Det næste punkt på dagsordenen er:

36) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 286:

Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsmiljø-, miljø- og sikkerhedsforhold i forbindelse med transport, opbevaring og håndtering af el- og hybridbiler.

Af Christoffer Aagaard Melson (V) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er transportministeren.

Tak, formand. Vi skal i dag førstebehandle beslutningsforslag B 286 fra Venstre. Beslutningsforslaget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at iværksætte en tværministeriel analyse af behovet for lov- og regelændringer med henblik på at øge genbrugsgraden og forbedre håndteringen af de sikkerhedsrisici, der knytter sig til håndtering, transport, reparation og opbevaring af el- og hybridbiler samt at øge genbrugsgraden af disse ... det var da en mærkelig klikkende lyd i højtaleren; det kan være, at det er statisk elektricitet – det kan ikke afvises. Men det var lige for at gengive det, som forslaget går ud på. Og så vil jeg gå over til regeringens holdning.

Først og fremmest vil jeg erklære mig enig i den overordnede målsætning, som nævnes i beslutningsforslaget. Vi skal sikre 1 million grønne biler på vejene i 2030. Hvis der er lovgivning, der er til hinder for det, skal vi selvfølgelig se på det. Efter en dialog med de myndigheder, som denne analyse vedrører – og det vedrører jo også myndigheder, som ligger uden for Transportministeriets ressort, så det har været lidt af en opgave at få det undersøgt – kan jeg imidlertid konstatere, at de problemstillinger, der rejses i beslutningsforslaget, er områder, som der allerede findes nyere regulering af, eller hvor reguleringen er international, og hvor der allerede pågår forhandlinger og procedurer for opdatering af reglerne på området. Og lad mig prøve at løbe nogle af disse elementer igennem.

F.eks. har Miljøministeriet oplyst mig, at Europa-Kommissionen den 10. december 2020 har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om batterier og udtjente batterier. Denne forordning har til formål at understøtte etableringen af en europæisk værdikæde for batterier og på sigt opnå cirkularitet i produktionen samt brug og affaldshåndtering af batterier. Forslaget omfatter alle batterier, og batterier til elbiler defineres som en selvstændig kategori. Idet der altså pågår forhandlinger om regler for elbilbatterier i en ny EU-forordning, hvori der tages højde for en række af de forhold, som beslutningsforslaget omfatter, vil det ikke være relevant at igangsætte en analyse af behovet for lov- og regelændringer på dette område på nuværende tidspunkt, altså alene i Danmark.

Jeg kan også bemærke, hvad angår mit eget ressortområde, om bl.a. transport af farligt gods, sikkerhedsforhold ved transport samt køretekniske regler for de nye typer af biler, der kommer på markedet, f.eks. hybrid- og elbiler, at Færdselsstyrelsen peger på, at vejtransport af farligt gods reguleres internationalt ved ADR-bestemmelsen, og at bestemmelserne løbende revurderes og revideres under hensyntagen til den teknologiske udvikling og de sikkerhedsmæssige muligheder. Dette arbejde munder ud i en ny udgave af ADR hvert andet år. Danmark deltager aktivt i de fire årlige møder og har her mulighed for at deltage i diskussionerne og påvirke bestemmelserne ... undskyld, at jeg lige stopper, formand, men er der et problem med højtalerne? Det virker distraherende, og jeg ved ikke, om det også distraherer nede i salen.

Jeg ved ikke, hvor den lyd kommer fra, men det lyder, som om det kommer fra højtalerne. Vi prøver lige at se, om vi kan få det undersøgt. (Transportministeren (Benny Engelbrecht): Det er også mere, hvis det generer nogen). Ja. Ordførerne må jo sige til, hvis det forstyrrer debatten, men ellers fortsætter vi, hvis ministeren ikke føler sig forstyrret af det.

Nej, nej, som gammel lydmand bliver jeg bare altid bekymret, når noget knitrer i højtalerne. Godt, jeg fortsætter.

For så vidt angår regler for sikkerhed i bilerne bemærker Færdselsstyrelsen, at motorkøretøjer generelt som en del af EU-typegodkendelsen er underlagt strenge sikkerhedsmæssige krav, som sikrer den korrekte funktion af bl.a. bilernes elektriske komponenter. I forbindelse med den øgede elektrificering af bilerne, som bl.a. omfatter hybridbiler, hvor en elmotor kan assistere den konventionelle forbrændingsmotor og derigennem yde delvis elektrisk fremdrift, er der blevet udarbejdet et omfattende internationalt regelsæt – det er det, der kaldes regulativ nr. 100 – som stiller særlige krav til den elektriske sikkerhed i hybridbiler og elbiler. Dette regelsæt indgår som en del af EU-typegodkendelsen af elbiler og hybridbiler og er under konstant revision og tilpasses således løbende til den tekniske udvikling. Regulativet indeholder også krav til den elektriske sikkerhed, efter at den pågældende bil har været udsat for en kollisionstest, med henblik på at sikre bl.a. brand- og redningsmandskab efter en ulykke.

Endelig vil jeg bemærke, at flere dele af den foreslåede analyse allerede pågår i regi af en tværministeriel arbejdsgruppe, som bliver ledet af Beredskabsstyrelsen, som beslutningsforslaget jo i øvrigt også henviser til. Det er jo sådan set helt relevant, men det er som sagt et arbejde, som fortsat pågår, hvor man kigger på, hvordan redningstjenester og beredskab skal arbejde med det her område.

