Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 276:

Forslag til folketingsbeslutning om at placere Hizbollah på EU’s terrorliste.

Af Naser Khader (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Det er ikke nødvendigt, at ministeren rengør talerstolen, eftersom det er ministeren næste gang.

Forhandlingen er åbnet, og først vil jeg give ordet til udenrigsministeren.

Tak for det, formand. Det var en effektiv og rationel måde at gøre tingene på. Jeg lover at rengøre talerstolen efterfølgende. Men først og fremmest vil jeg sige tak til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget, B 276, om terrordesignering af Hizbollah.

Jeg deler til fulde vurderingen af Hizbollahs destruktive adfærd i Libanons nærområde, særlig Hizbollahs rolle i Syrienkonflikten er jo dybt kritisabel, og jeg tager i enhver henseende afstand herfra. Det er almindelig kendt, at Hizbollahs narkotikanetværk, våbenleverancer og krigere er med til at understøtte Assadregimet både økonomisk og militært, og på den måde bidrager Hizbollah, ligesom Rusland og Iran gør det, til regimets brutale og ødelæggende fremfærd over for den syriske befolkning, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Derfor besluttede et samlet EU også allerede i 2013 at terrordesignere Hizbollahs militære gren. Hizbollahs politiske og militære leder, Hassan Nasrallah, er tilsvarende underlagt EU-sanktioner.

Jeg må samtidig konstatere, at der fortsat ikke er ønske i EU-kredsen om også at designere Hizbollahs politiske gren, og det er der flere årsager til, som jeg gerne vil komme ind på her.

For det første er Hizbollahs politiske gren en væsentlig politisk aktør i Libanon, som har siddet i parlamentet siden 1992. Hizbollah har også haft flere ministre i skiftende libanesiske regeringer og må også forventes at udgøre en del af det parlamentariske grundlag for en kommende libanesisk regering.

For det andet var Libanons politiske situation, også ved terrordesigneringen af den militære gren i 2013, skrøbelig, hvilket kun er blevet markant værre siden. Dengang var vurderingen, at man med en samlet EU-designering kunne risikere at skubbe til Libanons politiske balancer og fremprovokere yderligere ustabilitet, hvilket ikke var i EU's samlede interesse. Det gælder nok desværre fortsat i dag i endnu højere grad, end det var tilfældet i 2013.

For det tredje har EU en interesse i at bevare de åbne, men kritiske dialogkanaler med alle parlamentariske aktører i Libanon, uanset hvad vi måtte synes om dem eller ej. Det styrker vores samlede påvirkningsmuligheder og interessevaretagelse i et land, som ud over at være beliggende i EU's umiddelbare nabolag også huser 1,7 millioner flygtninge, heraf langt størstedelen fra Syrien. En EU-designering af Hizbollah som én samlet terrororganisation ligger derfor ikke i kortene, og som bekendt opererer Danmark ikke med nationale sanktionsregimer, men følger sanktionerne fra FN og EU. Så der er derfor heller ikke et spor, vi nationalt forfølger her.

Skulle de omstændigheder, jeg lige har listet op, ændre sig, vil regeringen dog ikke være afvisende over for at anlægge en mere kritisk linje i EU-sporet. Det tror jeg i øvrigt vil komme helt af sig selv. Men som I ved, er situationen i Libanon gennem det seneste års tid gået fra ondt til værre. Flere års uansvarlig økonomisk politik, udbredt sekterisk korruption, coronapandemien og eksplosionen i Beiruts havn sidste år har tilsammen skubbet Libanon tæt på grænsen til bankerot og et egentligt statskollaps.

Det er ikke i hverken EU's eller Danmarks interesse at have en ustabil eller endnu værre fejlslagen stat i vores umiddelbare nærområde. Det vil medføre migration, flygtningestrømme, risiko for lovløshed, magttomrum kombineret med øget organiseret kriminalitet og grobund for ekstremistiske kræfter.

Det vigtigste lige nu er derfor, at de libanesiske politikere tilsidesætter deres sekteriske magtambitioner og samarbejder om en regeringsdannelse, der kan trække Libanon væk fra afgrunden. En samlet designering af Hizbollah vil på nuværende tidspunkt nok ikke tjene til andet end at give den politiske elite en ekstern syndebuk for egne manglende evner til at levere en duelig regering, og den fornøjelse skal vi ikke give dem.

