Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 29:

Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe straffen for fangeflugter.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat det beslutningsforslag om at skærpe straffen for fangeflugter, som Folketinget behandler i dag. Jeg tror sådan set, at vi alle sammen kan være enige om, at flugt fra et dansk fængsel, danske arresthuse eller for den sags skyld en retspsykiatrisk afdeling er en meget alvorlig sag. Det siger sig selv, at når en person er varetægtsfængslet eller afsoner en dom, har vi selvfølgelig en forpligtelse til at sikre, at vedkommende ikke flygter.

Det er helt afgørende for et velfungerende retssystem, at vi også håndhæver vores retsafgørelser. Det gør vores dygtige fængsels- og politibetjente et stort arbejde for hver eneste dag. De løser en vigtig samfundsopgave, som kommer os alle sammen til gavn. Derfor skylder vi også at sikre, at de har ordentlige arbejdsvilkår. De skal være trygge, når de er på arbejde. De skal ikke møde op på deres arbejdsplads og frygte at blive chikaneret eller truet. Det gælder også det sundhedspersonale, som arbejder med de domfældte. Derfor er det også fuldstændig uacceptabelt, når det lykkes en frihedsberøvet at flygte. Det gælder ikke mindst ved episoder som den, vi var vidne til den 19. november sidste år, hvor et bandemedlem flygtede fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse, eller den, vi var vidne til den 20. oktober i år – altså bare for en måned siden – hvor fængselsbetjente og sundhedspersonale i Herstedvester Fængsel blev truet på livet som led i en fangeflugt.

Jeg anmodede i slutningen af 2019 de relevante myndigheder om at udarbejde en handlingsplan, så vi kan undgå fangeflugter. Myndighederne arbejder fortsat på handlingsplanen. Jeg forventer at modtage den inden udgangen af i år. Som bekendt modtog jeg for nylig en redegørelse for fangeflugten den 20. oktober fra Herstedvester Fængsel. Jeg har bedt om, at de læringspunkter, vi kan tage med fra den episode, også indarbejdes i den kommende handlingsplan.

Dansk Folkeparti pålægger i beslutningsforslaget regeringen at skærpe straffen for fangeflugter. Den strafskærpelse, som Dansk Folkeparti foreslår, gælder alle undvigelser fra anholdelse, dvs. fra afsoningssteder, arrester, pensioner, institutioner m.v. samt diverse transporter i forbindelse med afsoningen. Dansk Folkeparti foreslår, at strafferammen fjernes helt og erstattes med et takstmæssigt fastsat straffesystem, alt efter hvor mange gange den pågældende er undveget eller har forsøgt at undvige. Dansk Folkeparti foreslår, at straffen fastsættes til 1 år i førstegangstilfælde, 1½ år i andengangstilfælde og 3 år i tredjegangstilfælde. Hvis den frihedsberøvede under flugten fremsætter trusler eller udøver vold, skal det ses som en skærpende omstændighed, der kan forhøje straffen efter samme interval som det, jeg nævnte lige før. Endelig foreslås det, at forholdene under afsoningen skal skærpes, hvis man før har forsøgt at flygte fra afsoningen.

Så markante og automatiske strafskærpelser, som der lægges op til, må forventes at føre til, at presset på kriminalforsorgen stiger. Og jeg savner i den forbindelse, at forslagsstillerne forholder sig til, hvordan de økonomiske konsekvenser skal håndteres, og hvordan de praktiske belægsproblemer skal håndteres.

I dag straffer vi fangeflugt og befrielse af fanger med bøde eller fængsel i op til 2 år. Fangeflugt fra f.eks. åbne fængsler og institutioner bliver som udgangspunkt straffet med ubetinget fængsel i 30 dage. Hvis der f.eks. er tale om, at flere flygter sammen, eller hvis flugten har været nøje planlagt, kan det ses som en skærpende omstændighed. Fangeflugt fra lukkede fængsler og arresthuse straffes som udgangspunkt med 4 måneders ubetinget fængsel i førstegangstilfælde og 6 måneders fængsel i andengangstilfælde. Straffen forudsættes skærpet yderligere, når der er flere tilfælde. Hvis den frihedsberøvede under flugten bruger vold eller truer med at bruge vold, kan der også rejses tiltale for det, sådan at den samlede straf bliver forhøjet. Straffen for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse blev skærpet senest ved lov nr. 466 af 29. april 2019 om ændring af straffeloven. Den trådte i kraft den 1. maj 2019, altså for blot halvandet år siden.

Det kræver grundige overvejelser at skrue på strafniveauet. Beslutningsforslaget lægger op til en markant nyskabelse i strafferetten, der som udgangspunkt vil fjerne rettens mulighed for at foretage et konkret skøn i forhold til fastsættelsen af straffen i de enkelte sager. Der er vi tilbage i fodboldmetaforen fra før, som den radikale ordfører så udmærket præsenterede, og i øvrigt gennemførte han argumentationen for, hvorfor det ikke er en god idé at tage den konkrete vurdering fra domstolene.

Vores idé med Danmark bygger nemlig helt grundlæggende på, at det er os som politikere, der fastsætter en strafferamme og i visse tilfælde også retningslinjer for, hvordan vi ønsker at strafferammen skal udnyttes, men derude er det domstolene, som skal fastsætte straffen konkret ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, som gør sig gældende. To sager er ikke ens, og jeg synes grundlæggende, at der skal kunne tages højde for det forhold. Det gælder både, når en sag giver anledning til skærpende omstændigheder, men også formildende omstændigheder.

Jeg er dog helt enig med Dansk Folkeparti i, at vi har et dybt alvorligt problem med fangeflugter, og derfor bad jeg som nævnt allerede i 2019 de relevante myndigheder om at udarbejde en handlingsplan, så vi kan blive klogere på, hvordan vi får strammet op her. Grundlæggende tror jeg ikke på, at strengere straffe alene kan løse det problem. Det er vigtigt, at vi har det fulde billede, når vi skal se på de forskellige initiativer, som skal forhindre fangeflugter i fremtiden. Derfor synes jeg også, at det er relevant at afvente handlingsplanen.