For at konkludere vil jeg sige, at jeg har meget stor sympati for formålet med beslutningsforslaget – det er kun ganske fint – men i lyset af at de problemstillinger, der rejses i beslutningsforslaget, er områder, som der enten allerede findes nyere regulering af, eller hvor reguleringen er international, og hvor der også pågår arbejde og forhandlinger og procedurer i forhold til opdatering af reglerne, og at det tværministerielle arbejde allerede er igangsat på beredskabsområdet, så kan regeringen ikke støtte forslaget, uagtet hvor sympatisk det ellers er.

Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den første ordfører efter ministeren er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Som led i den grønne omstilling af vejtransporten vil udbredelsen af elbiler, som jo bruger batterier, i de kommende år stige markant. Og med det følger også helt naturligt, at vi skal tage stilling til, hvad man gør i forhold til eksempelvis at sikre, at batterier i højere grad bliver genbrugt samt håndteret og bortskaffet korrekt – både af hensyn til klimaet, men også i forhold til sikkerheden, når elbiler eksempelvis er involveret i ulykker og batteriet bryder i brand. Det handler det her beslutningsforslag om.

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen i indeværende folketingsår at igangsætte en tværministeriel analyse af behovet for lov- og regelændringer med henblik på at øge genbrugsgraden og forbedre håndteringen af de sikkerhedsmæssige risici, der knytter sig til håndtering, transport, reparation og opbevaring af el- og hybridbiler.

Jeg har stor forståelse og sympati for hensigten bag beslutningsforslaget, og hvis der er nogle udfordringer, der p.t. ikke er blevet taget hånd om, skal vi selvfølgelig se på det. Når det er sagt, hører jeg også, at ministeren har indhentet informationer fra diverse myndigheder, som arbejder med det her, og også fra Transportministeriet, og det vurderes altså hverken af Miljøministeriet, Erhvervsministeriet eller Transportministeriet, at der er behov for at igangsætte en analyse, da der allerede er regulering eller arbejde i gang med opdatering af reglerne på området både nationalt og internationalt, ligesom der allerede er et tværministerielt arbejde i gang i Beredskabsstyrelsen, som forslaget også henviser til.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Enhedslisten, som heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det. Et hurtigt spørgsmål her er jo, om vi ikke også er nødt til at kigge på det nationalt for ligesom at få sat gang i hastigheden i processen. I 2020 blev der jo solgt 14.000 elbiler og 18.000 opladningshybrider i Danmark. Og lige så længe der har været biler på vejene, lige så længe har der været uheld. Vi har en udfordring med det i Danmark, i forhold til hvis man som et miljø- og genvindingscenter eller som et autolager får en elbil ind, som er skadet, for så må man i princippet på grund af forsikringen ikke opbevare bilen indendørs, fordi der kan gå brand i batteriet. Og hvis batteriet er skadet, kan man slet ikke opbevare det, fordi man heller ikke miljømæssigt rigtigt kan opbevare det udendørs. Så jeg står bare her med en følelse af, at det, som regeringen lægger op til her, simpelt hen ikke går stærkt nok. Så kan ordføreren ikke se, at vi har behov for en vis hastighed i det her – som i nu?

Ordføreren.

Vi ved jo også alle sammen, at der er lande, der er væsentligt længere fremme på det her område, end vi er, med at udbrede elbiler og hybridbiler. Vi kan bare kigge til Norge, hvor de er langt længere fremme end os. Og derfor er jeg også orienteret om, at man indhenter oplysninger og trækker på viden fra de lande, der er foran os, sådan at det bliver indarbejdet, også når vi tager spørgsmålene op her i Danmark. Men jeg synes, at vi måske kunne følge op og ordføreren kunne følge op med et skriftligt spørgsmål til transportministeren, sådan at vi kan få klarlagt, om der er nogle huller, altså nogle ting, som vi ikke har fået med i det arbejde, der pågår. Og hvis der ikke er det, vil vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig være åbne for, at det er noget, som vi kan få integreret i det arbejde, der allerede pågår.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Jamen tak til ordføreren. Det vil vi så gøre herfra. Mange tak.

Ordføreren.

Ja, det sender vi så videre til transportministeren. Tak.

Tak for det. Den næste for en kort bemærkning er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det, og tak for den trods alt pæne nedtagning af intentionen i forslaget. Dem, der bøvler med de her ting til daglig, danske autoophuggere, har nu ventet i rigtig, rigtig mange år på at få at vide, hvordan de skal forholde sig til de her batterier. Det betyder, at alle batterierne bliver eksporteret ud af landet, hvor vi ikke har styr på miljøeffekten eller på, hvordan de bliver genbrugt, og det betyder, at vi går glip af danske arbejdspladser. De har ikke hørt noget som helst fra de danske myndigheder om, hvordan de skal håndtere det her, eller om, hvilket arbejde der er i gang, selv om der har været elbiler på vejene i rigtig, rigtig mange år. Når der nu ingen dialog overhovedet er med dem, det drejer sig om, kan ministeren så ikke godt følge, at vi er nogle, som efter at have været i dialog med dem, det drejer sig, føler, at der er behov for, at man får kigget på det på tværs af ministerierne? Er der ikke brug for, at de får et eller andet, de kan rette sig efter? Det, ministeren henviser til, kan vel tage mange år, altså inden der er noget. Altså, hvor mange år skal der gå, hvor vi ikke kan håndtere de her batterier ansvarligt, før regeringen vil gøre noget?

Ordføreren.

