Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 279:

Forslag til folketingsbeslutning om, at indsatte ikke ved aktindsigt eller på anden måde kan få kendskab til fængselsansattes personlige oplysninger.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2021).

Nu er vi faktisk i den situation, at der ikke er nogen ordfører. Er det også fru Karina Adsbøl her? Det er det – så ændrer vi lige det.

Så er forhandlingen åbnet, og først skal vi sige velkommen til justitsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at have fremsat det beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Jeg er nemlig helt enig med Dansk Folkeparti i, at vi skal øge trygheden og sikkerheden for de ansatte i landets fængsler. Og her spiller det en rolle, at man som ansat risikerer at få udleveret ens personlige oplysninger til indsatte, som kan misbruge oplysningerne til chikane eller det, der er værre. Så ambitionen bag beslutningsforslaget, altså at fængselsansatte skal kunne opretholde den nødvendige anonymitet over for de indsatte, kan regeringen fuldt ud tilslutte sig.

Regeringens holdning er klar: Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og føle sig trygge, også når de har fri. Og reglerne om aktindsigt skal ikke kunne udnyttes til at chikanere og intimidere fængselsansatte eller andre offentligt ansatte. Det skylder vi de ansatte, men det skylder vi også os alle sammen, for hvis offentligt ansatte trues eller på anden måde intimideres eller det, der er værre for den sags skyld, så er der jo en risiko for, at der kommer falske lodder i vægtskålen, om jeg så må sige, og at afgørelsen eller beslutningen, der træffes, bliver forkert.

Efter min mening tager de gældende regler om aktindsigt ikke tilstrækkeligt hensyn til nogle gruppers tryghed og sikkerhed. Af samme grund vil regeringen se på, hvordan vi kan ændre lovgivningen, så vi kan sætte en stopper for den form for udnyttelse af reglerne.

Problemstillingen omfatter dog ikke kun fængselsansatte; i mine øjne omfatter problemstillingen også andre særligt udsatte offentligt ansatte, der varetager borgernære funktioner. Det kan f.eks. være i politiet eller i sundhedssektoren. Der er med andre ord behov for, at vi tager en bred drøftelse af, hvilke grupper af offentligt ansatte der har behov for ekstra beskyttelse af deres identitet, før vi begynder at lovgive. Samtidig er der også andre hensyn, vi nøje bør overveje, hvis vi begrænser retten til aktindsigt i navne på offentligt ansatte.

Det er et grundlæggende princip i Danmark, at man som borger som udgangspunkt kan få indsigt i, hvem det egentlig er, der har behandlet ens sag. Adgangen til de oplysninger kan nemlig have betydning for mulighederne for at få varetaget sine egne interesser, f.eks. i forhold til at få styr på, om der kan være misforståelser eller – endnu vigtigere – måske inhabilitet hos sagsbehandleren. Med andre ord: Ligesom der er en risiko for, at der kommer falske lodder i vægtskålen, hvis den offentligt ansatte føler sig utryg, så er der også en risiko for falske lodder i vægtskålen, hvis anonymiteten bliver for stor.

Derfor bør man nøje tænke over, hvordan den kommende lovgivning skal se ud på det her område. Det handler grundlæggende om at finde en balance mellem på den ene side at sikre hensynet til åbenhed og på den anden side hensynet til, at offentligt ansatte kan arbejde på en tryg og sikker måde.

Som bekendt skal vi inden længe drøfte, hvordan offentlighedsloven kan ændres. Det er også bl.a. offentlighedsloven, der regulerer aktindsigt i navne. Derfor synes jeg, at vi ved samme lejlighed skal tage en drøftelse af den her problemstilling, både i forhold til hvilke personalegrupper der skal være omfattet af et eventuelt lovgivningsinitiativ, og i forhold til hvordan vi samtidig bedst varetager hensynet til åbenhed som det bærende hensyn bag reglerne om aktindsigt.

Regeringen kan derfor godt støtte ambitionerne i beslutningsforslaget, men ikke selve forslaget. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning, så værsgo til fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Og tak, fordi regeringen kan støtte intentionerne i forslaget. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre justitsministeren om den fremtidige proces, for når nu regeringen støtter intentionerne i forslaget, men bare ikke vil stemme for det her forslag, fordi man vil komme med sit eget forslag, som støtter intentionerne i det her forslag, hvad er så processen for det her arbejde?

