Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 7
Offentligt
Henvendelse fra Reklamer Ja Tak ang. B262
Med beslutningsforslag B262 foreslås det at erstatte den nuværende ”Nej Tak”-ordning for
reklamer med en ”Ja Tak”-ordning. Reklamer Ja Tak mener ikke, at der kan være tvivl om
hvilken forskel dette vil gøre for den grønne omstilling, og hvilket signal Danmark vil sende
ved at gennemføre en sådan ordning.
Danmark har pt. en uheldig rekord, nemlig som europamestre i affaldsmængder over de
sidste ti år. En “ja tak”-ordning har her den store fordel, at den forebygger uønskede
reklamer, men giver mulighed for at alle der ønsker reklamer kan modtage dem. Dermed
er det en ikke-invasiv måde at nedsætte affaldsmængderne, og dermed bidrage til det
danske miljø- og klimaarbejde.
Der kan heller ikke være tvivl om, at der pt. er tale om en særstatus for trykte reklamer når
det kommer til invasionen i borgernes privatlivsfred. Du må ikke sende reklamer
elektronisk uden forudgående samtykke; men fysiske reklamer der er vanskeligere at
slette må fyldes i postkassen hos beboerne.
Fjerner man adresseløse forsendelsers særstatus, vil Danmark ikke alene få bugt med
den massive affaldsmængde, men ligeledes lægge sig i slipstrømmen af nederlandske
byer og være med til at sikre miljø- og klimatiltag, der ikke består af afgifter eller massive
investeringer.
Reklamer Ja Tak anbefaler på det varmeste, at der stemmes for en aktiv tilvalgsordning.
For at opklare nogle misforståelser, der kan opstå i forlængelse af nogle af
henvendelserne fra interessenter, er nogle af påstandene adresseret nedenfor og i de
vedlagte bilag.
21. april 2021

Side 1 / 6
B 262 - 2020-21 - Bilag 7: Henvendelse af 21/4-21 fra Reklamer Ja Tak, København S
2386907_0002.png
Ad legaliteten af en Ja Tak-ordning:
Der er til dette dokument vedlagt en oversat juridisk vurdering (samt originalen
‘Gutachten’) fra tre af de førende europæiske eksperter i denne retlige problemstilling. (Se:
Gutachten på Dansk.pdf
og
Gutachten.pdf)
Denne vurdering når til den modsatte konklusion end Bech Bruuns notat. Ligeledes bør
der også henvises til de domme der udspringer af nederlandske domstole.
1
Et argument fra Bech Bruun er, at formuleringen fra ministeren om at ministeren ønsker, at
“(…)
se på mulighederne for at finde en løsning på de mange uønskede, trykte reklamer
(…)”,
gør indgrebet til et økonomisk indgreb, hvorfor mediaprint dommen skulle gøre at
forslaget faldt under direktivet om urimelig handelspraksis anvendelsesområde.
Dette er dog ikke tilfældet, da formuleringen alene lægger op til at lave ikke-økonomisk
forbrugerbeskyttelse, hvilket er tilladt jf. praksis. EU-direktivet om urimelig handelspraksis
(direktiv 2005/29 / EF) omfatter adresseløse forsendelser, men udgør alene
totalharmonisering såfremt yderligere indgreb omkring forbrugerbeskyttelse skyldes
økonomiske hensyn.

