Retsudvalget 2020-21
B 267
Offentligt
2403340_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
27. maj 2021
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann
Bæk
Sagsnr.: 2021-0038-0040
Dok.:
1989398
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (B 267) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der
indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, om advokatforbeholdet ved ejendomshandler er i strid med EU-retten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbed-
ring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk for-
pligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Er
det ministerens opfattelse, at advokatforbeholdet ved ejen-
domshandler er i strid med EU-retten?”
Svar:
Et advokatforbehold er en klausul i en købsaftale om overdragelse af fast
ejendom, som gør, at køber (uanset om denne er forbruger eller erhvervsdri-
vende) eller sælger får mulighed for at drøfte og få handlen godkendt af en
advokat, inden aftalen bliver bindende. Det afhænger af en fortolkning af
den konkrete klausul, hvad advokatforbeholdet omfatter, men ofte vil for-
beholdet indebære, at f.eks. køberen kan træde omkostningsfrit tilbage fra
aftalen, hvis advokaten ikke mener, at aftalen kan godkendes, selvom købs-
aftalen allerede er underskrevet.
Derudover følger det af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
ejendom mv., at forbrugere har en lovbestemt fortrydelsesret ved køb af fast
ejendom, hvis en række nærmere fastsatte betingelser i loven er opfyldt.
Fortrydelsesretten er bl.a. betinget af, at forbrugeren betaler en godtgørelse
på 1 pct. af købesummen til sælgeren. Der er tale om forbrugerkøb af fast
ejendom i lovens forstand, når ejendommen hovedsagelig anvendes til be-
boelse for sælgeren eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen.
Det er Justitsministeriets vurdering, at både advokatforbehold og den lov-
bestemte fortrydelsesret ved forbrugerkøb af fast ejendom er forenelige med
EU-retten.
Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B
267) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2