Hvornår tænker justitsministeren der kan være et lovforslag klar? Jeg tænker, at justitsministeren inviterer til nogle forhandlinger, og så ligger der på et eller andet tidspunkt et lovforslag klar. Men har justitsministeren et eller andet tidsperspektiv, i forhold til hvornår det kan være klar?

Ministeren.

Sådan som jeg ser det for mig – det kan jo nå at ændre sig – så kommer arbejdet med at ændre offentlighedsloven, som det her kommer ind under, nogenlunde til at have et forløb, hvor vi starter med at have en dialog med de partier, der er forligspartier omkring offentlighedsloven, altså Det Konservative Folkeparti og Venstre – Danmarks Liberale Parti. Derefter vil vi brede den dialog ud, og der vil vi starte med, tror jeg, at tage fat i vores støttepartier, altså Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, og derefter Folketingets øvrige partier.

Så skal vi jo finde ud af, hvad der i virkeligheden er af ønsker til ændring af offentlighedsloven, og der kan det her arbejdes ind. Så kan man sige, at hvis det nu grundstøder, hvis det bliver svært, hvis det kommer til at tage for lang tid, så kan man jo godt pille det her element ud, hvis vi i øvrigt har fået det udredt, for at lovgive særskilt om det.

Så er det Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Jeg er da glad for, at regeringen nu er indstillet på at kigge på offentlighedsloven. Det har jo været en langvarig kamp fra mange partiers side herinde for overhovedet at få regeringen til at kigge på offentlighedsloven. Nu er regeringen så nået til den selverkendelse, at man gerne vil kigge på offentlighedsloven. Og jeg kan så konstatere, at det kan have et langt tidsperspektiv at nå til enighed omkring det her – og nu kommer der en sommer. Så derfor tænker jeg ikke, at justitsministeren har andet, han lige vil trække ud af ærmet nu, ud over den her langvarige proces.

Værsgo til ministeren.

Der var ikke noget spørgsmål.

Så vil jeg gerne sige tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Og jeg skal igen lige gøre opmærksom på, at uret her er lidt ustabilt. Man kan kigge herover på det andet ur, hvis det er, og ellers rejser jeg mig, når der er ½ minut igen, hvis uret ikke virker. Nu virker det.

Så skal vi i gang med ordførerrækken, og først er det den socialdemokratiske ordfører. Værsgo, hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Jeg tror godt, at jeg kan berolige formanden med, at jeg nok skal holde mig inden for taletiden. Nu kan jeg se, at der også er kommet et ur på skærmen her på talerstolen, så risikoen for at overstige taletiden er til at overse.

25 pct. af Fængselsforbundets medlemmer oplever chikane i fritiden – 25 pct. Det fremgår også et andet sted, at 50 pct., altså halvdelen af Fængselsforbundets medlemmer, har oplevet, at deres fulde navn er blevet udleveret til indsatte. Det er trods alt ret voldsomt, tænker jeg. Politiforbundet siger også, at der har været en markant stigning i antallet af aktindsigter i forhold til navne på betjente. Og vi ser desværre den samme tendens for andre faggrupper af offentligt ansatte, som oplever en stigende interesse i, hvem det er, der behandler ens sag. Derfor er det selvfølgelig meget relevant at kigge på, om det, der foregår i dag, er okay. Jeg tænker i hvert fald, sådan som udviklingen er: Nej, det er faktisk ikke okay, at vores offentligt ansatte må lide den type chikane.

Omvendt er det også klart, at i et retssamfund er der en årsag til, at man kan søge aktindsigt, nemlig at man faktisk har ret til at få indsigt i ens egen sag. Og derfor er det relevant at se på det i et lidt bredere perspektiv end det, der ligger i beslutningsforslaget her. Derfor havde justitsministeren også, synes jeg, en endda meget grundig gennemgang af det kommende forhandlingsforløb omkring offentlighedsloven, hvor det her så kan være en del af det. Det er godt. Derfor støtter vi intentionen. Men vi vil også gerne se det i et lidt bredere perspektiv i forhold til andre personalegrupper og støtter derfor ikke beslutningsforslaget. Tak.

