Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 290:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre flere jordemødre til de danske fødeafdelinger.

Af Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til sundhedsministeren.

Mange tak for det. Det er nøjagtig samme emne som før, og vi hørte også den konservative ordfører tage hul på den her debat i den sidste sag her, så lad mig lave en kort indflyvning til det. Det er et forslag om at ansætte 244 ekstra jordemødre. Det vil svare til en ekstra jordemoder pr. 250 fødsler i Danmark. Og det er jo et forsøg på at komme med i hvert fald en del af svaret på det problem, vi lige netop har brugt noget tid på i Folketingssalen. Jeg vil så også skynde mig at sige: Jeg ser det ikke, som om det er det eneste svar, der ville komme fra Konservative, men at det ville være en del af deres bud på et svar.

Der er slet ingen tvivl om, at jordemødre dækker mange vagter. Og det er jo helt rigtigt, som vi hørte Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige sige, nemlig at der er blevet flere jordemødre, ja, men sideløbende er arbejdsopgaverne blevet mere komplekse. Jordemødrene arbejder langt bredere i dag end førhen. Der er kommet flere scanninger. Der er kommet flere henvendelser fra utrygge gravide. Der er også flere gravide med kroniske eller psykiske sygdomme. Og regionerne har særlige tilbud til de gravide, som behøver ekstra jordemoderomsorg, og det giver i sagens natur mange, mange flere kontakter til fødeafdelingerne. Det synes jeg er positivt at der er, men det betyder selvfølgelig, at det er tæt på omsonst, hvis man stirrer sig blind på det tal, der dækker over, hvor mange jordemødre der er i dag i forhold til for 10 år siden, for opgaverne er i den grad forandrede.

Derudover må vi jo også konstatere, at mange jordemødre starter på et hospital, på fødegangene, men i løbet af de første 2-4 år af deres arbejdsliv er der rigtig mange af dem, som forsvinder igen. De starter altså på nogle af de store fødegange i Danmark, og derefter ender de med at finde andet arbejde som jordemoder andre steder, og så mangler de altså på vores fødegange. En af de helt klare grunde er, at der er lav bemanding og lavt beredskab i forhold til spidsbelastning og for mange overflytninger af kvinder i aktiv fødsel. Det er jo en ubehagelig situation for kvinden, der føder, og for familien, men det er selvfølgelig også en ubehagelig situation som jordemoder at stå og opleve, at det, man kan levere, er utilstrækkeligt.

Hvis man laver en statistik på det, kan man se, at en førstegangsfødsel i gennemsnit tager 11 timer. Der går 8 timer, fra man bliver indlagt, til man føder, og så går der 3 timer med det, der hedder efterforløb. Det kræver i hele processen kompetent personale og ro omkring fødselsforløbet. Det er jo en meget intens periode. Det ved vi jo alle sammen godt. Og der skal man så være sikker og tryg i den intense periode. Derfor skal det altså være sådan, at overflytning til et andet fødested kun skal ske i helt særlige tilfælde, og det skal være sikkert, at jordemoderen har tid til det nødvendige faglige arbejde, herunder at runde fødsler af.

Det her konkrete forslag er også et forslag, der vil koste nogle penge, og uanset hvordan vi får løftet kvaliteten og styrket fødselsområdet – før og under og efter fødslen – som vi talte om under det sidste forslag, så tror jeg, det kommer til at betyde, at vi skal sætte penge af. Og der kan jeg sige fra regeringens side: Det er vi klar til. Vi har vist i de sidste to finanslove og i økonomiaftaler, at vi har været klar til at sætte økonomi bag vores ord. Vi har løftet psykiatrien. Vi har fået ansat flere sygeplejersker. Det er noget af det, som har været vigtigt. Nu står vi over for en sundhedsaftale, hvor vi bl.a. skal løfte fødselsområdet, og også dér vil vi være klar til at prioritere og sætte penge af.

Her kommer en vigtig pointe fra mig: Det, der ikke går, og det er vi nødt til at love hinanden, er, hvis vi, alle partierne, kan blive enige om med den ene hånd at sætte penge af til det her – det lyder jo rigtig godt, at vi alle sammen er enige om det – mens vi så med den anden hånd skærer i det, som er sådan de løbende udgifter, der skal betale for alt det andet, som vores sundhedsvæsen skal, altså det, der handler om, at der kommer flere patienter, og at der bliver flere ældre og flere kronikere; alle de andre faste, løbende udgifter. Det er jo noget af det, som er gået galt. Det er jo ikke, fordi der har stået tidligere sundhedsministre eller tidligere sundhedsordførere før os, der har sagt: Nu må vi skære på fødselsområdet i Danmark. Det er heller ikke, fordi regionsrådene har sagt: Vi er stort set valgt på at skære på fødselsområdet i Danmark. Sagen er bare den, at det så er sket på trods af gode viljer, gode ord og måske endda også en gang imellem nogle pakker med penge, der skulle løse nogle problemer.

