Til beslutningsforslag nr.
B 283
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 1. juni 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om hurtig og rigtig hjælp til familier ved
spædbarnsdød (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL, KF og Susan‐
ne Zimmer (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
vedta‐
gelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin indstil‐
ling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) vil redegøre for sin
indstilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Susanne
Zimmer (UFG)
S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) er enige
i beslutningsforslagets intention om at sikre, at der er den
rette og lettilgængelige hjælp og støtte til forældre, som
uventet mister et barn. Det er afgørende, at der bliver rakt ud
til forældre i en så stor livskrise. Vi skal sikre, at forældrene
gribes af samfundet og ikke overlades til selv at finde rundt i
systemet, men i stedet tilbydes hjælp af relevante myndighe‐
der, organisationer m.v.
S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) noterer
sig, at regeringen – som det foreslås i beslutningsforslaget
– vil sikre den rette viden om sorgprocesser og krisekom‐
munikation ved at lade Sundhedsstyrelsen se nærmere på
udviklingen af et kursus, som skal sikre den nyeste viden
om sorgprocesser og krisekommunikation blandt sundheds‐
plejerskerne, med henblik på at styrke deres kompetencer
yderligere i forhold til at kunne yde relevant støtte til foræl‐
dre, som mister deres barn ved uventet død.
S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) noterer
sig, at regeringen derudover vil se nærmere på, hvordan der
sikres hensigtsmæssigt samarbejde og deling af oplysninger
mellem myndigheder, så forældrene får den rette vejledning
og f.eks. sundhedsplejen får besked, når et barn går bort. Det
bemærkes i den forbindelse, at sundhedsplejerskers kerne‐
opgaver er sundhedsfremmende og forebyggende indsatser,
hvor formålet er at sikre alle børn og unge en sund opvækst
og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) bemærker,
at også allerede igangsatte initiativer vil bidrage til at løse
de udfordringer, som beslutningsforslaget adresserer. Der er
således afsat 7,5 mio. kr. i perioden 2021-2024 til Forældre
& Sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød, som skal sikre,
at foreningen kan yde rådgivning og støtte til den større
målgruppe af forældre, der har mistet et barn (under 18
år). Foreningen forventer desuden at opdatere informations‐
materiale til forældre, så der er et godt overblik over, hvor
man som forældre kan finde hjælp. Det gælder både i for‐
hold til det praktiske og til støtte til sorgproces. Yderligere
er der afsat 8 mio. kr. i perioden 2020-2023 til at videreføre
bevillingen til Det Nationale Sorgcenter, og der er afsat 2,5
mio. kr. i 2021 og 2022 til at styrke Sorglinjen, som er
etableret i samarbejde mellem Det Nationale Sorgcenter og
TrygFonden.
I forhold til forslagets konkrete gennemførelse bemærker
S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG), at opgaver af
mere praktisk karakter, f.eks. at bistå forældre med at under‐
søge en eventuel forsikringsdækning og at ansøge om sorg‐
AX026590