Tak for talen. Der er ingen korte bemærkninger.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, ikke må gå. (Morten Messerschmidt (DF): Jeg overtager). Det kan man ikke midt i debatten. Man kan gøre det sådan, at hr. Morten Messerschmidt kan tale som almindelig ordfører, men den, som fra start har været ordfører for forslagsstillerne, skal være her for at holde den sidste tale. Vi bliver nødt til lige at kigge i forretningsordenen – et øjeblik. Vi finder ud af det, men det er helt sikkert, som jeg har sagt. Det er nemlig sådan, at ordføreren for forslagsstillerne skal være til stede under hele debatten, og hr. Morten Messerschmidt kan komme på som almindelig ordfører. Ønsker hr. Morten Messerschmidt det? (Morten Messerschmidt (DF): Nej tak.)

Så siger vi velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Morten Dahlin.

Tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på en væsentlig problemstilling. For det er en væsentlig problemstilling, at der er nogle kriminelle – det er jo derfor, de sidder i fængsel – som udnytter de rettigheder, de har, til at få nogle oplysninger, der gør, at de kan skabe utryghed hos de ansatte i fængslerne, at de kan chikanere dem, og at de i værste fald kan overfalde dem. Det er jo ikke bare noget, man finder på, altså at der er en udfordring her.

En undersøgelse fra sidste år om indsattes brug af aktindsigt, som Fængselsforbundet lavede, viser, at hver fjerde adspurgte medlem af forbundet har oplevet at blive chikaneret i deres fritid – hver fjerde. Det er et alt for højt tal. Og 214 ud af 432 respondenter i den her undersøgelse, altså knap halvdelen af de adspurgte fængselsansatte, oplever, at kriminelle bruger aktindsigt til at få udleveret fulde navne på de ansatte, og der er også nogle af de her ansatte, som peger på, at de indsatte gør det som led i at intimidere og true de ansatte. Så kan vi altså se, at aktindsigten lige pludselig bliver brugt som et decideret magt- og pressionsmiddel, og det er vel at mærke af kriminelle, som de ansatte jo godt ved ikke har respekt for lov og orden. Det skaber et ubehageligt og et uacceptabelt arbejdsmiljø for dem, der er ansat i vores fængsler, og det er altså nogle, der i forvejen skal gå på arbejde med risiko for at blive udsat for vold og trusler.

Derfor kan Venstre godt støtte det forslag, som er her i dag fra Dansk Folkeparti. Dog er det vigtigt for os at understrege, at når der skal skabes en løsning her, skal den gå på to ben. På den ene side skal vi respektere de rettigheder, man har til at søge aktindsigt, også i sin egen sag, for det skal man kunne i et retssamfund, men på den anden side er det helt, helt centralt, at vi selvfølgelig som samfund beskytter de fængselsbetjente og andre ansatte, som i forvejen befinder sig på en udsat post. Derfor kan vi godt støtte forslaget, som det ligger her. Tak for ordet.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af. Så er det SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte et forslag om at beskytte fængselsbetjentes identitet. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi her har et problem. Jeg tror i virkeligheden, at både fængselsbetjente og politibetjente har et problem med, at der søges aktindsigt for at få navne på personer, og at formålet i hvert fald ofte opleves som chikanøst. Det synes jeg klart er et problem, og jeg synes også, at der skal gøres noget.

I SF har vi faktisk for nylig haft et møde med flere fagforeninger om sagen, bl.a. fordi der er et borgerforslag på vej, som godt nok handler om at give alle offentligt ansatte tjenestenumre, men tankegangen er lidt den samme, nemlig at man skal have mulighed for at blive anonymiseret over for klienter osv. Det var faktisk ret givtigt at høre alle de her forskellige foreninger og deres holdninger. Langt de fleste var faktisk ikke så meget for, at borgeren eller klienten ikke kendte navnet på den, de havde kontakt med. Det var mest, fordi de var bange for, at der ville komme en distance imellem dem og borgeren.

Nogle foreslog, at man i stedet bare skulle kunne have mulighed for at få initialerne udleveret, når man søger om aktindsigt – også for, at man ikke reagerer på en umiddelbar vrede, inden man når at tænke sig om, og pludselig griber til vold eller trusler. Men jeg synes også klart, at der var et skel, for jeg hørte også, at det personale, som føler sig meget udsat, især findes blandt vores politifolk, i vores fængsler og i psykiatrien, og at der måske er brug for noget andet dér, end der er på de andre fagområder.

