Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 268:

Forslag til folketingsbeslutning om at justere jordlove, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes.

Af Torsten Gejl (ALT).

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Først og fremmest mange tak til forslagsstilleren for at rejse en, synes jeg, vigtig debat om udenlandsk opkøb af landbrugsjord i Danmark. Jeg kan sådan set godt forstå forslagsstillernes bekymring, og jeg har tænkt mig at følge emnet meget nøje. Dog har forslaget forskellige elementer, der gør, at regeringen ikke kan støtte forslaget, som det er.

Jeg vil gerne begynde med spørgsmålet om udenlandsk ejerskab. Beskyttelse af natur, miljø og klima er helt afgørende, når vi regulerer landbruget. Det er derfor, vi er i gang med de vigtige forhandlinger om landbrugets grønne omstilling. Men de regler, der beskytter natur, miljø og klima, gælder altså uanset nationalitet, og uanset om ejeren er en person eller et selskab. Der gennemføres årligt ca. 5.000 handler med landbrugsjord i Danmark. Vi kan se, at ca. 2½ pct. eller 66.500 ha af det samlede danske landbrugsareal på 2,6 mio. ha har udenlandske ejere. Det er altså, som ser ud nu, et relativt begrænset omfang.

Men vi står over for et meget vigtigt generationsskifte, hvor der formentlig kan ske større udskiftning af ejere. Så selv om udenlandske køb i dag har et relativt begrænset omfang, vil regeringen følge den her udvikling nøje, og vi vil med jævne mellemrum få opdateret analyser af omfanget af udenlandsk arbejdskraft. Det er så at sige værd at holde øje med.

Regeringen vil nu også nedsætte en arbejdsgruppe. Det er et nyt tiltag, vi kommer med nu, med deltagelse af relevante ministerier, og den her arbejdsgruppe skal beskrive gældende regler og rammer for handel med landbrugsejendomme, og arbejdsgruppen skal også have særligt fokus på opkøb af landbrugsjord af personer eller selskaber fra lande uden for EU. Når det er, vi har det her med »uden for EU«, er det jo, fordi vi skal være opmærksomme på, at når det er inden for EU, kan vi ikke forskelsbehandle. Det ville vi eventuelt kunne gøre – jeg siger ikke, vi gør det – når det handler om personer eller selskaber uden for EU.

Men med den her arbejdsgruppe kommer vi til at kende vores handlemuligheder inden for de nationale og internationale regler. Hvis udenlandsk erhvervelse af dansk landbrugsjord skulle tage fart i et bekymrende omfang – man kunne forestille sig, at der pludselig var meget store udenlandske kapitalfonde og lande, man tænker man måske ikke havde så meget lyst til købte store dele op – så er det i hvert fald værd at have en status på det. Jeg og regeringen regner med at kunne sende en redegørelse fra arbejdsgruppen til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg her i efteråret 2021.

Derudover lægger forslaget op til at genindføre kravet om, at en dansk landbruger skal have bestemmende indflydelse. Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2014 at afskaffe denne regel for at gøre det lettere for virksomheder, danske som udenlandske, at købe landbrugsejendomme. Formålet var at gøre det lettere at rejse investeringskapital til landbruget. Hvis vi genindfører de gamle regler, som forslaget lægger op til, vil det formentlig påvirke landbrugets økonomi negativt, og det har vi ikke brug for på tærsklen til en omfattende grøn omstilling, der faktisk kræver nye investeringer. Så her er vi også lidt skeptiske over for forslaget, selv om vi jo godt kan forstå, hvad for nogle tanker der ligger bag det.

Endelig vil en genindførelse af reglerne formentlig være i strid med vigtige EU-principper. En dom fra EU-Domstolen i 2007 slår således fast, at de daværende danske regler om personlig bopælspligt på landbrugsejendomme var i strid med princippet om kapitalens fri bevægelighed. Reglerne blev derfor ændret til en upersonlig bopælspligt, som gælder uanset nationalitet og ejerforhold. Og EU-Domstolen slog igen dette fast sidste år, hvor Letland blev pålagt at afskaffe sprogkrav og krav om bopæl i Letland for at kunne købe landbrugsjord.

Endelig ønsker forslagsstilleren, at der sættes et loft over, hvor meget jord en enkelt person eller et enkelt selskab må eje. Der bliver lagt op til et forslag om 375 ha som øvre grænse for, hvad man må eje. Der har tidligere været regler, der begrænsede størrelsen af landbrug, og sådanne regler kan i princippet godt indføres, hvis det er det, man ønsker. Det vil dog umiddelbart alene gælde fremadrettet, medmindre loftet tvinges igennem med et ekspropriativt indgreb, og begge de her ting – altså både det med loftet og det med at lave et ekspropriativt indgreb – mener jeg og regeringen vi skal være meget påpasselige med, og derfor kan jeg ikke støtte dette element. En landbruger må kunne have det areal, der giver mening for ham eller hende.

Regeringen kan altså ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi er enige med forslagsstilleren så langt, at det er vigtigt at have fokus på udenlandsk opkøb, og det er også vigtigt, at der handles på det, og det er derfor, vi lægger op til, at der bliver en arbejdsgruppe, der følger det her tæt, og som kommer frem med en status til efteråret.

For det første sørger vi for en opdatering af analyser af omfanget af udenlandsk ejerskab med jævne mellemrum, og for det andet nedsætter vi den her arbejdsgruppe, der skal afdække eventuelle muligheder for at begrænse opkøb, herunder fra lande uden for EU. Med hensyn til natur, miljø og klima er vi dækket ind af gældende regler. Uanset hvad for nationalitet man har, skal der være styr på de her ting, og man skal leve op til reglerne. Og som jeg nævnte, sidder vi lige nu og forhandler om vigtige rammevilkår for landbruget, som også omfatter både natur, miljø og klima.

Med de ord vil jeg sige, at vi altså lægger op til at afvise forslaget, men at vi arbejder videre med de konkrete forslag, som jeg har nævnt.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for talen, og tak for, at ministeren tager det her seriøst. Ministeren refererer til, at der er 2½ pct. af den danske landbrugsjord, som er blevet solgt. Men det er jo tal for 2018. Vil ministeren indrømme, at ministeren ikke aner, hvor meget af vores landbrugsjord der er blevet solgt? Det der var en periode på 3 år fra 2015-2018, hvor der blev solgt 2½ pct. Fra 2018 til i dag er der ingen, der ved, hvad der er blevet solgt, hvem det er blevet solgt til, hvor mange der har investeret, og hvor meget jord vi allerede er kommet af med. Vil ministeren indrømme, at ministeren ikke aner det?

Værsgo.

Det, jeg har oplyst i min tale her, er, at det er de her 2½ pct., som er på udenlandske hænder, og som jeg forstår det, er det sådan, det er, på nuværende tidspunkt. Det kan godt være, at tallene er fra 2018, men det må jeg så lige have bekræftet. Det, der er det vigtige her, er, at vi jo medgiver forslagsstilleren, at vi sådan set gerne vil have noget mere viden omkring det her. Vi synes også, det er vigtigt at følge det tættere, og det er det jo ikke mindst, fordi vi kan se, at der er en relativt høj gennemsnitsalder for landbrugere i Danmark – 56 år mener jeg det er. Det vil sige, at i løbet af de næste 10 år vil der formentlig være rigtig mange generationsskifter, og hvis det så sker samtidig med, at der er andre forhold, der spiller ind på priserne, så kan vi have en situation, hvor der måske kommer kinesiske kapitalfonde – det kunne det være – eller andre og køber enorme arealer. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. Vi skal følge det tæt, og det er derfor, vi laver den her arbejdsgruppe for at få et overblik den her vej rundt.

Værsgo, spørgeren.

Jamen det her kan allerede være sket. Der bliver investeret massivt i øjeblikket. Tallet, ministeren nævner, er fra 2018. Det var der, det var 2½ pct., og så forstår jeg måske mere, at ministeren er så rolig. I dag kan det være 5 pct.; det kan også være 10 pct. Det er tit, at det går langsomst med ordninger i starten. Vi ved det ikke. Men så forstår jeg måske godt, hvorfor ministeren er så rolig og bare nedsætter en arbejdsgruppe. Jeg præsenterede det her for statsministeren ved spørgetimen i går. Hun sagde, at det var nødvendigt med det samme at bringe det ind i landbrugsforhandlingerne og få det løst. Hvad tænker ministeren om det?

Værsgo.

Det står jo frit for at bringe det op i landbrugsforhandlingerne. Vi har jo den tilgang, at alle forslag sådan set er velkomne. Vi lægger op til at lave brede forhandlinger, og hr. Torsten Gejls eget parti, Alternativet, er repræsenteret i forhandlingerne på dygtig og engageret vis, og der er man jo velkommen til at bringe det op. Nu har vi taget det skridt, at vi siger: Vi er sådan set inspireret af det her forslag til at lave en arbejdsgruppe, og det er jo for at få noget mere opdateret viden, og det imødekommer jo netop det ønske, som hr. Torsten Gejl og Alternativet har.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo korrekt, at det ikke er et helt opdaterede tal, og derfor er de seneste tendenser jo så ikke med i de tal, og jeg er også bekymret for, hvad det er, vi kan stå over for. Og hvis vi så kommer ind i en periode, hvor der er yderligere faldende jordpriser – og det kunne vi godt komme ind i med faldende svinepriser og deslige – så vil der være nogle, der sidder ude i verden og kigger på, hvor man kan placere sin kapital, og der er der altså nogle, der vil placere dem i jord uden at have interesse i at sikre vores grundvand, vores biodiversitet osv. Så jeg er helt med på, at det er et problem.