Vi skal i stedet for presse på for, at den libanesiske politiske elite, herunder Hizbollahs politiske gren, lever op til den libanesiske befolknings ønsker om en reformduelig regering, der ikke kun hytter egne interesser. Danmark er med langt fremme i det her arbejde. Vi er gået forrest med et stort bidrag på 37 mio. kr. til en ny fond oprettet af EU, FN og Verdensbanken. I tæt samarbejde med det libanesiske civilsamfund vil fonden stille krav til regeringen om reformer inden for antikorruption, civilsamfundsinddragelse og genopretning af økonomien.

Vi kan være med til at påvirke udviklingen i Libanon i en positiv retning til gavn for både den libanesiske befolkning og os selv. Det er regeringens vurdering, at et stabilt Libanon vil være den bedste kur mod Hizbollahs indflydelse i landet.

Med de ord vil jeg gerne sige tak, og jeg ser frem til en god debat.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Mange tak til ministeren. Ministeren siger, at man ikke vil gå en form for enegang. Man kigger meget på, hvad EU gør osv. Men mange af de lande, som vi anser os selv for at være ligesindede med, har jo netop anerkendt hele Hizbollah i forhold til deres terrorliste. Det gælder jo altså f.eks. Holland og Storbritannien.

Så hvis lande, som vi jo i forvejen ikke mindst sikkerhedspolitisk har et tæt samarbejde med, altså Holland og Storbritannien, kan gøre det, hvorfor kan Danmark så ikke også tage det skridt?

Ministeren. Værsgo.

Når vi laver de her designeringer, gør vi det normalt i fællesskab i EU og i FN, og det vil vi gerne holde fast i. Dernæst nævnte jeg en række grunde – jeg skal ikke gentage dem her – til, hvorfor vi mener, at timingen heller ikke vil være rigtig lige nu. Men som sagt, hvis tingene ændrer sig, er vi åbne over for at se på det.

Så er det rigtigt, at der er nogle EU-lande, der på forskellige tidspunkter er gået andre veje, men jeg tror, at vi står stærkest, når vi står samlet og gør tingene i fællesskab i EU. Og vi har altså, som jeg nævnte, en kæmpe interesse i et stabilt Libanon, et Libanon, hvor den politiske elite og ledelse tager reformerne på sig og får stabiliseret det land, som er på randen af et sammenbrud.

Spørgeren, værsgo.

Tak til ministeren for det. Jeg er glad for, at ministeren siger, at hvis det er sådan, tingene udvikler sig, vil man ikke fuldstændig afvise det. Jeg vil bare lige understrege, at Hizbollahs ledelse jo selv bl.a. har sagt:

We don't have a military wing and a political one. We have one leadership, one administration.

Så Hizbollah selv anderkender jo, at de ikke er delt op i to, men at de er en og samme organisation med en og samme ledelse. Så det er bare lige for at pointere det.

Ministeren. Værsgo.

Tak til hr. Marcus Knuth for det. Jeg er helt klar over alle kompleksiteterne og over, hvilken rolle Hizbollah, både den militære og den politiske del, spiller. Det, som er i vores interesse, er, at vi får fremmet et stabilt reformeret Libanon, og at vi får sikret et stop for det kaos, der er nu. Den politiske elite skal tage ansvaret på sig. Men det er korrekt, at skulle tingene ændre sig, så er vi meget åbne over for at se på alternativer.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næsten ordfører er fru Annette Lind, Socialdemokratiet, som bedes holde sig klar – og nu kommer så ministerens chance for at rengøre talerstolen. Værsgo.

Tak for det, formand. Ja, nu bliver det sådan lidt et ekko, når den ene socialdemokrat afløser den anden – det er godt nok ordføreren, der står her.

Sådan lidt kort fortalt er det jo sådan, at vi selvfølgelig ikke støtter nogen terrorbevægelse i den militante gren, men at vi støtter og samarbejder kritisk med den politiske gren. Akkurat som ministeren sagde, er vi fuldkommen enige med forslagsstillerne i, at Hizbollah ageren er dybt kritisabel og meget bekymrende. Og det gælder både i Libanon og i nærområderne og ikke mindst i Syrien. Netop derfor har Hizbollahs militære gren været placeret på EU’s og også Danmark terrorliste siden 2013, hvor Hizbollahs leder også blev underlagt EU's sanktioner.