Derfor synes jeg faktisk også, at det er rigtig godt, at regeringen har sat gang i et arbejde, som skal undersøge det her nærmere. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får nogle løsninger. De skal muligvis være forskellige fra faggruppe til faggruppe. Det ser vi frem til. Vi synes, det er vigtigt, at det arbejde bliver lavet først, og derfor støtter vi ikke umiddelbart det her forslag.

Til sidst vil jeg sige, at det også er vigtigt at huske på, at der er andre ting, som kan medvirke til at dæmpe konflikter. Det er ordentlige rammer for borgerne, en høj grad af retssikkerhed, at man føler sig ordentligt behandlet, og at der er tid nok. Jeg er overbevist om, at der i vores fængsler er slidt enormt meget på den dynamiske sikkerhed i de senere år. Der er for få hænder og et for stort fokus på sikkerhed, og det skaber konflikter og dårlige arbejdsforhold for de ansatte. Det synes jeg i høj grad vi har et politisk ansvar for at rette op på, og jeg håber meget, at vi kommer til det i forbindelse med den aftale om kriminalforsorgen, som vi forhåbentlig skal forhandle her efter sommerferien. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herefter er det Det Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på en vigtig problemstilling. Fængselsbetjente yder hver dag en stor indsats i kriminalforsorgens institutioner, og det er jo derfor meget trist at se opgørelser, der viser, at særlig fængselsbetjente er en personalegruppe, der oplever store udfordringer i forhold til psykisk arbejdsmiljø og den belastning, som den hårde situation i fængslerne medfører.

Der er ingen tvivl om, når man ser på de opgørelser over, hvor mange fængselsbetjente der oplever ptsd, at der her er tale om en helt særlig udsat personalegruppe. Derfor ville det rigtige naturligvis være at gøre noget ved det, og det er derfor et udmærket forslag, som der i sin grundintention er lagt op til her, nemlig at hvis der bliver søgt aktindsigt i en bestemt sag, så kan man ikke bare uden videre få leveret navnet på den pågældende person. Det er også noget, Radikale Venstre har udtalt sig om i relevante sammenhænge. Vi synes, at det, der er vigtigt i den her forbindelse, er at se på, om der kunne være andre personalegrupper, hvor det også kunne være relevant, altså om der også kunne være særlige hensyn at tage til socialrådgivere inden for en bestemt sektor eller andet.

Derfor ser vi gerne, at det her kommer til at være et emne, vi bredt tager op, i forhold til om der generelt er offentligt ansatte, som skal have en særlig beskyttelse, for på den ene side er der hensynet til beskyttelsen af dem, men der kan også være hensynet til særlige patient- eller borgerrettigheder. F.eks. kan man som borger, hvis man skal på hospitalet, gennem sin app se, hvilken læge der skal operere en. Det er en god patientsikkerhed og rettighed, der sikrer, at man kan se, om der nu er den faglighed, som man ønsker, hos den pågældende læge. Så derfor kan der være bestemte offentligt ansatte, som det kan være relevant at beskytte, og der kan være nogle, hvor det ikke er relevant, og hvor især hensynet til en patientrettighed eller en borgerrettighed bør have en særlig fremtrædende rolle.

Derfor støtter vi intentionen i det her beslutningsforslag, men vi vil gerne se på det under et, i forhold til om der kunne være andre personalegrupper, der også skal have en tilsvarende beskyttelse, sådan at vi så at sige gør det hele på en gang.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herefter er det Enhedslistens ordfører igen, og det er fru Rosa Lund. Et øjeblik, vi skal lige have sprittet af.

Værsgo til Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Med det her forslag ønsker Dansk Folkeparti at beskytte de ansatte i fængslerne mod at blive udsat for chikane og trusler i deres fritid. Det er et hensyn, vi til fulde kan bakke op i Enhedslisten. Man skal ikke være utryg, blot fordi man varetager en vigtig opgave for den danske stat og for vores samfund. Jeg kan også læse i flere artikler udgivet af Fængselsforbundet, at det her er et reelt problem. 95 pct. af de ansatte i kriminalforsorgen mener, at det er et problem, at deres navne bliver udleveret i forbindelse med aktindsigtsansøgninger, og der er mange, der frygter repressalier. Det er ikke godt nok, og det skal vi have gjort noget ved.