Der kan nemlig være en udfordring med, at man laver de der pakker. Det ser jo fint ud, når man står foran glasdøren i Finansministeriet eller andre steder og siger: Nu løfter vi det her område. Befolkningen hopper måske på det 3-4 gange, indtil man så opdager, at virkeligheden ikke hænger sammen. Hvorfor ikke det? Fordi man ikke følger med, når der bliver flere patienter på vores hospitaler. For så skal de løbe stærkere, og så følger man slet ikke med. Så vi er nødt til at sikre bunden og holde hånden under vores sundhedsvæsen, når der kommer flere patienter. Det har vi nogle år hvor der kommer. Vi lever også længere, hvilket er meget, meget positivt. Det betyder også flere patienter. Det handler altså om at holde hånden under de opgaver, således at pengene følger med der. Hvis man så vil styrke området – og det mener jeg vi alle sammen har sagt vi vil – skal vi derudover, altså oven over det, der hedder demografiløftet, sætte penge af. Det er det, som er det helt centrale. Ellers risikerer vi at begå en stor, stor fejl, som jeg desværre tror er begået lidt for mange gange herinde. Og jeg ved, at befolkningens tålmodighed med den slags politik er opbrugt for længst, og det er min sådan set også. Tak, formand.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Mai Mercado.

Tak, og tak for talen. Jeg syntes, det var nogle rigtig gode ord, der kom på, men jeg står alligevel sådan med følelsen af, at det hele tiden bliver skudt lidt til hjørne. Altså, der bliver ikke rigtig bidt til bolle, og nu spurgte jeg jo i forbindelse med det sidste beslutningsforslag ind til, om man ville sikre en finansiering, og det ville ministeren så ikke svare direkte på. Men lad mig så prøve at spørge på en anden måde. For hvis det virkelig er således, at handlingen skal følge ordene, vil ministeren så også tilkendegive, at der allerede fra 2022 vil ske en styrkelse af fødeområdet, enten fra finansloven eller fra en sundhedsaftale, eller hvad man nu måtte finde ud af?

Ministeren.

Ja, naturligvis skal der det. Det er jo det, der er formålet, og det er derfor, vi indkalder til forhandlinger og sætter penge af. Det er jo for at få en styrkelse, og vel at mærke en styrkelse, hvor man ikke gentager tidligere tiders fejltagelser, hvor man med den ene hånd laver en styrkelse og med den anden hånd trækker tæppet væk under den og ikke leverer penge nok til, at demografien bliver betalt. Det er ikke den slags styrkelser, vi taler om, men vi taler om reelle styrkelser af vores sundhedsområde og helt konkret af vores fødselsområde, og ja, selvfølgelig fra 2022.

Fru Mai Mercado.

Det er en god begyndelse og dejligt med et klart svar. Det havde jo været skønt, hvis det havde været lige så klart i sidste omgang. Men så tager vi den nu, og der vil jeg egentlig bare stille et spørgsmål.

Nu kan man jo ikke vide, hvordan det ender, fordi der er flere, der skal forhandle, men vil ministeren i det, som ministeren lægger frem, også prioritere, at der kommer flere jordemødre? Altså, anerkender ministeren, at der er kommet flere komplekse opgaver til, at der er flere komplicerede forløb, og at der simpelt hen er brug for flere jordemødre?

Ministeren.

Med hensyn til hele normeringsspørgsmålet, og det var noget af det, jeg prøvede at adressere i min tale, altså hvor mange jordemødre der er, må man jo bare sige, at det, når de løber så stærkt, så er, fordi de har for mange opgaver til for få mennesker, og mange steder kan det lade sig gøre. De steder, hvor de så i øjeblikket gisper efter vejret, er jo de steder, hvor de har mange, mange dage om året med spidsbelastning – det er nærmest blevet normen, at der er spidsbelastning – og de løber så for hurtigt, og det ender så med, at de er jordemødre i for kort tid, og at de finder job andre steder, og så mangler vi dem i vores sundhedsvæsen.

Så der er ingen tvivl om, at vi også kommer til at se på personalesammensætningen og bemandingen af jordemødre.

Så er det fru Pernille Skipper.

Jeg ville høre ministeren, hvad ministeren vil gøre for at tiltrække nye jordemødre til ansættelser i det offentlige. For vi har allerede en mangel i dag. Jeg er enig med ministeren i, at vi skal sætte penge af til at ansætte flere.

Hvad vil ministeren gøre for at tiltrække flere jordemødre til ansættelse i det offentlige?

Ministeren.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan, for det, for vi står og mangler jordemødre. Jeg har som sundhedsminister mødtes med rigtig mange jordemødre, og jeg har også en del venner, som er jordemødre, og som jeg mødes med privat – det gjorde jeg også, før jeg blev sundhedsminister – og deres historier og deres beretninger fra fødegangene viser ærlig talt, at de kun er der for at sikre en høj faglighed, en tryg og sikker fødsel, og jo mere de kan være med til at forebygge og være der for de fødende, jo mere er man også selvhjulpen, og jo mere trygt og sikkert bliver det. Så det er ekstremt kortsigtet at have de nedskæringer og have de arbejdsforhold og have alt for mange gange, hvor det bliver for presset og for hårdt.

Derfor kan jeg jo gøre det at være med til at sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, og at der er nogle styrkelser på de områder, hvor de selv har peget på det.

Fru Pernille Skipper.

Men hvad er alt, hvad ministeren overhovedet kan?

Ministeren.

