Det næste punkt på dagsordenen er:

52) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 282:

Forslag til folketingsbeslutning om at bevare kræftbehandlingen af børn uændret på de nuværende fire lokationer i Danmark (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 17.03.2021. 1. behandling 19.05.2021. Betænkning 25.05.2021).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Værsgo til sundhedsministeren.

Mange tak, formand, og det er overhovedet ikke, fordi jeg vil starte hele debatten om det her op, for problemet er løst. Sagen er den, at Sundhedsstyrelsen har meldt, at vi fastholder børneonkologien, børnekræftbehandlingen, på alle de fire adresser, og forslaget her ville jo pålægge sundhedsministeren, altså mig, at intervenere i Sundhedsstyrelsens arbejde og kræve, at de stoppede noget, der kunne have været en centralisering.

Der er ikke nogen planer om en centralisering; der er meldt klart ud, at man fastholder behandlingen på de fire adresser, Aalborg, Aarhus, Odense og København, og det vil sige, at intentionen med forslaget er trådt i kraft. Tak til de borgere, som har stillet forslaget – mange af dem er jo i en meget, meget vanskelig familiær situation – og til alle dem, der har støttet det, og til Folketinget, og det gør jo så, at vi står tilbage med ét spørgsmål: Hvad gør vi så ved sådan en borgerforslag, som helt sikkert og virkelig er blevet stillet efter de bedste intentioner i forhold til at være sikre på, at vi ikke fik en centralisering? Det kom der så ikke, og jeg tror også, vi må sige, at der ikke er tvivl om, at man fra Sundhedsstyrelsens side har fået noget stof til eftertanke og læring i forhold til transparens og inddragelse af dem, som det handler om her, altså familien og andre.

Men hvad gør vi så her i Folketinget nu, når problemstillingen er løst, og vi så ville stemme om et forslag, der pålagde sundhedsministeren at intervenere i noget, som man ikke kan, med den gældende sundhedslovgivning, og som ikke skal gøres, fordi planerne simpelt hen ikke findes? For der er her ingen planer om en centralisering.

Ja, der må jeg meddele, at vi fra regeringens side så ikke kan stemme for dette forslag, fordi det, synes vi, simpelt hen ville være for absurd at stemme for at pålægge os at gøre noget, som ikke kan gøres i praksis. Og derfor er vi i den situation, at jeg er nødt til at meddele Folketinget, at vi siger tak for borgerforslaget, og at vi med glæde kan konstatere, at hele formålet med borgerforslaget er opfyldt. Sundhedsstyrelsen har meldt, at man beholder børneonkologien på alle fire adresser, og det er jo det, der er formålet, og det betyder utrolig meget for de familier og for de børn, som er i den meget, meget svære livssituation. Så det er meget, meget godt, og dermed er det jo med hensyn til intentionen løst, og det synes jeg er positivt.

Nu skal vi så stemme på knapperne, og der kommer vi så også til at stemme rødt, men det er bare lige for at være sikker på, at det så ikke bliver brugt i en eller anden kampagne om, at regeringen ikke vil eller noget andet, og det er det simpelt hen ikke. Men det er simpelt hen rent teknisk, når vi skal til at stemme om den her ting.

Tak. Der er en del kommentarer. Hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Jamen det er jo en fuldstændig umulig situation for ministeren at stå i, for dybest set pålægger vi jo ministeren at bryde loven, og derfor skulle vi måske få kigget på den sundhedslov, altså således at man ikke bare, som sundhedsloven jo gør i dag, reducerer vores regionsrådsmedlemmer rundtomkring i landet til sådan nogle statister i styrelsernes spil, som så bare sådan ud fra et demokratisk princip skal legitimere styrelsernes beslutninger. Det synes jeg vi bør få kigget på, for det er ret alvorligt med den der centralisering, der var lagt op til.

Vil ministeren derfor tage initiativ til, at vi får diskuteret den sundhedslov, altså om den er hensigtsmæssigt indrettet? Det er punkt 1. Punkt 2: Kan ministeren fra Folketingets talerstol garantere, at det også gælder ved tilbagefald, altså at centraliseringen er ophørt, og at vi fastholder de nuværende behandlingssteder også ved tilbagefald? For det er der tvivl om hos borgerne.

Tak. Og værsgo.

I forhold til den første del af spørgsmålet er det jo vores hensigt at invitere til forhandlinger om hele sundhedsområdet med en sundhedsreform, og der er et arbejde at gøre for det, for den tidligere regerings sundhedsreform faldt jo ved valget, så vi skal have lavet en ny sundhedsreform, hvor man også kigger på det her. For mig er det helt afgørende, at vi sikrer, at der er en høj kvalitet i behandlingstilbuddet i hele Danmark, og noget af det, som den nuværende sundhedslov skulle hanke op i og reparere på, var jo, at der var en uensartet kvalitet i forskellige dele af Danmark, og det kan vi jo ikke leve med. Vi skal have den samme høje kvalitet i hele Danmark og også et tilbud i hele Danmark. Så ja, der kommer et tilsagn fra mig, og der kommer selvfølgelig også en diskussion omkring det i forbindelse med sundhedsreformarbejdet med Folketingets partier.