Samtidig er det vigtigt, at man har mulighed for at søge aktindsigt i sine egne sager. Retten til at vide, hvad myndighederne noterer om en, og på hvilket grundlag en afgørelse er truffet, er fuldstændig essentielt for vores retssikkerhed. Hvis man først begynder at censurere al mulig information ud af sagerne, kan vi risikere at stå med et nyt problem. Når man fjerner informationer fra dokumenter, kan modtageren jo ikke se, hvad der er blevet taget ud, og derfor er der aldrig nogen, der kan se, om den udeladte information skulle have været udeladt. Men i forhold til de ansattes fulde navne er det måske ikke lige så betænkeligt at gøre noget ved. Der er allerede mulighed for de ansatte for at bede om, at deres navne fjernes fra en aktindsigt, men det kræver selvfølgelig, at de bliver orienteret, hver gang der anmodes om aktindsigt i en sag, hvor navnet figurerer. Det kan jeg læse mig frem til langtfra er tilfældet.

Men så længe der er en klar måde at identificere, hvilken ansat der er tale om, uden at man udleverer personlige oplysninger, kan man godt, uden at det giver retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, udelade navnene på de ansatte. Men jeg kan godt se for mig, at det administrativt bliver en meget stor byrde, for der skal jo sidde en person, som manuelt ændrer alle navnene til tjenestenumre, hver gang der anmodes om en aktindsigt. Det tager lang tid, hvis der er tale om mange hundrede siders dokumenter, der skal udleveres. Eller også skal man finde på et eller andet computersystem, der kan gøre det automatisk, og det tænker jeg er meget dyrt, hvis det overhovedet ender med at kunne lade sig gøre.

Så hvordan vi præcis får bugt med det her meget, meget store og meget, meget alvorlige problem, er svært at se, uden at vi får en løsning fra nogen, der kan komme med et kvalificeret bud på, hvordan man så skal gøre det her på en ordentlig måde, hvor man sikrer den rette balance både i forhold til retssikkerheden og ikke mindst til den enkelte offentligt ansatte – i den her situation en fængselsbetjent.

I Enhedslisten vil vi derfor opfordre regeringen til at komme med et forslag til en løsning på det her problem, som vi kan drøfte i forbindelse med forhandlingerne om kriminalforsorgen, som vi i Enhedslisten glæder os meget til at vi skal have på et tidspunkt efter sommerferien. Derfor kan vi ikke for nuværende støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men ser helt klart, at vi har en fælles interesse i Retsudvalget i at løse det her problem, for det er da godt nok alvorligt, at fængselsbetjente frygter for deres liv og deres sikkerhed, når de går på arbejde. Det er en bunden opgave at gøre noget ved. Tak.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herefter er det Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Mads Andersen. Værsgo til hr. Mads Andersen.

Tak, formand, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Det kan siges ret kort herfra: Det er et godt forslag. Vi skal gøre endnu mere for at skærme vores medarbejdere i kriminalforsorgen, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det mere trygt at være ansat i vores fængsler. Vi kan i Det Konservative Folkeparti ikke se, hvad fornuftig gavn de indsatte har af at kunne se navn og personlige oplysninger på de ansatte, for det er da kun med til at presse medarbejderne i kriminalforsorgen yderligere. Så vi kan støtte forslaget og er klar til de videre drøftelser i udvalget. Tak.

Tak til hr. Mads Andersen. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så ser jeg ikke umiddelbart nogen fra Nye Borgerlige eller Liberal Alliance, så derfor skal vi sige velkommen til hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne.

Du behøver ikke skynde dig så meget, det er helt okay. Værsgo til hr. Jens Rohde.

Jeg kan jo slet ikke forstå, at det, Dansk Folkeparti foreslår, ikke er tingenes tilstand i dag, for det burde det jo være. Det er sådan set også det, jeg hører alle ordførerne sige, og derfor kan jeg kun stille mig en lille smule undrende over for, at man ikke støtter op om det forslag, og dermed er budskabet jo givet herfra, nemlig at KD støtter Dansk Folkepartis forslag.