På den baggrund kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg vil gerne understrege, at jeg ser med stor alvor på fangeflugter, og jeg vil ikke afvise, at der skal ske strafskærpelser. Men vi har brug for det fulde billede, så vi kan gribe rigtigt ind, og derfor vil jeg vente med at tage stilling, til når handlingsplanen foreligger. Jeg vil gerne slutte med at sige tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget og tak for den fokus, som bliver sat på et vigtigt emne. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger, og det er fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak. Jeg forstår, at ministeren ikke vil være med til at sætte straffen op for fangeflugter, hvor vi andre måske har den opfattelse, i hvert fald i Dansk Folkeparti, at hvis vi skal have noget, der aftvinger respekt, noget, der får folk til ikke at flygte igen, ja, så skal der være en følelig konsekvens af det, der sker. Der skal være en følelig konsekvens for bandelederen, der flygter og er væk i månedsvis. Der skal være en følelig konsekvens for Peter Madsen, der flygter fra fængslet. Og der skiller vandene åbenbart bare i forhold til regeringen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvornår den redegørelse kommer, som ministeren har bedt om. Det er jo så cirka et år siden, man har bedt om den. Er det så ikke på tide, at den snart leveres?

Det andet spørgsmål handler om minimumsstraffe, for jeg forstår, at ministeren åbenbart er imod det. Men virkeligheden er jo faktisk sådan, at vi har minimumsstraffe på drab, og vi har minimumsstraffe for besiddelse af skydevåben. Er det så forkert, og skal det laves om, eller hvordan ser ministeren på det?

Ministeren.

Jeg har ikke sagt, at vi ikke vil sætte straffen op. Jeg har sagt, at det kunne være relevant at se på, og jeg har bare sagt, at når vi nu får en handlingsplan, som giver det samlede billede af, hvad der kan være relevant at gøre – det kan være forhold ved sikkerheden, det kan være andre reaktionsformer, og det kan være helt andre forhold, der bliver peget på – er det jo i den situation, hvor vi kender det fulde billede, at det er relevant at tage stilling til, hvad der så skal gøres.

Når jeg er bekymret over minimumsstraffe er det jo, præcis fordi vi så forskyder rollerne mellem os som den lovgivende magt og domstolene som den dømmende magt, altså det her med, at der sidder nogle domstole, som er tæt inde og vurdere den konkrete sag og kan se, om der er nogle omstændigheder, som gør, at der skal straffes hårdere eller der skal straffes mildere. Hvis vi tager det element væk, er vi inde i en automatik, hvor f.eks. – nu havde vi Lalandiasagen før om trusler – der ikke ville kunne tages stilling til, at det er en ung mand, som har begået det, og at det kan have nogle uddannelsesmæssige konsekvenser osv., og den type overvejelser synes jeg der skal være plads til at domstolene har.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil godt lige prøve at stille spørgsmålet igen, for jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på det. Ministeren er imod minimumsstraffe, forstår jeg, også når det gælder vanvidsbilisme, må man så forstå. Det er jo det, det kommer et borgerforslag om nu her, altså at vi skal indføre minimumsstraffe for det. Men så spørger jeg jo så: Betyder det også, at ministeren er imod minimumsstraffen for drab, og er ministeren imod minimumsstraffen for besiddelse af skydevåben, som vi i øvrigt hævede for ikke så forfærdelig lang tid siden? Er ministeren imod de minimumsstraffe, eller er de gode nok?

Ministeren.

Jeg synes, det er problematisk – principielt problematisk – når den indikerede straf er ufravigelig, når der ikke er omstændigheder, som kan spille ind og have betydning for, hvad straffen så bliver i den konkrete situation.

Jeg ser ikke flere, der har bedt om en kort bemærkning. Derfor siger vi tak til ministeren og går til ordførerrækken. Først er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er klart, at fangeflugten med Ubådsmadsen var spektakulær, også alvorlig. Den udsatte både andre indsatte, de ansatte og folk på gaden for fare. Jeg tænker, at vi alle sammen sad og tænkte, at hvordan pokker kunne det dog lade sig gøre. En mand som ham – hvorfor passede man ikke bedre på? Derfor er det også helt rimeligt, at vi alle sammen er optaget af at finde ud af, hvad pokker der er sket, og hvordan man kan forhindre, at det sker igen. Det er jo desværre ikke første gang og nok desværre heller ikke sidste gang, at vi ser en fange, der undviger. Derfor er det godt, som justitsministeren også var inde på, at kigge på, hvad man kan lære af det, og hvad vi kan gøre ved det, og i den forbindelse også kigge på, hvad det er for nogle muligheder, man har, for at forhindre, at det sker igen.

Peter Madsen har jo modtaget den højeste straf, og om han bliver straffet med 1 år eller 2 år eller 3 år mere er i hans tilfælde ligegyldigt. Så kan der være nogle andre, der har hjulpet ham lidt på vej, det ved vi ikke noget om endnu. Derfor er man nødt til at kigge på det her i et bredere perspektiv, altså hvad det er for nogle ting, der skal gøres. Derfor støtter vi ikke forslaget her, men henviser til det arbejde, som allerede er sat i gang af justitsministeren.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak for ordførertalen, men jeg synes godt nok, at det var lidt venstrehåndsarbejde i forhold til Peter Madsen. Ordføreren, hr. Jeppe Bruus, siger her til os, at vi ikke behøver at tænke så meget på Peter Madsen, Ubådsmanden, i den her forbindelse, selv om han jo også stod bag en meget spektakulær fangeflugt for ikke ret lang tid siden. For han sidder jo med en livstidsstraf, han sidder jo resten af livet. Der skal jeg bare lige minde hr. Jeppe Bruus om, at gennemsnittet for dem, der har en livstidsstraf i Danmark, typisk nogle, der er dømt for drab, jo ligger på 16-17 år i fængsel, når det kommer til stykket. Det er klart, at når man er nede på det niveau, er det jo også noget – det er jo en selvstændig diskussion – som er ensbetydende med, at der er nogle, som vi bilder befolkningen ind sidder på livstid, men som faktisk ikke sidder på livstid. Vil det så ikke være rimeligt, når vi nu ved det, at man giver en følelig ekstrastraf oveni, når vedkommende vælger at flygte fra fængslet og sætte hele samfundet i oprør?

Ordføreren. Værsgo.

Nu holdt jeg en rigtig kort ordførertale, som jo nærmest kun handlede om Ubådsmadsen, så tak for spørgsmålet. Jeg synes faktisk, at det var det, jeg ligesom tog udgangspunkt i. Og man må sige, som jeg kan læse det ud fra medierne og er orienteret, at man også kan se, at det har fået den konsekvens, at de frihedsgrader, han formentlig har haft, har han nok meget færre af nu. Jeg vil tro, at det faktisk har en noget større betydning for den type af fanger end straffen.

Jeg er ikke uenig i, at det skal have en konsekvens, og jeg er heller ikke uenig i, at det skal medføre en straf, og vi kan også i det arbejde, der kommer, kigge på, om den straf er for lav. Det er jeg helt med på. Jeg tror ikke, man kan finde nogen, der har ondt af ham, eller som i virkeligheden ønsker, at han er på fri fod sådan lige foreløbig.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg synes, at det er en åbning fra Socialdemokraternes side, at man gerne vil være med til at diskutere det her. Jeg skal måske bare lige høre, om Socialdemokraterne så vil støtte det forslag, der ligger her, for det, som vi jo lige præcis ønsker, er, uanset hvad en redegørelse, man har bedt om for et år siden, ender med at sige, at sende det signal til folk, der er indsat i danske fængsler, at man altså skal opføre sig ordentligt. Man skal ikke flygte fra fængslet. Man skal blive i fængslet. Og man skal have nogle straffe på det her område, der duer.

Hr. Peter Skaarup får sin taletid hver gang, og godt og vel. Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg tror, at jeg har redegjort for, hvad Socialdemokratiets holdning er, og at vi ikke støtter det her forslag. Jeg har henvist til det gode arbejde, der er i gang. Og så må vi jo på bagkant af det se, hvor det fører os hen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Der er en grund til, at folk sidder i fængsel, og det er, at man har begået noget kriminelt. Det er grov kriminalitet, der medfører, at man ryger i fængsel i dag. De folk, der begår mindre grov kriminalitet, får en dom med samfundstjeneste, de får en betinget dom, de får en dom med fodlænke osv. osv. Det er alvorligt kriminelle, der sidder i fængsel.

Hvor mange af dem prøver så på at flygte? Forslagsstillerne har været så venlige at henvise til en avisartikel, som jeg rekvirerede, og som siger – det er i hvert fald det eneste tal, jeg kunne finde – at i 2015 var der 75 flugter. Det er i hvert fald også 75 for meget – hvis det er det, der er tallet; jeg har som sagt ikke selv haft mulighed for at afprøve det. Det lyder i hvert fald af rigtig mange, men det er ikke desto mindre det, der står i den pågældende artikel.

Nu hører jeg til et parti, der mener, at straf har en præventiv virkning og skal have en præventiv virkning, og som forholdene er i dag, har vi en strafferamme for flugt fra fængslet på 2 års fængsel. Det er altså det, man risikerer som maksimal straf: 2 års fængsel. I Karnovs lovsamling siger man omkring normalstraffen, og nu citerer jeg:

Som et udgangspunkt for strafudmåling forudsættes det i motiverne til stk. 1, at en overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde straffes med ubetinget fængsel i 30 dage. Det skal dog anses som en skærpende omstændighed, hvis flere flygter i forening eller flugten har været nøje planlagt. Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i opad- eller nedadgående retning, hvis der er konkrete skærpende eller formildende omstændigheder.

Så ca. 30 dages fængsel er i hvert fald det, man her skriver er normalstraffen. Og så laver vi lige regnestykket fra før – en strafferamme på 2 års fængsel, 24 måneders fængsel, og her en normalstraf på 30 dages fængsel. Vi er altså nede på 4 pct. Nu skal jeg nok lade være med at trætte Folketinget med at gentage min argumentation fra før, men det er altså noget, vi kommer til at kigge på. Vi stikker folk blår i øjnene, når vi fortæller om strafferammer, når folk hører om kriminalitet, der bliver beskrevet gennem medierne – vedkommende er sigtet for et eller andet med en strafferamme på så og så mange års fængsel, og ja, det er helt rigtigt, men det er jo slet, slet ikke et billede af virkelighedens verden. Folk får stukket blår i øjnene med det system, som vi har for øjeblikket.

Det siger sig selv, at efter en fangeflugt er der nogle ofre, der bliver bange; der er en risiko for ny kriminalitet; og der skal afsættes politiressourcer til det her. Så summa summarum kan Venstre sagtens gå ind for Dansk Folkepartis forslag til en skærpelse af straffen. Hvad denne skærpelse så skal være, må komme an på en nærmere forhandling. Der er også et par bemærkninger omkring afsoningsvilkårene, der skal skærpes. Det tror jeg nu altså de bliver allerede i dag, hvis man har forsøgt at slippe ud uretmæssigt og før tiden – så er det vist slut med en hel del benefits. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Næsten alle har set en film eller en tv-serie om fangeflugter. Der kan være en vis fascination over, hvordan fanger planlægger og udfører sådanne fangeflugter, hvor man enten har set folk grave sig ud eller gøre det på meget spektakulær vis. Jeg ville ønske, at man brugte den samme energi og kreativitet på at få sig et job eller en uddannelse, når man var færdig med at afsone i et fængsel eller arresthus.

Jeg kan huske, at jeg i mine unge dage så tv-serien »Prison Break«, hvor seriens hovedperson var ingeniør og havde et fængsel tatoveret på maven og var meget klog og dygtig til at bryde ud af diverse fængsler. Men fangeflugter er ikke fascinerende. Det er tåbeligt, og det er dumt. For der er en grund til, at man er spærret inde. Det er, fordi man har forbrudt sig mod fællesskabets regler – ligesom man må vente noget tid på at komme tilbage på banen, hvis man har fået et rødt kort i fodbold.

Men det afgørende og mest afskrækkende må være at gøre det så svært som muligt at flygte. For vi har jo på det seneste set nogle sager, hvor man med rette kan rejse spørgsmålet: Kan vi mon gøre det bedre? Er sikkerheden f.eks. god nok på sikrede institutioner? For jeg tror grundlæggende ikke, at der er nogen, der træffer beslutning om at flygte fra fængslet, ud fra hvad straffen er. Og et godt eksempel på det er, at vi jo for nylig så en person med en livstidsstraf, hvis navn jeg ikke vil nævne, forsøge at flygte fra et fængsel. Så det er nok ikke sådan den ekstra straf, man bekymrer sig om.

Vi noterer, at regeringen er i gang med at se bredere på spørgsmålet omkring fangeflugter, bl.a. med afsæt i de seneste sager, også den i oktober, og det er jo en fremgangsmåde, vi støtter, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Derfor går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke synes, at man skal flygte fra et fængsel, men der er ikke noget fængsel og slet ikke et åbent fængsel, der er et hundrede procent sikkert og så sikkert, at undvigelser ikke kan forekomme. Det vidner sagen om den drabsdømte Peter Madsens flugt fra Herstedvester selvfølgelig også om. Peter Madsen fik kun 5 minutter i friheden, og gudsketakoglov for det. Personalet gjorde som forventet ved en gidseltagning. De fulgte efter ham i sikkerhedsafstand, og kort tid efter var han pågrebet. Det synes jeg faktisk var et rigtig flot arbejde. Stor ros til det personale, som holdt hovedet koldt i den situation.