Det er fint, at ministeren vil nedsætte en arbejdsgruppe, men kunne vi ikke også begynde at kigge på, hvad løsningerne så skal være? For hvis nu man kom frem til, at der er et problem, hvad skulle løsningen så være? Der vil jeg gerne høre ministeren, om sådan nogle statslige jordbrugerfonde, der kunne opkøbe jord og så måske ville sælge det videre eller omlægge det til natur, kunne være en del af løsningen, når nu den her arbejdsgruppe skal komme frem til at belyse problemets størrelse.

Værsgo.

Igen vil jeg sige tak for et, synes jeg, vigtigt spørgsmål på det her felt. Det fortæller jo om, hvor vigtigt det er, at vi får noget mere viden på feltet, og derfor er det også godt, at vi laver den her arbejdsgruppe. Så det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, og det kan vi så sætte flueben ved.

Der kan være forskellige ting, der spiller ind på priserne, og derfor kan man også risikere, at der pludselig kommer overtagelse af noget jord, også fra udenlandske kapitalfonde. Det, der dog er en vigtig pointe her, er, at regler, for så vidt angår natur, miljø, drikkevand osv., altså gælder, uanset hvem der ejer jorden. Så selv om der skulle komme en udenlandsk kapitalfond og købe meget store arealer, så gælder dansk lovgivning – det kan man ikke komme udenom, som det er. Der kan være andre områder, hvor man er lidt skeptisk over for, at der er nogle, der skal eje kæmpe arealer, og det er derfor, vi kigger ind i det. Og jeg har noteret mig, at spørgsmålet om jordbrugsfonde er blevet taget op i forbindelse med landbrugsforhandlingerne, og det må vi jo tage op og vende i den sammenhæng.

Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Når man ser den opgørelsen over de her udenlandske ejerskaber, så er der jo en del af dem – det er faktisk det, der fylder mest – der er europæiske statsborgere, som har bosat på landbrugsjord i Danmark og driver landbrug, og det synes jeg ikke er så slemt. Der kan jo, når nu de f.eks. i Holland reducerer i deres animalske produktion, sådan set godt være hollandske landmænd, der kigger sig om efter, hvor man så kan være landmand, og det kunne være Danmark.

Det, der gør mig mest bekymret, er de der udenlandske selskaber, som kan være hvad som helst; det kan eksempelvis være kinesiske konstruktioner osv. Jeg synes, det er det, vi skal have et særligt fokus på.

Værsgo til ministeren.

Det er jeg sådan set enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, og der er jo også det i det, at når det er EU-lande som Holland, så er der fri konkurrence, og så kan vi ikke sætte nogen barrierer op i forhold til det. Og i øvrigt er det jo sådan, når vi taler om vores hollandske venner, at der er en mere 500 år gammel tradition for, at de driver landbrug i Danmark. Jeg var selv med til et jubilæum med den hollandske minister, hvor vi højtideligholdt, at det var 500 år siden, at de første hollandske landbrugere begyndte at dyrke jorden på Amager. Så det er der altså en lang tradition for. Men det er rigtigt, at det nok f.eks. er kapital fra Kina, man lige skal holde ekstra øje med.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ministeren. Den næste taler er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil også gerne starte med at takke Alternativet for at rejse en meget relevant debat om udenlandsk opkøb af dansk landbrugsjord. Som det også er blevet afdækket af de tekniske gennemgange i forbindelse med landbrugsforhandlingerne, er gennemsnitsalderen for en dansk landmand 56 år, og i 2030 vil gennemsnitsalderen være et godt stykke over 60 år, hvis udviklingen vel at mærke ikke ændrer sig. Det betyder, at vi i løbet af en årrække må se ind i, at der også er et stort behov for generationsskifte ude i landbruget. På trods af den høje gennemsnitsalder blandt landbrugere går det langsomt med generationsskifte. Samtidig ved vi, at udenlandsk ejerskab i dag udgør cirka 2,5 pct. af landbrugsarealet. Selv om det ikke er en stor andel, ved jeg, at det her er en debat, som optager rigtig mange, særlig også set i lyset af det generationsskifte, som vi står over for.

Forslagsstillerne foreslår, at en uddannet dansk landmand skal have medbestemmelse eller bestemmelse på en gård, der ejes af eksempelvis en udenlandsk kapitalfond, og at der skal sættes et loft over, hvor meget jord en enkelt person eller et enkelt selskab må eje. Baggrunden er, at man frygter, at udenlandske kapitalejere ikke vil overholde gældende regler for naturen, drikkevandet, fødevarer og klimaet. Det helt centrale spørgsmål kan derfor samlet set også opsummeres til, om udenlandske kapitalfondsejere kan tilsidesætte danske regler, der beskytter miljø, natur, drikkevand, klima og for den sags skyld biodiversitet. Her er svaret et rungende nej. Alle, både danske landmænd og udenlandske kapitalfonde, skal overholde de til enhver tid gældende regler i Danmark. Varetagelse af hensyn til miljø, natur og drikkevand må altså ikke være afhængigt af, om ejeren af jorden er en ung dansk landmand eller en udenlandsk kapitalfond.

Vi Socialdemokrater kan ikke umiddelbart støtte forslaget, men jeg vil gerne i den forbindelse sige, at jeg anerkender, at det her er en meget vigtig, en meget relevant debat og ligeledes et relevant spørgsmål. Det er et relevant spørgsmål, fordi vi også er nødt til at have en snak med hinanden om, hvordan man laver ejerskifte i landbruget, og det er derfor værd at få endevendt, hvad der er op og ned, og hvilke udfordringer der kan være i forhold til udenlandske kapitalfondes opkøb af dansk landbrugsjord. Det er vi sådan set som Socialdemokrater åbne over for, og derfor hilser vi også velkommen, at ministeren foreslår, at der sættes en arbejdsgruppe i gang, der skal se på gældende regler for opkøb af jord af personer og selskaber fra lande uden for EU.

Det er i min optik rettidig omhu, at vi får sat sådan en arbejdsgruppe i gang, for så er vi på forkant, hvis udenlandsk opkøb af dansk landbrugsjord pludselig tager for voldsom fart, om man så må sige. Men jeg tror ikke, vi i den forbindelse skal undervurdere, hvor vigtigt det er i forbindelse med de igangværende landbrugsforhandlinger, at vi har et meget stort fokus på generationsskifte i landbruget og ikke mindst et helt særligt fokus på den høje gennemsnitsalder, som de næste par år vil tage fart og tage fat inden for landbruget.

På den her baggrund kan Socialdemokratiet altså ikke støtte beslutningsforslaget, men vi er opmærksomme på udfordringer med generationsskifte i landbruget og udenlandsk opkøb af landbrugsjord, og vi synes, det er godt, at regeringen handler på det her og igangsætter en arbejdsgruppe. Vi sidder i øjeblikket i landbrugsforhandlinger, og jeg tæller mig frem til, at alle partier fortsat sidder med ved bordet, og det er jo vores intention, vores klare målsætning at få et bredt forlig på landbrugsområdet. Så jeg håber selvfølgelig også, at hele generationsskiftediskussionen kommer til at fylde i de her forhandlinger. Nu skal vi selvfølgelig ikke rykke forhandlingsrummet ind i Folketingssalen, men jeg vil bare sige, at det er et fokus, vi skal have. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak. Og tak for talen, og tak for anerkendelsen af problemet. Altså, vi er jo reelt ved at sælge vores land, og vi kommer aldrig til at få det igen. Vi har åbnet fuldstændig for, at folk kan købe så meget af vores landbrug, som de vil – også store kapitalfonde, der leder efter investeringer nu, hvor de ikke vil betale negativ rente. Så det er jo de facto ude af kontrol.

Jeg er ligeglad med, om vi skal bruge det ene eller det andet eller det tredje redskab, men kan ordføreren ikke godt se, at som det ser ud nu, er vi ved at miste vores landbrug? I øjeblikket er det sådan, at det måske er 3, 4, 5 pct. af det landbrug, der er i Danmark, og som vi forhandler om, der slet ikke er vores længere. Og kan ordføreren ikke også godt se, at når det ikke er dansk, når der sidder en kapitalinvestor på den anden side af jorden og skal lave kapitalafkast, så forsvinder noget af kulturen – der forsvinder noget af det med, at man bekymrer sig om sit landbrug, der forsvinder noget af interessen for at tage sig af grundvandet, for at passe på naturen osv.?

Værsgo.

Jeg anerkender jo til fulde, at dansk landbrug, danske landmænd er med til at skabe liv, leben, arbejdspladser, aktiv deltagelse i foreningslivet, så vi har et Danmark, der hænger sammen, et Danmark, der er i balance. Det er også derfor, at vi i forhold til det landbrugsudspil, den socialdemokratiske regering har fremlagt, ønsker et landbrug, der er i udvikling og ikke i afvikling.

Det, jeg tror der er meget centralt og meget væsentligt, hr. Torsten Gejl, er, at når vi skal træffe beslutninger herinde i Folketinget, skal vi ikke træffe beslutninger ud fra hvis'er, så skal vi træffe beslutninger ud fra fakta. Og det tal, jeg er i besiddelse af, er, at 2½ pct. af den landbrugsjord, vi har, er opkøbt. Så er jeg enig i, at der er en ubekendt – det er jeg fuldstændig med på – og derfor hilser vi det også velkommen, at ministeren nedsætter en arbejdsgruppe, og det synes jeg faktisk er en meget stor imødekommelse af hr. Torsten Gejls forslag. Og det var også derfor, jeg anerkendte, at hr. Torsten Gejl har rejst bekymringen her i Folketingssalen.

