Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 265:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vejledning af udlændinge om muligheden for repatrieringsstøtte.

Af Marcus Knuth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Det er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til formanden, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, som giver os lejlighed til at drøfte kommunernes pligt til at vejlede om mulighederne for at vende hjem med den såkaldte repatrieringsstøtte. Som forslagsstillerne også nævner i beslutningsforslaget, har regeringen indgået en aftale med Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance om at ændre vejledningspligten og indføre en ny dedikeret hjemrejsesamtale. Det synes jeg er en god aftale, som jeg er glad for, og de aftalte ændringer af vejledningspligten indgår i et lovforslag, der som bekendt blev førstebehandlet i sidste uge.

Jeg gav i forbindelse med førstebehandlingen også udtryk for, at det er regeringens intention at skabe en mere virkningsfuldt vejledning om repatriering. Det må være det afgørende, at det virker. Derfor ønsker vi også at målrette og fokusere vejledningen, så vi bruger kræfterne der, hvor det giver mest mening. Det er faktisk også sådan, jeg tolker hensigten bag det beslutningsforslag, vi nu diskuterer. Når jeg læser beslutningsforslaget, tænker jeg derfor, at vi sådan set er enige om, hvordan vejledningspligten overordnet set skal skrues sammen. Jeg hæfter mig bl.a. ved, at forslagsstillerne støtter indførelsen af dedikerede samtaler om hjemrejse for den gruppe udlændinge, der er defineret i aftalen mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Derudover mener forslagsstillerne, ligesom jeg selv gør, at vi skal undgå meningsløs vejledning om repatriering, hvor udlændinge, der har boet en stor del af deres liv i Danmark, bliver vejledt, fordi de kortvarigt falder uden for arbejdsmarkedet og f.eks. kommer på kontanthjælp. Det giver selvfølgelig god mening, at kommunen som udgangspunkt ikke skal bruge en masse tid og energi på at vejlede en malersvend, der i det store hele forsørger sig selv, om muligheden for at vende hjem med repatrieringsstøtte, eller en nyudklækket dimittend, der kortvarigt har kontakt med kommunen, inden hun forventningsfuld begynder sin færden på det danske arbejdsmarked.

Det tyder altså på, at vi bredt i Folketinget har en fælles opfattelse af de store linjer, når det kommer til vejledningspligten. Det er jeg selvfølgelig glad for. Det betyder så også, at det, der ligger i beslutningsforslaget, og som vi derfor skal debattere i dag, handler om at finde den rette balance i sammensætningen af kommunernes vejledning. Her synes vi så fra regeringens side, at balancen er bedre i den aftale, der er indgået, end i det her beslutningsforslag.

Det fremgår af den aftale, vi har indgået om de nye hjemrejsesamtaler, at der indføres en ny dedikeret samtale til udlændinge med mere end 5 års lovligt ophold i Danmark, som har været på kontanthjælpslignende ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder. Vi vil altså intensivere vejledningen over for udlændinge, som efter længere tid i Danmark ikke har fundet fodfæste på det danske arbejdsmarked. Den dedikerede samtale om repatriering skal sørge for, at udlændinge, der er langt fra arbejdsmarkedet, bliver bedt om at sætte sig ved et bord med en medarbejder fra kommunen og forholde sig aktivt til muligheden for at vende hjem. De pågældende får ved samtalen anledning til grundigt at overveje, om de i Danmark befinder sig på rette hylde, eller om det ikke ville give bedre mening at tage imod tilbuddet om repatriering og vende hjem.

Derudover ligger der i aftalen, at alle nytilkomne udlændinge med op til 5 års lovligt ophold i Danmark skal vejledes systematisk og hyppigt om muligheden for at vende hjem med repatrieringsstøtte. Det er det samme, der er tilfældet i dag. Den hyppige systematiske vejledning om ordningen skal bl.a. minde de pågældende udlændinge om, at deres opholdstilladelse i Danmark er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, som det hedder, og at opholdstilladelsen kan inddrages, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede.

Endelig er der så en gruppe tilbage, som hverken er omfattet af den systematiske eller den dedikerede vejledning, som jeg lige har skitseret. Gruppen udgøres af udlændinge med mere end 5 års lovligt ophold i Danmark, som ikke har været på kontanthjælpslignende ydelser i mere end 18 ud af de seneste 36 måneder. Gruppen omfatter bl.a. også de danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der er omfattet af ordningen. Kommunerne vil over for den gruppe være forpligtet til at vejlede om muligheden for hjælp til repatriering, når der i øvrigt er anledning til det.