Nu udtaler jeg mig så som ordfører og ikke som minister her. Altså, det, jeg er orienteret i forhold til – det er også det, jeg står med i hånden her – er det temahæfte, som Beredskabsstyrelsen har udsendt. Det handler f.eks. om situationen, hvor der opstår brand i el- og hybridbiler. Så der ligger noget materiale der. Og hvis det er sådan, at der er nogle aktører derude, der arbejder med det her, og som ikke har den fornødne viden om, hvad det er for nogle regler, man skal følge, synes jeg da, der ligger et arbejde for os der. Det synes jeg også bare vi skal følge op på, i forhold til om der kan gøres noget mere for at udbrede den viden, der er.

Derudover er det her jo noget, der arbejdes med på forordningsniveau fra EU, og det var i december 2020, man begyndte at sende noget i høring. Derfor vil jeg sige: Vi ved, det tager lidt tid, men det er også, fordi det her er meget komplekst, og fordi man skal have mange forskellige aktører med ind i det. Så det arbejde er jeg også orienteret om at Danmark deltager aktivt i, sådan at vi får alle vores problemstillinger taget op der. Men i forhold til det konkrete og det, der er gældende her og nu, synes jeg, vi skal gøre en indsats for at få bredt det bedre ud, hvis det ikke er tilfældet i dag.

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Det undrer mig lidt, i forhold til hvordan man helt lavpraktisk forholder sig på værkstedet, når man har med de her batterier at gøre. Altså, det er jo ikke nede på det detaljeringsniveau, hvor EU kan arbejde, i forhold til hvordan man helt konkret skal forholde sig på værkstedet i forhold til håndtering af væsker og andre ting. Der har vi jo vores egne regler i Danmark for, hvordan man skal håndtere det på værkstedet. Der synes jeg, det er underligt at henvise til en overordnet forhandling i EU om nogle generelle ting. Altså, der er jo behov for, at man lavpraktisk finder ud af, hvad der skal til, så man ikke som autoophugger får en ordentlig bøde, når der kommer nogen ud og kontrollere en. Er der ikke behov for det? Eller kan EU detailstyre, hvordan man indretter et dansk værksted?

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg synes, vi skal gå aktivt ind i det internationale samarbejde, der er. På det her område ligger der det, der hedder ADR-konventionen, og hvis der er noget, der er farligt, så reguleres det derunder i forhold til vejtransport. I forhold til spørgsmålet om, hvilke frihedsgrader vi har i Danmark for at gå ind og regulere, vil jeg sige: Lad os få boret det ud med ministerspørgsmål, sådan at vi kan få en klarhed over, om der er nogle ting, som vi skal gøre bedre i forhold til at udbrede viden om, hvad reguleringen er på området.

Tak for det. Så har ministeren bedt om ordet, og det er der mulighed for undervejs i debatten. Ministeren har op til 3 minutter. Værsgo.

Det er sådan set blot for en god ordens skyld, idet jeg jo først gennemgik regeringens holdning til dette her, og der plejer det jo at være sådan, at hvis der er spørgsmål til ministeren, stiller man dem der. Der var ikke nogen spørgsmål, og det er der så opstået efterfølgende i debatten. Derfor og for en god ordens skyld vil jeg blot gøre opmærksom på, at der jo, som jeg nævnte i min indledende tale, netop er en arbejdsgruppe under ledelse af Beredskabsstyrelsen. Deres konkrete fokusområder her i 2021 tror jeg det kunne være nyttigt lige at ridse op på baggrund af de spørgsmål, der blev stillet til den socialdemokratiske ordfører.

Det er sådan, at de har tre fokusområder her i 2021. Det er regulering af større oplag af lithium-ion-batterier, hvor der arbejdes med en opdeling af nye batterier, brugte batterier og ESS, energy storage systems. Det andet er sikkerhed ved havarerede el-køretøjer med udgangspunkt i de forskellige aktørers håndtering fra indsats ved uheld til skrotning; det var også noget af det, der blev spurgt ind til. Og så er der særlige forhold i parkeringskældre og parkeringsanlæg, som man også arbejder med. Det her konkrete arbejde blev påbegyndt på de her tre fokusområder i slutningen af april i år, og der arbejdes på en opsamling af hovedpointerne, som overdrages til videreførelse af arbejdet.

Derudover er der i Beredskabsstyrelsen igangsat en proces med henblik på at udbygge det temahæfte, som blev udgivet i marts 2021, som den socialdemokratiske ordfører også nævnte, med supplerende indsatstaktik ved frigørelse og redning af personer i havarerede el- og hybridbiler. Det er beskrivelse af forhold, som er drøftet på møderne sidste år i øvrigt. Hertil har Beredskabsstyrelsen også udarbejdet en beskrivelse af styrelsens rolle i forhold til særlig relevante udfordringer. Det skal siges for en god ordens skyld, at dette arbejde, der altså ledes af Beredskabsstyrelsen, ikke er under mit ressort, men der deltager også Færdselsstyrelsen med deres viden og kompetencer.

Så det her er noget, hvor der arbejdes på de konkrete udmøntninger, og man må sige, at det her er et arbejde, som jeg heller ikke forestiller mig dermed kan afsluttes i år, fordi der hele tiden kommer nye modeller, rigtig mange nye elbilmodeller, på markedet, men også en løbende opdatering af den internationale regulering på området.

Det er blot for at sige, at jeg anerkender fuldstændig, at der er udfordringer, også konkrete udfordringer på værksteder og andre steder i forhold til, hvordan man håndterer det her, og det arbejder myndighederne så determineret på at afklare. Og da beslutningsforslaget her jo går ud på, at regeringen skulle igangsætte et arbejde, som skal afklare de her ting, så er det, jeg blot gør opmærksom på, at det arbejde er i gang. Så det er ikke på nogen som helst måde for at være polemisk eller afvisende. Jeg synes sådan set, det giver rigtig god mening at rejse de bekymringer, som rejses her.

