Erhvervsudvalget 2020-21
B 262
Offentligt
2389974_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. maj 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 5 ad B 262 stillet af Erhvervsudvalget den
12. april 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12/4-21 fra Landdistrikter-
nes Fællesråd om bemærkninger til forslaget, jf. B 262 - bilag 5?
Svar:
Landdistrikternes Fællesråd har den 12. april 2021 rettet henvendelse til
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende B 262 om en reklamer
Ja tak-ordning.
Det fremgår af henvendelsen, at Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at
en ja tak-ordning vil have vidtrækkende, negative konsekvenser for land-
distrikterne, uden at det samtidig i væsentligt omfang vil bidrage til kli-
maet og miljøet, idet miljø- og klimaeffekten af en Ja tak-ordning i bedste
fald er begrænset.
Det anføres videre, at reklamer er med til at synliggøre og understøtte
danske virksomheder, og at det er omdeling af reklamer, der gør det mu-
ligt for lokale dagligvarebutikker at få markedsført sig over for kunderne
i området.
Det anføres desuden, at forslaget om en Ja tak-ordning vil ramme detail-
handlen, og i særlig høj grad de mindre, lokale butikker i landdistrikter,
som vil få sværere ved at forblive synlige, hvis de presses over i online-
markedsføringskanaler, hvor konkurrencen om opmærksomheden er langt
større - og hvor større, kommercielle aktører har bedre muligheder for at
agere. En Ja tak-ordning vil ifølge Landdistrikternes Fællesråd sandsyn-
ligvis bidrage til butiksdød uden for de største byer.
Det fremføres endvidere i henvendelsen, at lokalaviserne bliver distribue-
ret sammen med tilbudsaviserne, og at den samdistribution er med til at
sikre, at lokalaviserne kan komme ud til alle husstande i lokalområdet, til
en pris de kan betale. Såfremt der indføres en Ja tak-ordning, vil det der-
for fjerne eksistensgrundlaget for den lokale ugeavis, hvilket vil være
negativt for lokalavisens funktion som informations- og nyhedsplatform
samt lokaldemokratisk talerør. Dyrere distribution vil samtidig gøre det
markant dyrere for lokale foreninger, aftenskoler m.v. at komme i kontakt
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 262 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om at kommentere henvendelsen af 12/4-21 fra Landdistrikternes Fællesråd om bemærkninger til forslaget, til erhvervsministeren
med borgerne i lokalområder, eller helt afskære dem muligheden. Færre
danskere vil derfor stifte bekendtskab med disse tilbud og høre om lokale
aktiviteter i nærområdet.
Jeg kan oplyse, at regeringen i aftalen ”Klimaplan
for en grøn affaldssek-
tor og cirkulær økonomi”, der blev indgået af et flertal af Folketingets
partier (S, V, RV, SF, EL, KF, LA og ALT) i juni 2020, har forpligtet sig
til endnu en gang at undersøge muligheden for at indføre en reklamer ja
tak-ordning i Danmark.
Regeringen er fortsat i dialog med Europa-Kommissionen med henblik på
at afklare en række EU-retlige problemstillinger. Erhvervsministeriet har
afholdt møde med Europa-Kommissionen for at drøfte mulighederne for
at indføre en ja tak-ordning i overensstemmelse med EU-retten, men den
endelige konklusion fra denne dialog foreligger ikke endnu.
Regeringen anerkender, at en ja-tak ordning risikerer at påvirke landdi-
strikter hårdere, bl.a. fordi den lokale detailhandel lettere kan komme i
kontakt med sit kundegrundlag lokalt, hvis der er mulighed for at omdele
adresseløse forsendelser. Regeringen anerkender også, at det kan have
negative konsekvenser for omdelingen af lokalaviser og foreningslivet,
hvis der indføres en ja tak-ordning. Samtidig vurderer regeringen også, at
der er miljømæssige gevinster ved at indføre en ja-tak ordning.
Regeringen vil som aftalt indkalde aftaleparterne, når den endelige kon-
klusion fra dialogen med Europa-Kommissionen foreligger. Ved den lej-
lighed skal det drøftes i aftalekredsen, om de eventuelle fordele for miljø-
et ved at indføre en Ja tak-ordning, kan opveje ulemperne for blandt andet
landdistrikterne. I den forbindelse vil det også være relevant at tage højde
for, at der i Danmark allerede er en velfungerende Nej tak-ordning samt
en Nej Tak plus-ordning.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2