Generelt er situationen, som ministeren sagde, meget, meget bekymrende i Libanon. Det er sådan, at det går den forkerte vej, landet er plaget af uansvarlig økonomisk politik og udbredt korruption. Vi har også selv oplevet, at der har været en meget kraftig eksplosion i Beirut, som ramte det libanesiske samfund hårdt, og det gjorde coronakrisen selvfølgelig også, så derfor er alt i Libanon nu presset på grænsen til et decideret kollaps, og også, som ministeren sagde, til et statskollaps. Og derfor skal vi træde varsomt. Det er på ingen måde i Danmarks eller Europas interesse at have en ustabil stat i vores umiddelbare nærområde. Libanon er nu faretruende tæt på statskollaps, og i den situation ville det være meget uklogt at puste yderligere til den skrøbelige balance, og derfor må og skal Libanon stabiliseres.

Hizbollah udgør desværre, kan jeg indskyde, en uomgængelig aktør i de libanesiske samfund, som det ser ud i dag. Den politiske gren af Hizbollah er folkevalgte, parlamentariske aktører. De civile dele af Hizbollah udfylder ofte et tomrum, hvor den libanesisk stat ikke slår til, og derfor bliver Danmark og EU nødt til at opretholde muligheden for åben, men kritisk dialog med Hizbollah, uanset hvad vi måtte synes om dem.

Som udenrigsministeren har påpeget, opererer Danmark ikke med egne nationale sanktionsregimer. Vi gennemfører sanktioner i samarbejde med andre lande gennem FN og EU, og hvis sanktionerne skal have effekt, skal de også gennemføres i en bred kreds eller andet. Det mener vi i Socialdemokratiet.

Tilbage i 2013 var beslutningen om at placere Hizbollahs militære gren på EU's terrorliste et resultat af et kompromis mellem EU-landene. Det er ikke i Danmarks interesse at underminere den fælles position, da det kan have en destabiliserende effekt på den skrøbelige situation i Libanon. Derfor synes jeg, at vi skal bruge vores kræfter på at lægge et målrettet pres på Libanons politikere, både bilateralt og multilateralt, og derfor er der også hårdt brug for, at den libanesiske politiske elite tilsidesætter deres magtkampe og samarbejder om en regeringsdannelse, der kan få Libanon tilbage på rette spor.

Befolkningen har krav på en regering, der kan gennemføre de nødvendige reformer og styrke statsinstitutionerne, frem for blot at varetage egne interesser. Hizbollah trives bedst i ustabilitet og har netop vokset sig stærk i kraft af regeringens svagheder, og derfor skal vi fra det internationale samfunds side styrke Libanons statslige organisationer, ikke mindst på sikkerhedsområdet, men også ved at stille skærpede krav om en god regeringsførelse, antikorruption, inddragelse af civilsamfundet og genopretning af økonomien. Danmark er med i front i dette arbejde.

Danmark og EU skal bidrage til at påvirke udviklingen i Libanon i den rigtige retning. Det bedste værn mod Hizbollahs indflydelse er et stabilt Libanon. En samlet decimering af Hizbollah risikerer at destabilisere Libanon og ødelægge vores muligheder for at agere i landet. Og derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Markus Knuth. Værsgo.

Tak til ordføreren. Og det er jo selvfølgelig lidt nogle af de samme synspunkter, man får, når det er to i træk fra samme parti. Men det ændrer jo ikke på, at i forhold til det argument, som Socialdemokratiet bruger her – at det vil de destabilisere Libanon osv. – har det mig bekendt ikke destabiliseret Libanon, at, og nu nævner jeg bare et par lande, USA, Canada, Australien, New Zealand, Litauen, Estland, Tjekkiet, Holland, Tyskland og Storbritannien, alle sammen har anerkendt hele Hizbollah på deres terrorliste. Er det noget, der markant har destabiliseret Libanon?

Ordføreren.

Men akkurat som ministeren sagde, og ligesom jeg selv sagde i min ordførertale, så har vi jo et Libanon nu, som står over for et totalt kollaps, en statsbankerot, så vi ser jo lige nu et Libanon, som ikke kan tage vare på sig selv. Og hvis vi ikke har en kritisk dialog med Libanon, så mener vi i Socialdemokratiet at det gør ondt værre, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget her. Men akkurat som ministeren sagde: Hvis det så udvikler sig og der er en forandring på vej, så er vi jo klar til at se på det igen.

Hr. Marcus Knuth

Jamen jeg tror, at for os er det et spørgsmål om, jeg vil ikke sige, hvad der er værst, men hvad der er bedst. Altså, at placere Hizbollah på terrorlisten vil jo netop gøre det muligt at ramme deres finansiering, hvilket jo også vil ramme både den militære del, men også deres muligheder for at lave terroraktiviteter. Det vil vi jo alt andet lige mene er den øverste prioritet.