Tak. Det gav anledning til en kort bemærkning. Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det, og tak til ministeren for lige at gå på talerstolen. Jeg havde lige misforstået lidt om rækkefølgen. Det er bare lige et spørgsmål til ministeren.

Danske autoophuggere, som det her drejer sig om, og som skal håndtere de her elbiler, aner stadig ikke så mange år efter, at de første elbiler for alvor begyndte at komme til Danmark, hvordan de skal forholde sig til det her. De har ikke kunnet komme i dialog med nogen myndigheder; de har aldrig hørt fra nogen myndigheder, at der er regler på vej. Man har altså ikke kontaktet dem, det handler om, for at få en dialog om, hvad det egentlig er, der skal til, for at de føler, at de kan byde ind i stedet for at skulle sende alle bilerne til f.eks. Polen.

Kan ministeren så ikke godt anerkende, at det, vi beder om her, nemlig at der bliver kigget en runde mere på tingene, kan være relevant? Finder ministeren ikke, at det er underligt i en tid, hvor der bliver solgt så mange elbiler, at dem, det drejer sig om, ikke har hørt fra nogen som helst danske myndigheder og ikke kan komme i dialog med dem? Og vil ministeren så ikke anerkende, at det kunne være klogt at stemme for det her beslutningsforslag?

Ministeren.

Hvis det var sådan, at der ikke var et arbejde i gang, så kunne man selvfølgelig godt snakke om, at der skulle tages initiativer, men arbejdet er i gang. Nogle gange bruger man udtrykket at løbe en åben dør ind; her tror jeg vi taler om, at det er en ottesporet motorvej, som bare står pivåben. Vi er kun interesseret i én ting i regeringen, og det er at få afklaret de her ting, og derfor er det også rigtig godt, at arbejdet er i gang.

Det konkrete eksempel, som ordføreren nævner her, vil jeg lade gå videre via Færdselsstyrelsen: at der tilsyneladende jo så måtte være en problemstilling i forhold til at inddrage aktører. Hvis der er sådan en problemstilling, og da særligt, da man siden april har arbejdet med den her konkrete håndtering i forbindelse med skrotning, og hvis der ikke har været en dialog med aktørerne, så må vi jo sørge for, at der er det, for jeg kan kun forestille mig, at de, der arbejder med det her i praksis, også vil have nogle gode bidrag til Beredskabsstyrelsens arbejde. Så det vil jeg lade gå videre.

Hr. Christoffer Aagaard Melson, værsgo.

Hvornår forventer ministeren så at der ligger nogle retningslinjer, de her autoophuggere, som er meget frustrerede over situationen, kan forholde sig til, og hvornår forventer ministeren at de bliver informeret om, at der er et arbejde i gang? For der er ingen i branchen, der ved det.

Ministeren.

Jeg kan også undre mig over, at man ikke ved, at der er et sådant tværgående arbejde, bl.a. fordi der tidligere i år udkom et særligt hæfte, som opsummerer viden om bl.a., hvordan man håndterer elbiler i forbindelse med ulykker og andet. Det er faktisk et ret grundigt temahæfte fra Beredskabsstyrelsen, som jeg vil sikre mig bliver sendt over til udvalget, sådan at man også har det som baggrundsinformation i forbindelse med det her beslutningsforslag, for det er jo helt relevant at vide.

Tak til ministeren. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, som har valgt at dele sin taletid op, ellers slutter man altid af som ordfører for forslagsstillerne, men man har mulighed for at dele sin taletid op. Værsgo til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. Klimaforandringerne påvirker os allerede negativt, og det er vigtigt, at vi vender udviklingen. Det kræver, at vi handler. I Venstre vil vi den grønne omstilling. Vi har en ambition om, at der skal en million grønne biler på vejene i 2030. For at det skal lykkes, skal vi allerede nu begynde en omfattende omstilling af vores samfund. Uanset om man støtter den målsætning eller ej, kræver den her udvikling med en masse nye elbiler og en masse nye tiltag, at reguleringen følger med.

Hvis vi vender blikket over på den konkrete problemstilling, vi diskuterer i dag, nemlig håndteringen af el- og hybridbiler, som i højere og højere grad bliver udbredt, eksisterer der nogle kæmpestore udfordringer, i forhold til hvordan de skal håndteres, og det gælder især batterierne, når bilerne skal genbruges eller bliver skadet.

Hr. Niels Flemming Hansen og jeg havde således tidligere på året besøg af brancheforeningen Dansk Autogenbrug, der er brancheorganisation for de danske autoophuggere. I den forbindelse vil jeg også gerne lige kvittere over for hr. Niels Flemming Hansen for sparring i forbindelse med udarbejdelsen af det her beslutningsforslag. De kunne fortælle os, at de står over for en kæmpestor udfordring med, at de stadig efter alle de år, efter at elbilerne blev introduceret i Danmark, mangler retningslinjer og lovgivning og tilstrækkelig viden på området om, hvordan de på en sikker måde skal bortskaffe og genbruge især batterierne til elbiler. Det har de altså en udfordring med, og der er ingen dialog med myndighederne, og ansvaret bliver skubbet frem og tilbage.