Det er den tredje og sidste gruppe, som beslutningsforslaget særlig handler om. Som det fremgår af beslutningsforslaget, vil forslagsstillerne fritage udlændinge fra vejledning om repatriering, hvis de har haft lovligt ophold i Danmark i mindst 15 år, ikke har modtaget kontanthjælpsydelser i mere end 3 måneder i de sidste 3 år og har bestået danskprøve 3 eller noget, der svarer til det.

Det er altså i afvejningen af, hvem der skal være omfattet af de tre opstillede grupper, at forskellen mellem den politiske aftale, som regeringen har indgået, og beslutningsforslaget primært består. Som jeg sagde tidligere, er jeg glad for den aftale om den kommunale vejledningspligt, der er indgået, og jeg mener, at vi i den aftale har fundet den rette balance. Med de ord kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Er ministeren enig i, at det forslag, vi kommer med her, vil få markant flere til at rejse hjem end den lempelige aftale, som regeringen lavede bag ryggen på Konservative og Dansk Folkeparti sammen med Det Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance?

Ministeren.

Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken og sige, hvad effekterne af de her ting bliver, for det ved vi simpelt hen ikke nok om. Men jeg har sagt, at min egen ambition er, at vi går fra de nuværende omkring 400, der benytter sig af repatrieringsordningen hvert år, til at komme op på over 1.000, som jeg håber på. Om de her tiltag, som den politiske aftale, er nok, ved jeg ikke, men hvis ikke det er nok, hvis ikke rigtig vi ser, at det har nogen effekt, synes jeg, det er helt rimeligt, at vi sætter os ned igen og diskuterer, om man kan styrke vejledningen endnu bedre. Nogle af de forslag, I har fra De Konservatives side her, kan selvfølgelig indgå i den samtale, men i første omgang vil jeg gerne lige se, om ikke de her hjemrejsesamtaler faktisk bringer os et stykke ad vejen.

Hr. Marcus Knuth.

Da regeringen landede aftalen med bl.a. Det Radikale Venstre, var Det Radikale Venstre ude at sige, at det var en fantastisk aftale, for nu var der færre udlændinge, der skulle vejledes i hjemrejse. Hvad vil ministeren sige, hvis det er sådan, at Det Radikale Venstres intention, som jo er, at der er færre, der skal rejse hjem, rent faktisk bliver til virkelighed, og hvis den aftale, som regeringen har lavet med Det Radikale Venstre, fører til, at der er markant færre, der rejser hjem?

Ministeren.

Formålet er, at flere skal benytte sig af ordningen. Jeg synes, det er en god ordning, både for udlændinge og for det danske samfund, både økonomisk, men også integrationsmæssigt. Der er også nogle, der ikke er faldet til i Danmark. Så selve formålet er, at flere skal benytte sig af muligheden, og jeg tror også, at flere vil benytte sig af muligheden, hvis ikke vejledningen kan være en pjece, der bliver slynget hen over bordet, eller en besked i e-boks, men at det er en samtale, der kun handler om muligheden for at benytte sig af repatriering.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Det Konservative Folkeparti foreslår at indføre en dedikeret vejledningssamtale en gang om året for udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, og som har været på kontanthjælpslignende ydelser i 1½ år af de seneste 3 år. Derudover foreslår Det Konservative Folkeparti at fritage udlændinge fra vejledning om repatriering, hvis de 1) har haft lovligt ophold i Danmark i 15 år, 2) ikke har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mere end 3 måneder i de sidste 3 år og 3) har bestået danskprøve 3 eller lignende.

I Socialdemokratiet er vi store tilhængere af repatrieringsordningen. Udlændinge, der aldrig har integreret sig i Danmark, er en stor økonomisk belastning. Dårligt integrerede indvandrere koster hvert år statskassen 33 mia. kr. Derfor indgik vi i februar en aftale med Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance om at styrke og målrette kommunernes vejledning om repatriering. Den aftale er motiveret af et ønske om at sørge for, at langt flere udlændinge ved hjælp af dedikerede hjemrejsesamtaler skal tage imod et tilbud om at vende hjem til deres oprindelseslande.

Da vi for nylig har indgået denne, synes jeg, gode aftale om at sikre, at flere gør brug af repatrieringsordningen, og netop har førstebehandlet et lovforslag, der skal implementere denne aftale i lovgivningen, så støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Kan hr. Rasmus Stoklund forklare mig logikken i, hvordan det skal få flere til at rejse hjem, når regeringen laver en aftale med Radikale Venstre, som friholder 30.000 ud af de 60.000 arbejdsløse udlændinge, der er, fra at blive vejledt i repatriering?