Kan Socialdemokratiet ikke se, at det giver mening?

Værsgo.

I Socialdemokratiet kan vi se, at vi bliver nødt til at have dialog med alle regeringer for at gøre samfundene bedre, og blandt dem er den politiske del af Hizbollah i Libanon. Og det sagde ministeren, det siger jeg, og det er vores holdning i Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen, der gerne må holde sig klar.

Tak for det, formand. På sin vis kan man jo kun have fuld forståelse for Det Konservative Folkepartis forslag og ikke mindst dele harmen over, hvordan og hvorledes Iran har været med til at destabilisere en hel region, bl.a. ved hjælp af Hizbollah, og samtidig intensiveret destabiliseringsindsatsen igennem lang tid.

Jeg må indrømme, at jeg jo er en af dem, som faktisk kun er glad for, at vi nu får en mulighed for at kunne lave en ny atomaftale med Iran, en version 2.0, for min og Venstres klare opfattelse er, at det ikke kun skal være en aftale om, at Iran ikke skal kunne lave atomvåben, men derimod også en aftale om at sikre, at den støtte, der gives til en lang række forskellige organisationer, deriblandt Hizbollah, skal der sættes en stopper for. Vi ser, hvordan og hvorledes Iran har et konkret ønske om at overtage magten så meget som overhovedet muligt i lande som Irak, Yemen og Libanon, og det er ekstremt problematisk, og derfor er vi meget for, at vi fører en hård kurs fra EU's side i den forhandling, der forhåbentlig skal genopstarte med Bidenadministrationens hjælp, for at gennemføre det her.

Grunden til, at vi så går ind og siger, at vi ikke for nærværende kan støtte Konservatives forslag, er, at mens vi er voldsomt imod Hizbollahs militære gren og ikke mindst den omfattende terrorvirksomhed, de udøver, må vi også bare erkende, at hvis vi ønsker noget i forhold til at sikre bare en grad af stabilitet i Mellemøsten, herunder i Libanon, er vi nødsaget til at foretage en differentiering, altså en forskel på de forskellige grene, og så prøve at have en dialog.

Det er lidt ligesom – se i øvrigt bort fra al anden sammenligning – med Taleban, hvor vi jo også åbner for, at vi skal have en dialog med de moderate, hvis man overhovedet kan kalde dem det, i Taleban og samtidig skal se bort fra hardlinerne. Ligesom man gjorde under konflikten mellem protestanterne og katolikkerne i Nordirland, hvor man jo også sagde voldsomt fra og med rette over for IRA, men jo altså havde dialog med Sinn Féin, er det jo lidt på samme måde, vi gør det her, og derfor er vi nødsaget til at gøre det, selv om jeg vender mig stærkt imod ethvert forsøg fra Irans side på at påtvinge sig den her magt.

Jeg er hundrede procent enig i Konservatives klare melding om, at det, der sker i Libanon, jo er decideret dybt sørgeligt. Og vi var jo mange, der med rædsel så, hvordan og hvorledes det overhovedet var muligt at få den der kæmpe eksplosion i Beiruts gader, men vi har også samtidig set på, at der intet er sket siden eksplosionen.

Der har altså ikke været noget retsopgør. Der har været en moderat genopbygning, som er blevet totalt begrænset af korruption og af alt muligt andet problematisk, og derfor bliver det nødvendigt, at vi så at sige retter det her pres mod Iran, som er hovedskurken bag en lang række af de problemer, vi i dag har i Mellemøsten. Det vil vi fortsætte med at gøre, selv om vi som sagt for nærværende desværre ikke kan støtte beslutningsforslaget fra De Konservative.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, og det er bare en bemærkning. Jeg vil bare takke Venstre for at gå så langt, som Venstre gør her, og være så imødekommende, som Venstre er her, og også for at se det her fra et større perspektiv i forhold til Iran og indflydelsen i Syrien. Det er jo, som jeg sagde før, et spørgsmål om, hvad den bedste af de to svære beslutninger er. Vi mener, det er at gå den hårde vej og sætte dem på terrorlisten. Vi er i hvert fald glade for, at Venstre har imødekommet vores bekymring så meget, som Venstre har, så tak for det.

Ordføreren.