I SF siger vi alligevel nej til det her forslag, for jeg mener, at medicinen er forkert. Justitsministeren har fulgt op på Peter Madsens flugt. Der er flyttet fanger, og der kommer noget mere sikkerhed, og så skal de indsatte fremover bære deres ejendele i plastikposer, så man kan se, hvad de har i dem, om de gemmer bombeattrapper og lignende. Det er jo fint nok, og der bliver lagt en handlingsplan. Det synes jeg er rigtig godt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Peter Madsens flugt kunne have være undgået, hvis der bare havde været lidt flere ansatte. I de gode gamle dage havde fængselsbetjentene nemlig tid til at snakke med de indsatte, og måske kunne de så opdage de her små tegn på, at en flugt er under opsejling.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at det havde hjulpet, hvis fængselsbetjentene havde haft bedre tid til Peter Madsen, men jeg kan i hvert fald sige, at der er et kæmpe personaleproblem i Herstedvester, hvor han flygtede fra. Siden år 2000 er antallet af ansatte i Herstedvester faldet med en tredjedel. Det er altså rigtig mange, men der er ikke blevet færre indsatte. Samtidig er der nye tal fra Kriminalforsorgen, som fortæller, at der samme sted er i omegnen af 200 ubesatte vagter om måneden. Det fortæller i hvert fald lidt om den manglende tid til de indsatte.

Sådan ser det ud mange steder i kriminalforsorgen lige nu. Der er langt flere indsatte end forventet. I kriminalforsorgsaftalen fra 2017 forventede man, at der skulle være 3.761 indsatte, og der er lige nu 4.127. Det er altså godt og vel 300 flere end beregnet. Samtidig er antallet af fængselsbetjente faldet med 500, siger Fængselsforbundet, over en 10-årig periode. Det synes jeg er katastrofalt. Så jeg tror, at min førsteprioritet vil være at få afsat penge til flere fængselsbetjente frem for at skærpe straffen. Derfor siger jeg også nej til det her forslag, for jeg tror, at bedre relationer og mere opsyn er vigtigere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg er selvfølgelig på Dansk Folkepartis vegne ærgerlig over, at SF ikke vil støtte kravet i det her forslag om højere straffe. Men jeg noterede mig, at SF's ordfører her, fru Karina Lorenzen Dehnhardt, sagde, at der var nogle udfordringer, for så vidt angår bemandingen i kriminalforsorgen. Vi har for få fængselsfunktionærer til at passe på stadig farligere indsatte med det resultat, at de får for løse forhold nogle gange, og at det nogle gange ikke er de ansatte, der får lov til at styre, og i stedet for er det så de indsatte. Og det kan måske betyde, at man også ser nogle af de her flugter.

Der kunne jeg så godt tænke mig at høre SF, om SF vil kræve nogle flere midler til kriminalforsorgen i finanslovsforhandlingerne, for de pågår jo i øjeblikket, og det var jo oplagt, at man fik nogle flere midler ind, f.eks. sådan at man tilbyder løn under uddannelse, for det kunne jo betyde, at vi bedre kunne rekruttere medarbejdere til kriminalforsorgen.

Ordføreren.

Vi er bestemt optaget af at få flere ressourcer til kriminalforsorgen, og vi har jo faktisk også rejst spørgsmålet, og det ved hr. Peter Skaarup godt, fordi han selv sidder i politiforligskredsforhandlingerne, hvor vi synes at der også skal findes en løsning på det, vi ved, nemlig at når der nu kommer flere betjente, giver det flere kunder i kriminalforsorgen, og derfor skal vi som minimum også finde en løsning der. Så vi har sådan set rejst spørgsmålet.

I forhold til su synes jeg også at det helt klart er et parameter, som vi skal se på. Jeg tror på, at vi kan rekruttere bredere, og så koster det ikke så meget. Jeg tror, det er under 10 mio. kr., så det burde være noget, man kunne få styr på.

Hr. Peter Skaarup.

Når jeg spørger fru Karina Lorentzen Dehnhardt, om SF vil rejse det i finanslovsforhandlingerne, er det jo, fordi vi i de forhandlinger, vi har ført med ministeren indtil nu, om politiets forhold, hvor der ganske rigtigt tales om flere politibetjente, har forstået det sådan, at regeringen ikke vil snakke kriminalforsorg der. Man mener ikke, man vil snakke bevillinger til domstolene eller kriminalforsorgen, som jeg forstår det, i de forhandlinger.

Derfor er det naturligt at spørge, når nu SF åbenbart har løst adgangsbillet til det store bord, hvor de store midler er, om SF så vil rejse den her sag med nogle klare krav om flere midler til kriminalforsorgen, når vi nu har de her situationer med farlige indsatte.

Ordføreren.

SF er jo altid klar til at diskutere kriminalforsorgens ressourcer. For os er det vigtigt, at der kommer flere fængselsbetjente. Jeg tror, at løsningen dels er at finde penge til at undgå nedskæringerne, dels at finde ud af, hvordan vi får rekrutteret flere fængselsbetjente. Så jeg tror, det er sådan en mangefacetteret streng, vi skal spille på i det her spørgsmål. Bl.a. kender hr. Peter Skaarup jo også godt afgangsanalysen, hvor der lå mange konkrete elementer, som måske kan være med til at løse op for den her fastlåste situation i kriminalforsorgen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund. Velkommen.

Tak. I Enhedslisten er vi enige i, at det er et stort problem med fangeflugter, og det problem vil vi selvfølgelig gerne være med til at løse. Men i virkeligheden er det desværre ikke så overraskende, at vi har det her problem. Det kommer i hvert fald ikke bag på mig, for selv om kriminaliteten falder, betyder de længere straffe, at fængslerne er fyldt til bristepunktet, og samtidig er der i kriminalforsorgen akut mangel på fængselsbetjente.

Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på problemet med fangeflugter, men jeg tror ikke på, at længere straffe løser det. For det her problem stikker meget dybere og kan ikke løses med det quickfix, som forslaget lægger op til; det kræver et langt og sejt træk.

Det har i de sidste mange år været ekstremt svært for kriminalforsorgen at tiltrække nye fængselsbetjente, og det er noget, som vi i Enhedslisten har sat fokus på adskillige gange. For den onde spiral af et dårligt arbejdsmiljø og den mangel på ressourcer, vi ser, betyder jo i sidste ende, at antallet af fangeflugter potentielt kan stige.

Derfor er jeg også glad for at se i baggrundsmaterialet til det her forslag, at man tager højde for problemet med underbemanding i fængslerne. Det bør være en del af debatten, men det er slet ikke nævnt i Dansk Folkepartis forslag. Det synes jeg faktisk er ærgerligt, for jeg tror, at der kunne opstå en ret bred enighed herinde om, at fængselsbetjente skal have bedre arbejdsvilkår.