Ordføreren.

I den aftale, vi har lavet, er det jo netop langtidsledige udlændinge, der målrettes samtaler mod, og derudover er det udlændinge, der har været her i kort tid.

Hvis Konservative havde nogle gode idéer – og det kan jeg ikke forestille mig andet end Konservative ville have haft – så synes jeg, det er ærgerligt, at de så ikke i stedet for at begive sig ud i en eller anden værdipolitisk drilleleg havde udnyttet muligheden for sammen med os andre at forbedre ordningen, da vi gjorde det for nylig. Jeg synes, det er en fin aftale, vi fik landet sammen med Venstre, Radikale og Liberal Alliance. Jeg synes, at Konservative med fordel kunne have meldt sig på banen dengang i stedet for både at komme med det her forslag nu og et forslag i sidste uge, som jeg mest opfatter er af sådan lidt drillende karakter.

Marcus Knuth.

Den mest drillende karakter ligger hos regeringen og Venstre, som i ly af mørket går bag ryggen på os i forbindelse med en eksisterende aftale med Dansk Folkeparti og Konservative. Der foregik jo forhandlinger fuldstændig bag ryggen på os, selv om vi havde en eksisterende aftale. Så hr. Rasmus Stoklund må da alt andet lige give mig ret i, at det forslag, der ligger her, er mere ambitiøst end den vandede aftale, som man har lavet med Radikale Venstre.

Ordføreren.

Nej, det anerkender jeg ikke, og det der med, at det skulle være sket i ly af mørket, anerkender jeg bestemt heller ikke. Konservative havde været mere end velkommen til at deltage i arbejdet med at forbedre den aftale, der lå. Alle har da en interesse i, at vi kan lave så brede aftaler som muligt her i Folketinget. Der havde Konservative været velkomne, men i stedet for havde man vist travlt med nogle forskellige social media-kampagner, der handlede om at tilsmudse den ellers meget fine aftale, der blev lavet.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Med al respekt: Repatrieringsydelsen er virkelig ikke noget, vi synes om, og vi synes heller ikke om, at der skal bruges flere penge på sagsbehandlere.

Men faktum er jo, at det forhandlingsforløb, som ordføreren kalder det, netop foregik, som hr. Marcus Knuth fortæller. Altså, der blev præsenteret en løsning, og særlig fordi vi ikke var super pjattede med det, Konservative foreslog, husker jeg da, at vi i de dage hørte Konservative sige: Vi bliver nødt til at have flere kaldt ind til samtaler.

Uagtet hvor man står i den her sag, synes jeg – og det plejer ordføreren jo at være god til – at den lige her halter lidt i forhold til at give et sandfærdigt billede af, hvad der rent faktisk foregik i de dage. Jeg blev ringet op, som jeg husker det, om fredagen. Onsdagen efter er der indgået en aftale. Ret mig, hvis jeg tager fejl; det kan også have været om torsdagen. Men umiddelbart efter er der indgået en aftale med Radikale Venstre og Venstre, og det er jo så bare, hvad det er, men jeg har absolut hørt Konservative fremføre det her under forhandlingerne.

Ordføreren.

Jeg tror, der er en lidt forskellig opfattelse af, hvordan forløbet var. Min opfattelse af forløbet var ikke, at der var nogen, der blev holdt udenfor, men det er klart, at hvis man ikke havde en interesse i at prøve at være med i en aftale og man prøvede at gøre, hvad man kunne, for at komme til at stå uden for den for at kunne skærpe en profil i den ene eller anden retning, så kan det selvfølgelig være vanskeligt.

Jeg kan godt lide repatrieringsordningen i modsætning til, hvad der er blevet sagt her, og det kan jeg, fordi jeg synes, det handler om, at vi i den her sammenhæng har fundet en ordning, der kan fange mus – for bruge en gammel kinesisk allegori eller parafrase – og det er det, jeg synes er det væsentlige her. Ellers kunne det jo godt virke lidt kontraintuitivt, at det var rimeligt at give penge til nogle udlændinge for at rejse hjem igen. Men hvis alternativet er, at udlændingene bliver her og er på passiv forsørgelse i årevis og de ikke rigtig kan overskue, hvordan de kan komme hjem, og vi så for et i den store sammenhæng meget lavere beløb kan sørge for, at de vender retur til deres hjemland, så har alle parter jo vundet på det.