Det er jo nærmest et filosofisk spørgsmål, der kommer dér, men nu prøver jeg at svare konkret. Det, som jeg kan, er jo at mødes med partierne og på baggrund af Sundhedsstyrelsens svangreomsorgsanbefalinger at se på: Hvor kan vi løfte? Kan vi løfte med fødselsforberedelse? Kan vi løfte med jordemoderkonsultation? Kan vi løfte med normering? Kan vi lave et løft i forhold til at blive på sygehuset, på fødegangen, på patienthotellet efter fødslen? Skal vi sikre en bedre overgang? Hvad betyder det så for antallet af jordemødre og eventuelt andre personalegrupper? Alt det vil jo være med til at sikre en bedre koordination og et bedre arbejdsmiljø.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg er enig i, at vi skal kigge på at forbedre, men måske skulle vi også kigge lidt på, hvordan pengene så bliver brugt inden for sundhedsvæsenet. Danmark har, hvis man tager tallet for 2018, den højeste andel af bnp, som bliver brugt på sundhedsudgifter, altså 8,3 pct., og vi ligger højest i EU. Så vi bruger rigtig mange penge på sundhedssystemet. Men i den samme periode, f.eks. fra 2010 og fremefter, har vi også kunnet se, at andelen af det, man kalder kolde timer eller i hvert fald administrationen i regionerne, er steget med 30 pct.

Når man nu skal til at kigge på det, kunne man så måske ikke også kigge på, om vi bruger de midler, som så er i systemet, på den rigtige måde?

Ministeren.

Jo, det kan man jo godt, og det er helt klart relevant. Altså, der er noget af det, som er tankevækkende, når man dykker ned i det her spørgsmål. Man må bare sige, at der nok har været nogle regneark i nogle kontorer, som har vist, at det ville være alle tiders gode ting at centralisere i gigantiske fødegange på kæmpe fødefabrikker, og at det så har vist sig, at det er mere svært end som så at have en ordentlig ledelse tæt på jordemødrene og at have en tryghed og at have et godt arbejdsmiljø de steder. Så man er nu begyndt at gå den anden vej og sige, at det nok egentlig er klogere at have det på lidt flere adresser, så man har en høj faglighed, men også mulighed for at være leder for jordemødre, og man faktisk også ved, hvad det handler om i hverdagen ude på fødegangen.

Så det tyder nok på, at det er klogt, at den ledelse, der skal være der, ikke skal være en, hvor det foregår på den måde, at man kun mødes med andre kontorfolk, men en ledelse, der er tæt på klinikken.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er glad for, at ministeren siger, at man også gerne vil kigge på de ting. For det handler jo om hele billedet. Ofte bliver der fremstillet det her billede af, at vi ikke bruger penge på vores sundhedsvæsen i Danmark, og når vi er dem, der bruger allermest i EU, og vi har haft en kraftig stigning, så er det jo også vigtigt, at vi kigger på, hvordan vi bruger pengene, og at vi ikke bare altid siger, at vi skal bruge flere penge, men at vi kigger på den store luns, som vi allerede bruger. Så jeg er glad for, at man også er villig til at kigge på den del.

Ministeren.

Ja, det er vi villige til. Jeg er så bare nødt til at supplere med, at vi fra regeringens side i hvert fald ikke kommer til at gå med til en politik, hvor vi siger, at vi skal fodre hunden med dens egen hale, og at de bare må arbejde lidt smartere. Vi arbejder f.eks. konkret med en nedbringelse af antallet af private konsulenter. Det gør vi i staten, og det gør man jo også i regionerne efter aftale med staten. Så de forhandlinger har vi jo lavet med regionerne, og det var, syntes jeg, nogle gode forhandlinger og et godt resultat. Men ud over at der, kan man sige, skal arbejdes klogere og med mindre papirnusseri, skal der altså også være et helt konkret løft fra statens side til det her område.

Tak til sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi i gang med ordførerne. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Tusind tak til forslagsstillerne for endnu en gang at sætte fødsler på tegnebrættet i debatten i Folketingets drøftelser. Det her område er, ligesom det emne, som vi også behandlede lige for lidt siden, noget, som ligger Socialdemokratiet utrolig meget på sinde. I forslaget bliver man fra Det Konservative Folkepartis side ekstremt konkret i forhold til at adressere den ressourcemangel og den travlhed, der er på landets fødeafdelinger, og det tænker jeg også handler om, at man gør opmærksom på, hvor mange jordemødre der i virkeligheden er brug for.

Noget af det, som jeg gerne vil fremhæve i dag, handler også om det, som ministeren har påpeget, nemlig at kompleksiteten i forhold til en del af de fødsler, der foregår ude på fødselsafdelingerne, er steget, og at kompleksiteten i selve fødslerne også er steget. Det, som der også har været nogle ordførere her i dag der har stillet spørgsmål til, er, hvorfor det er, at der er brug for flere jordemødre, når antallet af fødsler i virkeligheden er dalet, og så kan man spørge, om det handler om, at der er brug for en særlig indsats i forhold til nogle af de komplekse fødsler. Men det kan jo også handle om, at vi faktisk tænker, at der er nogle opgaver, som er væsentlige at få løst, og det giver jo så en situation, hvor vi fremadrettet er nødt til at få prioriteret indsatser på fødselsområdet. Det glæder jeg mig til at følge, og jeg glæder mig også til at få drøftet forslaget i udvalget, og jeg håber på, at vi sådan på jævnt jysk kan samles om et fælles fodslag. For vi er simpelt hen nødt til at få skabt et fælles fundament i forhold til fødselsområdet. Så tusind tak til forslagsstillerne.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Camilla Fabricius. Den næste ordfører er fra Venstre. Fru Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Tak for det, formand. Først og fremmest vil jeg gerne takke vores venner i Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det forslag, vi behandler i dag. Fødselsområdet har ad flere omgange været til debat her i Folketingssalen i den seneste tid. Vi skal også behandle det i et samråd, som der er indkaldt til af Venstre, her senere i eftermiddag, så hvis tilhørere eller seere derude endnu ikke har fået nok af at høre om det her vigtige emne, kan man tune ind igen i eftermiddag kl. 14.00. Jeg er også glad for, at fødselsområdet er på dagsordenen både her i salen og i samrådet i dag, for det er et vigtigt emne. Det er et emne, som fortjener en stor politisk opmærksomhed, og det er også et emne, der kræver politisk handling.