Lige nu fortæller de, at elbilsbatterierne bliver eksporteret til udlandet, når de skal destrueres, fordi vi ikke her i Danmark er i stand til at destruere dem forsvarligt, fordi der mangler retningslinjer. Vi ved, at eksport forurener, og eksport er hverken godt for den cirkulære økonomi eller genbrugesgraden. Derudover udgør elbilsbatterierne en sikkerhedsrisiko i form af brandfare, som udfordrer vores beredskab, der også efterspørger viden og retningslinjer.

Venstre ser derfor et behov for, at vi får arbejdet med området, så vi får lavet de nødvendige lov- og regelændringer, der har til formål at forbedre håndteringen af elbilsbatterierne, så automekanikere og vores beredskab kan håndtere elbilerne på sikker vis, og så vi sikrer, at vi i Danmark selv kan håndtere genbrug af elbiler til gavn for miljøet, klimaet og danske arbejdspladser og den cirkulære økonomi. Det haster, fordi der kommer flere og flere biler og vi kommer bagefter i forhold til vores nabolande, når det gælder at opbygge viden på det her område, fordi vi simpelt hen har en branche, der ikke kan komme videre.

Derfor har vi foreslået at pålægge regeringen at igangsætte en tværministeriel analyse af behovet for lov- og regelændringer med henblik på at øge genbrugsgraden og forbedre håndteringen af de sikkerhedsrisici, der knytter sig til håndtering, transport, reparation og opbevaring af el- og hybridbilsbatterier. Noget af det her arbejde er tilsyneladende og heldigvis i gang, men jeg synes også, at dialogen med brancheforeningen, som jeg havde så sent som i går, viser, at der er behov for, at man lige kommer hele vejen rundt om det her og får sat en deadline, så vi snart kommer ud over rampen med nogle nye regler og vejledninger til den her branche. Derfor håber vi selvsagt, at et bredt flertal kan støtte op om det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Venstres ordfører. Hvis hr. Christoffer Aagaard Melson lige vil spritte af, så vi er klar til den næste ordfører. Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Tak. Man kan jo starte med at notere sig, at kært barn har mange navne. Det er noget, vi siger i Danmark i forbindelse med mange forskellige ting. I gamle dage, da jeg var en lille dreng, hed det en losseplads. Andre kalder det i dag for et miljødepot. Men hvad er forskellen på et miljødepot og på en losseplads? Det er stadig væk restprodukter, der eksempelvis graves ned. Det har måske ikke så meget med den her konkrete diskussion omkring håndhævelse af sortering af udtjente brint- eller hybridbiler at gøre, men det har noget at gøre med at vise rettidig omhu, også i forhold til miljøet. Jeg bemærkede, at Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen, brugte ordene om, at det er en helt naturlig forberedelse, man har gang i, i forhold til at sikre en korrekt håndtering af de her udtjente eksempelvis elbatterier fra biler, som der jo kommer til at blive rigtig mange af i de kommende år, og som har kørt på el eller brint eller er hybrid osv. Man kan så bare lave en kobling over til den måde, vi har håndteret vindmølleindustrien på. Det er sådan set der, vi kommer lidt ind på det med miljøzonerne.

For der har man jo haft den samme kongstanke, altså at man ville være på sikker grund i forhold til at sikre en korrekt håndtering af restprodukterne, når en vindmølle efter 30-40 års virke var udtjent. Ja, så skal den jo ikke bare smides ud, men genanvendes, og så skal den også kildesorteres og alt muligt andet. Men efter så mange år, man har haft til at bestræbe sig på at gøre det på en korrekt måde, så kan vi jo se, at man der ingenlunde er kommet på plads. Altså, alene sidste år var det fremme, at man på Lolland var i færd med at grave 250 t vindmølledele ned i den danske jord, fordi man ikke rigtig vidste, hvad man skulle gøre ved dem. Det er den måde, man håndterer vindmøllevinger på i Danmark. Så bliver de bare gravet ned på Lolland. Er det det samme, vi skal ud i nu med hensyn til en progressiv indfasning af elbiler i Danmark? Er vi i en situation, hvor vi ikke har styr på genanvendelsen, kildesorteringen og alle de andre ting, også i forhold til øget sikkerhed? Vi ved, at bilerne jo er udfordret af, at de gerne skal køre længere og længere på en opladning. Det betyder også, at mange af de elbiler, vi vil komme til at opleve, vil få væsentlig større kapacitet på batteriet, altså ad gangen, og dermed også mere litium og andre ting koblet ind i batterierne.

Der er Dansk Folkeparti altså ikke helt sikker på det sporadiske initiativ, som ministeren har været ude at sige noget om i dag, altså at man nu har sat en arbejdsgruppe i gang. Det lyder selvfølgelig meget plausibelt, men er det nok? Der er vi i Dansk Folkeparti ikke helt på den sikre side, i forhold til at en arbejdsgruppe vil garantere det her fyldestgørende. Og jeg synes jo, at vi, hvis vi kigger på erfaringerne, kan se andre områder, hvor man eksempelvis har haft de her vindmøllediskussioner. Så har man i hvert fald efter mange, mange års tilløb stadig væk ikke været i stand til at sikre, at man kan få en god genbrug og en god beskyttelse i forhold til at få lagt restprodukter fra vindmøllevinger de rigtige steder hen og få dem genanvendt.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set glade nok for vindmøller. Vi synes, at de skal stå ude på havet. De skal så langt væk fra dansk sokkel som overhovedet muligt, i hvert fald fra den sokkel, man kan se uden at få våde tæer. Det må være den måde, det skal gøres på. Vi er meget, meget glade for, at vi er ude i megamøller nu, hvilket jo gør det endnu mere økonomisk attraktivt netop at placere dem ude på havet. Så den del af det kan da godt komme på plads. Men det er jo altså en falliterklæring, at vi ikke har styr på, hvad der skal ske, når tingene så er udtjent. Der er jeg nødt til at lave en kobling imellem de her udtjente vindmøller og de udtjente elbiler. Vi er nødt til at være på sikker grund i forhold til at få sikret, at der kommer en effektiv genbrugshåndtering i Danmark, så vi ikke bare skal til at eksportere både bilerne, når de er udtjente, men også de arbejdspladser, der er hos danske autoophuggere til at sikre en korrekt miljømæssig håndtering af de udtjente elbiler.

