Sundhedsudvalget 2020-21
B 291
Offentligt
2422860_0001.png
Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 836
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2021
Enhed: SPOLD/SOA
Sagsbeh.: DEPSIST/DEPNKTH
Sagsnr.: 2103890
Dok. nr.: 1690714
Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
836 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 836:
”Vil
ministeren estimere, hvor meget det vil koste at indføre minimumsrettigheder i
sundhedsloven for fødende og deres partnere bestående af bl.a.:
–
Ret til fødselsforberedelse for fødende og partner i små hold med fokus også på
forældrerollen og mental trivsel inkl. et klasseloft på 8 par til fødselsforberedelse og
et nationalt fastlagt minimum af timer.
–
Ret til mindst to døgns indlæggelse efter fødslen eller ret til opfølgende besøg i
hjemmet, hvis man ønsker at tage hjem kort tid efter fødslen, herunder at der i disse
første døgn er tilgængelig støtte, omsorg og faglig vejledning i at drage omsorg for en
nyfødt og en ny familie.
–
Ret til adgang til en døgnbemandet offentlig ammerådgivning med mulighed for vi-
deokonsultation og ret til hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af graviditets-
eller fødselsforløbet.
–
Ret til mindst én samtale med en ammeuddannet kommunal sundhedsplejerske in-
den fødslen, samt at der sikres kontinuitet i den gravides undersøgelser før, under og
efter fødslen, f.eks med den samme kendte jordemoder.
–
Ret til en målrettet indsats for sårbare gravide, som kan have behov for ekstra
støtte og hjælp før, under og efter fødslen.
–
En fastholdelse af den eksisterende ret til selv at vælge, om den fødende vil føde
hjemme eller på hospital.”
Svar:
Ad. Ret til fødselsforberedelse for fødende og partner i små hold med fokus også på
forældrerollen og mental trivsel inkl. et klasseloft på 8 par til fødselsforberedelse og et
nationalt fastlagt minimum af timer.
./.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del) af 22. december
2020, som vedrører de anslåede udgifter ved et generelt klasseloft over alle fødsels-
forberedelsesforløb i Danmark på seks personer.
Sundhedsstyrelsens
”Anbefalinger
for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 12, indehol-
der anbefalinger vedrørende fødsels- og forældreforberedelsens tilrettelæggelse og
indhold. Omkostninger ved at indføre et nationalt fastlagt minimum af timer vil af-
hænge af de allerede eksisterende tilbud i regionerne og det antal timer, der ønskes
fastlagt.
Ad. Ret til mindst to døgns indlæggelse efter fødslen eller ret til opfølgende besøg i
 B 291 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvad forslagene i beslutningsforslaget koster at gennemføre, til sundhedsministeren
hjemmet, hvis man ønsker at tage hjem kort tid efter fødslen, herunder at der i disse
første døgn er tilgængelig støtte, omsorg og faglig vejledning i at drage omsorg for en
nyfødt og en ny familie.
./.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 243 (Alm. del) af 22. december
2020 vedrørende estimerede sundhedsfaglige udgifter ved indførsel af en rettighed
til fødende kvinder om at være indlagt i 48 timer efter fødslen.
I
”Anbefalinger
for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 15, beskriver Sundhedsstyrel-
sen, hvilke kriterier skal være opfyldt, før de nybagte forældre kan sendes hjem kort
efter fødslen:
1) En opringning fra sygehuset/jordemoderen dagen efter med supplerende til-
bud ved behov samt adgang til en hotline syv dage efter fødslen.
2) En konsultation på sygehuset tre dage efter fødslen (dog i hjemmet efter
hjemmefødsel), hvor jordemoderen vurderer mor og barns tilstand, vender
fødselsforløbet og giver tid til en uddybende efterfødselssamtale med føde-
jordemoderen og evt. fødselslæge ved behov.
3) Et besøg af sundhedsplejersken 4-5 dage efter fødslen og opfølgende besøg
ved behov, f.eks. til amning eller anden ernæring.
Omkostninger ved at indføre en
”ret
til opfølgende besøg i hjemmet, hvis man ønsker
at tage hjem kort tid efter fødslen, herunder at der i disse første døgn er tilgængelig
støtte, omsorg og faglig vejledning i at drage omsorg for en nyfødt og en ny familie”,
vil afhænge af de allerede eksisterende tilbud i regionerne og et nærmere afgrænset
indhold af rettighederne.
Ad. Ret til adgang til en døgnbemandet offentlig ammerådgivning med mulighed for
videokonsultation og ret til hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af graviditets-
eller fødselsforløbet.
./.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 245 (Alm. del) af 22. december
2020 vedrørende omkostninger til ammerådgivning o.l.