Fru Pernille Vermund, værsgo.

Tak. Repatrieringsordningen sender jo nærmest ikke nogen mennesker hjem. Det er jo at stikke folk blår i øjnene at lade, som om repatriering kommer til at finde sted ved det her. Det er jo en brøkdel af alle de migranter, der er kommet hertil, og som har fået opholdstilladelse de sidste mange år, som rejser hjem – vel at mærke med danske skattekroner på lommen.

Grunden til, at jeg tager ordet, er simpelt hen, at ordføreren får det til at fremstå, som om det her forslag fra Konservative kommer sådan på bagkant af den aftale, der er indgået, og det er simpelt hen ikke rigtigt. Det var lige præcis det, Det Konservative Folkeparti fremførte i de dage.

Tak. Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at der er for få, der benytter sig af repatrieringsordningen. Det er jo også derfor, at vi har haft et ønske om at forbedre den og få den målrettet. Tidligere blev den præsenteret for en masse mennesker, som den ikke var relevant for, og det var jo noget af det, der var årsagen til, at der var et behov for at lave den om. Det har man så gjort nu, og jeg håber da, at langt flere vil benytte sig af den. Nogle af dem, den kunne være relevant for, er nogle af de syrere, der er kommet siden 2015 og 2016. 237 af dem benyttede sig af ordningen de sidste par år. Nu ved vi jo endnu ikke, hvor mange der gjorde det i 2020, men der skulle gerne være flere, der benyttede sig af den.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre deler vi forslagsstillernes ønske om bedre vejledning om muligheder for at give støtte til repatriering. Vi har, som det har været nævnt ad nogle omgange, selv været med til at stramme op tidligere på året, da vi indgik en vigtig aftale med regeringen. Og vi vil gerne være ærlige og sige, at det gjorde vi, fordi vi har nogle mål på det her område, som vi gerne vil nå. Lige nu repatrieres der alt for få, og vi har et ønske om, at man inden for en 5-årig ramme når op på mindst 1.000 repatrieringer om året. Jeg er også af den opfattelse, at repatrieringsordningen kommer til at blive meget vigtig, når vi skal få de mennesker, som er kommet hertil fra især Syrien i sin tid, til at vende tilbage. Så vi imødeser positivt, at den her problemstilling bliver rejst, så vi kan diskutere, om den her vejledning om repatriering fungerer efter de bedst mulige vilkår. Vejledningen, der skulle foregå ude i kommunerne, foregik jo ikke, som den skulle, i praksis. Det blev alt for nemt at komme rundt om, møderne var ofte frivillige, eller det var et brev, som ingen læste, eller en pjece, der pludselig dukkede op i halen af en helt anden samtale.

Derfor var det vigtigt, at vi skabte nogle rammer, hvor man tog fat i den gruppe, som vi har ønske om skulle repatrieres, så de kom i samtale med det offentlige system. I stedet for et liv på overførselsindkomst i Danmark giver vi et tilbud til de udlændinge, der i mange år har været uden for arbejdsmarkedet, nemlig en mulighed for at vende tilbage til deres oprindelige hjemlande. Og der forventer vi også, at man bruger støtten og så rejser hjem.

Med dette forslag har vi mulighed for at målrette vejledningen yderligere. I stedet for blot at have en hjemrejsesamtale hvert andet år for de udlændinge, som forslaget er henvendt til, så kan vi tilbyde én samtale hvert år. Og det kan sagtens være, at det er der, vi skal hen. Måske skal vi lige trække vejret og se, hvordan det, vi har aftalt, virker. Men jeg kan sagtens se, at det kan blive nødvendigt. Som sagt skal vi meget højere op i forhold til andelen af repatrieringer, og vi skal især derhen, hvor kommunerne tager repatrieringssamtaler meget mere alvorligt, end de har gjort tidligere. Der er mange, der har været ude at sige, at det, vi aftalte, var, at man gik fra, at alle skulle til repatrieringssamtale, og til, at det kun var omkring 10.000 om året. Sandheden er jo, at det var lige den modsatte vej, det gik; der var ikke rigtig repatrieringssamtaler tidligere. Så vi deler forslagsstillernes ønske – som jeg læser det – om, at vi skal have så mange som muligt til repatrieringssamtale, hvor der også er en mulighed for, at de rent faktisk repatrierer.

Selv om aftalen fra februar gik i den retning, kan det jo sagtens være, at vi skal gøre mere. Som De Konservative her er inde på, kan det godt være, at vi skal konkretisere reglerne yderligere, og det er vi i Venstre meget åbne for kan blive nødvendigt. Målet må være at få antallet af repatrieringer sat i vejret.

Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Jeg har to spørgsmål. Når Venstre bruger rigtig meget tid på at sige, at man ikke vil lave udlændingepolitik med Radikale Venstre, hvorfor var det så nødvendigt at gå ud og lave en aftale uden om Konservative og Dansk Folkeparti med netop Radikale Venstre?

Det andet spørgsmål: Jeg blev ikke helt klar over, om Venstre stemmer for det her eller imod det her.

Ordføreren.

Vi har ikke lavet nogen aftale med Radikale Venstre; jeg har ikke været til nogen forhandlinger om repatriering med Radikale Venstre på noget tidspunkt. Radikale Venstre stemmer for den her aftale, kan jeg se, men de har aldrig været en del af forhandlingerne.

Jeg har heller aldrig orienteret modsat, når jeg undervejs har orienteret De Konservative om forhandlingsforløbet. Men jeg har aldrig orienteret Radikale Venstre om det, og jeg har ikke i de timer, jeg har forhandlet repatriering med regeringen, hørt et eneste ord fra Radikale Venstre. Men at de har set lyset og stemmer for noget, som de ellers aldrig har stemt for tidligere, nemlig at vi får flere mennesker til at vende tilbage til især Somalia, Syrien, Tyrkiet og Eksjugoslavien, hilser jeg bare velkommen.

Så blev der spurgt til, hvordan vi stemmer. Jamen vi kommer til at stemme for en stramning af det her, hvis vi ikke synes, at den aftale, vi har indgået, repatrierer nok. Så vi kan sagtens se os selv i det, som Konservative foreslår.

Hr. Marcus Knuth.

Det vil jeg gerne sige mange tak for, for vi kan alle sammen begå fejl her i livet. At lave en udlændingeaftale, som appellerer til Radikale Venstre, er en stor fejl, men hvis Venstre stemmer for det her, viser man jo, at det rent faktisk er en styrket repatriering, man vil. Og alt andet lige håber jeg, at Venstre også støtter det, når vi stiller det som et ændringsforslag til den overordnede lov om repatriering.

Ordføreren.

Jamen det glæder mig, hvis vi kan holde fokus på det, det handler om, nemlig repatriering, og ikke alle mulige andre kontrafaktuelle meldinger om, hvad det er for et forløb, vi har været igennem. Det må handle om, at der skal sendes flere mennesker tilbage til deres oprindelseslande på repatrieringsordningen. Det må være det, der er vigtigst.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti går vi ind for repatrieringsordningen. Vi synes, det er utrolig fornuftigt at sørge for, at folk får et større incitament til at tage hjem, og det er også værd at betale for, fordi det letter situationen i Danmark, det mindsker integrationsproblemerne og mindsker problemerne med den forfejlede udlændingepolitik, der er blevet ført i alt for lang tid. Så derfor er det godt med en repatrieringsordning, og det er også godt med en ordning, hvor man sørger for at have mange samtaler med folk, sådan at de bliver klar over, at den her ordning eksisterer, og hvad den går ud på, og at de forstår, at der er det her pres på, at vi faktisk gerne ser, at folk, der ikke har lyst til at blive en ægte ligestillet del med det danske samfund, sådan set helst forlader landet.

Derfor kan vi også godt lide det her beslutningsforslag, som Konservative har fremsat, fordi det forøger antallet af de personer, der skal til en repatrieringssamtale. Der, hvor jeg ser et problem, er det her meget sådan økonomistiske syn på mennesker: at det er folk, som er uden for arbejdsmarkedet, der skal have repatrieringssamtaler, og det er selvfølgelig rigtigt, at det er træls at have folk, som ligger det danske samfund økonomisk til byrde, men det er også rigtig træls at have folk, der ligger det danske samfund kulturelt til byrde. Nu har vi lige haft beslutningsforslaget om, at man skal forsøge at undersøge, om man kan opløse moskéer, der opfordrer til vold og ekstremisme, og det støtter vi i den grad, men de folk kan jo godt være i arbejde, og det kan de have været i rigtig mange år og stadig væk være en meget stor kulturel byrde for det danske samfund. Så derfor er jeg ikke sikker på, at det er nogen god idé at sige, at bare fordi man har været i arbejde, og i det her tilfælde bliver der foreslået 15 år, så skal man ikke længere have en repatrieringssamtale, for det kan da være rigtig dejligt at få nogen repatrieret fra Taibamoskéen eller Grimhøjmoskéen, og de har måske været i arbejde i 15 år.

