Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. maj 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 15 ad B 262 stillet af Erhvervsudvalget den
18. maj 2021 efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Carl Va-
lentin (SF)
Spørgsmål:
Hvis det er muligt at indføre en Ja tak-ordning under EU-retten, er regerin-
gen så positivt indstillet overfor at indføre en omvendt ordning, hvor man
skal sige ja i stedet for nej til reklamer?
Svar:
Regeringen forpligtede sig i aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi”, der blev
indgået af et flertal af Folketingets partier
(S, V, RV, SF, EL, KF, LA og ALT) i juni 2020, til endnu en gang at un-
dersøge muligheden for at indføre en reklamer ja tak-ordning i Danmark.
Regeringen i dialog med Europa-Kommissionen ved at afklare en række
EU-retlige problemstillinger. Erhvervsministeriet har afholdt møde med
Europa-Kommissionen for at drøfte mulighederne for at indføre en ja tak-
ordning i overensstemmelse med EU-retten, men den endelige konklusion
fra denne dialog foreligger ikke endnu. Regeringen vil som aftalt indkalde
aftaleparterne, når den endelige konklusion fra dialogen med Europa-Kom-
missionen foreligger.
Regeringen mener, at der er både fordele og ulemper ved at indføre en Ja
tak-ordning. Der vil på den ene side være miljømæssige gevinster ved at
indføre en Ja tak-ordning. Omvendt kan en Ja tak-ordning have negative
konsekvenser for andre områder, herunder bl.a. for foreningslivet, ligesom
en Ja tak-ordning risikerer at påvirke landdistrikter hårdere og medføre tab
af arbejdspladser inden for visse brancher.
Jeg noterede mig under 1. behandlingen af B 262, at spørgsmålet om en
eventuel Ja-tak ordning ligger erhvervsordførerne på sinde på tværs af Fol-
ketinget. Som jeg anførte flere gange under 1. behandlingen, synes jeg, at
vi står med et dilemma, hvor vi skal have drøftet nuancerne. Som tidligere
sagt, så afventer regeringen en tilbagemelding fra Europa-Kommissionen
og først herefter vil regeringen tage stilling til en ja til reklamer ordning.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen