Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 287:

Betænkning og indstilling om ændring af forretningsordenen for Folketinget. (Ny ordning for undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring, herunder indførsel af et Granskningsudvalg).

Af Udvalget for Forretningsordenen.

(Forslag som fremsat (i betænkning) 24.03.2021. Anmeldelse (i salen) 24.03.2021).

Der er som bekendt ingen minister på dette område, det er nemlig Folketingets eget ansvar, så jeg vil lytte opmærksomt til debatten om dette forslag.

Forhandlingen er hermed åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Det beslutningsforslag, vi nu skal behandle, er en ændring af forretningsorden for Folketinget, og den udløber af en proces, vi har haft i Folketinget og i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen hen over efteråret, afsluttende med en politisk aftale i december, hvor vi besluttede at iværksætte nye parlamentariske undersøgelsesformer. »Nye« består i, at vi har udviklet de undersøgelseskommissioner, vi kender i dag, og besluttet at nedsætte en egentlig granskningskommission. En granskningskommission skal så virke under de samme lovmæssige forhold som en undersøgelseskommission, men adskiller sig på den måde, at den er af et kortere forløb – et år – og at ophænget i kommissionens arbejde sker direkte til Folketinget.

I forbindelse med det arbejde er det også besluttet at nedsætte den første granskningskommission i forhold til hovedforløbet omkring minksagen. I den forbindelse besluttede vi også i et enigt Folketing at lave et Granskningsudvalg, der skal forestå fremtidige undersøgelser, der har særlig kritisk opmærksomhed i Folketinget eller i offentligheden. Det her Granskningsudvalg skal så nedsættes som et fast udvalg under Udvalget for Forretningsordenen og får til opgave at varetage opgaven med at undersøge de sager.

Som en ny konstruktion vil der også i det her udvalg være en mindretalsbeskyttelse af Folketinget, så det fremover vil være sådan, at hvad der svarer til minimum en tredjedel af Folketingets medlemmer, kan iværksætte en forundersøgelse i regi af Granskningsudvalget. En forundersøgelse kan altså være skriftlige spørgsmål til en minister, det kan være samrådsspørgsmål, det kan være lukkede samråd i form og med indhold, som vi kender det i dag fra de faglige udvalg her i Folketinget, men altså i regi af et Granskningsudvalg. På baggrund af forundersøgelsen kan Granskningsudvalget, hvis der er flertal for det, indstille til Udvalget for Forretningsordenen, at der iværksættes en egentlig undersøgelse. Her er der stadig væk en mindretalsbeskyttelse, fordi den indstilling jo sådan set kan gå til Udvalget for Forretningsordenen, medmindre to tredjedele synes, det er en rigtig dårlig idé.

Når man så indstiller til Udvalget for Forretningsordenen, kan Udvalget for Forretningsordenen på baggrund af den indstilling igangsætte en af flere forskellige undersøgelser. Man kan igangsætte en advokatundersøgelse baseret på skriftligt materiale; man kan igangsætte en faglig ekspertudredning, som vi senest har gjort anvendelse af i forbindelse med Grønnegårdudvalget, der undersøgte håndteringen af den første del af forløbet omkring covid-19, også baseret på skriftligt materiale; man kan nedsætte en granskningskommission som den, vi nu sætter i værk i forhold til mink; og så kan man altså nedsætte en egentlig undersøgelseskommission. De tre første vil så operere i regi af Folketinget og i regi af det Granskningsudvalg, som består, og den sidste, altså undersøgelseskommissionen, vil følge det forløb, vi kender i dag for undersøgelseskommissioner.

Når så undersøgelserne er færdige, vil Granskningsudvalget rapportere tilbage til Udvalget for Forretningsordenen, der så træffer en endelig konklusion på baggrund af det arbejde, der er foregået, typisk i en beretning. Det er i al sin enkelhed bevæggrunden for at ændre i Folketingets forretningsorden, således at dette udvalg kan nedsættes og processen, som jeg har beskrevet, kan varetages fremadrettet.

Der er ikke noget nyt i at diskutere parlamentarisme, diskutere forholdet mellem Folketinget og regeringen, kontrolmuligheder osv. – det har været en drøftelse, som er foregået altid – og også konkret i forhold til at nye undersøgelsesformer har taget form hen over en årrække. Det er så nu blevet opsummeret i det arbejde, som vi afsluttede før jul, og som nu bliver effektueret ved den her ændring af forretningsordenen. Jeg synes sådan set, det klæder Folketinget, at det er et enigt Folketing, der enes om det her, og som med respekt for hinanden også er i stand til at nedsætte det her udvalg og lade det få virke på en måde, så det også fungerer i ånden, nemlig at det er særlig udvalgte sager, som altså skal kunne underkastes det her Granskningsudvalg.

