B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, om Robinsonlisten er i strid med EU-retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
B 267
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

B 267 - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

27. maj 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann

Bæk

Sagsnr.: 2021-0038-0040

Dok.:

1989373

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 267) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der

indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267),

som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, om Robinsonlisten er i strid med EU-retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbed-

ring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk for-

pligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Ministeren oplyste under førstebehandlingen af beslutningsfor-

slaget, at forslaget ville være i strid med EU-retten. Ministeren

bedes

redegøre nærmere herfor.”

Svar:

Først og fremmest vil jeg gerne igen takke forslagsstillerne for at sætte fokus

på udsatte borgere og deres rettigheder i forbindelse med fjernsalg.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at være opmærksom på, om reglerne om for-

brugerbeskyttelse er tilstrækkeligt effektive, og at alle forbrugere får den

beskyttelse, de har krav på. Det gælder også de forbrugere, der kan have

svært ved at sige fra eller gennemskue, hvad de siger ja til.

For det første går forslaget ud på, at aftaler skal være ugyldige, hvis de er

indgået med personer, som er registreret på den såkaldte Robinsonliste, der

er en registrering i CPR-registeret.

CPR-loven giver enhver mulighed for at få indsat en markering i CPR-regi-

stret om, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markeds-

føringsøjemed. Det er den såkaldte Robinsonliste. Når man er tilmeldt Ro-

binsonlisten, må virksomheder ikke på postadressen omdele reklamer mv.,

hvor modtagerens navn og adresse er skrevet udenpå. Derudover må virk-

somheder heller ikke kontakte forbrugeren telefonisk i de undtagelsestil-

fælde, som nævnes i forbrugeraftaleloven. Det gælder dog ikke, hvis forbru-

geren forudgående har givet sit samtykke til at blive kontaktet. Erhvervsdri-

vende er forpligtet til at undersøge Robinsonlisten og sammenholde den

med den adresseliste, der ønskes anvendt ved direkte markedsføring. Det

gælder dog ikke, hvis den erhvervsdrivende på forhånd har indhentet et gyl-

digt samtykke fra forbrugeren. Hvis en erhvervsdrivende alligevel ringer en

borger op, selv om den pågældende står på Robinsonlisten, er det en over-

trædelse af markedsføringsloven, som kan straffes med bøde.

Side 2/5

B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, om Robinsonlisten er i strid med EU-retten, til justitsministeren

For så vidt angår Robinsonlisten anerkender jeg, at det kan være relevant at

overveje, om der skal indføres civilretlige sanktioner, hvis den erhvervsdri-

vende ikke tjekker listen. Forbrugerne skal kunne regne med, at de ikke bli-

ver kontaktet af erhvervsdrivende, hvis de har registreret sig på listen.

Det er dog vigtigt, at eventuelle ændringer af reglerne sikrer den rette ba-

lance mellem hensynet til forbrugere og erhvervsdrivende. Derfor bør der

foretages en dybdegående undersøgelse af denne del af beslutningsforslaget,

hvor relevante ministerier og interessenter i brancheorganisationerne ind-

drages. Jeg har bedt mit embedsværk igangsætte en sådan undersøgelse.

For det andet går forslaget ud på, at aftaler skal være ugyldige, hvis de er

indgået med en person, der har en markering om kreditadvarsel i CPR-regi-

stret.

Markeringsordningen vedrørende kredit, der findes i CPR-loven, blev ind-

ført i 2016 som led i ønsket om at styrke indsatsen mod identitetstyveri.

Efter loven kan enhver, der er fyldt 15 år, få indsat en registrering om kre-

ditadvarsel i CPR-registret.

Ordningen er navnlig ment som et redskab for

borgere, som eksempelvis har fået stjålet deres pas eller kørekort. Alle bor-

gere kan benytte ordningen. Med markeringen kan borgeren advare virk-

somheder mod at yde kredit i deres navn. Private virksomheder kan tilgå de

registrerede markeringer i CPR om kreditadvarsel.

En markering kan på den

måde virke som et signal til banker og virksomheder om, at de skal være

særligt opmærksomme på identitetskontrol, før de eventuelt yder lån eller

kredit. Det har ikke været formålet med ordningen at regulere, hvilken be-

tydning en virksomhed skal tillægge en markering om kreditadvarsel i CPR.

Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvilken betydning en op-

lysning om en sådan markering skal tillægges. Der er derfor ikke sanktioner

knyttet til ordningen.

I forbindelse med ændringen i CPR-loven i 2016 anmodede det daværende

Økonomi- og Indenrigsministerium om Justitsministeriets vurdering af, om

forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 1, var til hinder for indførelse af

nationale regler, som pålagde kreditgiveren en forpligtelse til at foretage op-

slag i bestemte registre eller databaser i forbindelse med vurderingen af den

pågældende forbrugers kreditværdighed.

Justitsministeriet vurderede, at det ikke ville være foreneligt med forbruger-

kreditdirektivet at pålægge en kreditgiver en forpligtelse til at foretage en

Side 3/5

B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, om Robinsonlisten er i strid med EU-retten, til justitsministeren

søgning i et bestemt register eller en bestemt database i forbindelse med

vurderingen af forbrugerens kreditværdighed eller at angive, hvad der i en

konkret situation skal anses for fyldestgørende oplysninger.

Det følger af forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 1, at medlemsstaterne

sikrer, at kreditgiveren, inden kreditaftalen indgås, vurderer forbrugerens

kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er

relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning

i den relevante database. Medlemsstater, hvis lovgivning kræver, at kredit-

giveren vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af en søgning i

den relevante database, kan opretholde denne forpligtelse.

Kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, hvorefter kreditgiveren inden kreditaftale-

lovens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af

fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbru-

geren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser, gen-

nemfører forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 1, 1. pkt.

Efter ordlyden af forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 1, 2. pkt., er der

alene givet medlemsstaterne adgang til at opretholde (ved direktivets imple-

mentering allerede gældende) nationale regler, som indeholder en forplig-

telse for kreditgiveren til at indhente oplysninger ved søgning i den relevante

database. Der følger derimod ikke en adgang til efterfølgende at indføre så-

danne regler. Justitsministeriet vurderede således, at direktivet var til hinder

for at indføre en regel, som den der blev spurgt til.

Dette skal ses i lyset af, at forbrugerkreditdirektivet er et totalharmonise-

ringsdirektiv, hvilket bl.a. indebærer, at medlemsstaterne ikke kan fastsætte

regler, der afviger fra direktivet. Det er således ikke muligt at fastsætte an-

den regulering af kreditværdighedsvurderingen, end hvad der følger af di-

rektivet.

Justitsministeriet bemærkede afslutningsvis, at den endelige vurdering af,

om det er foreneligt med direktivet at indføre regler, der pålægger en kredit-

giver en forpligtelse til at foretage en søgning i et bestemt register i forbin-

delse med vurderingen af forbrugerens kreditværdighed, eller som angiver,

hvad der i en konkret situation skal anses som fyldestgørende oplysninger,

i sidste ende henhører under domstolene, herunder EU-Domstolen.

Side 4/5

B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, om Robinsonlisten er i strid med EU-retten, til justitsministeren

Den anden del af beslutningsforslaget vil reelt medføre en pligt for virksom-

heder til at undersøge CPR-registret for en markering mod kreditadvarsel,

idet en aftale ellers vil være ugyldig.

Det er på baggrund af ovenstående Justitsministeriets vurdering, at dette går

imod formålet med ordningen, og at det vil være uforeneligt med EU-retlige

forpligtelser at indføre sådan en pligt.

Side 5/5