Spørgeren, værsgo.

Ja, og tak for den anerkendelse. Det er bare sådan, at det altså er tal fra 2018, ministeren og ordføreren taler ud fra, og derfor er jeg selvfølgelig utålmodig. Normalt ville jeg også tænke, at en arbejdsgruppe jo faktisk er en meget stor gevinst for os i Alternativet, når det er sådan, at vi synes, at problemet er så seriøst. Så det takker vi selvfølgelig for. Det, som bekymrer os, er, hvor meget jord der når at blive solgt, før den arbejdsgruppe nogen sinde kommer i gang. Og statsministeren sagde jo selv i går til mig her i den her sal, at vi skulle have det direkte ind i landbrugsforhandlingerne. Så hvorfor kommer det ikke det?

Værsgo.

Jamen det afviser hverken jeg eller ministeren, og det er jo i virkeligheden et stort incitament for hr. Torsten Gejl til virkelig at bide sig fast i bordkanten i de igangværende forhandlinger. For det er jo dem, der at the end of the day sidder og er med i en endelig aftale, der også har indflydelse på det blæk, der kommer på papiret i den endelige aftale. Så jeg vil da bare tage imod hr. Torsten Gejls invitation, sådan som jeg forstår det, til at gøre det her til et tema i landbrugsforhandlingerne. Det hilser jeg velkommen – lad os få en drøftelse af det, lad os se, hvad der er muligt. Men det udelukker jo ikke en arbejdsgruppe, som ministeren nedsætter, for jeg synes, det er virkelig vigtigt at følge det her, også i årene fremover.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Alternativet ønsker med det her forslag at sætte et loft over, hvor meget hver enkelt landmand kan eje af jord, og det er et forslag, vi på ingen måde kan støtte i Venstre. For os i Venstre er det afgørende, at vi har mange forskellige typer af landbrug, mange forskellige størrelser af landbrug og dermed også en meget varieret fødevareproduktion i Danmark. Det er lige fra den helt lille nicheproducent, den lille gårdbutik, og så til de helt store landbrug med en stor produktion, der også er målrettet eksport og dermed også er med til at danne grundlag for rigtig mange arbejdspladser og den store eksport, som vi jo gerne vil fastholde.

Vi er jo gode til det hele, kan man sige, både den lille nicheproducent med kvalitetsprodukter, der har det lokale fokus og fokus på turister, og så også den store effektive fødevareproducent med fokus på eksport. Dermed har vi alle typer af fødevarer, og det tror jeg er vigtigt, altså at vi har alle typer af fødevarer på hylderne, både dem, vi kender, og også dem, der er under udvikling. I Danmark har vi også meget skrappe regler på både miljø- og dyrevelfærdsområdet, som jo også bliver håndhævet, og som skal overholdes af alle.

I Venstre er vi et liberalt parti, og vi har selvfølgelig meget fokus på den private ejendomsret, som står vores hjerte nær. Det her lovforslag er inde at røre ved det, og det bryder vi os ikke om, så jeg kan bare sige kort og godt, at vi afviser det her forslag og vil stemme imod det, hvis det bliver sat til afstemning. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Har ordføreren slet ingen bekymring om, om dansk landbrug er dansk, altså om det er vores jord? Betyder det noget for ordføreren, om 20-30-40 pct. af den danske landbrugsjord er ejet af f.eks. udenlandske kapitalinteresser? Har ordføreren nogen følelser for det overhovedet?

Værsgo.

Selvfølgelig har vi det. Men der er heller ikke nogen grund til at stå og male et skræmmebillede op. Det bliver jo fulgt løbende af forskellige, skiftende ministre på området, og hvis det var, det løb ud af kontrol, ville vi selvfølgelig forholde os til det, men vi skal også se lidt helhedsorienteret på det. Så lige så vel som der også er danske landmænd, som jo investerer i landbrug i udlandet – og det er også udmærket – er der så også nogle stykker fra udlandet, der endnu har interesseret sig for at investere i Danmark. Der har været nogle fra Holland – og forskellige situationer med mælkeproducenter osv. Jeg har også noteret mig, at nogle af dem har trukket følehornene til sig igen, fordi det kniber lidt med konkurrencevilkårene.

Så jeg tror, det er godt, at der sådan er en, skal vi kalde det sund interesse på begge sider forstået på den måde, at det både er nogle danske landmænd, der køber og investerer i udlandet, og der så kan være et passende antal udenlandske landmænd, som, kan vi sige, interesserer sig for måske at drive noget landbrug i Danmark. Selvfølgelig skal der være en balance. Det er også min fornemmelse med det, jeg er informeret om, at det er i en fornuftig balance. Men selvfølgelig følger vi det. Men der er ingen grund til at male skræmmebilleder op.

Værsgo, spørgeren.

Jeg tror, ordføreren vil kunne høre af min kommende tale, at der er meget store kapitalfonde, der har rigtig, rigtig meget kig på Danmark. Der er også rigtig mange unge landbrugselever, der er dybt bekymrede over, om de nogen sinde får råd til at betale for et landbrug. De nye generationer af unge økologiske landmænd og -kvinder skal jo selv ud og konkurrere med store kapitalfonde om at købe landbrug. Kan ordføreren ikke se, at vi faktisk risikerer at gøre det umuligt for de nye generationer at overtage landbruget? Det er mit ene spørgsmål.

Det andet er: Hvor mange procent af dansk landbrug vil ordføreren acceptere bliver solgt?

Værsgo.

Jamen der har altid været og skal altid være et fokus på, at vilkårene for at kunne overtage eksisterende landbrug er til stede. Og der er altid udfordringer. Derfor har der også været fokus på at se på forskellige andre ejerformer, f.eks. pensionskassemodeller, hvor landmænd kan gå sammen i f.eks. et selskab og overtage nogle af de store bedrifter, som også nu står over for et generationsskifte. Der er da bestemt nogle udfordringer der. Det har der altid været, uanset om man så gik 10 år tilbage, 20 år tilbage eller 30 år tilbage.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og også tak for forslaget om at justere jordloven, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes. Og jeg lægger egentlig sådan lidt vægt på det sidste: mindskes. Det er jo ikke et forbud mod, at man kan skaffe udenlandsk kapital, for hvis det havde været det, havde der været et frontalangreb på landbruget. For med de mange restriktioner og de udfordringer, som landbruget har, både i forhold til den lovgivning, som kommer fra EU, men også den lovgivning, som kommer fra Danmark, så har der jo gennem rigtig mange år været en kæmpestor udfordring i forhold til at skaffe kapital, og også i forhold til at skabe muligheden for, at man kan få et generationsskifte. Så det er egentlig ros for, at man ikke har strammet buen mere end det.

Jeg vil så også sige, at når man kigger på landbruget, kan vi takke dansk landbrug for rigtig meget. Når man kigger på, hvor Danmark var henne i 1950'erne, hvor landbruget sådan virkelig kom i gang med andelsbevægelsen, og hvor de små gik sammen og blev større og flere landmænd kunne se noget i det, så står vi i dag et sted, hvor der ikke er så mange primære landmænd tilbage, men det er stadig væk den samme tankegang.

Det er stadig væk den samme tankegang, når vi kigger på det her med at have fællesskaberne, når vi kigger på Danish Crown og de andre, når vi kigger på Arla – Arla er jo også ejet af landmænd. Så den der tankegang om, at man har et fællesskab i Danmark omkring det at være landmand, har vi stadig væk. Og der er jeg helt enig: Det skal vi værne om, altså at der stadig væk er den der forståelse af, at man er en del af et fællesskab og ikke bare er der alene. Det tror jeg er rigtig vigtigt.

Så vil jeg også sige – og det ligger også lidt i det her med loftet over, hvor store man må være – at det er vi nu ikke så bange for. For det med at være stor behøver bestemt ikke være lig med noget dårligt. Vi har også set nogle økologiske landmænd, som har været meget, meget store og har drevet økologisk landbrug, så det kan man sagtens. Man kan også være meget stor og drive et rigtig godt konventionelt landbrug osv. Så størrelsen er vi i Dansk Folkeparti ikke så bange for.

Det handler selvfølgelig også om, at vi skal være konkurrencedygtige, og igen kæmper vi jo også for – og det er så et andet udvalg, sådan med arbejdsmarkedet og andet – at det skal være på lige arbejdsvilkår. Man må også bare sige, at udgifterne i Danmark jo er større end i en hel del af de lande, som dansk landbrug konkurrerer med. Og derfor har dansk landbrug jo hele tiden skullet skaffe kapitalen for at omlægge, udvikle sig og investere i ny teknologi osv. osv.

Vi sidder jo lige nu og diskuterer, hvordan vi skal få gjort noget mere ved CO2-udslippet. Vi diskuterer nu, og hvordan man skal komme af med noget mere kvælstof. En hel del af det kræver faktisk ret store investeringer ude i landbruget. Altså, hvordan får man lavet de her markkort? Hvordan bliver man mere miljøvenlig i forhold til klima osv.? Og det kræver nogle investeringer.