I et debatindlæg fra Politiken den 28. maj beskriver formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, nemlig meget godt, hvordan fængslerne er blevet udsultet og underprioriteret i en årrække. Og lad mig citere formanden:

»Jeg er enig i, at fangeflugt ikke bør kunne lade sig gøre. Men det er bare resultatet af den katastrofekurs mod afgrunden, vi alle er på. Jeg mangler forståelse og respekt for vores job, vores faglighed og vores arbejdsvilkår. ... Vi drukner. Kast os en redningskrans i stedet for at lægge armene over kors og fordømme vores arbejde, når det forventelige sker.«

Jeg synes, det er hårdt at læse, men formanden her har jeg jo ret. Det er ikke okay, at kriminalforsorgen står med ansvaret, uden at der følger ressourcer med, når Folketinget gang på gang strammer straffeskruen. Det betyder nemlig, at mange fængselsbetjente går ned med stress og belastningsreaktioner, og det synes jeg ærlig talt ikke vi kan være bekendt.

Jeg undrer mig desuden over, at forslagsstillerne forventer, at man med dette forslag vil minimere antallet af fangeflugter i en sådan grad, at forslaget vil være selvfinansierende. Bag det ligger en antagelse om, at man ikke forsøger at flygte fra et fængsel, hvis bare man ved, at man bliver straffet hårdere for det. Med den logik ville der ikke blive begået nogen forbrydelser nogen steder her i landet, altså hvis bare vi straffede hårdt nok, og det tror jeg altså desværre ikke på. Jeg ved ikke, om det er hr. Peter Skaarups logik – det må han selv svare på.

Jeg tror, at det her faktisk kommer til at betyde det modsatte: længere straffe og dermed flere opgaver for kriminalforsorgen og endnu mere pressede fængselsbetjente. Og af den grund kan vi i Enhedslisten ikke støtte forslaget. Og så vil jeg da også bare lige nu, jeg står heroppe, benytte lejligheden til at opfordre alle til at læse en artikel, der i dag er i Berlingske, som netop handler om de pressede forhold, vores kriminalforsorg har.

Enhedslisten kan som sagt ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslisten for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Enhedslisten ikke vil støtte følelige straffe på det her område. Vi synes jo selv i Dansk Folkeparti, at det er med til at sende et signal til dem, der kunne finde på at flygte, når de nu sidder i fængsel og vi alle sammen er enige om, at de har begået kriminalitet. Domstolene har dømt dem, så skal de også sidde i fængsel og ikke være alle mulige andre steder. Okay, men det, som jeg så hørte fra fru Rosa Lund, var, at en del af udfordringen mener Enhedslisten er, at Kriminalforsorgen mangler midler. Det kan man også læse om i Berlingske i dag med nogle eksempler på i virkeligheden uholdbare forhold. Det kunne jeg godt tænke mig at høre noget om. Nu sidder Enhedslisten jo og forhandler finanslov. Vi har ikke set sådan altomfavnende invitationer hos Dansk Folkeparti fra regeringens side om at forhandle finanslov, men det er jo der, pengene er, og det er jo der, pengene gives. Follow the money, plejer man at sige. Så jeg vil godt spørge Enhedslisten: Vil Enhedslisten kræve flere penge i finansloven til fængselsfunktionærerne, til Kriminalforsorgen? For I har jo muligheden for det.

Ordføreren.

Jamen der er mange ting, som Enhedslisten kræver i finansloven, om end det er lidt svært at slippe igennem mediemuren lige for tiden med vores krav. Der er faktisk mange ting, vi kræver, og noget af det, som vi har haft stort fokus på i forhold til Kriminalforsorgen, er at sikre, at der ikke bliver skåret ned, men at de nye fængselspladser, som bliver lavet, rent faktisk bliver finansieret. Og så tror jeg, at både hr. Peter Skaarup og jeg kunne ønske os, at der var mange flere penge til Kriminalforsorgen. Det håber jeg vi kan arbejde sammen om at sikre, når der skal genforhandles et forlig om Kriminalforsorgen, hvor det er min klare ambition, at Enhedslisten skal være med.

Hr. Peter Skaarup.

Der står vi helt klart sammen om et år, eller hvornår det nu bliver. Men lige nu har vi jo en akut situation – det er vi enige om – for Kriminalforsorgen. Vi har fangeflugter, vi har dårligt arbejdsmiljø, dårlige vibrationer omkring centrale ting i Kriminalforsorgen. Enhedslisten sidder med ved bordet. Og så siger fru Rosa Lund, at man vil friholde dem fra nogle besparelser, eller hvordan skal det forstås? Det er jo ikke noget, der hjælper ret meget, kan man sige. Det, der er brug for nu, er jo en indsprøjtning, så man f.eks. betaler løn under uddannelse.

Ordføreren.

Jamen hr. Peter Skaarup har da fuldstændig ret i, at det er meget utilfredsstillende, hvis det eneste, man kan, er at friholde ting fra besparelser. Men nu er det desværre bare sådan, at det ikke kun er fængselsbetjentene, som er pressede i vores offentlige sektor – bl.a. fordi at mens hr. Peter Skaarup sad med ved finanslovsforhandlingerne, sikrede man ikke en ordentlig ældrepleje, en ordentlig børnepasning og en god folkeskole. Så det er et prioriteringsspørgsmål. Det har hr. Peter Skaarup selvfølgelig ret i. Men vi har da en intention om, at vi skal have en meget bedre Kriminalforsorg.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg er ret sikker på, at Enhedslisten har ret, når ordføreren siger, at vi bredt herinde er bekymret for de forhold, der er for fængselsbetjente og fængselsfunktionærer i Danmark. Der er for mig at se to store udfordringer. Det ene er overbelægningen. Til trods for at kriminaliteten er faldende, er der flere, der fylder op i fængslerne. Det andet er forråelsen i fængslerne. Begge dele hænger set fra mit perspektiv uløseligt sammen med udlændingepolitikken. Når vi taler overbelægning, ved vi, at udlændinge, særlig fra de muslimske lande, er væsentligt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Når vi taler forråelse, ved vi, at både udlændinge fra de muslimske lande, men også dem fra Østeuropa har en helt anden måde at opføre sig på, når de sidder i fængsel. Anerkender fru Rosa Lund og Enhedslisten, at der er en sammenhæng mellem en fejlslagen udlændingepolitik, hvor for mange kriminelle har fået lov at komme hertil og får lov at blive her, efter de er blevet dømt første gang, og overbelægningen i fængslerne og den forråelse, der foregår?

Ordføreren.