Af Sundhedsstyrelsens
”Anbefalinger
for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 15, frem-
går blandt andet, at der i tilfælde, hvor kvinden har haft et kompliceret fødselsforløb,
eller hvor der opstår patologiske tilstande i barselsperioden, bør kvinden og hendes
partner have råd og vejledning om de specifikke komplikationer; at sundhedsperso-
nalet skal have særlig opmærksomhed på kvinder, der har haft et patologisk eller
traumatisk forløb; og at der er mulighed for en eller evt. flere uddybende samtale(r),
for at hele forløbet kan bearbejdes, hvis der er behov for det.
Omkostninger ved at indføre en
”ret til
hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af
graviditets- eller fødselsforløbet” vil afhænge af de allerede eksisterende tilbud i regi-
onerne og et nærmere afgrænset indhold af rettighederne.
Ad. Ret til mindst én samtale med en ammeuddannet kommunal sundhedsplejerske
inden fødslen, samt at der sikres kontinuitet i den gravides undersøgelser før, under
og efter fødslen, f.eks. med den samme kendte jordemoder.
./.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 244 (Alm. del) af 22. december
2020 vedrørende omkostninger til ammeforberedende samtale inden fødslen.
Side 2
 B 291 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvad forslagene i beslutningsforslaget koster at gennemføre, til sundhedsministeren
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra Danske Regioner om omkostninger ved kendt jordmoderordning. Danske Regio-
ner har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Da ske Regio er har i dhe tet beskrivelser fra regio er e af deres eksistere de til-
bud, og hvorda de også på a dre åder arbejder ed ”ke dthed” og tea struktur.
Omkostningerne ved at udbrede kendt jordemoderordning kommer meget an på den
enkelte fødeafdelings udgangspunkt, herunder fødselsvolumen samt kapacitets- og
bemandingsmæssige afhængigheder mellem kendt jordemoderordning og det faste
beredskab på fødeafdelingen. Meromkostningen er desuden afhængig af, hvilke til-
bud fødeafdelingerne har i forvejen til de tilsvarende målgrupper. Det er derfor ikke
umiddelbart muligt at opgøre den generelle meromkostning.
Det kan i øvrigt nævnes, at kendt jordemoderordning ikke indgår i jordemødrenes
overenskomst. Den enkelte jordemoders tilknytning til kendt jordemoderordning, og
hvorvidt vedkommende dermed står til rådighed i videre udstrækning (jordemødre i
kendt jordemoderordning arbejder på tilkald), sker på frivillig basis med honorering
via en regional aftale. Derfor er det heller ikke alle jordemødre, der ønsker at arbejde
i kendt jordemoderordning. Udbredelse af kendt jordemoderordning er således også
afhængig af rekrutteringsmulighederne.
Region Hovedstaden
Region Hovedstadens fødeafdelinger har ikke kendt jordemoderordning. Men regio-
nen tilsigter generelt kontinuitet i graviditet og fødsel, og det tilstræbes, at det er den
samme jordemoder eller en mindre gruppe af jordemødre, der følger kvinden gen-
nem hele graviditetsforløbet. Regionens fødeafdelinger har desuden alle fokus på de
særlige behov, som fx sårbare gravide kan have i fødselsforløbet.
Herlev og Gentofte Hospital gennemførte et pilotprojekt med kendt jordemoderord-
ning i 2017-2019. En evaluering heraf viste, at der af flere årsager var færre, der
endte med at føde med en kendt jordemoder end forudsat, samt at der var et større
ressourceforbrug på lønmidler. Manglen på jordemødre betød desuden, at Herlev og
Gentofte Hospital ikke kunne fortsætte med kendt jordemoderordning.
Region Hovedstaden har bl.a. arbejdet med teamstruktur i form af en ny regional
hjemmefødselsordning, som blev etableret i 2019. Her indgår jordemødrene i et
team på tværs af fire af regionens fødeafdelinger.
Region Sjælland
Indtil efteråret 2016 var der aftale om kendt jordemoderordning på tre af Region
Sjællands fire fødeafdelinger. Da kendt jordemoderordning blev nedlagt på grund af
opsagte aftaler, blev det i stedet besluttet at fokusere på e forbedret i dsats til ” i-
veau 3” gravide, so er ke deteg et
ved sociale, medicinske eller psykologiske pro-
blemstillinger af mere kompleks karakter.
Alle fødeafdelinger prioriterer, at de gravide ser den samme jordemoder i konsultati-
onerne. Nogle konsultationer deles af to jordemødre.
Side 3
 B 291 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvad forslagene i beslutningsforslaget koster at gennemføre, til sundhedsministeren
Hjemmefødselsordning Sjælland og Roskilde Fødeklinik arbejder begge efter kendt
jordemoderordning-princippet.
Region Syddanmark
Region Syddanmark har pt. 13 kendt jordemoderordninger. Hver kendt jordemoder-
ordning bliver betjent af tre jordemødre således, at det er en af de tre, som den gra-
vide ser under graviditetsforløbet, og som bliver tilkaldt ved fødslen. De 13 kendt jor-
demoderordninger fordeler sig som følgende: 1 på Sygehus Sønderjylland, 2 på Syd-
vestjysk Sygehus, 2 på Sygehus Lillebælt, og 8 på OUH Odense / Svendborg.