Så jeg synes egentlig, når jeg hører debatten – også det, ministeren sagde – at det, der er det vigtige her, måske egentlig er at få det her overblik. Og det hørte jeg også at ordføreren spurgte om nogle gange, for hvor er vi egentlig henne? Og det svar kan jeg sådan set heller ikke selv give: Hvor er vi henne?

Jeg synes egentlig ikke, at ministeren har givet et meget godt svar på den problemstilling, som Alternativet fremstiller her. Vi er nok ikke helt enige om det her med størrelse, men jeg tror, det er vigtigt at have et overblik over, hvordan det ser ud derude.

Så skal man dog huske, at landbrugsjord kan man aldrig flytte. Altså, landbrugsjorden kan man ikke fjerne, og man må heller ikke tro, at fordi man er ejet af nogle andre, har man nogle andre regler at leve op til. Man skal selvfølgelig leve op til de samme regler, ligegyldigt hvordan ejerforholdet ser ud.

Men vi har noget, vi skal værne om, og det er det her sammenhold, som vi har set, ja, både før og efter krigen: at de danske landmænd har kunnet levere og sådan set også leverer den dag i dag. Dansk landbrug er utrolig vigtigt for det danske arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at dansk landbrug er utrolig vigtigt for vores eksportmarkeder, og man må også bare sige, at når man kigger på dansk landbrug og de produkter, de producerer, så er vi verdenskendte for en meget, meget høj kvalitet. Det er derfor, at vi har en helt unik særstatus rundt omkring i verden, hvor vi kan sælge vores produkter og komme ind på markeder, hvor andre har svært ved det.

Der er nogle landmænd, der har brokket sig nogle gange, når man har lavet reglerne til at starte med, og sagt: Hvorfor skal vi nu det? – og at det er da rigtig irriterende, at de har slået på os. Og nogle år efter kan man se, at man faktisk kan kapitalisere af den lovgivning, som der er, og det har jo været rigtig positivt. Men igen har det også krævet, at der er kommet noget kapitaltilførsel, og det har været en udfordring.

Så vi vil også følge arbejdsgruppen tæt og se, hvad der kommer ud af det, men vi er ikke bange på samme måde som forslagsstillerne, men vi anerkender også forslagets præmis om, at det jo ikke er for at fjerne hele grundlaget for at kunne skaffe udenlandsk kapital, men at mindske det. Og det er sådan set en formildende og egentlig også en positiv omstændighed.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak for talen og anerkendelsen af det her arbejde, trods det at ordføreren ikke helt var enig i, hvordan det skulle løses. Deler ordføreren den der fornemmelse, jeg også har, altså at man, efterhånden som vores landbrug bliver solgt og vi mister mere og mere jord – f.eks. 10 pct., 20, pct. 30 pct. – så lidt føler, at man mister sit land? Altså, der er også et eller andet følelsesmæssigt i det, og det er noget, man sandsynligvis aldrig nogen sinde får tilbage. Hvor tænker ordføreren at grænsen går for, hvor meget af Danmark vi vil have opkøbt af udlandet?

Værsgo.

Altså, hvis man går på aktiemarkedet, kan alle jo købe. Jeg kan købe en aktie, og alle andre mennesker kan jo også købe en dansk aktie, og det bliver jo spredt ud på mange nationaliteter, hvis man har et aktieselskab. Men det, der er vigtigt for os, er jo, at man bibeholder en produktion, at vi hele tiden er sikre på, at man i Danmark bibeholder en produktion på de arealer, som man har. Nu taler vi selvfølgelig lige i øjeblikket om, at der skal tages mange arealer ud – det er så en anden tilgang til det – men på de arealer, der bliver tilbage, skal vi jo have en effektiv produktion, som er i samklang med naturen og miljøet, og som skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og som vi kan beskatte, og hvor vi så kan få noget velfærd for de penge, og det er jo sådan set det, der er det vigtige. Landbrugsjorden forsvinder ikke, men der kan jo altså også være nogle, som er så velhavende, at de ejer noget, som de så ikke vil bruge. Det har vi jo desværre set eksempler på.

Værsgo til spørgeren.

Altså, en tredjedel af verdens landbrugsjord er død, den er blevet til ørken. Den er simpelt hen blevet overdyrket. Så landbrugsjord kan sådan set godt forsvinde, mulden kan simpelt hen blive værdiløs, fordi man ikke kan dyrke den længere. Det er sket mange steder i Østeuropa, hvor der nærmest er ørkener. Man kan forestille sig, at store kapitalfonde skal have et stort afkast, der gør, at de udpiner jorden lige til grænsen, for reglerne skal de selvfølgelig overholde. Kunne ordføreren ikke også være nervøs for, at vi simpelt hen mister vores landbrugsjord i den forstand, at der bliver så meget stordrift med monokultur, at jorden bliver så udpint, at værdien af den forsvinder?

Værsgo.

Nej, det tror jeg altså er en forkert præmis at sætte op. Jeg har selvfølgelig som repræsentant for Dansk Folkeparti sådan den samme følelse af, at jeg gerne vil have, at Danmark er ejet af danskere, og det er jeg sådan set helt enig i. Men vi ser jo også bare på andre områder, eksempelvis, som jeg nævnte, aktieselskaber og andet, at det bliver solgt til dem, som nu engang byder højest og køber aktierne og ejer dem i en periode. Jeg vil også sige, at man, hvis man ejer dansk landbrugsjord, så absolut ikke ejer noget af Europas billigste landbrugsjord. Det er det absolut ikke, og man ville også ødelægge sin investering, hvis man behandlede den på den måde.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste er hr. Rasmus Nordqvist fra SF. Værsgo.

Tak, og tak til hr. Torsten Gejl for forslaget, som jo bringer en vigtig diskussion op, nemlig om, hvordan man ejer jorden, og hvem der skal gøre det, og det er en vigtig diskussion. For hvordan ser det ud? Hvordan kan vi i forbindelse med de her store snakke om generationsskifte også forestille os, at vi kan finde på andre måder at eje jorden sammen? Det synes jeg er nok så vigtig en diskussion, altså i stedet for en nejdiskussion så egentlig at prøve at vende den om og sige: Hvordan kan vi skabe de muligheder, vi gerne vil?

Der er jo nogle ting i det her forslag, hvor jeg egentlig synes det står lidt i vejen for den udvikling, som man godt kunne forestille sig med gode andelsbevægelser, der kunne eje jord sammen, leje ud til landmænd, og hvis det er, at vi begynder at sætte et loft over det på 375 ha, så står det lidt i vejen for det. Så der er nogle ting i det her forslag, jeg ikke helt kan få til at passe. Jeg synes, det er rigtig godt, at ministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der gør, at vi får noget mere viden, og som det er blevet fremført flere gange, har vi nogle tal fra 2018. Jeg deler så ikke hr. Torsten Gejls frygt for, at det er 40 pct. af arealet, der nu er solgt siden 2018 og til i dag. Okay, det var mig, der misforstod, hvad der blev sagt før. Altså, jeg tror ikke, det er så slemt på nuværende tidspunkt, men det er godt at få en viden på plads og se på, hvordan det her skal indrettes i fremtiden, hvordan vi skal eje jorden, og hvordan vi skal stå for de generationsskifter, der er.

Så synes jeg egentlig også, at den her diskussion omkring udenlandske eller danske ejere er lidt vigtig. For en dygtig landmand fra Kroatien kan lige så godt stå i spidsen for et landbrug i Danmark som en dansker, hvis vedkommende arbejder her, lever her og dyrker landbruget efter den regulering, der nu engang er, og det synes jeg egentlig også er nok så vigtigt at have med inde i den her diskussion. For hvad enten det er en kapitalfond, en pensionsfond, en andelsbevægelse eller et privatejet landbrug, så skal vi jo have noget ordentlig regulering, der sørger for, at der ikke er nogen, der udpiner jorden, der sørger for, at der ikke er for meget kvælstofudledning, der smadrer vores vandmiljø, der sørger for, at der bliver dyrket, så vi passer på vores klima. Det er jo ligegyldigt, hvem der ejer det, for så skal reglerne jo være gode og stramme, så vi sørger for den grønne omstilling, der skal ske. Så heller ikke der synes jeg helt det når i mål.

Så fra vores side kan vi ikke støtte forslaget, men vi synes, det er en vigtig diskussion at tage, og vi er egentlig også glade for, at ministeren har taget det alvorligt, og at den her arbejdsgruppe er nedsat, så vi kan få mere viden på plads og have en god og fornuftig diskussion om det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for en god tale. Jeg er enig i mange af tingene. Og når vi har lavet det her og fået det her beslutningsforslag op, er det også, fordi jeg tror, at der er rigtig, rigtig mange, der ikke ved, vi er ved at sælge Danmark, og mange, som ikke ved, at vi fra 2015 til 2018 solgte 3 pct., og vi aner ikke, hvor meget vi har solgt siden. Så det er jo også et forsøg på at få debatten frem og ligesom få os til at tage stilling til, hvor meget vi vil sælge af vores land. Hvordan har vi det med at miste kontrol over så meget land? Hvad tænker hr. Rasmus Nordqvist i forhold til det der med, hvis store kapitalfonde investerer i store dele af Danmark? Hvilken indflydelse mener ordføreren det vil have på klimaet, på biodiversiteten, på muligheden for, at drikkevandet bliver forurenet osv.?

Værsgo.