Fru Pernille Vermund har jo fuldstændig ret i, at der er sket en forråelse i de danske fængsler, og det er et kæmpestort problem. Jeg vil give fru Pernille Vermund ret så langt hen ad vejen, at der har været en fejlslagen udlændingepolitik. Men det er set fra mit perspektiv, fordi vi har været vanvittigt dårlige til at integrere. Vi har lagt så mange snubletråde ud, at det nærmest er blevet umuligt for mennesker, som kommer til Danmark, at blive en del af det danske samfund. Men jeg er ret sikker på – hvis jeg kender fru Pernille Vermund og hendes parti ret – at det ikke er det, fru Pernille Vermund mener, når hun siger en fejlslagen udlændingepolitik.

Fru Pernille Vermund.

Men så langt, så godt. For det betyder jo, at Enhedslisten anerkender, at der er en sammenhæng mellem den fejlslagne udlændingepolitik, der er blevet ført, og det massive pres, der er på vores fængsler, både i forhold til antallet af indsatte og også i forhold til forråelsen. Det er jo et godt første skridt. Nej, det er ikke Nye Borgerliges og min holdning, at snubletrådene er problemet. Havde det været problemet, så kunne vi se andre vestlige lande, hvor integrationen fungerede. Det kan vi ikke. Den eneste korrelation, vi kan se i forholdet mellem velfungerende integration i vestlige lande og det, vi står og taler om her, er jo antallet af mennesker, der er kommet fra de muslimske lande. Og der er det sådan, at jo flere mennesker, der kommer fra de muslimske lande, jo værre går det med integrationen.

Ordføreren.

Jeg ville jo sige, at jo flere snubletråde, vi som samfund lægger ud for mennesker, der kommer udefra, jo værre går det for integrationen. Og så vil jeg også sige, at sammenhængen jo ikke kun kommer ud af det problem, som fru Pernille Vermund rejser, for sammenhængen kommer jo af, at man i mange år fuldstændig hovedløst har lavet strengere straffe uden at sætte nogen ressourcer af til Kriminalforsorgen. Det er jo også med til at give den her overbelægning. Så synes jeg også, det er interessant, om de her mennesker er danske statsborgere eller ej. Det tror jeg hverken fru Pernille Vermund eller jeg ved med sikkerhed.

Den næste korte bemærkning er til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Strafferammen er efter den her bestemmelse 24 måneders fængsel, men normalstraffen er 1 måneds fængsel. Det vil sige, at man i de normale tilfælde straffer med 4 pct. af strafferammen. Jeg kunne godt tænke mig høre Enhedslistens bemærkninger til det system. Jeg har fuld forståelse for, at man skal reservere en del af strafferammen til de meget alvorlige ting osv. osv., men altså, at reservere 96 pct. af strafferammen synes jeg godt nok er lige lovlig voldsomt. Hvad mener Enhedslisten om det?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål, hr. Preben Bang Henriksen. Vi synes, det er rigtig vigtigt, at der er efterladt et skøn til domstolene. Jeg tror godt, jeg ved, hvad det er, hr. Preben Bang Henriksen er ude efter, og jeg må sige, at vi egentlig synes, at det system, vi har i dag, er rigtig godt og rigtig fint. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan have nogle diskussioner om, om det er den rigtige måde at gøre det på, men som det ser ud nu, synes Enhedslisten, at vi skal holde fast i det system, vi har i dag.

Således tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader.

For at vores retssamfund kan fungere, kræves det, at dem, som er i samfundets varetægt, forbliver det. Dansk Folkepartis forslag her vil skærpe straffen, når fanger flygter, og det synes vi er fornuftigt. Det er nemlig en trussel mod vores retssamfund, hvis dømte ikke følger domstolenes domme. Det lykkedes heldigvis kun Peter Madsen at være fri i nogle minutter, men det er stadig alt, alt for længe, og det er vigtigt, at der er seriøse og hårde konsekvenser for forsøg på at løbe fra sin straf.

Som loven er i dag, ligger straffene på op til 2 års fængsel, men man kan også slippe med 30 dage eller en bøde, og det er ikke godt nok. Ser man på de lukkede fængsler i EU-landene, så ligger Danmark som nr. 3 på listen over lande, hvor flest flygter – det er trist, og det skal vi have lavet om på. Ser man på både åbne og lukkede fængsler, ligger vi nr. 7, og det hverken kan eller skal vi ignorere. Vi skal ikke være et land, som bliver kendt for udbryderkonger. En skærpelse af straffen for flugt fra samfundets varetægt er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Derfor støtter vi fra konservativ side Dansk Folkepartis forslag, for på den måde tager vi problemstillingen alvorligt og sørger for, at folk, som vil begå gerninger, som udfordrer vores retssamfund, tænker sig om en ekstra gang, før de gør det. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Vi bruger store summer på at sikre, at fanger ikke flygter, når de er frihedsberøvede i Danmark. Vi bruger også store summer på at indfange undvegne fanger. Danskerne rundtomkring i landet udsættes for en unødvendig utryghed og fare, når kriminelle bryder ud af landets fængsler. Og fangerne bryder ud, og det gør de i alt for høj grad, når vi sammenligner os med andre lande. Det skal ikke accepteres.

I Nye Borgerlige mener vi, at straf har en præventiv effekt, og derfor er vi helt enige med forslagsstillerne i, at vi er nødt til at skærpe straffen for fangeflugter. Udlændinge, der ikke i forvejen har en udvisningsdom, bør desuden udvises konsekvent og uden advarsel, hvis de flygter fra en frihedsberøvelse. Med de ord kan Nye Borgerlige støtte forslaget.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Vi har i Liberal Alliance det grundlæggende synspunkt, at straffen skal stå mål med forbrydelsen, dvs. jo hårdere forbrydelse, jo hårdere straf, og jo mildere forbrydelse, jo mildere straf. Selve den forbrydelse at flygte fra et fængsel er en forbrydelse, som skal straffes, og nogle gange involverer den så mange trusler og måske endda også vold, at den skal straffes meget hårdt. Men selve flugten i sig selv vurderer vi ikke som en forbrydelse, der kan påkalde sig en højere straf end de maksimalt 2 år, som er sat i lovgivningen. Og vi synes ikke, at det virker umiddelbart helt forkert at have en gennemsnitsstraf på 1 måned for det at flygte fra et fængsel.