Problemerne på området er vi vist efterhånden alle sammen bekendt med. Som jeg også sagde i den foregående debat, vil jeg gå så langt som at kalde det et decideret svigt. Det er et svigt over for forældrene, og det er et svigt over for børnene, men det er ikke kun børnene og forældrene, vi svigter her. Vi svigter altså også medarbejderne på landets fødeafdelinger, for tingene er afhængige af hinanden, som jeg også sagde under debatten om det foregående forslag. Forholdene for forældrene og de nyfødte forbedres, når vilkårene for medarbejderne på fødeafdelingerne forbedres, og omvendt.

En ting, der er meget vigtig for mig i det her, er, at vi også får prioriteret en ordentlig fødselsforberedelse og får undersøgt, hvad vi kan gøre ved den stigning, der er i komplicerede forløb, og også egentlig får kigget på, hvilke opgaver en jordemoder i dag varetager. Det har vi også diskuteret tidligere i dag, og jeg kan høre fra Jordemoderforeningen, at der bl.a. er udfordringer med, at man nogle steder skal lave en masse andre ting end det at tage imod et barn. Det siger jeg med respekt for, at det ikke kun er det, det handler om, for det er også et hårdt arbejdsmiljø at være i. Men lad os også få afdækket det, så vi finder ud af, hvad det egentlig er, en jordemoder laver i dag, og hvad det er, man skal lave fremadrettet. Hvad angår hele den her diskussion om komplicerede forløb, tror jeg faktisk også, at vi kan hente nogle ressourcer på det punkt. For det koster, og det koster også jordemoderhænder at have folk i komplicerede fødselsforløb.

Forslagsstillerne mener, at der skal ansættes 244 flere jordemødre. I Venstre er vi enige i, at det er nødvendigt at ansætte nogle flere, men 244 er et meget specifikt tal, og jeg kan desværre også være i tvivl om, om vi overhovedet kan ansætte og rekruttere de her 244 jordemødre i 2022. Men det er klart, at vi skal have kigget på, hvordan vi får løst det her, og det skal vi jo gøre i samarbejde med regionerne. For løses skal det. Vi skal også have kvalificeret finansieringsdelen i beslutningsforslaget. Det er nødvendigt, at den bliver kvalificeret yderligere. Jeg tror sådan set også, at et stort flertal, hvis ikke os alle sammen efterhånden, vil kunne lande det her i en rigtig fin beretning i udvalget. Det vil Venstre i hvert fald rigtig gerne bistå Konservative med. Den her beretning kunne jo også lægge et kærkomment yderligere pres på regeringen.

For hvorfor er det egentlig, vi står her i dag? Det spørger jeg også mig selv om. Som jeg startede med at konstatere, er den her debat jo endnu en i rækken af debatter på området. Der er et klart og tydeligt flertal for at gøre noget. Jeg synes stadig væk, at regeringen er lidt fodslæbende på det område. Så jeg har et håb, om end det er et spinkelt håb, om, at ministeren nu indser, at vi skal handle, og at vi skal komme i gang her før sommerferien. Jeg har ad flere omgange her på talerstolen fremhævet Venstres eget fødselsudspil – et udspil, hvor vi kommer med syv konkrete bud på, hvordan området kan forbedres. Det lød også næsten, som om ministeren var blevet lidt inspireret af Venstres udspil her i dag, og det er jo fantastisk at høre, at det også kommer på banen derfra.

Til slut vil jeg igen gerne sige tak til De Konservative for, at de har fremsat det her beslutningsforslag og har sikret, at vi igen kan have en debat om det her vigtige emne. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Også her har jeg det privilegium at repræsentere Dansk Folkepartis sundhedsordfører, fru Liselott Blixt. Debatten her knytter sig jo unægtelig til den foregående, og derfor skal jeg gøre det kort og takke De Konservative, der har stillet forslaget her, som nok er foranlediget af mange af de historier, der netop også har gjort, at der blev stillet et borgerforslag. Vi har brug for jordemødre – det er sikkert – og derfor er vi også helt åbne i forhold til både det uddannelsesmæssige og det arbejdsmæssige, altså hvordan vi kan forbedre det.

Vi er helt enige i intentionen i forslaget her, men vi vil gerne sikre, at blot fordi en region ikke prioriterer fødselsområdet, som man ikke har gjort i Region Hovedstaden eksempelvis, så skal de ikke belønnes for det. Så hvis vi skal være med til at sikre midler til at få flere jordemødre til fødeafdelingerne, skal det være ligeligt fordelt over de fem regioner, og så kan man i samme omgang implementere det borgerforslag, som vi jo lige har drøftet.