Jeg vil sige selv tak, for det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, at debatten er god, og jeg synes også, at det skal være en debat, vi ikke bare stopper her. Derfor kan jeg i hvert fald sige fra Venstres side, at vi meget gerne vil have, at vi fortsætter debatten, og at vi ikke mindst holder fokusset på, hvad det er for en rolle, Iran via f.eks. støtten til Hizbollah kommer til at tage i fremtiden.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Vi kan starte med at sige, at vi fra Dansk Folkepartis side støtter Det Konservative Folkeparti i det her. Det underlige ved den debat, der allerede har været, er jo, at Hizbollah selv har sagt det, og altså, så kan man jo egentlig ikke komme det nærmere. Når vi ved, at Qassem fortæller det her og siger, at de er én organisation, og at de ikke skelner mellem den militære fløj og den politiske fløj, så forstår jeg egentlig ikke rigtig, at man simpelt hen ikke bare siger det selv, og det er jo det, det drejer sig om, selvfølgelig.

Så bør det også gøre indtryk, at der er 20 lande, som har placeret Hizbollah på terrorlisten. Det, der egentlig definerer nogen på en terrorliste, er jo, at man går efter civile som det første; at man går efter civile, er det, der karakteriserer en terrororganisation. Der er altså 20 lande af det, vi normalt kalder vores allierede lande, som har gjort det her, bl.a. altså også USA og England. Det gælder ud over USA Canada, Australien, New Zealand, Storbritannien, Tyskland, Holland, Tjekkiet, Serbien, Kosovo, Litauen, Estland, Argentina, Colombia, Honduras, Paraguay og Guatemala, altså nogle normale stater, som vi godt vil være i alliance med.

Jeg vil gerne have, at Danmark går enegang her, og jeg tror egentlig, at andre europæiske lande følger trop, hvis det er, vi gør det, og der vil jeg altså foreslå, at vi selv tager det initiativ, sådan at vi får orden på det. Når terrororganisationens to fløje selv siger det, altså at de er ét parti, må vi andre stole på det. Og det er jo, som I ved der bliver sagt om Hizbollah, sådan, at det er Irans forlængede arm. Det er i høj grad Iran, der skaber al den uro, der er i Libanon, og det er altså takket være den her organisation, som man jo også heldigvis bekæmper, ikke mindst fra israelsk side. Det er jo i første omgang der, hvor truslen fra Hizbollah er: Det er på Israel.

Men som nævnt kan vi støtte Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jamen jeg vil egentlig bare sige tak til Dansk Folkeparti for at støtte os. Vi er glade for, at vi ikke står alene med vores synspunkt, ikke mindst i betragtning af – som ordføreren selv siger – hvor utrolig mange af vores nære allierede og ligesindede naboer der har samme synspunkt. Så tak til hr. Søren Espersen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Halime Oguz fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vores ordfører, hr. Karsten Hønge, kunne ikke være her i dag. Derfor vil jeg læse hans tale op. Lad mig starte med at slå det helt fast: I SF betragter vi Hizbollah som en dybt problematisk organisation, der med sin alt for store indflydelse i Libanon er med til at skabe forfærdelige og unødige spændinger i Mellemøsten. De utallige angreb på Israel har bidraget aktivt til den ulykkelige situation, der har kompliceret den dybt nødvendige fredsproces, der lige nu ligger i ruiner. De har med deres medvirken til borgerkrigen i Syrien været med til at sikre det forbryderiske Assadregime kontrollen og dermed nægte syrerne retten til frihed og demokrati.

Hizbollah er en kompliceret størrelse, der fungerer i praksis både som politisk parti og som paramilitær organisation. Derfor var det for SF også vigtigt, at man i 2013, da Villy Søvndal var udenrigsminister, aktivt søgte og lykkedes med at få sat den militære gren af Hizbollah på EU's terrorliste.

Det er klart, at Hizbollah ikke bare kan deles op i en militær og en politisk gren. Det er selvfølgelig to alen af det samme onde stykke. Man kan derfor sagtens føle sig kaldet til at mene, at den politiske gren også bør føjes til EU's terrorliste. Verden er dog mere kompliceret end som så, især når vi beskæftiger os med Mellemøsten.

Hvis vi ønsker mere fred og forsonlighed i fremtiden, er det centralt, at vi sætter os ind i og forstår de – set fra Vesten – ofte absurde mekanismer, der spiller sammen i de mellemøstlige samfund. Der har i de sidste 20 år foregået mange forfærdelige ting i Mellemøsten, fordi vi fra Vesten ikke har formået at gøre os begreb om de samfundsstrukturer, der ligger til grund for mange staters eksistens.