Så vi synes i Dansk Folkeparti, at det er rigtig godt og fornuftigt, at Venstre har valgt at øremærke den her debat i dag her i Folketinget. Det er en væsentlig principiel dagsorden, og vi synes måske også, at regeringen burde tage lidt mere positivt imod beslutningsforslaget. Dansk Folkeparti kan i hvert fald støtte det. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg vil bare bede ordføreren om at bekræfte over for mig, om det her beslutningsforslag helt enkelt ikke handler om, at man ønsker, at man skal igangsætte et arbejde.

Ordføreren.

Jo, beslutningsforslaget er jo defineret sådan, som det er – det går jeg også ud fra den socialdemokratiske ordfører har læst – og hvis man kigger på netop diskussionen, der har været tidligere her, har vi jo kunnet opfatte en rimelig stor og klar diskrepans imellem, hvordan det her opleves hos branchen, hos danske autoophuggere, og den oplevelse, som transportministeren og måske også nogle ordførere her i salen har af, hvor langt vi er kommet i den proces, og der vil jeg da sige, at det at skubbe den vogn her i den rigtige retning vil vi meget gerne være med til, og derfor er det også vigtigt, at vi bakker op om de her typer af forslag, uagtet hvem der kommer med de gode forslag. Og så synes jeg måske også, at regeringen skulle tage udgangspunkt i beslutningsforslaget frem for i nogle mere taktiske overvejelser.

Hr. Thomas Jensen.

Der er såmænd ingen taktik i det her. Som vi hørte fra ministeren, og som jeg også selv har redegjort for i min tale, er der et arbejde i gang, og som ministeren udtrykte det, er der en ottesporet motorvej, tror jeg, det var, der er åben, for at komme videre på det her område. Der er et arbejde i gang i EU, der er et arbejde i gang tværministerielt herhjemme, og jeg står her konkret med et temahæfte fra Beredskabsstyrelsen, som er meget konkret, i forhold til hvordan man skal håndtere nogle ting. Så med andre ord er min opfordring til Dansk Folkeparti og øvrige ordførere egentlig, at hvis der er nogle ting, man er i tvivl om om der bliver taget hånd om, så stil spørgsmål om det i udvalgsbehandlingen, og at hvis der er nogle ting, man ønsker der skal tages hånd om på det her område, så byd endelig ind med det, for som regeringsparti er vi kun interesseret i, at alle aktører på det område her kan spille 100 pct. med i forhold til den regulering, der ligger på området. Så det er en opfordring herfra.

Tak. Ordføreren.

Jamen vi tager imod alle opfordringer, især når de er fornuftige, men jeg må bare henlede ordførerens opmærksomhed på, at det er besynderligt, at man påstår, at der er en ottesporet motorvej, men at branchen ikke er blevet taget med i nogen konstruktiv dialog. Det synes jeg virker lidt underligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er ordføreren for Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Mange tak for ordet, formand. Det er en god og konstruktiv debat, vi har hørt her i dag. Jeg synes, at forslaget fra Venstre er konstruktivt og fornuftigt. Jeg synes, at det problem, der bliver adresseret, er et, vi har brug for at få taget ordentlig hånd om. Jeg synes også, at svaret fra regeringen er meget tilfredsstillende, i forhold til at der er en ottesporet motorvej, og at man kan finde den forhandlingsvilje og villighed til at finde en løsning. Så det synes jeg også er meget tilfredsstillende.

Den mellemposition, der så er, er, at vi skal prøve i de spørgsmål, der nu måtte komme, at udbore, om det er gjort tilstrækkeligt. Og det er også den konstruktive tone, jeg hører fra Konservative, og den vil jeg gerne lægge mig op ad. Vi vil gå ind i arbejdet konstruktivt og prøve at få udboret, om det nu også er tilfredsstillende for aktørerne, før vi gør vores endelige stilling til forslaget op. For hvis der er en passende gænge i det her, ligesom ministeren siger, hvilket jeg regner med er sandt, er der måske ingen grund til det her. Omvendt: Hvis ikke vi kan få det afdækket tilfredsstillende i udvalgsbehandlingen osv., jamen så vil vi være fristet til at stemme for forslaget. Tak.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger.

Undskyld, må jeg have lov til at hilse fra Socialistisk Folkeparti og sige, at de ikke støtter forslaget.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det. Lige så længe der har været køretøjer på gummihjul på vejene, ja, også før det, da der var træhjul på, har der været uheld – nogle værre end andre. I dag er der så sket en udvikling over imod batterier i stedet for den her konventionelle forbrændingsmotor. Det betyder også, at de mennesker, som behandler skadede biler, skal kunne opbevare batterier, og det kan de ikke i dag, hvorfor de bliver sendt til udlandet.