Med de ord går vi meget positivt ind i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører, så tak til hr. Morten Messerschmidt. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Kirsten Normann Andersen, værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget om at ansætte flere jordemødre og også uddanne flere jordemødre, tror jeg forslaget også handler om. Vi er i SF glade for, at det nu står klart for partier på hele det politiske spektrum, at udfordringerne på fødselsområdet er reelle og kræver handling. Vi er ganske vist ikke enige om alt, men ikke desto mindre er det rigtig godt, at vi nu kan finde sammen om at styrke fødselsområdet. Flere jordemødre er uundgåeligt en del af løsningen i forhold til at sikre bedre arbejdsforhold på fødeafdelingerne på de offentlige sygehuse og bedre forhold for de fødende.

I alt for lang tid har vi hørt beretninger fra personalet om kummerlige arbejdsforhold og så høj travlhed, at det f.eks. ikke har været muligt at nå på toilettet eller få noget at spise undervejs på en vagt. Det er ikke værdigt for nogen af de involverede. De dårlige arbejdsforhold og manglen på jordemødre påvirker jo i høj grad også de fødendes oplevelser på fødeafdelingerne og i negativ retning. For mange føler sig ikke tilset, både før, under og efter fødslen, og for mange fødende bliver udsat for urimelige oplevelser som at blive fragtet adskillige kilometer til et nyt sygehus, mens fødslen er i gang. Det er alt sammen eksempler, som viser, at der skal handles på fødeområdet, men lad mig også gøre det klart, at beslutningsforslaget langtfra er nok og langtfra er det eneste, der skal til for at rette op på problemerne. Jeg tror eksempelvis også, at der her, i forhold til lige præcis det her forslag, er brug for en noget grundigere analyse af dimensioneringsbehovet, for jeg noterer mig i det mindste noget forskellige opfattelser af behovet. Det er galt, hvis vi uddanner for få – det er rigtig galt, hvis vi uddanner for få jordemødre – men det er altså også galt, hvis vi kommer til at uddanne flere, end der rent faktisk er arbejde til.

Men jeg vil blot sige her, at vi i den grad ser frem til løfter fra regeringen, afgivet både under det tidligere forslag, men også under det her forslag, om, at der skal indkaldes til forhandlinger på området, og vi vil i SF kæmpe for at sikre en helhedsorienteret løsning. Der er rigtig stærkt brug for, at både personale og fødende bliver tilgodeset i en ny aftale på fødselsområdet. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, når der lige er blevet gjort klar. Hr. Stinus Lindgreen fra Det Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til fru Mai Mercado for at have fremsat beslutningsforslaget om at sikre flere jordemødre på landets fødeafdelinger. Det ligger jo ganske rigtigt, som også hr. Morten Messerschmidt var inde på, i en oplagt forlængelse af den debat, vi netop har haft, så jeg vil også gøre det relativt kort.

Det er vist ikke en hemmelighed, at der mangler personale på vores fødegange. Personalet er presset, og det går ud over både de fødende, deres familier og de ansattes trivsel. De opgaver, som vores jordemødre skal varetage i dag, er både blevet mere komplekse og flere i antal, og det er en del af forklaringen på, at der er alt for travlt på landets fødegange. Det skal vi tage endog meget alvorligt, og det skal vi løse. Derfor er det nødvendigt med flere jordemødre. Det tror jeg vi alle er enige om.

Lige nu er der som bekendt andre udfordringer på lige den front, men det ændrer jo ikke på behovet. Vi skal derfor ikke bare sikre flere jordemødre – selv om jeg er helt enig i den del også – men vi skal også sørge for, at det er en attraktiv arbejdsplads, så vi både kan tiltrække og fastholde jordemødre. Der er mange problemer, der skal løses, og derfor vil jeg se frem til udvalgsbehandlingen og igen takke De Konservatives ordfører for forslaget, som oplagt er en del af løsningen. Tak for ordet.

Tak til hr. Stinus Lindgreen. Der er ikke nogen korte bemærkninger til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til Konservative for at have fremsat forslaget, og tak til alle dem, der har presset Konservative til at fremsætte forslaget. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi har behov for flere jordemødre på de danske fødeafdelinger, og det er jo også en fuldstændig uundgåelig del af det at ville sikre rettigheder til fødende, at der kommer flere ansættelser. Så hele intentionen kan vi bakke op om. Jeg glæder mig også til, at Konservative kommer til finanslovsforhandlingerne med fødendes rettigheder øverst på dagsordenen og en lavere arveafgift lidt længere nede, i hvert fald end de plejer at have det ønske. Det synes jeg ville være en glædelig udvikling i finanslovsforhandlingerne.

Det er jo også rigtig vigtigt, når man finansierer fødeområdet og gerne vil give et løft, at det generelle finansieringsbehov, som ministeren sagde, i sundhedssystemet er dækket, for hvis man gør, som man har gjort i tidligere tider, altså skærer ned og skærer ned med 2-procentsomprioriteringsbidraget, som det hed, altså med 2 pct. besparelser hvert eneste år i økonomiaftalen i foråret, og så giver en pose penge senere hen i finanslovsaftalen, så giver det jo ikke nogen mening. Og det er jo det, der har været tilfældet i rigtig mange år. Derfor er det jo også spændende at se – og det regner jeg kraftigt med, vil jeg sige, for ellers har vi større problemer – om regeringen igen i år leverer en økonomiaftale, som de sidder og forhandler om lige nu med kommunerne og regionerne, som sikrer, at de penge, der kommer, faktisk følger med, når der kommer flere mennesker, der har behov for vores sundhedsvæsen. Så kan vi bygge ovenpå efter det. Det er jo hele grundlaget for det, og det skal vi også have med i den her diskussion. Det er der, vi skal starte med at bruge pengene, og så skal vi så bygge ovenpå igen.