Ad ‘Danskerne læser tilbudsaviser’:
FK-distribution kommer i deres henvendelse til ERU med en myte om, at fortalere for en
Ja Tak-ordning skulle påstå, at folk ikke læser tilbudsaviserne. Dette har det ikke været
muligt at finde nogen form for evidens for, derimod er der en bred anerkendelse af, at
mange folk er glade for deres tilbudsavis. Netop dette faktum anvendes som argument for,
at der bør indføres en aktiv tilvalgsordning fremfor et forbud mod de husstandsomdelte
reklamer. Der er dog uenighed om, hvor glade folk reelt er for tilbudsaviserne, og grundet
den empiri der er, for at undersøgelser af læsning af tilbudsaviser er stærkt misvisende.
Ad ‘Nej Tak virker, så lad være med at ødelægge det’:
Det er en gennemgående myte, at en Ja Tak-ordning skulle være mere besværlig end en
Nej Tak-ordning at administrere. Faktisk tyder meget på, at en Ja Tak-ordning vil være
lettere at administrere, både juridisk og bedømt ud fra antallet af modtagere.
Pt. administrere FK Distribution Nej Tak-ordningen, hvor over halvdelen af danske
husstande er registreret. Det betyder bl.a. enorme krav til GDPR-håndtering af
personfølsomme oplysninger og behandling af enorme mængder oplysninger. En ja tak-
ordning kræver alene oplysninger om dem der ønsker at modtage reklamer, og ikke om
alle andre.
Et udpluk:
https://uitspraken.rechtspraak.nl/inziendocument?id=ECLI:NL:GHARL:2020:1528
- Ja/Ja ordning alene for
adresseløse forsendelser er tilladt (pressefrihed i EMRK art. 10.) [Appelretten i Arnhems afgørelse] ;
http://
deeplink.rechtspraak.nl/uitspraak?id=ECLI:NL:GHDHA:2020:1920
- Ja/Ja-ordning har ikke brug for 20 måneders
implementeringstid [2. instans] ; http://deeplink.rechtspraak.nl/uitspraak?id=ECLI:NL:RBAMS:2020:3313
-
Håndhævelse ved overtrædelse af Ja/Ja-skilte. ;
https://uitspraken.rechtspraak.nl/inziendocument?
id=ECLI:NL:PHR:2021:98 - Generaladvokaten’s anbefaling
1
21. april 2021

Side 2 / 6
B 262 - 2020-21 - Bilag 7: Henvendelse af 21/4-21 fra Reklamer Ja Tak, København S
2386907_0003.png
Derudover vil en ja-tak-ordning virke bedre for den almindelige dansker, da det gør den
grønne omstilling lettere, og giver mindre bøvl f.eks. ved flytninger mv.
Det er også interessant at bemærke hvad man må acceptere for at sige ‘Nej Tak’:
Eftersom FK Distribution får oplyst når vi flytter – og hvorhen af Økonomi- og
Indenrigsministeriet, er det bemærkelsesværdigt at Nej Tak-klistermærket ikke følger med,
men at man må gentage processen med at framelde sig reklamer - hvilket kan tage op til 4
uger.
En ja-tak ordning virker, ved at dem der ønsker reklamer beder om det - og kan eventuelt
sikre borgerne efter Utrechts forbillede med kontrolafgifter på omkring 3500 kr. pr husstand
pr. distribution der uretmæssigt har modtaget reklamer.
Ad Co2-udslippet
Fra Reklamer Ja Tak’s side, kan vi ikke på- eller afvise GRAKOMs Co2-udslip påstande. Vi
forsøger at anvende bedst mulige kilde, og har for at imødekomme kritikken fra GRAKOM
søgt flere kilder igennem for Co2-udslippet. Derfor har vi vedlagt alternative
beregningsmodeller for Co2-udslippet fra tryksager, baseret på oplysninger fra Letzte
Werbung i Tyskland, Amsterdam og WWF. (Se:
Bilag_Reklamer_forurener.pdf)
Der findes ligeledes opgørelse over hvor stor en del af en uges reklamer der er trykt i
Danmark mv.
Ad Økonomiske Interessenters valg af kilder:
Det er meget interessant at se kildehenvisningerne i henvendelserne. De forekommer at
være stærkt selekterede (fra 1995 og 2010, 2014, 2005 etc.) derfor bør kildekritik
anbefales.
Ad COOP-analyses undersøgelse:
Coop Analyse er ikke den eneste undersøgelse der har påpeget tilsvarende, men en
undersøgelse hvor der spørges som ønsket, må hilses velkommen - da der efterhånden er
så stærk empiri for almindelige borgeres tilslutning til aktive tilvalgsordninger, at udfaldet
ved en mere objektiv undersøgelse ville blive tilsvarende. Det kan vi bl.a. se ved
efterfølgende evalueringer af bl.a. Amsterdams ordning, tidligere undersøgelser etc.
21. april 2021

