Transportudvalget 2020-21
B 286 Bilag 4
Offentligt
2416311_0001.png
Departementet
Niels Flemming Hansen (K)
Kopi til Folketingets Transportudvalg
16. juni 2021
2021-3898
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Svar på spørgsmål stillet pr. mail i forbindelse
med behandling af B286
Spørgsmål nr. 1:
Har regeringens tværministerielle arbejdsgruppe med i sine over-
vejelser, hvordan myndighederne vil sikre tilstrækkeligt tilsyn
med eventuelt ulovlig eksport af brugte traktionsbatterier?
Svar:
Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Miljøministeriet,
som har oplyst følgende:
”Miljøministeriet kan oplyse, at udtjente traktionsbatterier som
udgangspunkt er anmeldepligtige i henhold til Transportforordnin-
gen, hvilket betyder, at danske virksomheder skal søge om tilla-
delse (notifikation) hos Miljøstyrelsen med henblik på at ekspor-
tere udtjente traktionsbatterier. Eksporten skal således følge en an-
meldeprocedure, hvor myndighederne i de involverede lande, det
vil sige afsendelseslandet, eventuelle transitlande og bestemmel-
seslandet, skal godkende, at importen eller eksporten må finde
sted. Miljøstyrelsen fører desuden generelt tilsyn med, at anmelde-
pligtigt affald ikke eksporteres ulovligt.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6 fra Niels Flem-
ming Hansen (K), for så vidt angår en nærmere beskrivelse af den
tværministerielle arbejdsgruppe.”
Spørgsmål nr. 2:
Kan ministeren oplyse, i hvilket omfang der foregår overvejelser
om ændringer af bygningsreglementet med henblik på sikker op-
bevaring af traktionsbatterier?
Svar:
B 286 - 2020-21 - Bilag 4: Kopi til orientering af svar på 7 spørgsmål sendt til Det Konservative Folkeparti, fra transportministeren
2416311_0002.png
Side 2/6
Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Indenrigs- og
Boligministeriet, som har oplyst følgende:
”Større oplag af brandfarlige stoffer, herunder traktionsbatterier,
henhører under og er reguleret i medfør af Beredskabsloven.
Bolig- og Planstyrelsen har dog taget initiativ til at igangsætte en
analyse, der bl.a. har til formål at afdække, om bygningsreglemen-
tets krav til fx garageanlæg i fornødent omfang tager højde for
brandsikkerheden, hvis der opstår brand i el- og hybridbiler eller i
mindre oplag af traktionsbatterier. Analysen skal medvirke til at af-
dække både eksisterende forhold samt forventede fremtidige for-
hold.”
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der påtænkes udarbejdet et
”stærkstrømsreglement”, der regulerer håndteringen af traktions-
batterier?
Svar:
Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Erhvervsmini-
steriet, som har oplyst følgende:
”Stærktstrømsreglementet, som der konkret spørges til, blev udfa-
set og erstattet med andre regler og bekendtgørelser for elsikker-
hed pr. 1. juli 2019.
Stærkstrømsbekendtgørelsen, eller de nye installationsbekendtgø-
relser, omfatter som udgangspunkt ikke håndteringen af traktions-
batterier i forhold til fx reparation, transport, opbevaring, bortskaf-
felse eller lignende, men fastsætter i stedet overordnede krav til så-
kaldte faste elektriske installationer i huse, bygninger mv. Reg-
lerne henviser til europæiske standarder for installationsarbejde,
som mere præcist beskriver, hvordan installationer udføres på sik-
ker vis.
Da reglerne har fokus på faste installationer og ikke arbejde på fx
elektriske køretøjer, er der ikke umiddelbart planer om, at reglerne
for elsikkerhed skal udvides til også at omfatte særlige krav til
håndtering af traktionsbatterier.”
Derudover har Transportministeriet forelagt spørgsmålet for Mil-
jøministeriet vedrørende reguleringen af den miljømæssige hånd-
B 286 - 2020-21 - Bilag 4: Kopi til orientering af svar på 7 spørgsmål sendt til Det Konservative Folkeparti, fra transportministeren
2416311_0003.png
Side 3/6
tering af traktionsbatterier, og de henviser til svar på TRU spørgs-
mål nr. 1 stillet den 28. maj 2021 af Christoffer Aagaard Melson
(V).