Mange tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Karsten Lauritzen. Velkommen.

Tak, skal du have, formand; tak for ordet. Den socialdemokratiske ordfører har redegjort for, hvad baggrunden er for, at vi behandler det her beslutningsforslag i dag, som grundlæggende handler om at ændre Folketingets forretningsorden. Dem, der måtte sidde og lytte med, kunne tænke, at forretningsordenen er noget kedeligt noget, men det er vigtigt, særlig i et folkestyre. Det skal også være svært at ændre en forretningsorden. Det er derfor, vi skal i Folketingssalen med det. Det er dejligt at se, at alle Folketingets partier er mødt op – nå, de kan selvfølgelig nå at komme; det vil jeg da håbe, for det er faktisk ret vigtigt. Men sådan er det jo nogle gange med de sager, der er vigtige, men som der ikke er så mange likes i og så meget offentlig omtale af; så er der nogle, der siver fra Folketingssalen. Jeg synes, det er ærgerligt, men sådan er det. Det må vælgerne forholde sig til, når vi kommer dertil.

Men tilbage til beslutningsforslaget: Det er faktisk en rimelig historisk ændring. For vi har under skiftende regeringer, jeg vil nærmest sige i flere årtier, drøftet, hvordan man udfører effektiv parlamentarisk kontrol, og hvordan man får undersøgt regeringer. Vi har jo lov om undersøgelseskommissioner. Det er en meget dyr måde at undersøge ting på. Man undersøger typisk kun, hvad der er juridisk rigtigt og forkert, altså om der er begået ulovligheder. Og det har, indtil vi vedtog lov om granskningskommissioner, været sådan, at det var regeringen, der nedsatte kommissionen, der så ofte skulle undersøge dem selv, og nogle gange også tidligere regeringer. Det er en lidt usund incitamentsstruktur, kan man sige.

Det har vi så i fællesskab fået lavet om på, og ros og anerkendelse for det. Nu gør vi så noget ved arbejdet her i Folketinget og får lavet et egentligt undersøgelsesudvalg, som man også har i en række andre parlamenter. Det er ikke et udvalg, som fungerer ligesom Folketingets almindelige udvalg, hvor vi er enormt mange medlemmer, og hvor dem, der ikke er ordførere, typisk kun får skrabet i overfladen på problemstillingerne, men et fast udvalg med et begrænset antal medlemmer, som kan mødes i fortrolighed og også bag lukkede døre kan have ministre i samråd og få opklaret, hvad der er op og ned. Det vil være et effektivt redskab for Folketinget til at føre parlamentarisk kontrol med den til enhver tid siddende regering, og det vil øge tilliden, tror jeg, både til skiftende siddende regeringer og også til Folketinget. Vi har fundet en god, saglig måde at gøre det på, hvor ministeren først kommer ind i et lukket samråd og kan forklare sig. Så kan man nedsætte en advokatundersøgelse, en granskningskommission eller en faglig udredning, og så har vi så et grundlag, hvor man politisk kan stilling til, om der er grundlag for at udtale kritik af en minister, om der er grundlag for at kræve en ministers afgang, eller om der er grundlag for at gøre noget yderligere. Det er en god, fornuftig måde at gå til spørgsmålet om parlamentarisk kontrol på. Det er en effektiv og fair og rimelig måde, også over for den siddende regering.

Jeg tror også, at man vil kunne bruge udvalget til at få undersøgt nogle af de konspirationsteorier, som udvikler sig. Jeg har i hvert fald noteret mig i min ministertid, at der er journalister, også som har vundet Cavlingpriser, der har skrevet forsider – ingen nævnt, ingen glemt – hvor man fremstiller noget, som er fuldstændig forkert, og hvor man ikke lytter til den viden, man har fået af myndighederne eller af den pågældende minister, men ligesom er sporet ind på, at der må være en stor konspirationsteori: at nogen har brudt loven, eller at nogen med vilje har gjort det ene eller det andet. Det er jo nogle gange tilfældet; så skal det undersøges, og så skal Folketinget konkludere på det. Men andre gange er det altså misforstået, og der vil man også som regering jo kunne få opklaret ting, altså om der er noget i en sag, eller om der ikke er noget i en sag. Så jeg tror, det kan være et rigtig effektivt redskab til at få slået nogle af de konspirationsteorier, som kan florere ude i offentligheden, ned, at Folketinget på en ordentlig, saglig, faglig måde får undersøgt en sag, og så kan man så drage en konklusion.

