Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 8
Offentligt
2389849_0001.png
Henvendelse til Erhvervsudvalget angående beslutningsforslag B 262
Nej tak til ’ja tak-ordning’
Beslutningsforslag B 262 sigter mod at erstatte den nuværende ”Nej tak” til reklamer-ordning med en ”Ja
tak”-ordning.
I Indeks Retail er vi af den opfattelse, at udfasningen af fysiske, husstandsomdelte reklamer kommer til at
ske helt af sig selv i et naturligt tempo. I vores kæder er der sket en halvering i antallet af kataloger på blot
seks år. Det er helt forventeligt og en naturlig konsekvens af, at kunderne skifter vaner, bliver mere digitale
og mere miljøbevidste. Den udvikling følger vi og vi er meget aktive i vores digitale omstilling med en
velfungerende webshop og udviklingen af en app og streamingtjeneste. Men en bæredygtig, digital
omstilling kræver tid og kan ikke ske fra den ene dag til den anden.
Vi vurderer derfor ikke, at lovgivning på området er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Tværtimod
vil indførelsen af en ’ja tak-ordning’ resultere i, at nogle virksomheder, og dermed arbejdspladser, bliver
’tabt’ undervejs. Omstillingen skal ske løbende,
så virksomhederne kan nå at tilpasse sig. Ligesom man ikke
kan omstille fra fysisk butik til webshop fra den ene dag til den anden, kan man heller ikke skære en så
afgørende marketingkanal fra, uden først at have skabt et erstatningsgrundlag.
Effekten af kataloger
Katalogerne er en vigtig del af forretningen i Indeks Retail. Vi foretager løbende effektmålinger på vores
kataloger og skærer hele tiden til, så de
forbliver
en god forretning. Den ROI vi har på de kataloger, der
virkelig virker, kan vi på ingen måde matche på andre af de platforme, vi markedsfører os på.
Vi arbejder også hele tiden med at målrette vores kataloger yderligere og går i høj grad ind for en klog
distribution.
Anvendelsen af kataloger
Et argument for at lovgive sig til en hurtig udfasning af fysiske kataloger går på, at de alligevel bare flyttes
direkte fra postkassen til skraldespanden. Det oplever vi ikke er tilfældet. Her følger to eksempler:
Eksempel 1: Legekædens julekatalog
Legekædens julekatalog er for rigtig mange familier i Danmark blevet en del af dansk kultur og
juletradition. Det bliver ikke alene brugt som et katalog, men også som ønskeseddel, når børnene sætter
krydser ud for det legetøj, de ønsker sig, og efterfølgende som huskeseddel for de forældre og
bedsteforældre, der skal ud at købe julegaver.
Eksempel 2: BOGudsalgskataloget
Ved bogudsalget først på året bygger vores butikker decideret deres opstilling af udsalgsbøgerne op efter,
hvilke sider de forskellige titler befinder sig på i kataloget. Det gør de, fordi kunderne kommer ind og
refererer direkte til en konkret side i kataloget, når de skal købe en udsalgsbog.
Alle vores bogkataloger spiller desuden en vigtig rolle i at eksponere danske læsere for et stort udvalg af
litteratur, de ikke ville være blevet opmærksomme på uden kataloget.
Indeks Retail A/S
Kædecenter for Bog & idé, BOGhandleren og Legekæden
Mossvej 2
8700 Horsens
Tlf. +45 76 75 20 00
CVR. nr. 21 18 73 99
B 262 - 2020-21 - Bilag 8: Henvendelse af 7/5-21 fra Indeks Retail
2389849_0002.png
Slutteligt får det ikke blot konsekvenser for kæderne i Indeks Retail, men for hele vores forsyningskæde,
hvis katalogerne skal haste-udfases. Meget af det vi sælger i vores kataloger, er danskproduceret. Skærer
man katalogerne fra, så får det betydning for danske producenter, danske forlag og danske forfattere. Derfor
vil vi gerne opfordre til, at man lader udviklingen ske af sig selv, i et tempo hvor hele forsyningskæden kan
følge med. Den udvikling er nemlig allerede godt i gang.
Indeks Retail A/S
Kædecenter for Bog & idé, BOGhandleren og Legekæden
Mossvej 2
8700 Horsens
Tlf. +45 76 75 20 00
CVR. nr. 21 18 73 99