Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 269
Offentligt
2407887_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2530
Doknr.
428814
Dato
02-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B 269) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser, herunder også afledte
konsekvenser, det vil have at realisere beslutningsforslagets formål om at
bringe dansk familieret i overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis?”
Svar:
Som jeg redegjorde for ved 1. behandlingen af B 269 om ændring af principper
for skønnet i samværssager, så mener jeg, at den familieretlige lovgivning
allerede i dag er i overensstemmelse med konventionerne. Det gælder særligt
FN’s Børnekonvention om,
at barnets bedste skal komme i første række i alle
beslutninger om barnet, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i
forhold til retten til familieliv, der også bygger på barnets bedste.
Når Familieretshuset og familieretten træffer afgørelse, for eksempel om
samvær, så skal afgørelsen være i overensstemmelse med disse konventioner.
Det betyder, at domme fra Menneskerettighedsdomstolen har betydning for
vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Dommene har også betydning for,
hvordan barnets bedste afvejes over for hensynet til barnets og forældrenes ret
til familieliv med hinanden.
Jeg er på den baggrund ikke enig i beslutningsforslagets og spørgsmålets
præmis om, at dansk ret ikke er i overensstemmelse med konventionerne eller
domspraksis, og derfor er jeg heller ikke enig i, at beslutningsforslaget vil sikre
dette.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1