Den ulovlige og dybt tragiske krig i Irak er det bedste og mest foruroligende eksempel herpå. Ved ikke at forstå de interne mekanismer i Mellemøsten kastede man regionen ud i et stort kaos og et politisk tomrum. På sigt blev konsekvensen heraf den islamiske stats og dens forbrydelser mod menneskeheden. Det er et billede på et politisk vakuum.

Hizbollah er en forfærdelig organisation, der kæmper for og tror på alt det modsatte af, hvad jeg som demokratisk socialist arbejder for. Hizbollahs rolle i den libanesiske infrastruktur og i civilsamfundet er meget central – helt ned på det niveau, at almindelig distribution af fødevarer og medicin er afhængig af Hizbollahs tilstedeværelse. En placering af den politiske gren på EU's terrorliste kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for libaneserne og for hele regionen. Prisen for at gøre noget, der i hjertet føles rigtigt, kan simpelt hen blive for høj. Vi må derfor på andre måder arbejde for at presse Hizbollahs indflydelse ud af det libanesiske samfund.

EU bør aktivt arbejde for at støtte og skabe et blomstrende civilsamfund, der ikke er affilieret med Hizbollah. Kun ved at fjerne dens magt og indflydelse på de almindelige libaneseres hverdag og fremtid, kan vi presse den forbryderiske organisation ud af libanesisk politik. SF kan derfor ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Vinther fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vores ordfører er forhindret i at komme, så jeg har lovet kort at redegøre for vores holdning til forslaget, som jo er et ønske om at tilføje den politiske del af Hizbollahs bevægelse til EU's terrorliste, hvor den militære gren har stået siden 2013.

Vi deler ønsket om at stoppe Hizbollahs ødelæggende militære adfærd, men vi mener ikke, at dansk enegang er løsningen. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, man bakker op om den fælles EU-linje om at have den militære gren på terrorlisten. Danmark og EU har ønske om at stabilisere Libanon; det har relevans både i forhold til migration og sikkerhed, og derfor har vi interesse i dialog og at sikre handlemuligheder i Libanon. Derfor bakker vi op om den fælleseuropæiske linje og kan altså ikke stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål, også med forståelse for, at ordføreren er her på vegne af en anden ordfører. Men nu hører vi jo Dansk Folkeparti og også Konservative støtte, og vi hører Venstre være var meget tæt på at støtte. Vi hører Socialdemokratiet sige, at man vil overveje at ændre synspunkt, hvis det er sådan, at situationen ændrer sig. Kan Radikale Venstre se sig selv f.eks. bakke op om Socialdemokratiet, hvis det er sådan, at der kommer en ændring af situationen, altså at man siger: Hvis der sker ændringer, kan vi rent faktisk godt gå ind og støtte et samlet Hizbollah på terrorlisten?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Hvis der sker ændringer i den måde, verden ser ud på, og det går den vej, som ministeren peger på, kan vi naturligvis bakke op om, at EU samlet set ser på Hizbollah som én bevægelse.

Godt. Vi siger tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Overordnet set er vi i Enhedslisten ikke store tilhængere af EU's terrorlister. Listen fastsættes ikke af domstole på baggrund af konkrete sager og empiri, og de aktører, som skal vurderes, bliver hverken hørt eller inddraget, og det gør listerne til genstand for en ekstrem grad af politisering. Vi har ofte set, hvordan listerne afgøres af bestemte politiske vinde, hvilket resulterer i, at listerne bliver arbitrære og i visse tilfælde gør mere skade end gavn.

Selv om vi naturligvis skal tage afstand i de konkrete sager, hvor der ikke er tvivl om, at der er tale om terror, kan en terrorstempling have uoverskuelige og uhensigtsmæssige konsekvenser, også hvis man kommer på listen ved en fejl eller som et resultat af en målrettet politisk kampagne. Europarådets efterforskere har tidligere kritiseret listerne for at være utroværdige og ikke tjene ambitionen om at sikre en effektiv kamp mod terror.

Vi har konkret set, hvordan terrorstemplingen af Hamas og PKK har haft en destabiliserende effekt, som hverken har fremmet den regionale stabilitet eller styrket de reformvillige kræfter internt i bevægelserne. Hvis man ønsker, at sociale og politiske bevægelser som f.eks. Hamas og Hizbollah skal rykke sig og reformere sig, kommer man ikke nærmere ved at stemple dem gennem EU's listesystem. Man kan lave fred med sine fjender, ikke med sine venner, og her kan listernes effekt stå i vejen.