Først og fremmest bliver jeg nødt til at anholde den her præmis om, at vi er i gang med at sælge Danmark. Altså, jeg synes, der bliver tegnet nogle skræmmebilleder op, som er meget uheldige. Jeg bryder mig ikke om at agere på frygt. Jeg vil hellere agere på viden. Derfor er det godt med den her arbejdsgruppe. Det, jeg synes er nok så vigtigt at snakke om her også, er, at ligegyldigt om det er en udenlandsk kapitalfond eller en lille landmand med 50 ha, skal vi have en ordentlig regulering, der sørger for, at jorden bliver dyrket i overensstemmelse med de ønsker, vi har. Så det burde ikke have nogen som helst indflydelse overhovedet, fordi vi forhåbentlig har så præcis og stram en regulering, der sørger for, at der ikke kan gås på kompromis med det.

Igen vil jeg sige: Jeg synes, det er en vigtig diskussion, men jeg er bare bekymret for den præmis, den bliver taget ud fra her i det her forslag. Det er derfor, det er godt, at den her arbejdsgruppe kommer nu med viden, så vi kan diskutere det. Men jeg er altså ikke bange for, at en landmand kommer fra Holland og har et landbrug i Danmark. Jeg er ikke bange for den der med, at det kun er danskere, der må eje jorden i Danmark.

Værsgo, spørgeren.

Det er faktisk ikke et forsøg på at reagere ud fra frygt. I min tale vil ordføreren høre, at der er kapitalinteresser, hvor man planlægger at opkøbe dansk landbrugsjord for 100 mia. euro – i hvert fald for milliarder af euro. Det er på vej, og hvor ofte har vi ikke ligesom presset vores bekymring i os,mens de store ting så er sket, og mens det, som vi ikke nåede at frygte, faktisk er sket? Der er jo en risiko for, at vi måske nu har solgt 5, 6, 7 pct. Der er en risiko for, at vi til efteråret har solgt 10 pct. Kan ordføreren ikke godt se, at man nogle gange skal handle, før noget sker?

Værsgo.

Jo, det kan jeg godt, og det er også derfor, det er fornuftigt, at vi får noget viden. Jeg bryder mig ikke om at handle, før jeg har viden på plads, for så handler man i affekt, og det synes jeg er den forkerte måde at handle på. Det er egentlig også derfor, jeg anholder den måde at italesætte det på. Jeg synes, det er godt, at vi får viden på plads. Og så bliver jeg bare igen nødt til at sige: Ligegyldig hvem der ejer landbrugsjord, skal den dyrkes, så den ikke belaster vores miljø, vores klima og vores natur. Det er forhåbentlig det, vi sidder og forhandler lige nu i de klima- og landbrugsforhandlinger, som så småt er gået i gang, altså det handler jo netop om, at alle selvfølgelig skal dyrke jorden på en ordentlig måde.

Tak til ordføreren for SF. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativet og hr. Torsten Gejl for at have fremsat forslaget. Vi kommer ikke til at stemme for, men jeg synes jo faktisk allerede, at forslaget har tjent et godt formål, idet ministeren har nedsat den her arbejdsgruppe eller agter at gøre det. Derfor vil jeg også sige tak til ministeren for den tilkendegivelse. I virkeligheden er Alternativet og ministeren ved at komme os i forkøbet med hensyn til nogle bekymringer, som vi har gået med, for vi har jo mødt de samme historier rundt i landet om de her internationale investorer, og bekymringen, oplever jeg, kommer mest fra de mindre landbrug. For det er jo ikke nødvendigvis en hindring i forhold til regulering og ordentlig forvaltning af landbrugsjorden i overensstemmelse med natur, klima osv. osv., at man har en international ejer, for man skal jo stadig væk følge lovgivningen, men det, som bekymrer mig, er, når jord bliver en kapitalinvestering. Vi har i forvejen et ret stort problem med jorder, der er så dyre, at nye landmænd ikke kan komme ind på markedet.

Med det sagt kan der nok også være nogle interesseforskelle i dansk landbrug i forhold til den her dagsorden, for det er klart, at hvis man sidder med nogle jorder og agter at sælge dem inden for de næste 10 år, er det måske meget fint, at der kan komme nogen udefra og købe dem, for det er jo med til at tvinge priserne op. Omvendt er det, hvis man er en ung landmand, der gerne vil starte med lidt jord – måske vil man i virkeligheden gerne have rigtig meget jord, men det har man jo måske ikke råd til – jo sådan noget her, altså at jord bliver sådan et spekulationsobjekt, der gør, at det kan blive rigtig svært at komme ind på markedet så at sige og etablere sig som landmand. Derfor synes jeg, at det er en yderst relevant diskussion, som måske ikke så meget handler om, hvem der ejer Danmark, men som i lige så høj grad handler om mulighederne for, at danskere kan drive landbrug i deres eget land, hvor de ejer jorden og ikke bare lejer jorden.

Det bringer mig sådan set videre til et andet emne, nemlig det med at leje jorden. Det kan selvfølgelig også være en god ting, og det er også blevet nævnt heroppe, at det så kunne være en plan B, hvis man som ung landmand ikke har råd til at gå ud at købe de her meget dyre jorder; så kan man leje sig til jorden, og det vil vi selvfølgelig også gerne være med til at se på. Men på en eller anden måde er det jo også en slags symptombehandling af et jordmarked, som er kommet ud af kontrol, og hvor jordens pris ikke altid afspejler det afkast, man rent faktisk kan få på den ved at dyrke den. Derfor hilser vi virkelig den her diskussion og den her arbejdsgruppes arbejde velkommen. Vi har på ingen måde løsningerne, men vi har jo konstateret, at der er et problem, og at der er en stor bekymring, ikke mindst blandt nye generationer af landmænd – kommende landmænd, som har svært ved at etablere sig på grund af de meget høje jordpriser.

Med de ord vil jeg igen sige tak til Alternativet for at fremsætte forslaget. Jeg synes tit, det er lidt irriterende, når folk hele tiden fremsætter beslutningsforslag – kunne man ikke bare skrive et læserbrev osv. osv? – men jeg må sige, at den her gang har Alternativet jo ikke bare formået at rejse en dagsorden her i Folketingssalen, men også formået at få regeringen sat på en opgave, som jeg tror i virkeligheden måske har optaget mange af os. Så tak for det, og tak til regeringen.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for ordene. Jeg tror også, at vi lige så stille er ved at forstå noget, som man ikke lige havde nået at tænke over, nemlig at vi er ved at sælge meget jord, og at det kan være, at det går rigtig, rigtig hurtigt. Hvad tænker ordføreren, hvis det nu er sådan, at den her arbejdsgruppe finder ud af, at der faktisk er blevet solgt jord i et stigende tempo, at vi måske er oppe på 5, 8 eller 10 pct.? Har ordføreren idéer til, hvad vi kan gøre? Hvordan kan vi dæmme op for det, hvis vi faktisk ikke mener, at en stor del af vores landbrugsjord skal være på udenlandske hænder?

Værsgo.

Det har jeg simpelt hen ikke et svar på. Det er derfor, jeg er så glad for, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe. Det er jo sindssygt kompliceret.

Noget af det, jeg i øvrigt glemte at sige i min ordførertale, som jeg ellers lige havde stået dernede og tænkt at jeg også lige skulle huske at nævne, handler sådan set også om nogle af de regler, som vi har, for udbringning af gylle. Så vidt jeg husker, var der tidligere en sammenhæng mellem, hvor mange husdyr man måtte have, i forhold til hvor meget jord man ejede. Men det har jo også været en af de strukturelle ting, man har blødt op på, som jo også kan gøre noget i forhold til jorden og hele det her ekstremt komplicerede kompleks, som landbruget er.

Sådan nogle ting synes jeg også vi skal kigge på, for der er tit en masse strukturelle tiltag, som man måske ikke rigtig har været klar over hvilke konsekvenser ville få, men som måske har været med til at skabe den her udvikling i Danmark med de her meget høje jordpriser og andre ting, som vi godt kunne have en ordentlig og grundlæggende snak om.

Værsgo, spørgeren.

Der er også en del af følelser i det her, når man snakker om det, og når man tænker over, at vi sælger vores jord. Forestiller ordføreren sig, at hvis en større del af Danmark er ejet af folk, der bor på den anden side af jorden, eventuelt ejet af kapitalfonde, er det sværere for dem at bekymre sig om vores drikkevand, sværere for dem at bekymre sig om klima og biodiversitet? Det skal ikke forstås sådan, at de ikke skal overholde reglerne, men at den der følelse af at bo i sit eget land og dyrke jorden i generationer måske gør, at man passer lidt bedre på det hele.

Værsgo.

Det skal jeg ikke kunne afvise. Jeg har selv lige siddet med en historie om en kro i Hyllinge på Sjælland, der er brændt ned, og der er bare ikke rigtig nogen, der gider komme og rydde op på den der brandtomt, fordi ejeren bor i Litauen. Der er måske lidt mindre bekymring, når man sidder langt væk. Så det skal jeg ikke kunne afvise. Men vi må jo så bare samtidig erkende, at der også er danskere, der køber ødegårde i Sverige, og at der er danske landmænd, der producerer i Østeuropa og Kina. Så det går jo begge veje. Det skal man selvfølgelig også lige have med i overvejelserne, før man ligesom sætter sig på sit eget land. Så siger man i hvert fald nej til, at danskerne skal sætte sig på andre lande. Det er selvfølgelig også en interessant diskussion.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak, og tak til Alternativet for at rejse debatten her om at begrænse udenlandske kapitalfondes indflydelse. Det er vi sådan set helt enige i at vi skal have gjort. Enhedslisten har tidligere stillet spørgsmål sådan løbende om, hvordan det går med udviklingen, og det er også i forbindelse med det, at der sådan set er kommet et notat, der beskriver, at der for et par år siden var 66.500 ha, hvoraf de 16.800 ha var ejet af selskaber. Så i det der ejerskab af udlændinge er der jo en ret stor klump, som er EU-borgere, som har bosat sig i Danmark og driver et landbrug, og hvor hollændere udgør en pæn andel.

