Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
B 278 Bilag 3
Offentligt
2455076_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 278
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. september 2021
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse, så socialt bedrageri altid
medfører udvisningsdom for udlændinge
[af Pernille Vermund (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Mette Thiesen (NB)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Inger Støjberg
(UFG)
Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, NB og Inger Støjberg
(UFG)) er enig i, at socialt bedrageri er uacceptabelt, og
at det er vigtigt, at der sker retsforfølgelse af borgere, der
svindler med sociale ydelser. Det skyldes ikke mindst hen-
synet til at bevare tilliden og opbakningen til det danske
velfærdssystem.
Flertallet i udvalget er derfor meget tilfreds med, at der
i forbindelse med flerårsaftalen om politiets og anklagemyn-
dighedens økonomi 2021-23 er afsat midler til at styrke
indsatsen mod socialt bedrageri. Aftalen indebærer bl.a., at
der skal igangsættes et pilotprojekt af 2 års varighed, hvor
tre udvalgte politikredse styrkes med i alt 6 årsværk i dedi-
kerede teams til indsatsen mod socialt bedrageri. I pilotpro-
jektet skal der bl.a. ses på, om der kan iværksættes tiltag
hos andre relevante myndigheder med henblik på at opdage
og strafforfølge personer, der begår socialt bedrageri, og
sikre bedre oplysninger fra kommunerne til brug for disse
straffesager om socialt bedrageri, så sagerne i højere grad
fører til domfældelse. Parallelt hermed skal der gennemføres
et eftersyn af strafniveauet i sager om socialt bedrageri,
herunder muligheden for at nedlægge påstand om udvisning.
Flertallet i udvalget noterer sig, at udlændinge- og inte-
grationsministeren under førstebehandlingen af beslutnings-
forslaget oplyste, at der pågår et arbejde i Udlændinge- og
Integrationsministeriet, hvor det undersøges, hvordan udvis-
ningsreglerne kan skærpes yderligere, med henblik på at kri-
minelle udlændinge, herunder udlændinge, der begår socialt
bedrageri, i videst muligt omfang udvises inden for rammer-
ne af Danmarks internationale forpligtelser. Flertallet i ud-
valget ser frem til, at arbejdet afsluttes, og til, at regeringen
snarest fremsætter forslag om skærpelse af udvisningsregler-
ne.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og
var til 1. behandling den 10. maj 2021. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændin-
ge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Christian Rabjerg Madsen
formand
AX026734