Vi så det i 2001, hvor Hamas vandt valget i Palæstina, i hvert fald på Gazastriben og efterfølgende blev lagt på is. Det har ikke gavnet freden dernede. Man laver også våbenhvileaftaler med sine modstandere, som Israel og Hizbollah gjorde det i 2006, da Israel trak sig tilbage fra Libanon og FN gik ind imellem de to parter. Det er også ved at ske i Afghanistan, hvor hovedfjenden og årsagen på starten af krigen i 2001 var Taleban, der nu bliver partner, efter at Trine Bramsen og Jeppe Kofod aftalte med Biden i Washington at trække sig ud af Afghanistan efter 20 års krig.

Der er ingen tvivl om, at Hizbollah bruger illegitime, voldelige metoder. Hizbollahs opbakning til Assad i Syrien er en skandale, og vi bifalder bestemt ikke Hizbollahs alliancepolitik i regionen, heller ikke med Iran. Vi bifalder ikke brugen af vold og bifalder bestemt heller ikke Hizbollahs formørkede kvindesyn og religiøse konservative linje. Modstanden mod besættelse og militær offensiv kan ikke legitimere dette.

Hizbollahs rolle i libanesisk politik er kompleks. Shiamuslimerne, som er systemisk underrepræsenteret i det forældede konfessionelle system, som ikke tager højde for den demografiske udvikling, sætter i vidt omfang deres lid til Hizbollah for at få deres stemme hørt og opfyldt basale sociale behov. Her har Hizbollah vind i sejlene, fordi staten og de andre partier, som kun tænker på egen konfession, svigter. En terrorstempling af Hizbollah kan kaste Libanon ud i større politisk destabilisering, som er det sidste, landets befolkning har brug for, og det gavner med garanti ikke den regionale sikkerhed. Og så må vi jo ikke glemme, at en lang række andre politiske aktører i Libanon også har blod på hænderne.

Enhedslisten kan ikke stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Nu er det jo ikke en overraskelse, at Enhedslisten er imod EU, men er det virkelig sådan, at Enhedslisten mener, at hele EU's terrorliste simpelt hen bare burde afskaffes? Som jeg forstår det på hr. Christian Juhl, er det, fordi man ikke har hørt de her terrororganisationer. Altså, forestiller Enhedslisten sig, at man kan ringe til en terrororganisation og så høre, hvad de synes, og så få en eller andet form for retvisende svar?

Værsgo, ordføreren.

I det tilfælde, hvor det drejer sig om Hamas, PKK, Hizbollah og andre, så kan man godt ringe til dem. De er rent faktisk placeret i parlamenter – ikke PKK, men de to andre. På samme måde kan man også ringe til FARC i Colombia og sige: Vi vil gerne have en forhandling mellem jer og regeringen, og vi vil gerne have, at I nedlægger våbnene. Det viste sig faktisk, at man med Norges og Cubas indsats fik FARC til at nedlægge våbnene i Colombia, og nu sidder de i parlamentet.

Så det kan godt lade sig gøre, og det er derfor, jeg også taler for en tosidet indsats, nemlig at man også prøver at forhandle våbenhviler og på længere sigt fred med sine fjender, uanset hvem de er, hvis det er muligt. Der findes organisationer, hvor det ikke er muligt at forhandle. Det så vi i Syrien.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Jeg er da i hvert fald glad for, at Enhedslisten anerkender, at man ikke kan ringe til og i hvert fald ikke forhandle med Islamisk Stat. Det er derfor, jeg synes, at hele det der med, at man skal høre en terrororganisation er lidt pudsigt.

Men nu hvor jeg i hvert fald kan forstå på Enhedslisten, at man ikke vil placere et samlet Hizbollah på EU's terrorliste, vil hr. Christian Juhl så bakke op om, at vi her i Danmark gør det? Og her minder jeg jo altså bare om, at det gør nærliggende lande som Storbritannien og Holland og ligesindede lande som USA, Canada, Australien og New Zealand. Vil hr. Christian Juhl bakke op om det?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det tjener noget som helst formål. Det ville tjene et formål, hvis vi brugte nogle flere kræfter på at udvikle Libanon til en demokratisk og velfungerende stat med sociale forhold og ting og sager, således at vi ikke bare kommer og er med, når vi skal give nødhjælp. Generelt kunne vi gøre meget, meget mere for at fremme en situation, hvor der kommer mere demokratiske kræfter, og hvor det bliver et reelt demokrati, man får som alternativ. Det har man jo ikke dernede nu. Selve systemet er jo meget, meget langt fra at være et reelt demokrati .