Så jeg vil overveje, om vi kan forsøge at fremsætte et beslutningsforslag – måske kan de, der har fremsat beslutningsforslaget, selv gøre det – som kan omfatte de her mennesker, som måske ikke økonomisk ligger det danske samfund til byrde, men i høj grad gør det kulturelt eller religiøst, for der er ingen grund til at friholde dem, og jeg synes, det bør være klart for alle, og især for dem selv, at de kan få støtte til at forlade landet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Halime Oguz, SF. Værsgo.

Tak for det. Med dette beslutningsforslag foreslår Det Konservative Folkeparti at indføre en dedikeret vejledningssamtale en gang om året for udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, og som har været på en kontanthjælpslignende ydelse i 1½ år af de seneste 3 år. Derudover foreslås det at fritage udlændinge for vejledning om repatriering, hvis de 1) har haft lovligt ophold i Danmark i 15 år, 2) ikke har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mere end 3 måneder i de sidste 3 år og 3) har bestået danskprøve 3 eller lignende.

I SF støtter vi repatrieringsordningen, og vi har i tidligere debatter rejst en kritik af, at man i den ordning ikke har været opmærksom på, at kriminelle kunne gøre brug af den ordning. Jeg tænker på Hudasagen, hvor en velintegreret mor sammen med sin 9-årige søn blev slået ihjel af sin ægtefælle. Han skulle aldrig har haft fingrene i den ordning, og det er en skændsel, at man ikke har været nok opmærksom på dette hul i lovgivningen, men det er der heldigvis blevet rettet op på nu.

Vi er som sagt tilhængere af repatrieringsordningen og har netop i sidste uge førstebehandlet et lovforslag med en del ændringer af den kommunale vejledningspligt om repatriering, men vi kan ikke støtte dette beslutningsforslag. Som vi også nævnte i sidste uge, er vi bekymrede for, at hyppigheden af gentagelser og vejledning i repatriering kan virke forhindrende i beskæftigelses- og integrationsindsatsen. Vi ved, at flere kommuner har givet udtryk for, at det øgede fokus på repatriering kan være uhensigtsmæssigt for et ellers konstruktivt samarbejde mellem sagsbehandler og borger i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Vi mener sådan således ikke, at det er hensigtsmæssigt at indføre en dedikeret vejledningssamtale en gang om året, men vi er positive over for at fritage udlændinge for vejledning om repatriering, hvis de har haft lovligt ophold i Danmark i 15 år, for det giver ingen mening, at udlændinge, der har boet i Danmark i så mange år, skal modtage meningsløs vejledning om repatriering.

På den baggrund kan jeg meddele, at SF ikke støtter forslaget, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Det Konservative Folkeparti fremsætter her et beslutningsforslag, hvor overskriften er bedre vejledning af udlændinge om muligheden for repatrieringsstøtte. Generelt er det jo svært at være imod noget, der er bedre, og derfor var Radikale Venstre også sammen med Socialdemokratiet, altså regeringen, Venstre og Liberal Alliance, med i en aftale, der netop tilsigter at forbedre den her vejledningsordning, og som halverer målgruppen for denne pligt fra 60.000 til 30.000.

Det sker ved at udtage persongruppen bestående af danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab og udlændinge med lovligt ophold i Danmark i mere end 5 år, som ikke har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i 1½ år ud af de seneste 3 år. Og hvorfor skulle de da også spilde tid på repatrieringssamtaler? Der er berettet om ganske uværdige spørgsmål af den her karakter til mennesker, der ikke havde den fjerneste tanke om at foretage repatriering, og det betyder, at der nu er to persongrupper tilbage for den kommunale vejledningspligt, nemlig dels udlændinge med opholdstilladelse i Danmark i mindre end 5 år – der er ikke nogen ændring for den målgruppe – dels udlændinge med opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år, som har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mindre end 1½ år ud af de seneste 3 år.