Tak for det til hr. Jens Rohde. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl fra DF.

Jamen tak for det. Forslaget her går ud på, at indsatte ikke ved aktindsigt eller andet kan få kendskab til fængselsansattes personlige oplysninger. Og vi vil jo gerne pålægge regeringen at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer og at foretage de fornødne ændringer i de administrative forskrifter med henblik på at sikre, at indsattes aktindsigt ikke inkluderer at kunne få oplyst de fængselsansattes navne eller andre personlige oplysninger, således at de ansatte i landets fængsler kan opretholde den nødvendige anonymitet, der er over for de indsatte.

Det var en interessant debat, og derfor undrede jeg mig netop også lige over justitsministerens tale, hvor han sagde, at man godt kunne støtte intentionerne, men at man bare ikke lige kunne støtte det her forslag. For jeg har netop også kunnet se her forleden dag, at der kom en pressemeddelelse ud, hvor regeringen netop havde taget den her gode idé op og meddelte i pressemeddelelsen, nogle dage før det her forslag skulle behandles, at regeringen støtter op omkring betjentenes anonymitet og dermed også op omkring forslaget. En anden gang kan justitsministeren jo bare sige det her på talerstolen, altså at det er et rigtig godt forslag, og at det vil man arbejde videre med.

Med det er jo et godt forslag. Jeg vil gerne sige tak til Venstre og De Konservative og også til hr. Jens Rohde i forhold til den fulde støtte omkring det her. For når man går på arbejde i landets fængsler, arbejder man jo med kriminelle borgere, og disse borgere har selvfølgelig intet konstruktivt behov for at vide betjentenes fulde navne. Et fornavn til brug under arbejdet i dagligdagen bør være nok, og derfor giver det jo heller ingen mening, at en indsat gennem aktindsigt kan få betjentenes fulde navne oplyst. Vil en fange klage, er det nok, at vedkommende kan klage over betjenten Lars fra den anden afdeling på den og den dato, og i forhold til hvad klokken er og hvad sagen drejer sig om. Derefter skal kriminalforsorgen tage sig af sagen og drage de nødvendige konsekvenser. Og i relation til klagen er der ingen mening i, at man i forhold til den betjent, som man kun kender ved fornavn i hverdagen, kan komme til at kende vedkommendes fulde navn, fordi der er noget, man vil klage over, altså i tilfælde af at man efterfølgende gennem en aktindsigt bliver bekendt med betjentens fulde navn. Det giver jo bare ikke nogen mening.

Som fængselsbetjent er man i dag rigelig presset med de forhold, som vores betjente desværre i dag arbejder under. Det er forhold, som vi i Dansk Folkeparti ligeledes glæder os til at forhandle til det bedre ved den kommende aftale for kriminalforsorgen. Men lige nu og her handler det jo om, at betjentene får anonymitet, også i forhold til det beslutningsforslag, som vi førstebehandler i dag. Og under bearbejdningen af det her forslag har vi også drøftet, om der ville være et eneste godt argument for, at vi skulle bevare den nuværende praksis med at oplyse betjentenes fulde navne til de indsatte, hvis de søger om aktindsigt i egen sag. Og vi har ikke kunnet komme på, at der skulle være en eneste god grund til, at det skulle være sådan.

Så lad os afskaffe muligheden for ad den vej at kunne chikanere, presse, forfølge og true de ansatte og desværre samtidig også de ansattes familier, som vi jo har set det. Lad os give betjentene fred til at passe deres arbejde, uden at de skal frygte, at de en dag kommer på arbejde og en bandedreng pludselig konfronterer dem med deres fulde navn, adresse, konens navn, børnenes navne, og hvor de går i skole, bare fordi der er blevet søgt om aktindsigt.

I Dansk Folkeparti anerkender vi også, der kan være flere faggrupper inde over det, som vi også har debatteret i dag. Og der har vores sundhedsordfører netop også haft det oppe i forhold til psykiatrien og det personale, der arbejder i psykiatrien. Men jeg ser da frem til, at der kommer handling bag ordene. Og så vil vi gerne fra Dansk Folkepartis side sige tak for debatten i dag og sige tak for de positive tilkendegivelser, der har været i forhold til at sikre anonymitet for vores ansatte i fængslerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.