Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 274:

Forslag til folketingsbeslutning om, at indsattes kriminalitet under anbringelse i kriminalforsorgens institutioner altid skal udløse en ny dom, som skal afsones i direkte forlængelse af den dom, den indsatte allerede afsoner eller skal afsone.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Det er egentlig et meget godt forslag. Og nu skal jeg så bevæge mig frem til, hvordan det kan være, at vi så ikke kan støtte det alligevel.

Forslaget falder i to dele. Den første del handler om, hvordan vi skal håndtere indsatte, som begår ny kriminalitet under afsoningen. Og den anden del handler om tilrettelæggelsen af afsoningen for kriminalitet begået under afsoning. Og jeg tror i virkeligheden, at når jeg har holdt min tale, vil alle tilstedeværende, også forslagsstillerne, sådan set være overbevist om, at det, jeg siger, er rigtigt. Jeg tror ovenikøbet, at man fra talerstolen her vil tilkendegive, at det sgu er rigtigt – man må ikke sige »sgu«, nu sagde jeg det to gange. Man vil ikke sige det ord, men man vil sige: Det giver mening.

Se, der eksisterer i forhold til den første del det her med, hvordan vi håndterer indsatte, der begår kriminalitet under afsoning. Så eksisterer der – og det er i modsætning til, hvad der antydes i beslutningsforslaget – ikke en udbredt praksis, hvor kriminalforsorgen vurderer, om et strafbart forhold begået i fængsel skal håndteres med disciplinærstraf, eller om det skal politianmeldes.

Det er faktisk sådan, at hvis man begår et strafbart forhold i fængslet – ligesom hvis man begår et strafbart forhold uden for fængslet – så bliver det politianmeldt og behandlet efter straffelovens almindelige regler. Begår man et disciplinært forhold, så bliver det behandlet efter disciplinærreglerne. Begår man et forhold, der overtræder begge regelsæt, så bliver det sanktioneret efter begge regelsæt.

Så vi er altså i en situation, hvor det i forhold til det, som er forslaget – nemlig at der skal ske straf, i forlængelse af at man begår noget kriminelt under afsoning – er sådan, at forholdene bliver politianmeldt, og at domstolene beslutter sig for, om der skal straffes eller ej. Så på den måde kan man sige, at forslagets første del foreslår, at vi skal lave den regulering i Danmark – som gælder i Danmark.

Så er der forslagets anden del, nemlig det her med, at afsoningen for kriminalitet, der begås under afsoning, skal ligge umiddelbart efter. Der bliver vi i virkeligheden nødt til at se på straffesagskæden i sin helhed. For vi kan jo ikke garantere, at en dom kan blive afsonet i umiddelbar forlængelse, for sagen skal igennem straffesagskæden.

Lad os nu tage et eksempel: Der begås ny kriminalitet af en indsat kort før løsladelsen, det bliver politianmeldt, sagen bliver retsforfulgt, der bliver afsagt dom, og der skal afsones. Men den pågældende vil jo være løsladt inden da. Så kan man jo bare sige: Jamen så laver vi reglerne om, sådan at det skal kunne lade sig gøre. Men hvordan ville man så skulle lave reglerne om? Så ville man skulle lave reglerne om, sådan at man sagde: De der forhold, som begås, når man er under afsoning, skal prioriteres i straffesagskæden.

Vi har jo, som I ved, andre ting, som vi prioriterer, og som vi har aftalt i politiaftalen: Personfarlig kriminalitet osv. giver vi særlige behandlingstider for.

Men hvis man sagde, at de her forhold skal helt frem i straffesagskæden, sådan at vi er sikre på, at de bliver behandlet lynhurtigt, så ville det jo betyde – med de ressourcer, vi har til rådighed – at der ville være nogle andre sager, som ville blive skubbet længere bagud. Og vil vi sige, at den, som begår et strafbart forhold under afsoning, skal prioriteres over den, der begår en voldtægt, eller den, der begår vold eller nogen af de andre grove forbrydelser? Det tror jeg sådan set ikke at der er nogen af os der ville. Og derfor tror jeg sådan set, at alle partier bredt i Folketinget vil sige: Det her er en god og en relevant debat. Det beslutningsforslag, som er fremsat, skal vi ikke støtte, for den første del er sådan, som det er i dag, og det er fint. Og den anden del vil have nogle uheldige konsekvenser, fordi vi kommer til at prioritere noget kriminalitet til afsoning over noget andet kriminalitet, som vi måske, sådan som jeg kender partierne bredt, i virkeligheden ikke har lyst til at gøre. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til justitsministeren. Så vi går i gang med ordførerne. Værsgo til hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Når ingen andre vil rose justitsministeren, så vil jeg da gerne. Du gør det virkelig godt, hr. justitsminister. Jeg er simpelt hen så stolt over dig. Du har formået at tage den her komplicerede sag og gøre den meget enkel. (Fjerde næstformand (Trine Torp): Man bruger ikke direkte tiltale i Folketingssalen). Det er modtaget. Hr. Justitsminister, hr. Nick Hækkerup gør det fantastisk fremragende. Jeg er simpelt hen så stolt over at være din partifælle.

Tak for at skære den her komplicerede problemstilling ud meget enkelt og forståeligt, nemlig punkt 1, at den første del af beslutningsforslaget er dækket ind, og punkt 2, at vi jo egentlig har en drøftelse af, hvad det er for nogle sager, vi ønsker at prioritere i en straffesagskæde, som er under pres. Der er vi jo på vanlig vis enige om, at det handler om grov personlig vold, voldtægt, våben og den slags sager, vvv-sagerne, som skal helt frem i første række, fordi det er der, det har allermest alvorlige konsekvenser. Betyder det så, at der ikke er et problem her? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Og det kommer vi formentlig også til at drøfte løbende, om ikke andet jo også til efteråret.

Men ud fra den grundige og fremragende gennemgang, som justitsministeren har givet af sagen, og med de få supplerende bemærkninger, jeg her har givet, så kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Det, som justitsministeren sagde i sin indledning, var jo så provokerende, og det, at justitsministeren var så skuffet over ikke at få nogen bemærkninger, vil jeg så prøve at råde bod på over for hr. Jeppe Bruus. Er det ikke okay? Og det er ikke nødvendigvis en ros til ministeren, men det er egentlig bare en konstatering, som jeg vil høre om den socialdemokratiske ordfører er enig i. For problemet er jo, at hvis man er indsat i danske fængsler og begår kriminalitet mod ansatte, altså begår kriminalitet, når man sidder inde, så har vi altså nogle ansatte, som synes, det er rigtig, rigtig skidt, at der ikke er en konsekvens over for de indsatte, der begår den pågældende kriminalitet.

Så det, som jeg vil sige, og der, hvor jeg syntes der manglede noget i justitsministerens ellers udmærkede logiske tænkninger – som det tit er – er jo, hr. Jeppe Bruus, med hensyn til de særlige omstændigheder, der faktisk er her, fordi vi har nogle ansatte, som der i øvrigt ikke er nok af, som vi skal beskytte mod angribende indsatte. Forstår hr. Jeppe Bruus, hvad vi i Dansk Folkeparti her mener?

Tak. Ordføreren.

Det er forstået, og jeg tager gerne kugler for justitsministeren – det er sådan set en del af jobbeskrivelsen – og også gerne spørgsmål, og jeg svarer så på egne vegne og ikke på hr. Nick Hækkerups vegne. Og spøg til side. Det var sådan set også det, jeg forsøgte at sige, hvis man sådan skal væk fra den muntre tone, altså at det her dækker over et helt reelt og et helt oprigtigt problem. Og vi har da en meget, meget stor opgave med i fællesskab at passe rigtig godt på de ansatte, vi har i kriminalforsorgen, som hver dag yder en kæmpe indsats, jo desværre under urimelige betingelser, fordi der er et voldsomt pres på vores kriminalforsorg. Derfor bruger vi også meget energi på at sørge for, at der bliver bedre rammer, både de fysiske, men selvfølgelig også i form af flere hænder, og derfor er det da helt fair og legitimt med det her beslutningsforslag.

Så mit svar her var bestemt ikke en underkendelse af det relevante, og der er bestemt også opbakning til, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at passe rigtig godt på vores ansatte i kriminalforsorgen. Men det ændrer jo bare ikke ved de diskussioner, der har været omkring substansen i forslaget.

Hr. Peter Skaarup.

Hvis vi er enige om, at vi skal passe godt på de ansatte, hvad er så logikken i, at en indsat, en fange, en fængslet, kan begå et overfald på en ansat, og at der så i øvrigt kan gå lang tid, før konsekvensen falder? Er det særlig pædagogisk eller rigtigt over for den indsatte, som jo så tænker: Nåh, ja, men de mener måske ikke der med, at der er en straf for at overfalde en ansat, så alvorligt? Er det særlig pædagogisk?

Ordføreren.

Det er jo nærmest et ledende spørgsmål. Altså, det er jo svært at svare ja til eller nej til, alt afhængigt af hvordan man nu forstår spørgsmålet. Det er da et reelt problem, men vi har jo desværre et reelt problem med nogle ret lange sagsbehandlingstider, og derfor er det op til en drøftelse. Vi har som målsætning at knække den kurve, og vi skal jo i fællesskab i gang med nogle forhandlinger til efteråret omkring kriminalforsorgen, hvor vi også skal kigge på, hvordan vi styrker de her forhold. For vi har en forpligtelse til at passe rigtig godt på vores ansatte i kriminalforsorgen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Den næste er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak. Det kan gøres kort. Venstre kan støtte Dansk Folkepartis forslag her i al sin enkelhed. Det ryster mig egentlig, at det ikke er sådan i dag. For sidder man i fængsel og begår vold over for eksempelvis en ansat eller en medindsat, skal der selvfølgelig afregnes så hurtigt som muligt.

Justitsministeren har selvfølgelig ret i, at det bliver et brud på den sædvanlige, om jeg så må sige, prioriteringskæde. Det tror jeg så også vi overlever, så mange straffesager kommer der heller ikke til at køre, og herudover kan det jo alt andet lige også være en fordel, at man har fat i vedkommende først. Der er ikke de store problemer med at få forkyndt en besked om, at man skal møde i retten, og vedkommende kommer også, kan jeg garantere for.

Så jeg tror, at det ene kommer til at opveje det andet, og det her er et ganske rimeligt forslag, som Venstre kan støtte.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Karina Lorentzen Dehnhard.

Tak for ordet. Justitsministeren har jo gennemgået for os, hvorfor det er en dårlig idé at stemme for forslaget, så det vil jeg henholde mig til.

Men jeg vil samtidig også sige, at vi har at gøre med nogle meget uacceptable arbejdsforhold for vores fængselsbetjente. Der er ingen tvivl om, at de passer et job, som er enormt krævende, og vi kan jo også se, at mange af dem betaler prisen, fordi de rammes af ptsd i en simpelt hen uhørt grad, og derfor er det vigtigt at beskytte de ansatte mod vold, trusler og overfald.

Jeg tror, at jeg vil være meget optaget af, hvordan vi kan forebygge den type hændelser, og der er jeg helt sikker på, at det vil hjælpe noget, hvis vi får nogle flere fængselsbetjente. Det er simpelt hen afgørende, at fængselsbetjentene har tid til den enkelte indsatte, til at lære vedkommende at kende, til at skabe relationer. For man overfalder ikke en, som man kender godt, og som man grundlæggende godt kan lide. Og når de har så travlt, som de har i vores kriminalforsorg på nuværende tidspunkt, ryger der altså noget af den her gode kontakt, den dynamiske sikkerhed, som vi jo alle sammen kender.

Så ligger der også rigtig meget i, at de indsatte har meningsfyldte aktiviteter at beskæftige sig med. Om det så er uddannelse, arbejde, misbrugsbehandling eller noget andet, er det bare rigtig vigtigt, at der bliver fulgt op med noget, som man kan bruge krudtet på på en fornuftig måde, at man får hjælp til sine misbrugsproblemer, at man får hjælp til de psykiske lidelser, man eventuelt måtte have. For jeg tror, at hvis man får styr på den slags, så vil der måske også i nogen grad være færre overfald, vold og trusler i vores institutioner.