Vi tror ikke på, at det rigtige at gøre her for at forhindre yderligere fangeflugter er at forhøje straffen. Vi tror på, at det rigtige at gøre er at forhøje sikkerheden i fængslerne, sådan at man ikke kan flygte. Og vi vil foreslå, at man går den vej, hvis antallet af fangeflugter i Danmark har antaget et uantageligt niveau. Vi stemmer imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. I Liberal Alliance plejer man at have et syn på de offentlige udgifter, som hænger sammen med en eller anden form for privat ansvar for dem, der påfører samfundet udgifterne. Derfor virker det en lille smule mærkeligt, at man, når der er tale om fangeflugt, altså om kriminelle, som sidder i et fængsel, og som flygter fra fængslet, i stedet for at straffe den enkelte enten med en længere straf eller med en økonomisk sanktion siger, at det offentlige skal finansiere højere sikkerhed i fængslerne.

Det er ikke for at sige, at vi i Nye Borgerlige ikke ønsker en høj sikkerhed i vores fængsler, for det gør vi, men faktum er jo også, at vi bruger vildt store summer på at sikre, at de her mennesker bliver inde i fængslet. Alligevel er de, der flygter, fløjtende ligeglade og stikker af. Kan ordføreren ikke se, at det, at man pålægger samfundet prisen for, at folk ikke respekterer den straf, de har fået, er lidt urimeligt og måske i virkeligheden ikke særlig liberalt?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke se. Hvis man skulle have det princip, skulle man bare have helt almindelige huse, som folk kunne bo i, for man må jo ikke bekoste nogen udgifter til at sikre fængslerne, og så skulle man forlade sig på, at straffen var hård nok til, at de lod være. Det er ikke sådan, vi opfatter et fængsel. Vi opfatter et fængsel som et sted, man ikke kan flygte fra, selv om man måtte have lyst til at flygte fra det. Vi har det tryggest ved, at hvis forbryderne har gjort noget, der er slemt nok til at komme i fængsel, at vi så kan holde dem derinde, også selv om de måtte have lyst til at flygte. Så vi går ind for sikre fængsler og ikke for symbollovgivning i form af højere straf.

Vi hørte tidligere i debatten hr. Peter Skaarup spørge, om det ikke er vigtigt at sende det her signal. Men er det hvert halve år, vi skal forhøje straffen i Danmark, for hvert halve år at sende et signal om, at vi synes, det er uantageligt, at man bryder loven? Altså, hvor tit skal man gøre det her for at sende signalet? Ifølge Dansk Folkeparti er det åbenbart jævnligt, at man skal sende det signal med en strafforhøjelse. Vi synes ikke, det er en proportional strafpolitik.

Fru Pernille Vermund.

Det sidste er jo sådan lidt polemisk. Selvfølgelig skal man ikke blive ved med det. Men hvis det er stort set straffrit at flygte fra et fængsel, og hvis samfundet bruger enorme ressourcer på at sikre fængslerne, og hvis danskerne derude, når kriminelle bryder ud, lever med den utryghed og med den fare, der er forbundet med det, er det så ikke rimeligt nok, at det er den, der bryder ud, altså den kriminelle, der så at sige betaler prisen, frem for at det er samfundet, der skal betale endnu en pris, både i form af utrygheden og faren, men også i form af øgede udgifter til de fængsler, som i forvejen koster en del?

Ordføreren.

Det er jo samfundet, der betaler endnu en pris, når man skal betale for nogle flere måneder bag tremmerne til den indsatte, der er flygtet. Så uanset hvordan man gør det, kommer samfundet til at betale en pris. Jeg synes, at Nye Borgerlige skal sætte straffen ved at flygte fra et fængsel op mod straffen ved f.eks. en voldsdom. Hvilken voldsgerning kan i henhold til Nye Borgerlige udløse fængsel i 1 måned? Passer denne voldsdom til den ene måneds fængsel, der er for at flygte fra et fængsel? Hvis de to ting passer sammen, er der ikke noget galt med strafniveauet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for indlægget fra Liberal Alliance. Jeg kan huske, vi engang var involveret i en diskussion om, hvem der havde retten til månen, hvem der ejede månen. Og på et tidspunkt syntes jeg, at diskussionen var sådan lidt uinteressant, for hvad kunne vi bruge det til, og lidt det samme vil jeg sige til Liberal Alliance i forhold til synspunktet om, at vi skal have flugtsikre fængsler. For det, som er situationen dér, er, at det er et synspunkt, som er godt, som jeg er enig i, og som er vigtigt, men det kommer nok ikke til at ske, fordi det flertal, der er herinde i Folketinget, jo ikke vil være med til det, ellers havde det nok været gjort for lang tid siden.

Så er mit spørgsmål til Liberal Alliance, og det er det, jeg gerne vil nå frem til: Når vi nu ved, at vi ikke får flugtsikre fængsler, selv ikke når Liberal Alliance, som de har gjort for nylig, sidder i regering og har muligheden for at gennemføre det, var det så ikke en idé, at vi gav nogle følelige straffe for at sætte hele apparatet i sving med at finde f.eks. en bandeleder, som er væk i 3 måneder, og som bliver efterlyst, så politiet rejser fra Herodes til Pilatus for at finde den pågældende? Var det ikke en idé?

Ordføreren.

Jeg har jo heldigvis aldrig været medlem af Fremskridtspartiet, og derfor har jeg ikke deltaget i hr. Peter Skaarups diskussioner om, hvem der skal eje månen. Det var noget, man gjorde i hr. Peter Skaarups parti, men ikke der, hvor jeg har været med. Vi har aldrig i Liberal Alliance diskuteret månens ejendomsret. Det er en Fremskridtspartispecialitet, som hr. Peter Skaarup her indvier os i.

Men jeg synes, at fængslerne skal være sikre – punktum! Og så siger hr. Peter Skaarup: Jamen det får vi nok ikke et flertal med på. Det ved jeg ikke. Vi kunne jo prøve. Nu har hr. Peter Skaarup forsøgt at forhøje straffen for fangeflugt. Det får han heller ikke et flertal med på. Så hvordan det kan være et argument mod flugtsikre fængsler, at der ikke lige nu er flertal for det, når hr. Peter Skaarup må konstatere, at der heller ikke flertal for hr. Peter Skaarups forslag om højere straffe for fangeflugt, ved jeg ikke.

Hr. Peter Skaarup.