Så vil jeg igen som det sidste nævne, at vi altså har et ubesvaret spørgsmål – også ubesvaret af forslagsstillerne her – som handler om, hvordan man vil finde de 244 ekstra jordemødre til de danske fødeafdelinger. Nogen bliver bare nødt til på et tidspunkt at kunne svare på det uden at sige, at det er Enhedslisten, der er imod den danske model, eller alt muligt andet. Man bliver nødt til at finde de mennesker. Vi kan jo ikke bare stå herinde og sige, at vi vil ansætte 244 jordemødre, hvis der ikke er 244 jordemødre, der har lyst til at arbejde i det offentlige, fordi vagtplanlægningen er for dårlig, fordi arbejdsmiljøet er for dårligt, og fordi lønnen er for dårlig. Altså, jeg har det lidt, som om jeg råber ned i en pude efterhånden. Det er ikke nok at beslutte sig for, at man vil ansætte flere, hvis der ikke er nogen, der har lyst til at arbejde i det offentlige. Det må man jo så forholde sig til på et tidspunkt.

Det ser ud, som om at det i den sommer, vi kommer til nu – selv om jeg er sikker på, at sundhedsministeren fortjener noget ferie – godt kan blive det helt store problem, at der ikke er taget hånd om det og der ikke er jordemødre, hverken at ansætte eller til at udfylde det behov, der allerede er der i dag.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Enhedslistens løsning så var på at finde de 244, når man siger, at alle andre skal komme med forslag til det. Vil man diktere lønnen herindefra? Hvis man siger, at det er en højere løn, der er nødvendig, hvor skal den så komme fra? Hvad er det, man beder Folketinget om at gøre, som man mener man kan gøre, ud over det, som man gør nu?

Dernæst må jeg så bare lige pointere, at når man nu klandrer Konservative for at bringe ting ind til finanslovsforhandlingerne, så har der været to finanslove. Og det her er et problem, som Enhedslisten har skrevet under på, og hvor man ikke har løst problemet. Så måske skal man så lige kigge lidt indad i stedet for.

Ordføreren.

Det, jeg er stolt af ved de to finanslove, er, at der rent faktisk er sket en forøgelse af midlerne til det danske sundhedsvæsen. Det vil sige, at det er de to første finanslove i et årti, hvor der ikke er blevet skåret ned på sundhedsvæsenet samlet set og dermed på fødeafdelingerne. Så selv om vi kan gøre mere, er jeg faktisk rigtig stolt af det.

Og jeg er glad for, at hr. Lars Boje Mathiesen spørger, hvad Enhedslisten vil, for det, Enhedslisten har foreslået ad flere omgange, er, at vi rent faktisk politisk sørger for at afsætte de økonomiske rammer, der er behov for, for at de offentlige overenskomstforhandlinger kan levere en løsning på den ligelønsproblematik, som der er, og som betyder, at ikke bare jordemødre, men også rigtig mange andre fag ikke lønnes efter deres uddannelseslængde, men sidder fast i en tjenestemandsreforms lønhierarki fra 1969. Vi vil gerne afsætte 5 mia. kr., som man så parterne imellem kan fordele med den ene løse binding, der hedder, at man skal løfte lavtlønsområdet og sikre at løse ligelønsproblematikken. Og det er noget, som der i hvert fald tidligere har været bakket op om også fra andre partier.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, men at man har løftet sundhedssystemet, gør jo ikke, at man har løst det her problem. Man har valgt at give, var det 220 mio. kr. om året til DR i stedet for. Der kunne man jo reelt set løse en stor del af det her problem med de penge.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvis der så kommer den her lønkompensation med de 5 mia. kr. og der så ikke sker det løft for jordemødrene, vil man så bare acceptere det? Vil man så sige: Jamen så er det sådan, man har valgt at fordele de penge? Så hvis jordemødrene ikke bliver løftet derop, hvor Enhedslisten synes det er nødvendigt at løfte dem hen, vil man så acceptere det, fordi forhandlingerne ligger der, hvor de gør?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er blevet brugt penge på at undgå nedskæringer bl.a. på Danmarks Radio, ligesom vi har brugt rigtig mange penge på at undgå nedskæringer inden for den offentlige sektor i andre dele af vores velfærdssamfund, fordi den tidligere højrefløjsregering brugte, og jeg kan ikke huske det præcise tal, over 20 mia. kr. på lavere skat. Så der er et vist oprydningsarbejde, og derfor er vi ikke i mål endnu. Men vi har faktisk sikret forbedringer i sundhedsvæsenet for første gang i i hvert fald et årti. Og ja, vi er villige til at acceptere det resultat, som parterne kommer frem til. Men det er klart, at bindingen er, at det skal forbedres med hensyn til ligeløn.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Jeg skulle lige se, om ordføreren for forslagsstillerne ønskede at opdele sin taletid. Men ellers er det altid ordføreren for forslagsstillerne, der afrunder debatten.

Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Det skal gå ordentligt til, og man skal ikke snige sig foran, for så får vi ballade.