Spørgsmål nr. 4:
Vil regeringen tage initiativ til at revidere arbejdsmiljøloven samt
eventuelt autoværkstedsbekendtgørelsen med henblik på at af-
klare eventuelle særlige arbejdsmiljøkrav i forbindelse med hånd-
teringen af skadede eller måske-skadede traktionsbatterier?
Svar:
Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Beskæftigelses-
ministeriet, der har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som
oplyser følgende:
”Arbejdsmiljøet og de sikkerhedsrisici, der knytter sig til håndte-
ring og reparation af el- og hybridbiler samt håndtering af skadede
og måske-skadede traktionsbatterier, er reguleret i arbejdsmiljølo-
ven, herunder bekendtgørelse 559 om arbejdets udførelse.
Det følger af bekendtgørelsen, at det ved udførelsen af arbejdet skal
sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge ri-
siko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm og lignende.
Endvidere vil arbejdsgiver skulle sikre, at der tages højde for even-
tuelle brandrisici og kemiske påvirkninger, så håndtering af elek-
triske batterier sker på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt for-
svarlig måde.
Arbejdsgiveren skal således efter arbejdsmiljølovgivningen sørge
for
at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at
det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikker-
heds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at ud-
føre arbejdet på farefri måde.
at gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfa-
rer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
B 286 - 2020-21 - Bilag 4: Kopi til orientering af svar på 7 spørgsmål sendt til Det Konservative Folkeparti, fra transportministeren
2416311_0004.png
Side 4/6
Det er på den baggrund Arbejdstilsynets vurdering, at en øget elek-
trificering af bilparken ikke umiddelbart giver anledning til æn-
dringer af lovgivningen på Arbejdstilsynets område.
Hvad angår autoværkstedsbekendtgørelsen henvises til Miljømini-
steriet, der
er ressortmyndighed for denne.”
Transportministeriet har også forelagt spørgsmålet for Miljømini-
steriet, der oplyser følgende:
”Miljøministeriet kan oplyse, at autoværkstedsbekendtgørelsen har
hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven og regulerer miljøkrav. Regler
om arbejdsmiljø hører ikke under Miljøministeriets
ressort.”
Spørgsmål nr. 5:
Kan ministeren beskrive, hvordan regeringen arbejder for, at
EU’s kommende batteriforordning ikke alene forholder sig til mil-
jøfarer mv. i forbindelse med fremstilling af
Svar:
Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Miljøministeriet,
som har oplyst følgende:
”Miljøministeriet forstår spørgsmålet således, at der ønskes svar
på, hvordan regeringen arbejder for, at EU’s kommende batterifor-
ordning ikke alene forholder sig til miljøfarer mv. i forbindelse
med fremstilling af
batterier.
Miljøministeriet kan oplyse, at EU-Kommissionens forslag til en ny
batteriforordning har til formål at understøtte etablering af en eu-
ropæisk værdikæde for batterier og på sigt opnå cirkularitet i pro-
duktion, samt brug og affaldshåndtering af batterier. Forordningen
omfatter alle batterier og stiller både krav til batteriernes bæredyg-
tighed og performance, herunder krav til nødvendig omhu (due di-
ligence) ved udvinding af råstoffer, opgørelse af CO2-fodaftryk, be-
grænsning af indhold af farlige stoffer, krav om kvalitet, holdbar-
hed og sikkerhed samt krav om indhold af genanvendt materiale.
Forslaget har således til formål at sikre, at den fremtidige fremstil-
ling af batterier er cirkulær og sker på baggrund af både sociale-,
sikkerheds- og miljømæssige hensyn. Regeringen støtter forslagets
ambitiøse målsætning og arbejder i den henseende for, at forslaget
udover miljømæssige risici tillige adresserer de sociale og sikker-
heds risici, der kan være forbundet med at fremstille batterier.”
B 286 - 2020-21 - Bilag 4: Kopi til orientering af svar på 7 spørgsmål sendt til Det Konservative Folkeparti, fra transportministeren
2416311_0005.png
Side 5/6
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren redegøre for nedsættelsen af den under folketings-
behandlingen nævnte tværministerielle arbejdsgruppe, herunder
for dens sammensætning, kommissorium og eventuelt tidspunkt
for afrapportering?