Til den anden del af spørgsmålet: Ja, Sundhedsstyrelsen har helt klart sagt, at det er på de fire nuværende adresser, man vil fastholde børneonkologien, og så ønsker man et bedre samarbejde, og det tror jeg også er meget vigtigt.

Hr. Jens Rohde.

Så vi får her en garanti for, at det også gælder for tilbagefald? Jeg betragter det som et tilsagn om, at det også gælder ved tilbagefald. Og det er jo fint at tale om kvalitet i plejen og i vores sundhed i hele landet, men i den diskussion er man også nødt til at tænke det relationelle og nærheden ind. For det betyder enormt meget for helbredelsen og for hele forløbet for patienterne.

Værsgo.

Jeg er helt enig i det sidste. Nærheden er fuldstændig afgørende, for det er jo mennesker, familier, der har været udsat for en meget hård sygdom hos deres barn igennem måneder og måske år, og det vil også sige, at de skal have deres liv til at fungere, samtidig med at de skal være der for deres børn. Så derfor er nærhed også utrolig vigtigt.

I forhold til det med tilbagefald er det måske lidt teknisk at nå at sige det på 15 sekunder her, men hvis man får tilbagefald fra en alvorlig kræftsygdom, er det jo ofte, fordi behandlingen ikke har virket, og så skal man måske ud i noget eksperimentel behandling, og denne er ikke altid placeret på alle de fire steder i dag. Så jeg kan ikke give en garanti for, at det skal gøres fremover. Der er det jo vigtigt, at den eksperimentelle behandling er helt fremme i forhold til det, der kan lade sig gøre på alle de fire centre. Så vi kan ikke love, at det rulles ud på alle de fire centre, hvis det ikke er der i dag.

Tak. Fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre har kæmpet den kamp mod centraliseringen, og jeg skal da være ærlig og sige, at jeg synes, at ministeren og regeringen har været meget, meget længe om at kaste sig ind i kampen mod centraliseringen. Derfor er det også med lidt blandede følelser, at vi hører sundhedsministeren stå her og sige, at man ikke kan støtte borgerforslaget, men at man sådan set heller ikke synes, at der skal centraliseres.

Jeg forstår slet ikke den her tilgang med, at det lige pludselig er helt afgørende vigtigt at lytte til Sundhedsstyrelsen. Altså, minister, for halvandet år siden lukkede regeringen landet ned uden at lytte til sundhedsmyndighederne, og for et halvt års tid siden lukkede man et helt erhverv ned uden at lytte til sundhedsmyndighederne. Det er jo ikke sådan, at man har indtryk af, at regeringen har for vane at lytte til sundhedsmyndighederne – ud over i lige præcis den her sag.

Jeg vil så gerne have lov at spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at recidivpatienterne, altså de børn, som får kræft igen og igen, ikke skal flyttes fra Aalborg, Aarhus eller for den sags skyld Odense for at blive behandlet i København, men at man også her fastholder, at der skal være en faglig begrundelse for, at man flytter børn rundt i hele kongeriget og centraliserer behandlingen i København, og at det også gælder recidivpatienterne.

Værsgo.

Tak for det spørgsmål. Det første ser jeg som ren polemik. Jeg synes, det er så ærgerligt, vi bruger tid på det her i Folketingssalen, men det er jo op til alle ordførere at have den stil, man nu vil. Jeg synes simpelt hen, det er så ærgerligt, at det skal ende med det, men det er jo så de vilkår, vi har.

I det her forslag står der direkte, at sundhedsministeren pålægges at stoppe de nuværende overvejelser i Sundhedsstyrelsen med henblik på at centralisere børnekræftbehandlingen på Rigshospitalet. Det er det, der her pålægges mig. Så siger man det fra Venstres side, og det var det, jeg prøvede at tage brodden af, for jeg kender ordføreren og ved, hvordan hun fører kampagne imod de ting, der bliver sagt, men det var måske for naivt at tro, at man kunne det. Men man kan ikke pålægge en minister at stoppe noget, som der ikke er planer om. Det giver simpelt hen ingen mening, og hvis man mener det her fra Venstres side, må man følge det op med et ændringsforslag til sundhedsloven, for det vil jo faktisk også være en ændring af sundhedsloven, man taler om her.

Værsgo, fru Jane Heitmann.