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand, og tak for en rigtig fin debat. Vi er jo kede af, at EU ikke beslutter sig for at gøre ligesom rigtig mange af EU's medlemsstater, nemlig placerer hele Hizbollah på terrorlisten. Der har så været et argument om, at det er EU's holdning, men jeg tror, det er ret tydeligt, at det i høj grad er på grund af Frankrig, at EU ikke vil det her. Når man kigger på, hvor mange EU-lande der synes, det er en god idé, virker det i høj grad, som om det er Frankrig, der ikke vil. Det er selvfølgelig også med samme argument som udenrigsministerens, nemlig af hensyn til balancen i Libanon.

Jeg synes sådan set, at ordføreren fra Venstre havde nogle gode synspunkter i forhold til Hizbollahs indflydelse fra Iran, ind i Syrien osv. Det er derfor, vi er så bekymrede over det her. Og Hizbollah siger selv, som jeg sagde i mit spørgsmål til udenrigsministeren: We do not have a military wing and a political one; we have one leadership with one administration. Derfor kan man roligt sige, at Hizbollah anser sig selv for én samlet organisation. Vi synes jo, at vi skal lade os inspirere af Holland, der helt tilbage for snart 20 år siden anerkendte, at der ikke er stor forskel på det militære og den politiske gren i Hizbollah.

Jeg tillader mig lige at nævne nogle af de lande, som har samme synspunkt som os Konservative: USA, Canada, Australien, New Zealand, Storbritannien, Tyskland, Holland osv. osv. – listen er meget lang. Og når lande som især Storbritannien og Holland, som ligner os meget, deler det synspunkt, ærgrer det mig, at regeringen ikke deler synspunktet, og at støttepartierne heller ikke gør det. At placere Hizbollah på terrorlisten vil gøre det muligt at ramme finansieringen af Hizbollahs militære indsatser og dermed også terroraktiviteter, som jo er meget omfattende.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg ville ønske, at udenrigsministeren og regeringen lagde sig mere op ad vores partnerlande som Storbritannien og Holland og placerede Hizbollah på den samlede terrorliste. Det er i hvert fald et ønske, som vi Konservative fastholder. Vi vil gerne takke Dansk Folkeparti for opbakningen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg synes, at Konservative Folkeparti har en meget endimensionel holdning til, hvordan man forandrer verden, og hvordan man ændrer situationer, hvor der er terrororganisationer. At sætte nogen på en terrorliste blokerer jo f.eks. ikke for deres økonomi, og det blokerer jo ikke for deres aktivitet; de står bare på listen, og så betyder det, at nogle af deres ledere ikke kan rejse frit rundt – lederen er i øvrigt på terrorlisten i EU, så han kan ikke rejse frit rundt i EU. Men jeg mener bare: Det ændrer jo ingenting. Det ændrer jo først noget, når man går ind i en proces og forandrer det og allierer sig med de reformpositive kræfter. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil ikke mene, at det er en ensidig proces, ikke mindst når den lange række af lande, som jeg har nævnt, især Holland og Storbritannien, deler vores synspunkter. Alt andet lige vil det at sætte hele Hizbollah på terrorlisten jo netop gøre forskellen i forhold til finansiering og også i forhold til beslaglæggelse af Hizbollahs pengemidler i Europa. Så jo, vi mener, det vil gøre en fornuftig forskel. Det er præcis derfor, vi foreslår det.

Ordføreren. Nej, undskyld, spørgeren.

Jeg er også en slags ordfører.

Erkender ordføreren for Det Konservative Folkeparti ikke, at det rent faktisk er lykkedes i en række tilfælde, hvor man faktisk er gået ind i en proces i stedet for bare at sætte folk på en liste? Jeg nævnte selv FARC i Colombia. Jeg kunne nævne Taleban, som nu bliver hvidvasket af USA og Danmark og er partner. Vi har bekæmpet dem i 20 år, og mange unge mennesker har mistet deres liv på grund af den kamp. Jeg kunne nævne PKK og Hamas, hvor en manglende dialog faktisk har forværret situationen.

Værsgo.

Som jeg tror jeg har sagt nede fra min stol flere gange i dag, handler det her jo om at tage den bedste af to svære beslutninger. Det er jo to svære beslutninger, i forhold til om man skal placere hele Hizbollah på terrorlisten, eller om man skal lade være. Der er vores udgangspunkt, at vi vil lægge størst pres på Hizbollah ved at gå den vej, der er at anerkende det, de er, og det, de selv anerkender de er, altså én samlet organisation, som også er engageret i terrorvirksomhed.

Tak til den konservative ordfører.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.