Jeg studser også lidt over nogle tal, hvor det ser ud, som om der er forholdsvis mange fra Norge, som ejer mindre landbrug i Danmark. Jeg ved ikke, om det hænger sammen med, at det jo som udlænding er utrolig svært at købe et sommerhus i Danmark. Så kan man jo købe en nedlagt landejendom tæt ved havet og så måske have et fritidshus på den måde. Jeg ved ikke, om det er det, der ligger bag tallene. Og er det så slemt? Ja, i nogle egne af landet kan det jo være bedre, at det hus bliver brugt, frem for at det står og forfalder.

Det her med, at der kommer udenlandske kapitalinteresser til Danmark og køber noget op, giver nogle steder utryghed. Det er ikke længe siden, at der var et eksempel fra Randersegnen, hvor rygtet lød, at der var nogle tyske kapitalinteresser, der gerne ville købe 1.000 ha op. Jeg aner ikke, om det lykkedes for dem, men det er jo sådan noget, som kan præge et lokalsamfunds udvikling og begrænse mulighederne for, at unge landmænd kan etablere sig i den del af landet, hvis det er sådan, at der er kapitalejere udefra, som har andre planer. Og hvilke planer havde de så? Var det bare at placere kapital i Danmark i jord, eller var det, fordi de ville drive eller dyrke den jord på en eller anden måde? Så jeg synes, vi skal være meget skeptiske over for det her opkøb fra udlandet.

Hvad er løsningerne, hvad er modsvaret til det? Det kan jo være noget lovgivning, der forhindrer det. Det er vi sådan set helt åbne over for, især når det er selskaber. Jeg er ikke lige der, hvor jeg synes, at man skal forhindre en hollandsk landmand i at bosætte sig i Danmark og drive landbrug her. Det synes jeg sådan set er okay. Det er sådan set de der kapitalfonde, vi gerne med lov vil være med til at stække. Vi ser også muligheden for, at man kan lave nogle statslige jordfonde, som kunne opkøbe jord. Jeg forudser, at vi kommer ind i en periode, hvor jordpriserne falder, og så kan der jo være kapitalinteresser fra udlandet, der synes, det er attraktivt at købe, og der synes jeg, vi skal være parate til med en statslig jordbrugerfond at opkøbe arealer, så vi kan etablere mere statslig skov, udlægge lavbundsarealer, lave store naturarealer, sætte mere turbo på den økologiske omstilling. Det kan jeg sagtens se. Jeg kan også se, at vi kunne lave noget, som kunne være med til at sikre vores drikkevand i nogle områder.

Alternativet har foreslået sådan et arealloft på 375 ha. Jeg synes egentlig, det vil være mere oplagt at lægge begrænsninger på, hvor mange hektar man kan få landbrugsstøtte til. Det er sådan set noget, som landene i EU godt selv kan regulere, så der kunne man godt lægge et loft i Danmark for, hvor mange hektar man kunne få landbrugsstøtte til. Den måde vil jeg hellere begrænse de store landbrug på frem for at sætte en grænse på 375 ha. Vi står ikke i en situation, hvor vi mangler landmænd, og derfor er det jo også virkeligheden derude, at der er mange landbrug, som er væsentlig større end 375 ha, også nogle af de økologiske landbrug.

Så er det lidt spøjst at tænke tilbage på, at det jo ikke er længe siden, at man ændrede på vilkårene for, i hvilke konstruktioner man kunne drive landbrug, hvor man jo frem til omkring 2005 skulle have det grønne bevis for at købe mere end 20 ha. Længere skal vi ikke tilbage. Jeg kan huske, at jeg tog det grønne bevis på Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor der gik en, som skulle overtage en større bedrift fra sin far, og som tog det grønne bevis, fordi reglerne var sådan, og så gik der ikke mere end et halvt år, så kunne hun sådan set have overtaget godset uden at have uddannelsen. Men jeg tror sådan set, det altid er godt at have uddannelse og bruge den til noget.

Jeg synes også, vi skal have fokus på, at det jo ikke kun er det at eje jorden, der kan være med til at sikre noget fremdrift i noget. Jeg synes, der skulle langt mere fokus på, at man også kan forpagte jord og dermed drive noget. Det kan være en lang forpagtningskontrakt, og det kan sådan set sikre, at der er flere, der kommer ind i landbrugserhvervet og er med til at lave omstillingen til mere økologi.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for en god tale og nogle velovervejede argumenter, og at ordføreren også ser seriøst på det her. Jeg oplever en del unge, som gerne vil være landmænd, bl.a. også afgangselever fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, som er utrolig bekymrede over, om der bliver råd til et landbrug til dem. De siger, at når de skal ud på markedet, skal de ud og konkurrere mod de kapitalfonde, som også bekymrer ordføreren, og som også er dem, der virkelig bekymrer mig. Når vi sælger så store bidder af landbrug, hvordan skal de små økologiske landmænd og -kvinder så komme ind på markedet? Hvad tænker ordføreren om det?

Værsgo.

Der tænker jeg, at en indgang jo er at forpagte, og det kan også være en forpagtning med en forkøbsret; det er jo det, man bl.a. har etableret i Danmarks Økologiske Jordbrugerfond, som er ude at købe landbrugsjord op og så forpagter den ud på økologiske vilkår, hvor forpagteren har en forkøbsret til jorden til enhver tid og også efter 10 år. Jeg synes også, der var nogle spændende ting i en proces, der kørte for et par år siden. Det samfundsgavnlige landbrug hed det, og man tog rundt i landet og fandt eksempler på, hvordan der var opstået landbrugsproduktion, uden at man havde købt jord, hvor det typisk var sådan, at en landmand, som havde tiloversblevne bygninger, forpagtede bygningerne ud til nogle unge landmænd, som så var ude at investere i husdyr og dermed kunne have en produktion. Så kan det godt være, at den landmand, der ejede jorden og bygningerne, så havde en kontrakt, hvor han leverede noget foder til de dyr. Så der opstod nye måder at samarbejde på, så det ikke er det der gammeldags med, at der er én landmand og han driver hele produktionen og ejer det hele. Man åbner op for, at der også kan være andre typer produktion.

Spørgeren.

Jeg mener bestemt, at ordføreren er på vej i den rigtige retning. Men kunne det ikke kræve, at vi laver en statslig jordbrugerfond, altså hvis vi skal ind og gøre det sådan rigtig kraftfuldt, hvor vi – nu har vi jo set, hvor mange milliarder vi pludselig skulle bruge på corona, og vi har stadig væk masser af kreditværdighed, vi har stadig væk store værdier i Danmark – simpelt hen går ind og opkøber noget af den jord og så måske splitter den op i lidt mindre dele? For de jordlodder bliver efterhånden så store, at de næsten er umulige at investere i for de unge.

Værsgo.

Jo. Enhedslisten har flere gange fremsat forslag om sådan en jordbrugerfond, og sidst vi gjorde det – det var tilbage i 2017 – var jeg ordfører på det, og det handlede om oprettelsen af Danmarks økologiske jordbrugerfond i statsligt regi. Selv om det har det samme navn som den, der er privat, som i øjeblikket er ude at lave gode gerninger, er det sådan set et arbejde, som går helt tilbage til 2001, hvor der blev lavet en rapport, og som ikke blev til noget, fordi der kom en Foghregering. Men vi har chancen for at tage den rapport op og gøre den til virkelighed.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til hr. Torsten Gejl for at bringe det her emne til debat. Vi har jo et fantastisk landbrug i Danmark – det er stort og betydningsfuldt med 180.000-190.000 arbejdspladser, det giver stor valutaindtjening og stor aktivitet i samfundet, og det bidrager i et omfang, som er imponerende, til den danske velfærd.

Jeg kan undre mig en lille smule over tankegangen i forhold til at begrænse erhvervet og erhvervets udvikling, bl.a. i forhold til hektarareal og i forhold til ejerform. For det, der er behov for, er jo ikke flere snævre og begrænsende regler, det er derimod noget mere dynamik. Og hvis man går ind og kigger på, hvordan ejerforholdet i landbruget er, er vi jo nok derhenne, hvor vi må sige, at ejerskabet af landbrugsjord af danske landmænd uden for Danmark langt overstiger det areal, som er ejet af udenlandske jordbesiddere i Danmark. Og det skal vi være glade for, for den enorme produktion, som danske landmænd foretager i udlandet, bidrager jo også til den danske velfærd.

Jeg synes også, man kan være lidt bekymret i forhold til det med begrænsninger i ejerskabet, ud fra hvor man kommer fra – altså, vi har jo også en sommerhusregel i Danmark, som vi sådan set værner om, og den kunne hurtigt komme i spil. Og uanset ejerform er det landbrug, der drives i Danmark, jo voldsomt regelreguleret. Vi har jo masser af regulering i forhold til miljø, gødningskemi, regnskaber for alle mulige ting; vi har et landbrug, som producerer sunde og gode fødevarer – faktisk med verdens mindste klimaaftryk pr. produceret enhed. Og det synes jeg vi skal være glade for, altså at de danske landmænd er så effektive, at der ikke er nogen steder i verden, hvor man producerer fødevarer med mindre klimaaftryk end i Danmark.