Det er dejligt, at De Konservative rejser problematikken. Flere jordemødre, fint. For mig er det vigtigste, at det bliver til en bedre service for borgerne, altså at det er det, det udmønter sig i. Det må ikke bare blive til, at de bliver begravet i papirarbejde, og til, at man måske udvander de funktioner, som de står med, hvor de reelt set ikke løser de grundlæggende opgaver, som de har på fødegangen. Et af de problemer, der har været, er, at man måske har spredt det, jordemødrene skulle arbejde med, ud for bredt, og så har man samtidig skåret ned på de støttefunktioner, som skulle være på fødegangen, f.eks. på sosu-assistenter og andre, og det er jo de problematikker, som der ligger i det her.

Jeg kiggede lidt på data, og i 1910 døde hvert tiende spædbarn. Det er faktisk vildt at tænke på, at hvert tiende, altså 10 pct., døde. I 1940 var det 5 pct., altså hvert tyvende spædbarn, der faktisk døde. Nu er vi nede på 0,3 pct. på 100 år. Det er også værd at tænke på, hvilken vanvittig teknologisk forbedring vi som mennesker har opnået, ved at vi er gået fra, at 10 pct. af spædbørn dør, til, at det nu er 0,3 pct. Det er en massiv forbedring. Det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene, men det gør, at vi skal anerkende, hvordan vi har rykket os.

Jeg mener, at der skal være et godt sundhedssystem. I Nye Borgerlige har vi intet problem med at bruge penge på grundlæggende kernevelfærd, og det gør vi også i sundhedssystemet, for vi er det land i hele EU, der bruger den største andel af vores økonomi på sundhedssystemet. Så hvis forestillingen om, at det bare altid bliver bedre ved at bruge flere penge, er rigtig, burde vi jo have verdens bedste sundhedssystem på en lang række områder, for hvordan kan det lade sig gøre, at de lande, som bruger en mindre andel af deres bnp, rent faktisk leverer et bedre sundhedssystem? Det synes jeg også er relevant at vi kigger på. Så svaret skal ikke bare altid være i et land, som allerede har verdens højeste skat, og som bruger en stor del, den største andel i EU, af deres bnp på sundhedssystemet, at der bare altid skal flere penge til.

Det kan godt være, at der skal flere penge til på bestemte områder for at løfte områderne, men så skal man måske kigge på nogle andre. Og når jeg kigger på, at andelen af administrative akademikere i regionerne er vokset med 137 pct. siden 2007 – 137 pct. – så er det da også noget, man bliver nødt til at kigge på og spørge, om det er nødvendigt. Har vi en overadministration ude i regionerne? Har de plastret sig til med chefer og akademikere i stedet for at bruge pengene på sygeplejersker, på jordemødre og på sundhedspersonale? Det synes jeg også hører debatten til, altså at vi tør at tage den diskussion, i stedet for bare altid at finde en løsning, der handler om flere penge. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Konservative for at komme med det her beslutningsforslag. Det, der er idéen med forslaget, er at forbedre forholdene for de fødende, og det er jo et formål, som det er meget svært at være uenig i, og det er vi heller ikke. Men det ligger jo implicit i forslaget, at de problemer, man hører om, er et spørgsmål om ressourcer, og jeg synes godt, at man kan diskutere det, som Nye Borgerliges ordfører også netop har gjort. Vi har jo de højeste sundhedsudgifter, de højeste offentlige sundhedsudgifter i EU her i Danmark, og hvis man sammenligner med for 10 år siden, er der også færre fødsler og flere jordemødre, end der var dengang. For 10 år siden var der ca. 1.250 jordemødre, og i dag er der ca. 1.600. Med hensyn til antallet af fødsler er udviklingen gået den anden vej, for der var for 10 år siden ca. 63.500, og nu er der ca. 61.000. Det vil sige, at for 10 år siden skulle en jordemoder i gennemsnit stå for 51 fødsler om året, og i dag er det 38. Det er de hårde tal.

Men så er der selvfølgelig også oplevelsen. Og der vil jeg starte med at sige, at der jo gælder den hovedregel, at man skal tage folk alvorligt, uden at man nødvendigvis tager dem bogstaveligt. Jeg er ikke i tvivl om, at det er sandt, at jordemødrene føler sig pressede, og jeg vil også gerne tro, at der er mange fødende, som kan føle sig frustrerede. Men når man ser på tallene, forekommer det mig, at ressourcer ikke rent logisk kan være problemet, og det tror jeg er noget, vi skal tale meget alvorligt om her i Folketinget, for lige i de her dage kommer jo også Nina Smiths rapport om andengenerationsreformer af den offentlige sektor, og de er jo udløst af de her problemstillinger, som vi står og snakker om, altså at ressourceforbruget faktisk går op, mens oplevelsen af kvalitet går ned. Og det kan ikke fortsætte i det uendelige, og det vil før eller siden stille det politiske system over for et meget, meget voldsomt pres, uanset hvem der i øvrigt står med regeringsmagten, altså at flere ressourcer ikke udløser en oplevelse af bedre kvalitet, men – og det er lidt ulogisk, men vi må jo tage det alvorligt – en oplevelse af faldende kvalitet.

Derfor er jeg sikker på, at ud over at tænke over det her generelle spørgsmål er vi også nødt til at se på den måde, det konkrete arbejde på fødegangene er tilrettelagt på, før vi helt uden at tænke os nærmere om bevilger flere ressourcer. Selv om vi selvfølgelig synes, at forslaget er meget sympatisk, kan vi altså på den baggrund ikke støtte det. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi er nu nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado.