Jeg kan jo bare konstatere, at sundhedsministeren er verdensmester i at tale udenom. Jeg spurgte sådan set bare helt fredsommeligt, om det også gælder recidivpatienter, og om ministeren kan garantere, at der ikke bliver centraliseret i forhold til de børn med kræft, som får tilbagefald. Kan ministeren garantere det?

Værsgo.

Sundhedsstyrelsen har nu meldt, at de fastholder behandlingen, børneonkologien, på de fire afdelinger. Der findes allerede i dag, og det ved alle, der har været involveret i de meget, meget hårde forløb, en række behandlinger, hvor man har noget på Skejby og andet på Rigshospitalet eller andre steder. Sådan vil det også være fremover. Vi vil ikke bilde folk ind, at det ikke også er sådan. Hvis man har – det var det, der var mit svar til hr. Jens Rohde lige før – et barn, der får tilbagefald, er situationen den, at det nogle gange er, fordi behandlingen ikke virker, og så vil det jo nogle gange være en faglig vurdering, at barnet skal have eksperimentel behandling i stedet for, og den har man ikke på alle adresser. Men det er ikke en ændring i forhold til i dag.

Tak. Fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Jeg synes, vi her i salen valgte at sende det signal – også da vi diskuterede borgerforslaget omkring klima – at borgerforslag ikke bare er noget, der bliver stillet på skrømt, men faktisk er noget, der også påvirker ind i den lovgivende forsamling. Og der er jo ingen tvivl om, at der i den sag, som vi taler om i dag, og som har kæmpestor betydning for de børn og de familier, som det drejer sig om, men jo også for hele organiseringen af vores samlede kræftområde i Danmark, er kommet et andet udfald i dag netop på grund af det her borgerforslag, netop på grund af den store modstand, som fire ud af de fem regioner mobiliserede mod Sundhedsstyrelsen, mod sundhedsministeren, mod de centraliseringsplaner, der var, og som også var forankret bredt herinde i Folketinget.

Derfor vil jeg bare udtrykke min forundring over, hvorfor sundhedsministeren og regeringen ikke under det her borgerforslag at blive omfavnet på samme måde, som vi omfavnede klimaforslaget, i relation til at anerkende, at det netop også har været en folkelig mobilisering imod den centralisering af hele børnekræftområdet, som der var lagt op til.

Værsgo.

Det er derfor, jeg kom herop, altså fordi jeg vidste, at der kom sådan noget fra Venstre, og nu kommer det så igen. Der blev sagt direkte, at sundhedsministeren og regeringen har haft planer om at centralisere. Intet kunne være mere forkert. Vi har haft talrige samråd, hvor jeg har redegjort for det. Vi har nu Sundhedsstyrelsens fuldstændig klare afgørelse og klare besked på skrift om, at der bliver fastholdt børneonkologi på alle fire adresser. Men alligevel bliver en del ordførere fra partiet Venstre stadig ved med den her fuldstændig falske melodi. Og hvor er det synd, og hvor er det ærgerligt – ikke så meget, synes jeg, for sagen og for regeringen, men hvor er det dog ærgerligt for de mennesker, for de forældre, som står i en meget, meget svær situation med deres børn, som har fået en diagnose, som gør, at hele deres liv er forandret, og hvor de er i den sværeste situation, man overhovedet kan være i som forældre. Hvor er det ærgerligt, at vi endnu en gang skal høre, nu fra partiet Venstre, at jeg eller vi skulle have haft planer om at centralisere. Det er fuldstændig forkert.

Fru Ellen Trane Nørby.

Altså, sundhedsministeren står deroppe og siger, at det hele er en falsk melodi, at det her borgerforslag er en falsk melodi – at alle de mange tusinde borgere, der selv har haft børn, der har haft kræft, og haft det tæt inde på livet, og som har stillet op og fortalt deres historie og prøvet at påvirke beslutningstagerne, kommer med en falsk melodi. Fire ud af fem af vores regioner med fru Stephanie Lose i spidsen som formand for Danske Regioner kommer altså med en falsk melodi. Og nu er det bare noget, som vi fra Venstres side har fundet på.

Altså, jeg synes faktisk, det ville have klædt sundhedsministeren og regeringen, hvis man havde anerkendt, at ja, heldigvis er der sket en bevægelse væk fra den centralisering, der var lagt op til. Og en god måde at markere det på, hvor vi forhåbentlig også kan komme videre, og hvor vi anerkender, at det her handler om kvalitet og også om en decentralisering i forhold til at opretholde gode sundhedstilbud i hele landet, var sådan set symbolsk at stemme for det forslag, der ligger.

Værsgo.