Vi har også indført et nyt princip om mindretalsbeskyttelse, som også hr. Jeppe Bruus var inde på. Det kender man fra Europa-Parlamentet og andre parlamenter. Det er lidt et nyt tiltag på tidligere medlem af Det Radikale Venstre, nu uden for parti, hr. Jens Rohdes initiativ. Det støtter vi selvfølgelig også i Venstre. Vi er en del af den aftale, der er lavet, og det er ganske, ganske fint, at der er sådan en tredjedelsmindretalsbeskyttelse.

Så det er kedeligt med en forretningsorden, men det er vigtigt. Vi behandler i dag og beslutter efter påske en meget vigtig ændring af Folketingets forretningsorden, som jeg tror kan øge tilliden til Folketinget, til regeringer og til embedsmænd, og det har vi brug for. Derfor støtter Venstre forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Forretningsordenen er fundamentet; ikke kedeligt, men fundamentet.

Og jeg kan se, at Dansk Folkepartis ordfører er til stede, også til denne debat. Så når der nu er blevet gjort pænt og nydeligt rent – og det er hermed godkendt – kan jeg byde velkommen til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Og det er unægtelig en god dag både for folkestyret, altså for den lovgivende forsamling, men jo især for Folketinget som den myndighed, der skal kontrollere den udøvende magt. Men jeg vil i al beskedenhed sige, at det også er en meget god dag for Dansk Folkeparti, for jeg tror, at man må sige, at det i særdeleshed er fru Pia Kjærsgaard, der i sin tid som formand for Folketinget bar idéen om undersøgelseskommissioner refererende til Folketinget frem. Og derfor er vi selvfølgelig i særklasse glade for, at vi i dag kan ændre på den grundlov for Folketingets arbejde, hvis man må kalde den det, nemlig forretningsordenen, der altså får et helt nyt instrument. Hidtil har vi jo haft undersøgelseskommissioner, som refererer til regeringen, altså til den udøvende magt.

Nu får vi så en ny form for kommission, nemlig en granskningskommission, der alene refererer til Folketinget, og det er godt. For vi oplever i de her år, hvordan regeringen, altså den udøvende magt, virkelig forsøger at stramme grebet om magten. Man flytter embedsmænd direkte ind i de besluttende organer. Man opskalerer i vildt omfang i ministerierne på folk, der arbejder politisk. Generelt har vi, siden den her regering tiltrådte, set, at man virkelig forsøger at styrke musklerne. Og der må Folketinget så gøre det tilsvarende, hvis vi mener det alvorligt, altså det, som vi skal ifølge grundloven, nemlig at kontrollere regeringen. Og der er det naturligt, at vi så får det her instrument. Så vi kan glæde os over, at der i hvert fald i de seneste folketingssamlinger har været fremsynede medlemmer, der har haft øje for det.

Bagtæppet er selvfølgelig ikke lige så idelt, som man kunne have håbet, al den stund at baggrunden for, at vi nu gennemfører den her nye undersøgelsesform i forretningsordenen, er den såkaldte minksag. Sådan er det jo ofte; at der skal en konkret sag til for at åbne øjnene for det principielt nødvendige. Men uanset hvad det er, der fører til det principielt nødvendige, så støtter vi i Dansk Folkeparti det her instrument. Og jeg ved ikke, om man kan sige, at vi glæder os til at gå i gang med arbejdet, for igen: Ideelt burde det jo være sådan, at vi aldrig får brug for det; at regeringen altid agerer efter Folketingets ønske. Men det kniber af og til, så vi er glade for trods alt at få det her redskab til fremadrettet at kunne håndhæve grundlovens forpligtelse om at kontrollere. Tak, formand.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er klar, og det er ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorenzen Dehnhardt. Velkommen.

Tak til Udvalget for Forretningsordenen for at fremsætte det her forslag. Vi har jo i SF i mange år ment, at vi har brug for en ny parlamentarisk undersøgelsesform, og det har også været en vigtig sag for os, og vi synes, det er godt, at det nu endelig kommer på plads. Anledningen til det her er jo hele sagen om mink og regeringens håndtering af den, som jo også skal undersøges, og det har et bredt flertal i Folketinget bag sig.

Der nedsættes som noget nyt et fast Granskningsudvalg her i Folketinget med den opgave at varetage undersøgelse af sager, som påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget, og det synes vi i SF er en rigtig god idé. Vi hilser det meget velkommen, at vi får den her nye undersøgelsesform, både fordi det kan gå hurtigere, men også fordi Folketinget spiller en meget mere central rolle i nedsættelsen af sådan en undersøgelse.

Vi synes jo alt i alt, at det her er et værktøj, som giver os et stærkere Folketing med bedre mulighed for at kontrollere og undersøge regeringens magtudøvelse. På den her måde synes vi, at det er en klar styrkelse af vores demokrati, og vi kan selvfølgelig støtte forslaget.