Så jeg tænker, at der også er nogle andre ting, som man kan gøre for at nå lidt derhenad, hvor jeg tænker at Dansk Folkeparti er optaget af at komme hen, nemlig at der selvfølgelig bliver reageret på det, der foregår i vores fængsler. Jeg ville jo gerne derhen, hvor vi snakker lidt mere om, hvordan vi undgår, at de her hændelser overhovedet sker, og der tror jeg altså vi endnu har et stykke arbejde foran os. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til SF's ordfører. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg er blevet bedt om at læse en tale op på vegne af vores retsordfører, fru Rosa Lund, som desværre ikke kunne være her i dag, og den her gang har jeg valgt selv at kondensere talen.

Vi er i Enhedslisten meget enige i, at der er et sikkerhedsproblem i fængslerne og en stigning i overfald og i problemer og – hvad skal man sige – en hård kultur, som både skader arbejdsmiljøet for de ansatte, men som bestemt også skader den resocialiserende indsats og dermed også vores muligheder for som samfund at sikre, at der ikke bliver skabt ny kriminalitet, og at man ikke bliver mere kriminel af at komme i fængsel. Derfor skal vi sætte ind med det, man kalder den dynamiske sikkerhed, altså flere ansatte, flere hænder, bedre resocialisering, inklusive også civilt personale.

Vi bør i højere grad sørge for, når straffen herindefra sættes op – når man har et behov for at markere sig, og det er der jo tit et flertal i Folketinget der har – at man så finansierer sin strafskærpelse, fordi det rent faktisk koster penge at sætte mennesker i fængsel i længere tid, og hvis man ikke gør det, burde man være tvunget til at se de ansatte i øjnene, som løfter byrden i det daglige.

Når det kommer til det konkrete forslag her, kan vi fra Enhedslistens side ikke støtte det, og vi vil også hilse fra hr. Kristian Hegaard og fra Radikale Venstre og sige, at Radikale Venstre ikke kan støtte forslaget. Hvorvidt der skal anvendes en disciplinærstraf eller anlægges en straffesag i konkrete tilfælde, må være op til kriminalforsorgen selv. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Efter Enhedslistens ordfører er det hr. Mads Andersen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Jeg vil da godt, når nu justitsministeren var kæk, starte med at sige, at jeg synes, justitsministeren er en dygtig justitsminister, og jeg kan også godt sige, at det i hvert fald er den dygtigste justitsminister, jeg har samarbejdet med i den tid, jeg har været i Folketinget.

Jeg tror, vi alle sammen har stået heroppe og talt om en utrolig presset kriminalforsorg og de medarbejdere, som er heri. De gør en kæmpe indsats og er udsat for et stort pres hver eneste dag. Der skal senere i dette kalenderår forhandles en ny aftale for økonomien i kriminalforsorgen, og det tror jeg egentlig at vi alle sammen glæder os rigtig meget til at komme i gang med. Jeg håber i hvert fald, at jeg når at være med til det, inden jeg tager hjem til Køge.

Imens vi så glæder os til det, kan vi jo gøre det en lille smule mere trygt at være ansat i kriminalforsorgen. Nogle af de eksempler, som er nævnt i forslagets tekst, er jo noget, som jeg tænker kan få os alle sammen til at føle ubehag omkring vores system. Vi skal gøre det bedre, og der har også været adskillige dokumentarserier, som har skildret, hvordan det foregår inde i fængslerne, og det er en utrolig presset tilværelse, vores medarbejdere går rundt i. Hvis en indsat begår vold, trusler, psykisk vold, smugler våben, stoffer eller lignende ind i et af vores fængsler, skal der udløses en hård straf. Grunden til, at en kriminel kommer i fængsel, er jo netop, at vi skal stoppe den slags. Så det skal straffes endnu hårdere, hvis det foregår inde i fængslet.