Der er flere grunde til, at vi mener, at det ville være godt at pålægge regeringen at komme i gang med arbejdet med en tværministeriel undersøgelse, der kan danne grundlag for bedre vejledning og en klar lovgivning på området, således at vi ikke skal eksportere batterier med den CO2-udledning, der nu også er i det. Min drøm herfra er, at vi i samarbejde med Dansk Autogenbrug får lavet en lov, som gør, at de pladser, der ønsker det, kan opgradere deres pladser, således at de kan opbevare batterier. Og man kan jo som bekendt kun opgradere sin plads, hvis man har kapital i virksomheden til det.

Samtidig synes jeg, det kunne være supergodt, hvis vi kunne få en form for mærkningsordning, der kunne mærke de her brugte batterier efter en eller anden given model, så man kan købe et nyt – skråstreg – brugt batteri til sin bil, så man ikke nødvendigvis skal ud at købe et helt nyt, når batteriet er slidt ned, men således kan købe et batteri, der passer til det behov, man nu har.

Som en mere personlig note eller tanke synes jeg måske, at man samtidig skulle overveje at kigge lidt på branchen generelt. Som vi jo ved, foregår der også en relativt stor eksport af biler – biler, som der er betalt skrotningspræmie på, men som alligevel bliver sendt sydpå, langt sydpå. Derfor vil det jo også med det her beslutningsforslag være en god anledning til ligesom at få ryddet lidt op, således at virksomheder fra mit eget område, Tørring Autolager, som er en god og fin forretning, ikke fremadrettet i forbrugernes øjne bliver sammenlignet med de virksomheder, som har en lidt mere lempelig omgang med disse regler.

Med disse ord bakker vi naturligvis beslutningsforslaget op.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så hvis ordføreren lige vil gøre klar til næste ordfører.

Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Der er jo egentlig ikke så meget mere at sige, for der er blevet sagt rigtig mange gode ting om det her forslag. Jeg synes, det er sund fornuft, at man selvfølgelig skaber mulighed for at få undersøgt, hvordan man kan sikre, at branchen også ved, hvordan man bl.a. får bortskaffet de her batterier. Så vi kan støtte forslaget, og jeg synes også, at vi i udvalgsbehandlingen skal kigge på, hvad det egentlig er, der pågår allerede nu, og tage det med også i det videre arbejde. Jeg synes, det lyder som et fornuftigt forslag fra Venstre, og vi støtter det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi igennem alle ordførerne bortset fra ordføreren for forslagsstillerne, som får mulighed for at runde debatten af. Værsgo, hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det, og tak for en god debat og gode input. I lyset af de positive ting, der er blevet sagt, kan jeg jo ikke helt forstå, hvad regeringens problem er med at stemme for forslaget. Selv om noget er sat i gang, som vi nu kan forstå, så kan det vel ikke skade, at man kommer hele vejen rundt, så vi kommer rigtigt fra start i forhold til at kunne opbygge en førerposition i Danmark inden for, hvordan vi styrker den cirkulære økonomi og skaber mere genbrug, også hvad angår elbiler, og bliver de bedste til at håndtere det på en god måde. Så jeg håber jo, også ud fra tilkendegivelserne i dag, at der er flertal for forslaget næste gang.

Men under alle omstændigheder er det vigtigste for os jo, at der sker noget på det her område, og at der sker noget hurtigt, så vi får sat en dato på, hvornår vores autoophuggere rent faktisk kan holde op med at sende biler og danske arbejdspladser, kan man sige, ud af Danmark og selv kan begynde at håndtere at genbruge elbilerne, når de er udtjente. Det, jeg også tager konstruktivt med mig i dag fra ministeren, er, at der under alle omstændigheder vil blive foretaget et sammenhængende stykke arbejde, der sørger for, at vi kan få en branche til at fungere inden for det her område. Så det kvitterer jeg for, og jeg kvitterer egentlig også for anerkendelsen af, at det er vigtigt, at der snart sker noget, nu her mange, mange år efter at vi har fået de første elbiler på vejene i Danmark. Så tak for debatten.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak, og tak til ordføreren for forslagsstillerne for at fremsætte forslaget. Jeg vil bare spørge ordføreren, om det ikke er sådan, at ønsket i det her beslutningsforslag er, at der skal igangsættes et arbejde, og at det, vi har fået bekræftet i den her debat, er, at der rent faktisk er et arbejde i gang. Det tror jeg at ordføreren vil kunne bekræfte mig i lige om lidt, og derfor er min opfordring bare: Skal vi ikke sørge for, at vi med hensyn til det gode arbejde, som mange forskellige aktører gør i disse år, hvor teknologien udvikler sig og man skal forholde sig til nye produkter, og med hensyn til alle de folk, vi møder i vores politiske arbejde, som er i tvivl om, hvordan man skal gøre her, bringer de her ting i spil, sådan at vi sørger for, at tvivlen bliver minimeret i forbindelse med håndteringen af det her med elbiler og hybridbiler, og så vi sikrer, at alle de aktører, som skal arbejde med det, dels har en kontakt inde i systemet, dels ved, hvordan de skal forholde sig?

Derfor vil jeg bare komme med en opfordring til ordføreren om at tage handsken op i forhold til det arbejde, der allerede pågår, og på den måde være med til at gøre det endnu bedre.