Svar:
Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Forsvarsministe-
riet, som har indhentet bidrag fra Beredskabsstyrelsen, der er an-
svarlig for den tværministerielle arbejdsgruppe, og de har oplyst
følgende:
”Baggrund
og organisering
Beredskabsstyrelsen påbegyndte i efteråret 2018 en afdækning af
forhold af relevans for redningsberedskabets indsatser ved brande i
lithium-ion batterier. Dette udmøntede sig i, at der i starten af april
2020 blev udpeget repræsentanter fra kommunale redningsbered-
skaber og Beredskabsstyrelsen til en fælles arbejdsgruppe mellem
stat og kommuner med fokus på redningsberedskabets indsats ved
brand i el- og hybridbiler.
Kort efter nedsættelse af arbejdsgruppen i det samlede redningsbe-
redskabs regi blev aktørerne opmærksomme på behovet for at se
bredere på opbevaring og håndtering af lithium-ion batterier. Der
blev således i løbet af april-juni måned 2020 nedsat yderligere en
arbejdsgruppe ledet af Beredskabsstyrelsen med repræsentanter
fra den oprindelige arbejdsgruppe suppleret med repræsentanter
for den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse, Sikkerhedssty-
relsen, Færdselsstyrelsen, Dansk Elbil Alliance og SKAD, der er ar-
bejdsgiver- og brancheorganisation for autoskadebranchen.
Formål og indhold
Sidstnævnte arbejdsgruppe fungerer som en tværministeriel ar-
bejdsgruppe med det formål, at have en bred drøftelse af anven-
delse af og eventuelle udfordringer ved lithium-ion batterier inden
for forskellige myndigheders ressortområder. Fokusområder for
arbejdsgruppen er etableret på baggrund af de løbende drøftelser
og erfaringsudvekslinger, der er sket på området. Der er således
ikke udarbejdet et kommissorium for gruppen.
Fokusområderne er:
B 286 - 2020-21 - Bilag 4: Kopi til orientering af svar på 7 spørgsmål sendt til Det Konservative Folkeparti, fra transportministeren
2416311_0006.png
Side 6/6
1.
Regulering af større oplag af lithium-ion batterier.
2. Sikkerhed ved havarerede el-køretøjer med udgangspunkt i
de forskellige aktørers håndtering fra indsats ved uheld til
skrotning.
3. Særlige forhold i parkeringskældre og -anlæg.
Ansvar for fokusområderne samt udarbejdelse af eventuelle pro-
jekter eller nye samarbejdsfora på baggrund af arbejdsgruppens
drøftelser er placeret hos de enkelte myndigheder inden for eget
ressortområde eller på tværs af flere myndigheder.
Afrapportering
Der er i arbejdsgruppen ikke aftalt konkrete afrapporteringer, men
der sker løbende afrapportering internt i gruppen. Såfremt arbej-
det i gruppen eller anden udvikling på området viser et behov for
nye vejledninger eller opdatering af eksisterende vejledninger mv.,
vil disse blive udgivet behørigt.”
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren drage omsorg for, at de involverede aktører
her-
under autoværksteder, autogenbrugere og metalforarbejdnings-
virksomheder konsulteres eller høres som led i den tværministeri-
elle arbejdsgruppes arbejde?
Svar:
Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Forsvarsministe-
riet, som har indhentet bidrag fra Beredskabsstyrelsen, der er an-
svarlig for den tværministerielle arbejdsgruppe, og de har oplyst
følgende:
”SKAD (arbejdsgiver-
og brancheorganisation for autoskadebran-
chen) er repræsenteret i den tværministerielle arbejdsgruppe, og
har været det siden sommeren 2020. I det videre arbejde med fo-
kusområderne, der er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 6 fra
Niels Flemming Hansen, vil det være den pågældende sektormyn-
dighed, der er ansvarlig for inddragelse af relevante aktører.”
Der henvises desuden også til besvarelsen af TRU spørgsmål 2 i
forbindelse med behandlingen af B286.