Det er ved at være sommerferie, og vi skal også have det gode humør frem. Men det er slet ikke det, jeg har sagt. Det er en stråmand i en grad, så man jo næsten tror, det er løgn. Jeg har på ingen måde sagt det der. Jeg har rost de borgere, der har stillet det forslag; jeg har forståelse for de borgere, der har støttet det forslag her – det tror jeg hele Folketinget har. Jeg kunne ikke drømme om at sige, at nogle partier her ikke har respekt for dem, men det får jeg så at vide at jeg ikke har. Hvor er det ærgerligt, at det er sådan en debat, der kører, men det er så åbenbart sådan, det skal være.

Tak. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, det er godt, at Sundhedsstyrelsen stoppede de nuværende overvejelser om at centralisere børnekræftområdet. Det har også påvirket mig rigtig meget. Men jeg anerkender det sådan set også, når ministeren siger, at det er en del af sundhedsloven, at Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at vurdere, hvor specialerne skal ligge rundtomkring i landet. Sådan er loven i dag. Det er et levn fra 2007 med den sundhedslov, som Venstre bl.a. var med til at indføre sammen med kommunalreformen.

Jeg synes, det var en fejl. Jeg synes, at sundhedsloven har skabt demokratisk underskud for borgerne, og jeg synes stadig væk, at borgerne har ret i, at det er vigtigt, at de får indflydelse på, hvordan sundhedssystemet skal tilrettelægges. Så mit spørgsmål til ministeren er: Er det ikke en overvejelse værd set i lyset af lige præcis det her borgerforslag og det, at borgerne faktisk er optaget af, hvordan behandling tilbydes i landet, at vi også får demokratiseret sundhedsloven, så vi slipper for alle de lappeløsninger, som sundhedsloven i dag er et udtryk for som følge af kommunalreformen fra 2007?

Værsgo.

Jo, det er selvfølgelig en overvejelse, og det er også det, jeg har svaret til hr. Jens Rohde, der spurgte om noget af det samme. Det forstår jeg godt. Det var også derfor, jeg fra partiet Venstre efterlyste, at de lader handling følge ord og så også stiller et ændringsforslag til sundhedsloven, hvis man virkelig mener det, man så siger man vil stemme for her. Det mener SF så, og derfor er det jo lidt mere rent, kan man sige. Der er faktisk logik i det, man siger, og det man også mener.

Sagen er jo bare den, at man skal være meget omhyggelig med at gøre de ting her, fordi der er en risiko, hvis vi begynder at ændre på det. Jeg vil gerne diskutere det, og det svarede jeg også tidligere – jeg vil meget gerne diskutere det – men det skal virkelig være grundigt og ordentligt, fordi vi jo tidligere havde en situation med områder for meget alvorlige sygdomme, hvor der var en alt for stor forskel på den kvalitet, som man gav befolkningen, afhængigt af hvor de boede. Der var simpelt hen forskel på overlevelseschancerne, forskel på, hvor store lægefaglige kompetencer der var de forskellige steder. Der skal vi jo sikre, at fagligheden er der i hele Danmark, og det er der, det er vigtigt at lave det rigtige snit.

Tak. Værsgo til fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg er enig: Fagligheden er vigtig. Og jeg vil også gøre mig umage med, at ikke bare faglighed, men også demokrati gerne må fylde noget mere i sundhedsvæsenet, for jeg tror, at demokratiet også hænger sammen med tryghed – altså at man ved, at man rent faktisk har indflydelse på tingene.

Borgerforslaget forudsætter, at ministeren stopper den nuværende plan om centralisering. Jeg er med på, at man har lavet en ny beslutning for Sundhedsstyrelsens vedkommende. I SF kommer vi til at støtte intentionen i det her borgerforslag, for vi synes faktisk, at det er ret vigtigt at sende et signal om, at det her bliver et tema, vi kommer til at tage med i sundhedsloven, altså at vi undgår afdemokratisering af sundhedsområdet, så vi faktisk prøver at tænke demokrati ind i forhold til sundhedsområdet i fremtiden – helt klart sammen med en stærk faglighed. Jeg tror faktisk godt, de to ting kan gå hånd i hånd.

Værsgo.

Ja, og den debat ser jeg meget, meget frem til. Det er jo rigtigt, at det lige præcis er det – når man læser teksten i borgerforslaget – at ministeren pålægges at stoppe de nuværende overvejelser i Sundhedsstyrelsen om at centralisere børnekræftbehandlingen på Rigshospitalet. Og disse overvejelser – om de var der – er i hvert fald stoppet, for nu har man nået en anden konklusion, hvilket er en god konklusion. Det er vi alle sammen enige om. Det er det, der gør det lidt svært nu og her for os at se at stemme for noget, som blev afgjort til alles bedste for nogle måneder siden.

Tak for det. Og så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 49 (V, DF, SF, KF, NB, KD, Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 43 (S, RV, EL og LA), hverken for eller imod stemte 1 (ALT).

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til sundhedsministeren.