Retsudvalget 2020-21
B 267
Offentligt
2406976_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
1. juni 2021
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann
Bæk
Sagsnr.: 2021-0038-0040
Dok.:
1989419
Besvarelse af spørgsmål nr. 9 (B 267) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der
indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt el-selskabet Norström for ulovligt at foretage uopfordrede salgsopkald, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbed-
ring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk for-
pligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Forbrugerombudsmanden
har politianmeldt el-selskabet Nor-
ström for ulovligt at foretage uopfordrede salgsopkald. Vil mi-
nisteren - til brug for udmåling af bødens størrelse - indhente
oplysninger om, hvor mange salg, der blev gennemført?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erhvervsministeriet, som har indhentet et bidrag fra Forbruger-
ombudsmanden, der har oplyst følgende:
”Forbrugerombudsmanden kan oplyse, at vi ikke er i besiddelse
af oplysninger om, hvor mange salg Fauna Energi (tidligere Nor-
ström) har indgået aftaler om under uopfordrede salgsopkald.
Ved udmåling af bøder for overtrædelse af forbuddet mod uan-
modet telefonisk henvendelse i forbrugeraftalelovens § 4 bliver
der efter praksis lagt vægt på, hvor mange forbrugere, der er ble-
vet ringet op, da der er tilsigtet en fortjeneste ved de ulovlige op-
kald, uanset om forbrugerne faktisk indgår en aftale under den
uanmodede telefoniske henvendelse.
Forbrugerombudsmanden indgav den 10. december 2020 politi-
anmeldelse mod Fauna Energi (tidligere Norström) for bl.a. over-
trædelse af forbrugeraftalelovens § 4. Politianmeldelsen vedrørte
uanmodede telefoniske henvendelser til 224 forbrugere foretaget
i perioden den 1. juli 2020 til den 19. november 2020.”
Side 2/2