Det bliver jo hurtigt gjort til sådan lidt en akademisk diskussion, tror jeg. Men lad os nu sige, at vi så pakker det der med flugtsikre fængsler væk et øjeblik, for er der chance for at få flertal for det? Det er der nok ikke, for det er ikke lykkedes, selv om de bedste intentioner har været der. Så kan vi se på, hvad der måske er mulighed for at få flertal for. Skal vi stå ovre i den bås, der så hedder, at vi nu er blandt de partier, der gerne vil have højere straffe for fangeflugter, fordi hele apparatet bliver sat i sving – det koster mange penge for staten – eller er vi ovre i den bås, hvor vi siger, at nej, det er ligegyldigt, de skal slippe med 30 dages fængsel, for det betyder ikke så meget? Der forstår jeg bare ikke, at Liberal Alliance altså står i den her bås, hvor man siger: Nej, det gør ikke noget; Peter Madsen kan godt smutte ud, og det gør ikke noget, at politiet bruger 3 måneder på at finde bandelederen. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Nej, jeg synes da, vi skal sætte vores lid til, at vi på et tidspunkt har et blåt flertal igen, og hvis Dansk Folkeparti så går til finanslovsforhandlinger med et andet synspunkt, end at der skal bruges flere penge på de gamle, på førtidspension og på Fregatten Jylland og sådan noget, og i stedet siger, at der skal bruges flere penge på sikre fængsler, så kan det jo være, at Liberal Alliance kunne tilslutte sig det synspunkt. Eller måske kunne Liberal Alliance foreslå det, og så kunne hr. Peter Skaarup tilslutte sig det, og så kunne vi måske få det på et tidspunkt.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Så kommer vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Mange tak. Jeg vil forsøge at konkurrere med bongotrommerne derude på Slotspladsen og komme med en opsummering på debatten her i dag. Jeg synes, at det grundlæggende har været positivt, for jeg har kunnet konstatere, at der er opbakning til at skærpe straffen for fangeflugter, både fra partiet Venstre, fra Nye Borgerlige og fra Konservative og egentlig også en erkendelse fra Socialdemokratiets side af, at der måske skal kigges på det her. Så jeg vælger at tage det positivt og sige: Det kan da være, når vi nu har fået redegørelsen, og man har hørt nogle eksperter – må man forstå – at vi så kan nå frem til, at det har en mere følelig konsekvens at flygte fra et fængsel.

Når jeg og Dansk Folkeparti mener det, er det jo, fordi vi ser det som et omsiggribende problem, at vi har de her fangeflugter. Og jeg tror, at borgerne, familierne, der er lovlydige og sidder og kigger på de her fængsler, hvor man aldrig kunne forestille sig man endte, simpelt hen bare ikke kan forstå, at det kan lade sig gøre at flygte fra et fængsel. Og der er jeg enig med hr. Ole Birk Olesen, der var lidt inde på den diskussion – jeg kan simpelt hen ikke forstå, at det overhovedet kan lade sig gøre at flygte fra et fængsel på den ene eller den anden måde.

Når det så sker alligevel – og det er jo så det, det gør – bør der i hvert fald falde brænde ned, for så bør konsekvensen, altså omkostningen for den indsatte kriminelle, der i forvejen har lavet noget kriminalitet, være så uoverstigelig høj, at man overbeviser sig selv om, at det gør man i hvert fald ikke en anden gang; man flygter ikke fra fængslet en anden gang, fordi konsekvensen er hård og træls og irriterende og enerverende for den enkelte. Det er bare ikke tilfældet i dag, og det er jo derfor, vi fra Dansk Folkepartis side har fremsat det her beslutningsforslag. Det er ikke tilfældet i dag, at man oplever en hård, træls, enerverende konsekvens, hvis man flygter fra fængslet som kriminel. Jeg kan ikke forstå det, og jeg kan ikke forstå, at regeringen overhovedet behøver at vente på en rapport. Jeg kan ikke forstå dem, der ikke siger: Jamen det duer simpelt hen ikke med de der 30 dage, som er normalstraffen.

Men okay, nu har vi haft en diskussion i dag, og vi vil være stædige og arbejde videre på at nå det mål, som vi gerne vil stille os selv. Og det mål, vi også gerne vil stille os selv, er, at vi slet ikke skal have nogen fangeflugter, men en del af muligheden for at nå det kan så være, at vi straffer det så hårdt, at man ikke flygter fra et fængsel.

Den seneste sag, som kom til offentlighedens kendskab – og det er jo langtfra alle sager omkring fangeflugter, som sådan meget intenst kommer til offentlighedens kendskab – var jo Peter Madsen, der truede sig ud af Herstedvester Fængsel, hvor han afsonede en livstidsstraf. Og her var det så med et attrapbombebælte, en attrappistol, et gidsel osv., som han forsøgte sig med, og han var faktisk kortvarigt på fri fod, og heldigvis – og jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis han ikke var blevet fanget – lykkedes det så at finde ham og få ham sat ind i fængslet igen ret hurtigt, efter at det skete.

Tidligere så vi sagen om bandelederen Hemin Dilshad Saleh fra Københavnerbydelen Nørrebro Nordvest, der flygtede fra Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse i en meget voldsom flugt. Heldigvis er det ikke alle flugter, der er så voldsomme. Der blev både truet med og brugt skydevåben. Han var på flugt i ca. 3 måneder, og han havde medsammensvorne, der meget systematiseret fik organiseret det. Ud over sådan nogle meget spektakulære fangeflugter er der massevis af andre sager, hvor vi ser, at fanger flygter fra fængslet, fra orlov, fra udgang, og alt sammen er det flugter, som vi i Dansk Folkeparti ikke ønsker at acceptere, og jeg er glad for, at der er andre partier, der støtter det samme synspunkt.

Helt grundlæggende må det være sådan, at hvis man er i systemets varetægt, i fængslets varetægt, så er det jo dér, man er, under behørig hensyntagen til de instruktioner, man får. Og formaster man sig så alligevel til at flygte, skal det koste – så skal der være en konsekvens. Det handler både om, at man i forhold til den her konsekvens skal være informeret om, at man ikke må flygte, altså at det tydeliggøres over for den pågældende, at man aldrig må flygte fra ens straf, og det handler også om, at man forelægges, at straffen er markant, både i forhold til en forlængelse af ens straf, men også i forhold til de forhold, man møder under afsoning i fængslet. For vi må som samfund både forebygge fangeflugter, og vi må også skærpe restriktionerne over for dem, der så alligevel vælger at flygte fra fængslet. Vi vil ikke acceptere, at man flygter fra et fængsel, og den kriminalitet, som fangerne laver, mens de er på flugt, er samtidig endnu mere urimelig over for de ofre, som kommer i vejen for dem. For når vi som samfund har fængslet et menneske grundet kriminalitet, kan vi ikke være bekendt, at man giver lov til, at de kan lave ny kriminalitet.

Så jeg vil sige på Dansk Folkepartis vegne, at vi vil arbejde videre med den her sag, og vi vil arbejde på, at der bliver et flertal, der får gennemført højere straffe på det her område, så det har nogle følelige konsekvenser, at man forbryder sig mod, hvad det danske samfund står for, nemlig at kriminalitet straffer vi, og at det vil vi ikke finde os i.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.