Den persongruppe vil så hvert andet år få mere rådgivning om repatriering end i dag ved møder, som man alligevel har skullet være til hos kommunerne, og det synes vi jo netop har været det, der står i overskriften i Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag, nemlig en aftale om bedre vejledning. Den bakker vi fuldt ud op om, det er en rigtig god aftale, som forenkler og reducerer i persongruppen af mennesker, hvor de her samtaler har været spild af tid. Det er sund fornuft, og eftersom lovforslaget i øjeblikket er på vej og vi netop har en aftale om bedre vejledning, ser vi ingen anledning til at støtte Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Da jeg læste pressemeddelelsen fra hr. Kristian Hegaard om den her nye aftale, kunne jeg se, at der stod noget i stil med, at det her er en god aftale, fordi der er færre, der skal vejledes i repatriering. Så er det alt andet lige Radikale Venstres synspunkt, at så få som muligt, og faktisk helst ikke nogen, skal vejledes i repatriering?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at repatrieringsordningen er en ordning, som Radikale Venstre bakker op om. Hvis man repatrierer, giver det god mening, at man får en støtte til at kunne etablere sig i den første tid i det land, som man tager tilbage til. Og i forhold til det konkrete udsagn i pressemeddelelsen, som hr. Marcus Knuth spørger ind til, er det rigtigt, at Radikale Venstre glædede sig over, at man tog det ud, der handlede om, at en lang række borgere, for hvem det var nyttesløst og skørt, skulle til de her samtaler, hvor der ikke var noget formål med det andet end, at det skulle kommunen altså gøre, altså en regel for systemets og for bureaukratiets skyld, der gjaldt for mennesker, der var fuldt ud velintegrerede. Og fordi kommunen lige skulle huske at sige det til sidst i samtalen, var man nødt til det, på trods af at man syntes, at det altså var lidt absurd at spørge om det. Og vi var rigtig glade for, at man halverede målgruppen for den her ordning fra godt 60.000 til 30.000.

Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Bare lige så jeg forstår hr. Kristian Hegaard korrekt: Mener hr. Kristian Hegaard dermed, at de 30.000 arbejdsløse udlændinge, som ikke længere skal vejledes i repatriering, er velintegrerede?

Ordføreren.

Hvis man har dobbelt statsborgerskab, tror jeg ikke, man for nuværende finder anledning til at rejse til et andet land, men at man vil blive her i Danmark, hvor man bor. Og hvis man i øvrigt ikke har været i kontanthjælpssystemet, er der jo en ret god chance for, at man arbejder, bidrager og betaler skat i Danmark, til velfærden, til det fællesskab, vi kender til. Det synes jeg da er et godt grundlag for at være velintegreret, altså at man bakker op og gør det, man kan, yder det, man kan, på lige fod med andre. Så kan hr. Marcus Knuth sikkert finde en, der er dømt for kriminalitet eller andet, men det gælder for alle.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til ordføreren. Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Overordnet set mener vi i Enhedslisten, at muligheden for at få økonomisk bistand, hvis man ønsker at vende tilbage til sit oprindelsesland, er en god idé. Hvis der f.eks. er afghanere, som har været i Danmark i 20 år, men nu ønsker at vende tilbage til Afghanistan for at deltage i genopbygningen af deres land, så synes jeg bestemt, at de skal have støtte til det. Det er dejligt for dem, der ønsker at benytte muligheden for repatriering, at de kan få let adgang til råd og vejledning om netop dette. Det skal der i vores optik også være adgang til.

Men at kommunerne aktivt skal opsøge udlændinge og forsøge at motivere dem til at forlade Danmark, er absolut ikke en god idé, og det er det ikke af mange årsager. Først og fremmest er det et meget mærkeligt signal at sende til folk, der potentielt er født og opvokset i Danmark, at der pludselig skal sidde en socialrådgiver hos kommunen og forsøge at lokke dem til at flytte til et land, de aldrig har boet i. Hvorfor i alverden skulle de have en interesse i det? Når man gør det, behandler man jo danske borgere, som har boet her altid, som andenrangsborgere. Hvis kommunen aktivt skal indkalde udlændinge til en skrid hjem med dig-samtale en gang om året, er man da sikker på, at man samtidig modarbejder beskæftigelsesindsatsen, som jeg ellers også oplever at Det Konservative Folkeparti er meget optaget af.

Vi ved fra eksperter på området, der har undersøgt lige præcis de forhindringer, der er, for at indvandrere kommer ud på arbejdsmarkedet, at det her vil være en medvirkende årsag til at gøre det endnu værre – altså at det vil forringe motivationen. I stedet for at kommunen med den ene hånd laver en beskæftigelsesindsats, der ikke virker, og så med den anden hånd gør det hele værre ved at lave de her hjemrejsesamtaler, så kunne vi jo i stedet for forbedre beskæftigelsesindsatsen. Det ville være meget bedre for os som land at få aktiveret de mennesker, der allerede er her, og vi mangler jo sådan set arbejdskraften. Så i stedet for at bruge tid og penge og ressourcer på at få mennesker til at føle sig utilpassede og uønskede i Danmark og samtidig forringe beskæftigelsesmulighederne for dem kunne vi jo gøre det modsatte, nemlig at fokusere vores energi og ikke mindst kommunernes energi på en god integrationsindsats og en god beskæftigelsesindsats.