Og så har jeg lovet at hilse fra Enhedslisten, som desværre ikke kan være her i salen, og sige, at de også støtter forslaget. Tak.

Mange tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti og hermed også til Enhedslisten. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak. Vi er fra radikal side meget tilfredse med, at vi nu får ændret i forretningsordenen for Folketinget, sådan at vi i fremtiden, når vi som Folketing skal undersøge regeringens gøren og laden, får et redskab, som for det første er mere fleksibelt, og for det andet har sit ophæng i Folketinget. Vi er glade for nedsættelsen af et Granskningsudvalg. Vi synes, det er fint, at vi har fået gennemført, at der er en mindretalsbeskyttelse, så kun en tredjedel af medlemmerne af Folketinget er nødvendigt for at kunne starte en undersøgelse.

Vi synes, at vi med det her, som vi forhåbentlig får vedtaget med hele Folketingets støtte, får bedre redskaber til rådighed. De redskaber, vi har haft, har været snørklede og ulogiske. Det har været svært at få nedsat en undersøgelseskommission. Det har været regeringen, der har skullet undersøge sig selv. Det har været et dyrt redskab og ufleksibelt. Det får vi betydelig forbedret nu. Det er, som det er blevet sagt tidligere, på en trist baggrund. Det er en konkret sag, der har gjort det muligt for os nu at kunne indføre disse nye procedurer. Men bedre sent end aldrig, og vi glæder os til både at stemme for det her og til at arbejde med redskabet i fremtiden. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det var i virkeligheden bare et ønske om at udtrykke en direkte tak for et godt samarbejde. Det var jo Radikale, som havde formandsposten, og jeg selv havde næstformandsposten, i det udvalg, som kom frem til den her model. Så stor tak for et rigtig, rigtig godt samarbejde undervejs.

Ordføreren.

Tak til den konservative ordfører. Det har heldigvis været et fremragende samarbejde, der har ført til den her fornuftige situation, vi står i nu. På en trist baggrund synes jeg, vi har gjort det godt, og det er et eksempel på, hvad folkestyret kan, når det er bedst. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Som nævnt er der hilst fra Enhedslisten, og dermed er det Det Konservative Folkeparti, der bydes velkommen til talerstolen, og det er fru Mai Mercado. Velkommen.

Tak. Beslutningsforslaget, som vi behandler her, er jo en udløber af den fælles beretning, som Folketinget lavede lige inden jul med alle partierne. Med B-forslaget ændres Folketingets forretningsorden således, at det bliver muligt for Folketinget af egen drift at lave en række undersøgelser. Det er både advokatundersøgelser, faglige ekspertudredninger og undersøgelseskommissioner og også den helt nye undersøgelsesform, nemlig granskningskommissioner. Det er jo vældig godt, at det ikke nødvendigvis behøver at have ophæng i et ministerium, men nu faktisk også kan have ophæng i Folketinget.

En anden væsentlig forskel i det her beslutningsforslag er etablering af et granskningsudvalg, som jo kan granske forhold, som påberåber sig kritisk opmærksomhed. Det byder vi velkommen, og vi laver nu et nyt redskab. Det bliver spændende at tage i brug. Det kan ske, at vi kommer til at skulle justere undervejs. Sådan er det jo, når man betræder nyt land.

Da Radikale var heroppe, valgte jeg at tage ordet for at give en særlig tak. Der er ingen tvivl om, at Det Radikale Venstre var en stor del af motoren for, at det her overhovedet lod sig gøre, men jeg vil egentlig også udvide den tak til resten af Folketingets partier. Nogle gange ville man ønske som folketingsmedlem, at man kunne tage befolkningen ind i nogle af de her drøftelser. For det her er et virkelig fint eksempel på, når folkestyret er bedst. For da der ligesom bliver truffet en beslutning om, at nu skal vi lave de her nye undersøgelsesformer, er det faktisk et rigtig, rigtig godt samarbejde på tværs af hele Folketinget, som gør, at vi ender med at få lavet det beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Så herfra skal bare lyde en tak til både processen og til indholdet. Vi forventer os meget af det nye granskningsudvalg.

Mange tak til den konservative ordfører. Nye Borgerliges ordfører er ikke til stede i salen på grund af sygdom, og jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance. Derfor er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg konstaterer så, at forhandlingen er sluttet. Tak for en rigtig fin behandling.

Jeg skal spørge, om der ønskes yderligere udvalgsbehandling. Da det ikke er tilfældet, lader jeg forslaget gå direkte videre til anden og sidste behandling. Tak for det.