Jeg kan på vegne af Det Konservative Folkeparti slutte med at sige, at vi støtter forslaget, og at vi selvfølgelig også glæder os til de videre forhandlinger omkring kriminalforsorgen. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Så er det fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Med forslaget her ønsker DF, at indsattes kriminalitet under anbringelse i Kriminalforsorgens institutioner altid skal udløse en ny dom, som skal afsones i direkte forlængelse af den dom, den indsatte allerede afsoner eller skal afsone. Det er jo helt åbenlyst, at hvis man begår kriminalitet, uanset om det er ude i samfundet eller det er i et fængsel, skal det straffes. Man skal dømmes, og man skal ikke slippe fri. Jeg kan forstå på justitsministeren, at det sådan set allerede fremgår af lovgivningen i dag, at det er strafbart. Spørgsmålet er så, om man kommer til at afsone sin dom i direkte forlængelse af den dom, man er i gang med at afsone. I Nye Borgerlige synes vi, at det ville være et rigtig godt princip at stile mod, altså simpelt hen sige, at det er klart, at der kan være nogle enkelte tilfælde, hvor man når at komme ud, før dommen falder, eller hvor der kan være andet, der gør, at det kan ikke lade sig gøre, men at det ikke skal være sådan, at man kommer ud og er en fri mand, hvis man har begået kriminalitet, så at den her dom lægges i umiddelbar forlængelse, er et godt princip at stile efter.

Vi er så til gengæld også enige i det, som er sagt af flere andre partier, altså at det helst ikke skal være sådan, at to personer, der er kommet op at slås i fængslet, bliver sat foran i køen i forhold til en voldtægtsforbryder, en pædofil eller en drabsmand ved domstolene. Så på den måde må det ikke være en billet foran i køen, foran nogle af de meget grove forbrydelser, som vi jo ellers prioriterer, men mon ikke vi kan finde ud af at finde en løsning på det. Det plejer at være sådan – det har det været i hvert fald de seneste år – at vi kan finde ud af at prioritere typer af kriminalitet, som skal behandles før andre, og det tror vi sådan set også at man kan med det her. Men dermed også sagt, at vi stadig mener, at pædofile, voldtægtsforbrydere osv. skal ekspederes hurtigere end eksempelvis forbrydere, der har begået simpel vold.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så er vi nået til Kristendemokraternes ordfører, hr. Jens Rohde. (Pernille Vermund (NB): Bare kald ham kristendemokraten). Værsgo, hr. Jens Rohde.

Tak for det. Som Henrik Ibsen skrev det i sin tid: Den, der står ene, står stærkt. Det må man jo ligesom henholde sig til som ene medlem for Kristendemokraterne. Nå, det gælder forslaget fra Dansk Folkeparti, som vi jo synes på en eller anden måde giver god mening og også på mange måder er logisk, men jeg er stadig væk sådan lidt bange for, at det er os, der skal til at gå ind at planlægge for kriminalforsorgen, hvordan tingene skal udmøntes.

Jeg vil meget gerne afvente, før jeg kan sige, hvor vi står. Altså, vi kan sådan set godt støtte op om intentionen, men jeg tror, vi ender med ved en afstemning, at vi vil afvise forslaget, både med de argumenter, som justitsministeren kom med, men også fordi vi imødeser de forhandlinger, som der skal være i forhold til kriminalforsorgen, og der må vi se det hele, skal vi sige i et samlet hele. Derfor afventer vi, men den første melding herfra bliver, at vi afviser forslaget i dets nuværende form.

Tak til hr. Jens Rohde. Så er der ikke flere ordførere ud over ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo, hr. Peter Skaarup.

Mange tak for en seriøs behandling af det her forslag, og også tak til vores glimrende justitsminister. Det er ikke sådan, at vi kræver et valg – jeg tror nok, at vi har et ønske om en anden regering, og det kommer der også på et tidspunkt, så bare rolig. Der er også meget arbejde i at være justitsminister, så det kan være rart nok at blive fritaget for det på et eller andet tidspunkt.