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i, og jeg skal også meget gerne, når vi får input, prøve at videregive dem. Vores forslag her om, at man tværministerielt også skal have kigget på det her, betyder jo ikke, at det arbejde, der er i gang – i det omfang, der er et arbejde i gang – skal stoppe eller skal starte forfra. Det handler om, at der er en klar oplevelse hos dem, der arbejder med det her ude i virkeligheden, af, at der er myndigheder, der ikke taler sammen, og at der ikke er kommet nogen retningslinjer her mange, mange år efter. Og der er en stor frustration over, at vi ikke får genbrugt de her biler, og at man i det omfang, de bliver skadet, er tvunget til at sende dem til udlandet, hvor vi ikke kan holde styr på, under hvilke forhold de bliver genbrugt, eller om de bliver genbrugt, eller f.eks. hvordan batterierne bliver håndteret.

Så jeg synes ikke, der er en modsætning mellem vores forslag om, at man tager en runde med det og ser på, om vores myndigheder arbejder sammen, og om man på tværs kan få snakket sammen om f.eks. at skabe nogle gode vilkår, så vi kan få opbygget en styrkeposition på det her område, og så det arbejde, der er i gang. Det handler egentlig om, at der derude er en oplevelse af, at der ikke rigtig er sammenhæng i de her ting, og det er det, vi vil sikre at der er.

Hr. Thomas Jensen.

Tak, og den her debat giver så anledning til, at vi alle sammen kan bidrage til det arbejde, der allerede pågår. Vi er jo alle sammen positive over for, at vi skal håndtere det her – det har alle ordførere givet udtryk for – så derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om det her ikke giver anledning til at se på, om vi kan finde sammen i udvalgsarbejdet og formulere en beretning, som netop handler om, at vi tager handsken op i forhold til det arbejde, der allerede pågår, og at vi så ellers har intentioner om, at vi selvfølgelig skal bidrage til, at aktørerne er inddraget i det og har en viden om, hvad der er af regulering på området. Kunne ordføreren se sig selv i sådan en beretning?

Ordføreren.

Ja, det kunne vel sagtens tænkes, alt efter hvad indholdet er. Jeg vil så også som relativt ny på Christiansborg sige, at jeg måske bare synes, at det er lidt underligt, at vi, når vi egentlig alle sammen er enige om, at det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om det her arbejde, ikke bare kan blive enige om at stemme for vores forslag – for vi er jo egentlig alle sammen enige om det. Det er måske på grund af noget taktik, at man helst ikke vil stemme for et forslag fra Venstre. Men hvis det ikke kan lade sig gøre at skaffe flertal for vores forslag, kigger vi da meget konstruktivt på en beretning, hvis vi kan gå i retning af et fælles mål, nemlig bedre muligheder for at håndtere de her biler i Danmark.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christoffer Aagaard Melson. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, men hvis ordføreren lige vil gøre klar til den næste, der skal på talerstolen. Og det er transportministeren, der har bedt om ordet. Værsgo.

Tak for det. Det er blot for en kort opfølgning. Jeg synes ikke, at der sådan, som jeg lidt har en oplevelse af, bør stå et billede tilbage af, at regeringen ikke vil lytte til Folketinget i den her sag. For man skal jo vide, at netop denne arbejdsgruppe, som jeg har refereret til – og som består af repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, som er dem, der har hovedansvaret, og der deltager de kommunale beredskaber, der deltager Trafikstyrelsen, der deltager Sikkerhedsstyrelsen, og der deltager Færdselsstyrelsen – blev etableret bl.a. på baggrund af et spørgsmål, som blev stillet af en lidt usædvanlig alliance i Folketinget, nemlig mellem den konservative transportordfører hr. Niels Flemming Hansen og Enhedslistens transportordfører hr. Henning Hyllested.

Det var et skriftligt spørgsmål, et udvalgsspørgsmål, der blev besvaret den 2. april 2020, hvor der konkret var spurgt ind til muligheden for at lave et sådant tværministerielt arbejde. Jeg tilkendegav på daværende tidspunkt som minister, at det havde jeg en stor sympati for at man satte i gang på tværs af de her mange styrelser. Og det er en af årsagerne til, at der her i begyndelsen af året jo så altså er kommet et produkt, der handler om, hvordan man håndterer sikkerheden i forbindelse med brand, når der sker en eskalerende varmeudvikling i batterierne og den slags ting – et meget grundigt stykke arbejde om det.

Så er der altså nogle udeståender, som også er blevet nævnt i debatten her, som man også kigger på. Og hvis det er sådan, at der ud over de udeståender, som er nævnt her, kan være andre ting, så lad os da endelig få det belyst, sådan at man også i den her arbejdsgruppe kan kigge konkret på det.

Det ændrer jo så ikke på, at der er noget fælleseuropæisk regulering, som skal sætte de formelle rammer for, hvordan bilproducenterne eksempelvis skal producere deres batterier, hvordan de skal producere deres biler på en sådan måde, at de kan genanvendes. Det er der en række konkrete direktiver som sikrer rammerne for, og som sikrer ensartede regler på tværs af de europæiske lande, sådan at det ikke er særskilte krav, der stilles til producenter i Danmark, men at de gælder på tværs af det europæiske.

Men det ændrer jo ikke på, at der er retningslinjer, som skal sikre, at importører, at forhandlere, at alle, der arbejder i beredskabet, folk, der transporterer biler efter en kollision f.eks., også er i stand til at kunne håndtere tingene på en rigtig og ikke mindst forsvarlig måde. For en elbil eller en hybridbil har jo altså en anden form for fare forbundet med sig, end en konventionel bil har.

Så det er blot for at tilkendegive, at vi da endelig skal have belyst tingene. Men årsagen til, at arbejdsgruppen findes, er faktisk, at Folketinget har anmodet om det.

Tak til transportministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.