huse, hvor man dispenserer fra krav til isolering, man får lov at lave off grid, så man er uafhængig af den øvrige infrastruktur, flere familier, der kunne få lov at bo i landboligerne, som ligger lige uden for byerne, og som ikke bare nu kan få lov til at gøre det. Det kunne blive meget lettere at lave store byfester, store arrangementer, uden at man skulle søge op til 100 tilladelser for at få lov til det. Det kunne være plejehjem, hvor der også bor studerende, hvor der er ungdomsboliger, måske også legestuer på plejehjemmene. Der er oceaner af muligheder, og i Frie Grønne er vi glade for, at der i det her forslag også er indtænkt et økonomisk bidrag fra staten. For det kan godt kræve noget at komme i gang, men det er også fint, at man kan søge fondsmidler.

Kommunerne skal så også ligesom være forpligtede til at give landsbyerne den frihed, så jeg tænker, at der ligger et arbejde i at finde ud af, hvad for nogle rammer kommunerne faktisk skal stille til rådighed. Noget, som jeg også har tænkt på, er, om man skulle lægge noget processtøtte ind. Vi har jo et godt projekt, der hedder collective impact, som bliver brugt i en multifunktionel jordfordeling, hvor man faktisk bidrager med noget procesledelse og har en værktøjskasse, man kan gøre brug af, så man hjælper byens borgere med at få lavet de allerbedste løsninger. Det var en af mulighederne, og jeg tænker, at der er rigtig mange muligheder i det her, som vi i Frie Grønne gerne vil støtte. Så vi støtter forslaget, og vi vil også gerne indgå i forhold til en beretning, hvis det er der, det ender. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg beklager, at vi skulle igennem en omgang mere med frilandsbyer. Det var faktisk ikke meningen. Forslaget har jo levet en lidt omtumlet tilværelse. Først fremsatte jeg et forslag, så trak jeg det og pyntede på det, og så fremsatte jeg det igen, og jeg regnede sådan set ikke med, at det kom til behandling. Så opdagede jeg her i sidste uge, at det sådan set var på planen i denne uge, og så var det for sent at trække det tilbage og få en udvalgsbehandling på det, men jeg har også forstået, at man ikke kan lave en beretning, hvis ikke forslaget har været behandlet. Så vi var ligesom nødt til den her tur, og det beklager jeg, men jeg har, hvad kan man sige, forsøgt at begrænse tiden, vi bruger på det, ved ikke at stille spørgsmål. For Venstre og SF har jo fremsat nogle lignende forslag, og jeg synes, det er et udmærket forslag, at vi ligesom skubber det sammen og får lavet en eller anden fælles beretning på det.

For os er det i hvert fald vigtigt, at landsbyerne ligesom får friere hænder til at eksperimentere med tiltag, som kan bidrage til en øget bosætning og fællesskab, akkurat ligesom de frikommuner, som regeringen jo har udpeget, og selvfølgelig under behørig respekt for naturen og miljøet, som der også står i vores forslag, og det er jo, fordi vi rigtig gerne vil se, hvad det er for nogle kreative løsninger, der kan komme på forskellige udfordringer, man står med ude i landsbyerne. Vi lægger jo i vores forslag primært op til, at ordningen skal styrke udvikling og innovation, og at det skal bidrage til en mere sammenhængende udvikling på tværs af Danmark ved at styrke det lokale fællesskab. Sidste gang nævnte jeg jo, at noget af det, som man måske kunne gøre, var at lave grønne landsbyenergifællesskaber med egne vindmøller og varmeforsyninger eller tiltrække nye typer af beboere gennem eksperimenterende fællesskaber. Jeg har faktisk fået en henvendelse fra nogle, som gerne ville lave en lille by med tiny houses og downsize, men de kan ikke få lov på grund af det her isoleringskrav. Og lykkes man med at få sådan nogle nye beboertyper til, kan det jo også være, at man ruster den lokale skole bedre, så den ikke skal lukke, eller at man sørger for, at indkøbsmulighederne fortsat eksisterer.

Så det var et forsøg på ligesom at få rammesat den her innovation ude i landdistrikterne. Men jeg synes sådan set, det er en positivt debat, vi har haft, og jeg er sikker på, at vi kan få noget fint ud af et udvalgsarbejde om det her, hvor vi smelter de to forslag sammen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.