Retsudvalget 2020-21
B 267
Offentligt
2406992_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
1. juni 2021
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann
Bæk
Sagsnr.: 2021-0038-0040
Dok.:
1989443
Besvarelse af spørgsmål nr. 11 (B 267) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der
indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om det er ministerens opfattelse, at Robinsonlisten er en stor byrde på erhvervslivet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om for-
bedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk
forpligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267) fra Folketin-
gets Retsudvalg:
”Er
det ministerens opfattelse, at Robinsonlisten er en stor byrde
på erhvervslivet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det
følger af markedsføringslovens § 10, stk. 5, at når en pri-
vatperson eller enkeltmandsvirksomhed er tilmeldt Robinsonli-
sten, gælder der særligt skærpede regler for, hvordan virksom-
heden må henvende sig for at sælge sine varer.
Det er vurderingen, at den del af loven, der vedrører Robinson-
listen, kan medføre visse økonomiske og administrative byrder
for virksomheder, som ønsker at benytte direkte markedsføring.
Nej-tak-ordningen kan også medføre visse fordele for virksom-
hederne, idet ordningen trækker i retning af, at markedsføringen
bliver mere målrettet mod personer, som har en reel interesse i
at købe virksomhedernes produkter.
Det er på den baggrund vurderingen, at man med indførelsen af
Robinsonlisten har forsøgt at mindske byrderne for virksomhe-
derne mest muligt, men at Robinsonlisten har medført visse øko-
nomiske og administrative byrder for de virksomheder, som øn-
sker at benytte direkte markedsføring.
Det er samtidig vurderingen, at det er rimeligt, at borgere har
adgang til at frabede sig uanmodet markedsføring og telefonop-
kald, og at virksomheder, såfremt de ønsker at gøre brug af
denne form for markedsføring, forinden skal tjekke, om de bor-
gere, de ønsker at rette den uanmodede markedsføring imod, har
frabedt sig sådanne henvendelser.”
Jeg kan henholde mig til Erhvervsministeriets udtalelse og i øvrigt henvise
til besvarelsen af 27. maj 2021 af spørgsmål nr. 1 (B 267) fra Folketingets
Retsudvalg.
Side 2/2