For noget af det, der er problemet med beskæftigelsesindsatsen i dag – og det her kommer altså direkte fra en undersøgelse, hvor indvandrerkvinder, der ønsker at komme i arbejde, har udtalt sig – er, at der ikke bliver lavet en målrettet indsats, fordi de i forvejen føler, at kommunen opfatter dem som uarbejdsdygtige. Så i stedet for at sende dem i relevante praktikker bliver de placeret i tilfældige tilbud, der ikke har noget med deres kompetencer at gøre. Det giver for os at se absolut ingen mening.

Det her forslag mener vi modarbejder en effektiv beskæftigelsesindsats. Vi mener også, at det er at tale ned til mennesker, som har boet i Danmark i mange år, og derfor kan Enhedslisten – nok ikke så overraskende – ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal forsørge sig selv. Kan de ikke det, skal deres opholdstilladelse inddrages. Retten til offentlig forsørgelse skal knyttes til det danske statsborgerskab. Repatrieringsydelsen er set fra Nye Borgerliges synspunkt en uholdbar lappeløsning, som skal give indtryk af, at mange bliver repatrieret. Men faktum er, at kun ganske få udrejser.

Hvis man alene ser på de mere end 20.000 syrere, som kom hertil – eller migranter, som kom hertil – i 2015, vil de med repatrieringsordningen først være hjemsendt i 2050. Til den tid vil mange af dem formentlig have fået børn, og set i det lys er vi et godt stykke inde i år 2100, før vi er tilbage ved udgangspunktet før det store svigt i 2015, hvis man ellers forsøger at lade, som om repatrieringsordningen er løsningen.

Vi bruger med andre ord danskernes skattekroner på at betale udrejsen for ganske få, imens danskerne får det indtryk, at repatrieringsordningen løser de store problemer, som vi står over for. Det gør den ikke. De problemer, som vi står over for, og som skyldes masseindvandring fra de muslimske lande forårsaget af årtiers fejlslagen udlændingepolitik, bliver ikke løst af, at nogle få hundrede eller måske til og med op mod 1.000, hvis man er meget optimistisk, rejser ud hvert år – og slet ikke, så længe der stadig er folk, der kommer hertil.

Vi skal ikke bruge flere penge på papirnusseri og kommunale sagsbehandlere. Det er tid til at gribe fat om nældens rod og løse problemerne fra bunden. Kassen skal ikke åbnes yderligere for udenlandske statsborgere. Den skal lukkes helt. Derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det var en rigtig trist dag, da Venstre og Socialdemokratiet gik bag ryggen på Konservative og Dansk Folkeparti for at lave en lempelse af hjemrejsepolitikken sammen med regeringen, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Konservative synes ikke, det giver mening at friholde 30.000 ud af 60.000 arbejdsløse udlændinge fra vejledning i hjemrejse. Vi havde faktisk en rigtig, rigtig fin aftale – den gamle aftale – med Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Den aftale ville Konservative gerne have været med til at gøre endnu bedre. Men jeg tror, vi alle sammen kender forløbet: Venstre og Socialdemokratiet gik bag ryggen på os – det føler vi i hvert fald – for at lave en aftale, hvor vi ikke er med, og vel at mærke en aftale, som har opbakning fra Radikale Venstre. Det tror jeg klart taler sit eget sprog.

Jeg tror helt ærligt aldrig, jeg kommer til at forstå, hvorfor det var nødvendigt fra ikke mindst Venstres side, som har brugt rigtig meget tid på at sige, at man ikke laver udlændingepolitik med Radikale, og så gør man det alligevel. Men det skal jeg selvfølgelig heller ikke nødvendigvis kunne forklare.

Konservative giver med det her forslag en rigtig god mulighed for at rette op på den lempelige aftale med Radikale Venstre og så komme med en opstramning af den nuværende politik, som netop vil føre til, at flere rejser hjem. Så jeg vil gerne sige tak til Venstre for at skifte kurs og nu støtte vores forslag og selvfølgelig tak til Dansk Folkeparti, som jo igennem hele den her proces har stået skulder ved skulder med Konservative.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.