Til beslutningsforslag nr.
B 282
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 25. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at bevare kræftbehandlingen af børn
uændret på de nuværende fire lokationer i Danmark (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (V, DF, SF, KF, NB og Susanne
Zimmer (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i udvalget (S, RV, EL og LA) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten
Der er årligt ca. 200 nye tilfælde af kræft hos børn i
Danmark. Der er over de seneste årtier generelt sket store
fremskridt i behandlingen af børn og unge med kræft. Det
er afgørende at sikre vilkårene for, at børn, der rammes af
kræft, også i fremtiden kan få den bedste behandling, uanset
hvor i landet de bor.
S, RV og EL anerkender, at Sundhedsstyrelsen har nedsat
en arbejdsgruppe og igangsat et fagligt arbejde vedrørende
organiseringen af børneonkologien i Danmark med hensig‐
ten om at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen i
behandlingen af kræft hos børn og unge under 18 år over det
næste årti. Arbejdet er også iværksat i lyset af det relativt
lille volumen i antal tilfælde af kræft hos børn både samlet
set, men særlig i lyset af de mange forskelligartede sygdom‐
me og en hastig udvikling med stigende kompleksitet i syg‐
domsudredning og behandling.
S, RV og EL noterer sig, at Sundhedsstyrelsen medio
februar 2021 meldte ud, at udgangspunktet for arbejdsgrup‐
pens faglige arbejdet er, at de fire børneonkologiske afdelin‐
ger i Danmark bevares på de nuværende lokaliteter.
Venstre
Venstre ønsker, at alle kræftramte børn modtager behand‐
ling af høj faglig standard. Der tilbydes i dag behandling i
København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fagligt belæg for, at
en centralisering af børnekræftbehandlingen på Rigshospita‐
let sikrer et markant løft af de eksisterende behandlingstil‐
bud eller sikrer bedre overlevelse for børnene.
Med det udgangspunkt ønsker Venstre at bevare kræftbe‐
handlingen af børn uændret på de nuværende fire lokationer
i København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Nærhed er helt centralt for Venstre. Såfremt børnekræf‐
tområdet centraliseres i København, vil nærheden blive ud‐
fordret. Mange familier ville skulle køre langt – måske med
et akut sygt barn i bilen. Det er utrygt og helt urimeligt at
byde familier med kræftramte børn timelange transporter.
Børnekræftforløb strækker sig ofte over flere år. En cen‐
tralisering i København vil splitte familier, når mor eller far
skal opholde sig tæt på barnet under hospitalsbehandling
og samtidig være langt væk fra resten af familien i dage-,
uge- eller månedsvis. En sådan adskillelse vil i ekstrem grad
udfordre familier, som i forvejen er i alarmberedskab og
pressede.
Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at man ønsker at styrke
samarbejdet mellem de fire behandlingssteder for børneon‐
kologi. Det udgangspunkt kan Venstre støtte.
AX026498