Men udgangspunktet for det her forslag er, at afsoner man en straf, så har man begået en form for kriminalitet, som samfundet kvitterer for med en fængselsstraf. Og baggrunden for at straffe er mangesidet, men det er først og fremmest et spørgsmål om retsfølelse. Det er også et spørgsmål om at sende signaler. Det er også et spørgsmål om, at samfundet skal udvise en eller anden form for reaktion, når der begås kriminalitet, for vi vil jo ikke have, at personen, der har været udsat for et overgreb, viser en reaktion mod den person, der har angrebet. Så man kan sige, at det måske allervigtigste er, at man med en straf fra samfundets side håber på, at den straffede ved hjælp af straffen vil afholde sig fra at lave kriminalitet. Der er ikke nogen sikkerhed for det. Det kan vi se masser af eksempler på. Men det er alligevel det, man gerne vil forsøge at signalere. En god, pæn del af dem, der laver kriminalitet, forstår det faktisk godt, og de afholder sig fra at begå ny kriminalitet.

Men desværre er der faktisk også en del, som under ingen omstændigheder vil acceptere, at kriminalitet er noget, de skal holde sig fra. Og nogle af dem fortsætter så ufortrødent deres kriminelle handlinger, som om ingenting var hændt. Og det fortsætter de så med at gøre – ja, hvor kan de gøre det, når de har fået deres straf? Ja, det kan de fortsætte med at gøre, mens de sidder i fængsel. Lad mig give et eksempel: Her under coronaperioden har vi jo sådan set set en rockerkriminel, der skal imødese en straf, fordi han svindler med coronamidler, mens han sidder i fængsel. Så det kan lade sig gøre ikke bare at tæve løs på fængselsbetjente; nej, man kan såmænd også lave ganske almindelig, eller måske ikke så almindelig kriminalitet, men i hvert fald kriminalitet, når man sidder i fængsel.

Her handler det jo så mest, vil jeg sige, om dem, der udøver vold mod medindsatte eller mod betjente, når de sidder i fængsel. Det er den mest fremherskende for kriminalitet. Det handler også om, at der er nogle, der sælger stoffer og sælger ulovlige varer i fængslerne. Der er nogle, der vedligeholder deres kriminelle løbebane på alle parametre, mens de sidder i fængsel, eksempelvis via kontakt til andre medsammensvorne.

Så helt kort: Når man er i samfundets varetægt, skal man selvfølgelig fortsat straffes, ifald man fortsætter med at begå kriminalitet. Det er derfor, vi foreslår, at man ved enhver form for kriminalitet, man begår, også når man har fået en straf bag fængslets mure, skal for en dommer og straffes separat for det, og man skal afsone straffen i direkte forlængelse af den straf, som man har udsigt til at skulle afsone eller allerede afsoner. Det vil sige, at der ikke er noget med, at fordi man allerede afsoner og man allerede er straffet for noget, så kan man ikke blive dømt for et nyt forhold.

Er man rigtig uheldig – altså set fra samfundets side – så oplever man jo faktisk, at man bare slipper med en disciplinærstraf, fordi man jo så siger: Nåh, ja, men det er jo først noget, der kommer senere i forbindelse med det her overfald, så skal vi ikke bare nøjes med en disciplinærstraf? Og det er et meget svagt signal at sende, hvis man som indsat laver kriminalitet, når man sidder i fængsel, og får at vide, at nåh, jo, man kan jo bare lige få en lille disciplinær ting her 1 dag eller 2 dage, og så er det dét. Det er et meget svagt signal at sende, ikke mindst over for bandekriminelle.

Så, altså, indsatte i danske fængsler skal opføre sig ordentligt. De skal ikke lave kriminalitet, og kan de ikke holde sig fra det, må de igen forbi en dommer og få en tillægsstraf. Det er vel ikke for meget forlangt. Og jeg tror altså ikke, uanset hvad justitsministeren kommer med af meget logiske betragtninger – og vi er alle sammen overbevist, når ministeren er færdig, som det blev sagt – at der er nogen som helst uden for Christiansborgs tykke mure, der forstår noget af, at man kan begå kriminalitet, f.eks. overfalde en ansat, mens man sidder inde, og så egentlig slippe med, at det nok er noget, man først kigger på om lang tid. Der tror jeg, at danskerne forventer prompte afregning, prompte konsekvens. Det vil have en afrettende virkning. Det andet er noget sødsuppe.

Tak til hr. Peter Skaarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.