Over et år er 120-180 gravide tilknyttet hver kendt jordemoderordning. De ordninger,
der primært er til gravide, som ønsker at føde hjemme, rummer 180. De ordninger,
som er målrettet særlige sårbare målgrupper, rummer færre, dog min. 120 gravide.
De sårbare målgrupper har fx ofte brug for flere jordemoderkonsultationer.
Region Midtjylland
I Region Midtjylland indebærer kendt jordemoderordning, at 2-3 jordemødre er fast
tilknyttet den enkelte kvinde gennem graviditet, fødsel og den tidlige barselsperiode.
Region Midtjylland har pt. 26 kendt jordemoderordninger.
Hospitalsenhed Midt (Regionshospitalet Viborg): 5 kendt jordemoderordnin-
ger med ca. 140 par i hver ordning, svarende til ca. 32 procent af fødslerne
(700 par i forhold til 2.180 fødsler).
Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Hol-
stebro): 9 kendt jordemoderordninger med ca. 130 par i hver ordning, sva-
rende til ca. 38 procent af fødslerne (1.170 par i forhold til 3.051 fødsler).
Regionshospitalet Horsens: 4 kendt jordemoderordninger med ca. 144 par i
hver ordning, svarende til ca. 26 procent (576 par i forhold til 2.262 fødsler).
Regionshospitalet Randers: 4 kendt jordemoderordninger med ca. 144 par i
hver ordning, svarende til ca. 26 procent (576 par i forhold til 2.240 fødsler).
Aarhus Universitetshospital: 4 kendt jordemoderordning er med ca. 137 gra-
vide pr. ordning, svarende til ca. 11 procent (548 par i forhold til 4.989 føds-
ler).
Visitationen til kendt jordemoderordning beror på en individuel faglig vurdering og ta-
ger udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en differentieret indsats i
svangreomsorgen. Kendt jordemoderordning bliver således tilbudt til sårbare gravide
med behov for en indsats svare
de til Su dhedsstyrelse s ” iveau 3”.
Den anden store hovedgruppe, som fødeafdelingerne tilbyder kendt jordemoderord-
ning, er gravide med planlagt hjemmefødsel. Derudover tilrettelægges ordningen med
udgangspunkt i lokale behov og muligheder, herunder fx i geografiske områder med
relativt større udbredelse af sårbare familier. Kendt jordemoderordning bliver også be-
nyttet til fx gravide med fødselsangst og/eller tidligere traumatisk fødselsoplevelse,
samt gravide med tidligere vanskelig fødsel og/eller akut kejsersnit.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med gravide i en måned inden for de nævnte grupper,
kan pladserne også tilbydes til andre gravide.
Side 4
 B 291 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvad forslagene i beslutningsforslaget koster at gennemføre, til sundhedsministeren
Kendt jordemoderordning indgår i fødeafdelingernes generelle bestræbelser på at
skabe mest mulig kontinuitet i de gravides forløb. Det er fx også en prioritet, at gravide
uden for kendt jordemoderordning ser den samme jordemoder i sine konsultationer.
Region Nordjylland
I Region Nordjylland har Aalborg Universitetshospital to kendt jordemoderordninger i
den sydlige del af regionen. Regionshospital Nordjylland (Hjørring) har ligeledes tre
kendt jordemoderordninger i den sydlige del af fødeafdelingens optageområde, bl.a.
således at Aalborg har kapacitet til at varetage de fødsler, der evt. foregår uden for
regionen. Aalborg Universitetshospital
–
Thisted har ingen kendt jordemoderordning.
Alle tre fødeafdelinger bestræber sig på, at alle gravide har den samme jordemoder i
konsultationerne. Hvis denne jordemoder er på vagt ved fødslen, vil man også be-
stræbe sig på, at de e jorde oder varetager fødsle .”
Ad. Ret til en målrettet indsats for sårbare gravide, som kan have behov for ekstra
støtte og hjælp før, under og efter fødslen.
Sundhedsstyrelsens
”Anbefalinger
for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 5, indehol-
der anbefalinger til gravide med særlige behov.
Omkostningerne til en
”ret
til en målrettet indsats for sårbare gravide, som kan have
behov for ekstra støtte og
hjælp før, u der og efter fødsle ”,
vil afhænge af de alle-
rede eksisterende tilbud i regionerne og et nærmere afgrænset indhold af rettighe-
derne.
Ad. En fastholdelse af den eksisterende ret til selv at vælge, om den fødende vil føde
hjemme eller på hospital.
Der er ikke meromkostninger forbundet med fastholdelse af den eksisterende ret-
tighed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
Side 5