Derfor er det jo også værd at udvikle dansk landbrug fremadrettet, for det siger næsten sig selv, at hvis det er sådan, at vi skulle reducere i dansk landbrug, ville klimaaftrykket på den fødevareproduktion, der så skulle foregå et andet sted, vokse, og det ville være uhensigtsmæssigt. Så lad os sikre, at vi kan producere masser af fødevarer på dansk grund af danske landmænd med et minimalt klimaaftryk. Det synes jeg vi skal arbejde for, og begrænsninger er ikke det, der er behov for. Og det med de 375 ha synes jeg bestemt også er uhensigtsmæssigt, for det kan jo netop også betyde, at unge landmænd ikke kan få en produktion, som kan være stor nok til, at de kan eksistere. Det er jo ingen sag at drive et lille landbrug, hvis det er sådan, at man har ejet det i mange år og ikke har nogen gæld, men hvis man er en ung og ny landmand og skal ud at etablere sig, skal der jo en vis produktion til, før det kan løbe rundt, og derfor er der ikke behov for begrænsninger.

Så vi kommer til at stemme imod forslaget, hvis det kommer til afstemning.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Torsten Gejl.

Tak for talen. Jamen det er jo nemlig rigtigt, at sådan et landbrug skal have en vis størrelse, for at det kan løbe rundt. Problemet er bare, at når det får en vis størrelse, bliver det nærmest umuligt at købe for små landmænd og -kvinder. Hvordan skal vi løse det? Hvordan skal vi prøve at sikre, at de nye generationer af unge landbrugsinteresserede danskere får en mulighed for at komme ind på markedet?

Værsgo.

Tak for det. Vi ser flere forskellige muligheder. For det første er der jo nogle, som er voldsomt energiske og formår at få overbevist deres bank om, at de er så dygtige, at de kan låne tilstrækkelig mange penge til, at de kan købe et landbrug.

Så er der for det andet også eksempler på, at de danske pensionskasser simpelt hen køber nogle ejendomme og sætter nogle unge landmænd til at drive dem, med henblik på at de, når der vistnok er gået en 10-årsperiode, så kan overtage bedriften. For så har de kunnet opbygge en stor egenkapital, sådan at de kan overtage sådan en ejendom.

Sådan der er flere eksempler på, hvordan unge landmænd kan komme i gang. Vi ser jo også, at der er nogle, som, når de går på pension som landmænd, måske har flere ejendomme, og når de så splitter det op, kan det jo deles i nogle mindre bidder, kan man sige, hvor man så sælger hver ejendom for sig og sådan noget. Så jeg ser ikke det store problem. Altså, hvis vi kigger på, hvor mange landbrug der er til salg, så er det rent faktisk ikke ret mange. Og jeg ser rent faktisk, at de bliver solgt i øjeblikket. Tak.

Spørgeren, værsgo.

Tror ordføreren, at den landbrugskultur, altså den tradition, vi har i Danmark, for, at landbrug går i arv generation efter generation, bliver den samme, hvis det er sådan, at dansk landbrug i høj grad er ejet af internationale kapitalinteresser?

Værsgo.

Jamen om det er en ung landmand, der indgår et engagement med eksempelvis en pensionskasse, eller det er i forhold til en udenlandsk kapitalfond, eller hvordan og hvorledes det er, kan jeg som udgangspunkt ikke se gør den store forskel. Hvis det er sådan, at man køber en ejendom, vil man jo typisk også skulle etablere en ret stor gæld, og så er det kreditforeningen og banken, der så har kapitalinteressen, kan man sige. Det kan også være en pensionskasse, og det kan også være andre former. Men jeg ser sådan set ikke det som så afgørende.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for forslagsstilleren, hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak til regeringen for at ville nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på det her. Det er ikke hver dag, at det lykkes et parti, som ser et kæmpestort problem, at få regeringen til at tage det så alvorligt. Så tak for det.

Grunden til, at Alternativet har fremsat det her beslutningsforslag, er, at dansk landbrugsjord og dermed potentielt meget store dele af Danmark faktisk er ved at blive solgt. Liberalisering af landbrugsloven trådte i kraft den 1. januar 2015, og den har gjort det lettere for eksterne investorer at opkøbe danske landbrugsbedrifter. Det har medført, at der fra 2015-2018 er blevet solgt 2,5 pct. af det samlede danske landbrugsareal, hvilket svarer til 66.500 ha, eller sagt på en anden måde: to gange Storkøbenhavn. De 49.700 ha er købt af 1.760 enkeltpersoner, fortrinsvis fra EU, og de 16.800 ha er købt af ca. 300 udenlandske selskaber, fortrinsvis bosiddende i EU.

Det betyder, at 2,5 pct. af dansk landbrug blev solgt på 3 år, og jeg ville meget gerne have fortalt Folketinget, hvor meget jord der senere er solgt, og dermed hvor meget der alt i alt er solgt i dag, men de tal er simpelt hen umulige at få. Hvis jeg kender den her slags ordninger ret, så går det langsomst i starten, og jeg frygter, at der ligger et stort mørketal for salg af landbrug, og jeg frygter, at de i stigende grad bliver overtaget af kapitalinteresser og kapitalfonde.

De store multinationale investorer er, som alle ved, ikke interesseret i at betale negative renter, og her har dansk jord jo et lukrativt investerings- og spekulationspotentiale. Vi ved som sagt ikke, hvor meget jord der bliver solgt til hvem, men vi hører hele tiden om dansk jord, der bliver handlet rundtomkring i Danmark.

Kim Qvist fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond fortæller, at et areal på omkring 1.000 ha er opkøbt ved Randers. Derudover har de kendskab til arealer, der er blevet handlet i Sønderjylland og på Møn. Men til hvem? Vi kan ikke finde ud af det. De har været i kontakt med mange ejendomsmæglere, som siger, at de ofte fremviser dansk landbrugsjord til udenlandske investorer – de vil bare ikke sige hvem.

Derudover fremgår det af kapitalfondenes egne hjemmesider, at de allerede har opkøbt og ønsker at opkøbe mere. Farm Company A/S, ejet af den engelske rigmand David John Hughes, har investorer fra f.eks. Hong Kong og Holland og er et godt eksempel på en global investeringsvirksomhed, der profiterer på dansk landbrugsjord. De ejer i dag fem store landbrug og 1.645 ha. i Sydvestjylland, og de har som mål at eje 5.000 ha på sigt. Deres hjemmeside oplyser ti gode grunde til at købe dansk landbrug, og her fremhæver de, at Danmark er stabilt at investere i, har gode forhold for landbrugsvirksomheder og ikke har begrænsninger på, hvor meget udenlandske opkøbere må købe. De nævner også CO2-reduktion som noget positivt. Og det lyder i første omgang godt, men det har efter Alternativets mening nogle iboende problemer.

Dels lyder det lidt som greenwashing, og dels lyder det, som om vores danske indsats for klima og natur bliver brugt som et markedsføringsparameter i forhold til vores egen jord. Altså, vores klima- og natur- og miljøindsats er simpelt hen ved at koste os vores land.

En anden kapitalfond har ifølge Landbrugsavisen ytret, at de ønsker at opkøbe landbrugsjord for milliarder. Den internationale kapitalfond JBI Equity, der har pensionskasser og forsikringsselskaber i ryggen, siger i Landbrugsavisen i 2017, at der ligger så store værdier, der skal flyttes til en ny generation, og inden for 10-12 år er det absolut nødvendigt, at der bliver foretaget skifte, og det er købers marked.

Der kræves så store kapitalbindinger, at det kan være svært for unge landmænd at hente de penge et andet sted, siger de selv i den her fond. De fortæller, at de ikke har lagt en endelig plan for investeringen i Danmark, men at den konkrete plan skal ligge klar i løbet af 2018. Hvis det går, som vi vil have det, siger de, vil investeringerne i Danmark i første omgang omfatte trecifrede millionbeløb i euro. Det kan være, at det vokser til 1 mia. euro om 10 år. Men man skal være konservativ i begyndelsen. Udfordringen er ikke at få penge ind i erhvervet, altså at købe dansk jord, men derimod at få pengene til at vokse, siger chefen for den her gigantiske kapitalfond.

Hvis deres plan holder, er det nogle af dem, som i øjeblikket er i gang med at købe dansk jord. Og jeg synes, deres udtalelse rummer flere store potentielle problemer for dansk landbrug. For det første snakker de om, at danske landmænd og -kvinder får svært ved at få råd til at overtage danske landbrugsbedrifter, fordi prisen bliver for høj, når man skal konkurrere med internationale kapitalfonde. Det betyder jo, at idéen om, at den unge generation af økologiske danske landmænd og -kvinder risikerer at blive en myte. Vi risikerer at gøre det umuligt for danske landbrugsstuderende nogen sinde at få mulighed for at gøre karriere inden for deres erhverv. For det andet taler Kristian Bennetsen fra JBI Equity om, at man skal være konservativ i begyndelsen. Udfordringen er ikke at få penge ind i erhvervet, men derimod at få dem til at vokse. Og det er jo essensen, når dansk landbrug bliver opkøbt af kapitalinteresser: Der skal tjenes penge. Hvordan harmonerer det med, at dansk landbrug står i en klimakrise, en biodiversitetskrise, en potentiel drikkevandskrise og en økonomisk krise?