Tak for ordet, og tak for de pæne taler, og også tak for opbakningen. Jeg har set meget frem til, at vi i dag skulle behandle det her beslutningsforslag, hvor vi jo helt konkret foreslår at tilføre 244 jordemødre på de danske fødeafdelinger i 2022. Det vil ifølge Jordemoderforeningen sikre, at jordemødrene har kollegaer nok til at sikre et godt arbejdsmiljø og samtidig også sikre den nødvendige kvalitet i fødslerne, sikre omsorgen, sikre en bedre behandling, og det mener vi er altafgørende.

Der har det seneste stykke tid været for mange hjerteskærende historier om det miljø, man færdes i som jordemoder og som fødende på landets fødegange. Desværre har det også resulteret i, at der er blevet lavet fejl, fordi jordemødrene simpelt hen har for travlt. En aktindsigt fra DR viser sågar, at der i perioden fra den 1. oktober 2020 til 15. februar 2021 har været en så stor akut mangel på jordemødre, at der er i 21 ud af 137 dage ikke var flere jordemødre at tilkalde. Så vi skylder altså både jordemødrene og alle kommende forældre og deres børn at gøre noget ved det her problem.

For der findes altså vitterlig fødeafdelinger i Danmark, hvor de er så pressede, at de kun kan klare akutte opgaver. Vi har jo ikke alene hørt om 25-årige Amanda, som måtte i en taxa og køre til Slagelse, mens hun havde veer. Der er også eksempler på jordemødre, som må spise deres mad i et kosteskab, som ikke kan nå på toilettet, og som bryder grædende sammen, simpelt hen fordi de hverken kan give den behandling eller den omsorg, som en fødende kvinde har brug for. Sådan må det ikke blive, og derfor skal vi også tilbyde vores gravide mere trygge forhold.

For det er et stort og det er et magisk øjeblik, når et barn kommer til verden, og den helt unikke følelse må jo ikke blive overskygget af stress, jag og usikkerhed. Så med vores forslag vil vi ikke bare sikre, at der bliver større tryghed under selve fødslen. Det betyder også, at jordemødrene har tid til at kunne give nogle længere konsultationer, kunne styrke fødselsforberedelserne, sikre bedre fødsler, men også sikre, at der er tid til at runde ordentligt af på fødslerne med en efterfødselssamtale.

Lad os bare tage vigtigheden af efterfødselssamtalerne. Jeg kan selv huske fødslen af min egen førstefødte i 2013 – eller det tror jeg i hvert fald at jeg kan huske. Vores søn blev taget med sugekop, og pludselig stod de ti mand høj inde på stuen, og den her sådan rolige stemning med en jordemoder, der havde kigget ind i ny og næ, var afløst af hektisk aktivitet. Fødslen gik godt, men helt ærligt var jeg slet ikke til stede. Jeg konstaterede efter fødslen, at vores søn havde en høj APGAR-score, og så følte jeg mig overbevist om, at han var okay, og det var han også, men jeg tænkte ikke på i situationen, at jeg ikke var okay. Da jeg fødte vores datter, var det en helt anden oplevelse. Det var en powerfødsel. Jeg havde overskud. Jeg følte mig til stede og var også i kontrol, men det var faktisk først med fødslen af vores datter, at jeg for alvor fandt ud af, hvor presset jeg havde været ved fødslen af vores søn. Der tror jeg, at en efterfødselssamtale med jordemoderen måske kunne have givet en bedre afslutning på det kaotiske forløb, der førte til min søns fødsel i 2013. Det vil jeg i hvert fald håbe for andre fødende.

Er der så jordemødre nok derude til, at vi kan ansætte 244 ekstra? Jamen det er der jo faktisk, for ud over at der bliver uddannet 200 jordemødre årligt, er der også 400 jordemødre, som i dag ikke bruger deres autorisation, og der er også jordemødre, der er ansat i privat regi. Så man kan sådan lidt drillende sige, at modsat dengang Socialdemokraterne ville ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker – det lød flot; bortset fra at de jo ikke fandtes – så er det her altså jordemødre, som findes.

Nogle vil måske også slå ned på, at der faktisk er kommet flere jordemødre til færre fødsler over årene, og det er også rigtigt, men det er vigtigt at få med, at jordemødrene har fået flere opgaver over årene. Samtidig løser jordemødrene mange andre opgaver end fødsler. De er ansat i bredere regi i regionerne, og fødslerne er blevet langt mere komplekse, og derfor giver det ikke mening kun at se på, at der er kommet flere jordemødre; det er der. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, hvorvidt der er jordemødre nok i forhold til de opgaver, der er.

Så med den her debat i dag, med det varsel, der kommer, om, at der kommer forhandlinger om en sundhedsaftale, og med de kommende forhandlinger, der også er i forhold til finansloven, så håber vi på, at det lader sig gøre, at vi får ansat flere jordemødre, end vi har i dag, og vi takker for den modtagelse, som beslutningsforslaget har fået.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt, forespørgsel nr. F 49, skal ifølge dagsordenen først behandles kl. 12.15. Så mødet afbrydes, og efter en kort pause genoptages det kl. 12.15.

Mødet er udsat. (Kl. 12:04).