Ifølge Kim Qvist fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er svaret på de her kriser ikke, at vi bare skal have mere fremmed kapital ind i Danmark, for når vi får fremmedkapital ind i Danmark fra en schweizisk, hollandsk, tysk eller kinesisk kapitalfond, kan vi jo spørge os selv, om det er, fordi de netop vil hjælpe os med at forbedre biodiversiteten og få mere økologisk areal, som vores regering ønsker at fordoble. Vil kapitalfondene sikre vores drikkevand og lave klimavenlige løsninger med regenerative metoder og carbon farming? Vil kapitalfondene sikre, at den næste generation af landmænd kommer til? Og vil kapitalfondene fra Schweiz eller Kina f.eks. møde op til generalforsamlinger i Danmark og som ildsjæle være aktive i det lokale foreningsliv og være med til at finde løsninger på tværs, som kendetegner og gavner den danske tradition? Næppe.

Det her er alene af én grund: De er nødt til at bringe penge derhen, hvor de giver det største afkast, og i Danmark er vi begunstiget af, at vi har en lav inflation og næsten ingen korruption. Ud fra en spekulativ tankegang er Danmark et kerneland at være i lige nu – så venter investorerne bare på, at jordpriserne stiger, og så sælger de igen til højestbydende uden nogen som helst skrupler over, hvad de lader tilbage. Det er en livsfarlig gerning ukritisk at invitere udenlandske kapitalfonde ind i dansk landbrug, når vi har alle de mange kriser, som kræver øjeblikkelig årvågenhed.

Vi må derfor som minimum sætte nogle spilleregler op og som minimum også vide, hvem der køber dansk landbrugsjord, og hvad de vil gøre ved den i et bæredygtigt perspektiv. Derfor vil det bedste også være, at vi igen får set på lovgivningen fra 2015, hvor landbruget blev liberaliseret – ikke nødvendigvis en tilbagerulning af loven, som flere ordførere også har sagt, for vi skal være åbne over for nye fondsbaserede og bæredygtige landbrugsløsninger, som er på vej med Økologisk Samsø, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og andelsgårde osv., som Kim Qvist fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond siger.

I Alternativet frygter vi, at de store kapitalfonde i jagten på at skabe profit til deres eget marked vil udpine jorden og skabe endeløse monokulturer af kornørkener og gå til kanten af alle regler, når det handler om at bruge kunstgødning og sprøjtegifte. Vi er bange for, at vores jord vil blive ødelagt – en tredjedel af verdens jord er faktisk ødelagt. Man kan udpine muld så meget, at den ikke længere er dyrkbar. Bare i Sydeuropa bliver mere og mere landbrugsjord omdannet til ørken, både fordi klimaet bliver varmere, og fordi jorden bliver udpint af de industrielle landbrug. En god, frugtbar jord er en god investeringsmulighed, fordi dyrkbar jord ikke er en ubegrænset kilde. Dyrker man ikke bæredygtigt, bliver jorden over tid så udpint, at den bliver udyrkbar som en ørken. Dyrkbar jord er ikke et produkt, man kan masseproducere. Dansk landbrugsjord er i dag en god, dyrkbar jord og derfor også en god investeringsmulighed.

Danmark er et landbrugsland, men hvis ikke vi genopfinder landbruget, er det her måske ikke om 60 år. Vi har allerede mistet en tredjedel af Jordens frugtbare muld. FN's fødevare- og landbrugsorganisation har estimeret, at vi har 60 høstår tilbage, hvis det industrielle landbrug får lov til at fortsætte, som det gør nu. Samtidig fastslår de, at biodiversitet er en forudsætning for, at vi fortsat kan producere fødevarer – ingen biodiversitet, ingen frugtbar muld, intet landbrug, ingen danskproducerede fødevarer, ingen Samsøkartofler, ingen danske gulerødder, ingenting.

Alt det her prøver det her beslutningsforslag at dæmme op for. Vi risikerer at sælge den jord, som vi har dyrket i tusind år, på en enkelt generation. Vi risikerer at blive et folk uden landbrugsjord, og vi risikerer at blive administratorer af kinesiske eller amerikanske kapitalinteresser – spekulationer eller fødevareproduktioner til deres egne markeder.

De landbrugsforhandlinger, som i øjeblikket har stor bevågenhed i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kommer til at risikere at handle om andres jord. Derfor er jeg også utrolig glad for, at statsministeren i går, da jeg forelagde hende det her problem i spørgetimen, sagde, at opgaven med at stoppe for salg af landbrugsjord kommer ind i de igangværende landbrugsforhandlinger. Det har hun så åbenbart ikke lige fået sagt til landbrugsministeren, men jeg synes nu nok, selv om jeg normalt ikke er meget for arbejdsgrupper, for vi har set mange syltekrukker, at det, at man vil nedsætte en arbejdsgruppe, faktisk er rigtig spændende, for den vil også finde ud af, hvor meget vi egentlig får solgt. Vi ved ikke, hvor meget vi har solgt siden 2018, og det er jo et af de hovedspørgsmål, vi har rejst. Den arbejdsgruppe vil være med til, at befolkningen begynder at forstå og dermed kan tage stilling til, hvor meget af Danmark der egentlig skal forblive dansk, og hvilke implikationer det har i forhold til klima og miljø og natur og drikkevand, at en større del af de ejere, der ejer Danmark, i virkeligheden sidder på den anden side af Jorden.

Så efter at jeg lige har sundet mig, er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med, at der nu bliver nedsat en arbejdsgruppe – det er ikke hver dag, regeringen tager noget, der kommer fra andre partier, så alvorligt. Så det vil jeg selvfølgelig gerne takke for.

Så vil jeg sige tusind tak til ordførerne – ikke for konkret støtte, men for en hel masse tilkendegivelser af, at de også ser det her problem som meget alvorligt. Tak, formand.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for bekymringen og for forslaget. Jeg synes jo, man også kan bruge den her anledning til at pege på, at der kunne være andre udviklingstendenser, som accelererede. Det, at landbrugsloven er blevet liberaliseret, betyder jo sådan set, at man kan forestille sig et hvilket som helst ejerskab af jorden, og det er jo der, sådan noget som Økologisk Samsø, hvor man har lavet en fond, som køber jord op og forpagter den ud til tilflyttende unge landmænd, som vil til øen og dyrke økologisk, er ét eksempel. Det har så givet inspiration til andre: til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som blev sat i værk på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening og Merkur Andelskasse, og som sådan set nu er ude at investere for 100 mio. kr.

Det er jo nogle eksempler, man bare kan kopiere, og jeg kunne godt ønske mig, at der var flere lokalsamfund på landet, der gik sammen og ligesom købte landbrugsjord i fællesskab og definerede, hvad det er, der skal dyrkes, og hvad det er for nogle husdyr, der skal være på den jord. Kan ordføreren se nogle perspektiver i det?

Ordføreren.

Det kan jeg i meget, meget høj grad. Jeg har været i tæt dialog med en pige, der hedder Kirstine, og som har gået på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Hun og hendes jævnaldrende, som gerne vil ind i landbruget, efterlyser en jordbrugsfond. De efterlyser, at der af staten bliver opkøbt jord, som man så måske kan forpagte ud i starten, eller som kan deles op i stykker, som er små nok til, at de er så billige, at de kan købe dem, og at de, hvis de ikke kan købe dem i starten, så lige så stille kan vinde hævd og rettigheder og ejerskab over dem og så måske købe dem senere. Så der er et stort håb. Hun foreslår også, at vi måske skulle være i stand til at give nogle særlige lån til unge landmænd for at få dem ind på markedet, så de kan få fat i deres første bedrift og begynde at udvikle den.

Så svaret er ja, og Alternativet har jo også med i vores store landbrugsudspil, at vi gerne vil bruge et milliardbeløb til en jordbrugsfond og begynde at prøve at stykke nogle meget store arealer ud i nogle bedrifter, der er så store, at man kan leve af dem, men så små, at man har råd til dem.

Værsgo. Så er det spørgeren.

Jeg har også fulgt med i, at der var nogle pensionskasser, der gik ind og købte jord op og forpagtede det ud, og der er problemet, at hvis man tager en for høj forpagtningsafgift, går den ikke. Der er en grænse for, hvor meget man som landmand kan få ud af jorden, så der ligger en opgave i at lægge det rigtige snit.

Jeg synes, det kunne være interessant, hvis de her negative renter, folk bliver pålagt, kan medføre, at der er flere, der begynder at tænke sig om, i forhold til om man måske skulle placere sine penge i et eller andet, som gavner samfundet, frem for at få negative renter i en dansk bank. Kan ordføreren se, at vi måske kan løfte noget der?

Værsgo til ordføreren.

Ja. Altså, kapitalen er på udkig efter gode investeringer, for kapitalinteresser bryder sig ikke om den negative rente. Så det er helt sikkert. Og jord er en meget, meget fin investering. Men som ordføreren også siger, er det et problem, hvis forpagtningen bliver for dyr. Hver gang vi på nogen som helst måde gør det dyrere – for dyrt – for de unge generationer at overtage vores jord, gør vi det lettere for de store kapitalinteresser.

Jeg ser virkelig frem til, at vi ser, hvad den arbejdsgruppe siger, og så kommer ind i en reel drøftelse af, hvordan vi eventuelt kan stoppe, at Danmark i rigtig høj grad bliver solgt ud.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.