Side 3 / 6
B 262 - 2020-21 - Bilag 7: Henvendelse af 21/4-21 fra Reklamer Ja Tak, København S
2386907_0004.png
Ad dyrere distribution:
Det vil blive dyrere at distribuere gennem de nuværende kanaler, men da det forventes at
mange vil tilmelde sig adresseløse forsendelser, forekommer argumentet uproportionalt.
I modsætning til Danske Mediers oplysninger, har vi eksempler på hvor meget dyrere
distributionen for adresseløse forsendelser er blevet i Ja Tak-områder i Holland vs. de
øvrige: 54 øre
2
.
Det sammenholdt med de øgede annonce-indtægter som følge af at butikker følger
Elgigantens eksempel
3
vil i bedste fald give et provenu, i værste fald en øget udgift til
distribution på meget få øre.
Regnestykket fra Danske Medier bør altså ud fra dette se sådan ud:

Årlig meromkostning for distribution
af lokalaviserne i Danmark
3.466.262 distribuerede lokale ugeaviser
x 52 gange årligt
x 0,54 kr. pr. distribueret avis
= 97.332.637 kr.
Årlig meromkostning for distribution

for et medie med oplag på 20.000
20.000 distribuerede lokale ugeaviser
x 52 gange årligt
x 0,54 kr. pr. distribueret avis
= 561.600 kr.
Der skal fra det landsdækkende tal trækkes et estimeret 200 mio kroner
4
i øgede
annonceindtægter. Hvilket kan vise sig at resultere i en øget profit efter de højere
distributionspriser på landsniveau på op mod 102,7 mio.
Ad kendskab til ordningen:
Alene kendskabet til en ordning er ikke et argument for at en ordning fungerer, da man kan
se at efter 2 måneder kendte 93 % af indbyggerne i Amsterdam til Ja Tak-ordningen.
Dermed er de 99 % kendskab til Nej Tak-ordningen som er akkumuleret efter mange år,
ikke et argument for at ordningen fungerer, og dermed ikke skal ændres.
Dette er øgningen i listepriser ved distribution af mellem 10.000 og 50.000 eksemplarer i postnumre med Ja Tak-
ordningen vs. dem uden, ud fra en distributørs oplysninger. Der bør her tages højde for at Hollands befolkningstæthed
er noget højere end Danmarks, men det burde give en klar indikator.

https://www.uwfolderverspreiding.nl/
2
Dentsu Aegis: Elgiganten takker nej til den fysiske tilbudsavis. 16. april. 2021

https://www.dentsu.com/dk/dk/Elgiganten-Takker-Nej-Til-Den-Fysiske-Tilbudsavis
3
Konservativt estimat baseret på: listepriser for annoncer i lokalaviser, forventet antal Ja Tak’ere, udviklingen i
annoncemarkedet og Elgigantens overførsel af markedsføringsmidler, fratrukket 4/5 af beløbet da der er en betydelig
usikkerhed i hvorvidt Elgigantens eksempel følges.
4
21. april 2021

Side 4 / 6
B 262 - 2020-21 - Bilag 7: Henvendelse af 21/4-21 fra Reklamer Ja Tak, København S
2386907_0005.png
Ad den udenlandske situation:
Oplysningerne om at det alene er Amsterdam det drejer sig om i Nederlandene, og at der
kører retssager om dette, er faktuelt forkerte (Se: ‘Bilag_JaTak_Byer.pdf’). Hvad angår
retssagerne er de afsluttet for Amsterdams vedkommende, og omhandlede legaliteten i en
Ja Tak-ordning til gratisaviser. Disse er ikke medtaget i det nærværende forslag fra SF.
Derudover er der præliminære forberedelser til indførsel af en aktiv tilvalgsordning i flere
Belgiske delstater.
Der er ligeledes stillet tilsvarende forslag i bl.a. Frankrig, Tyskland mv.
Det er helt korrekt at der verserer retssager om en Ja Tak-ordning i Nederlandene, men
alle afgørelser indtil videre er faldet ud til fordel for en ren aktiv tilvalgsordning. Ligeledes
henstiller den nederlandske rådgivende generaladvokat (et tilsvarende system som det
kendes fra EU-Domstolen) til at Ja tak ordningen består og finder ingen problemer med
legaliteten
5
, den endelige dom forventes at falde 2/7-2021, og vil med overvejende
sandsynlighed følge anbefalingen fra generaladvokaten. Der bør dog henstilles til at
ordningen først indføres derefter, hvilket forslaget fra SF også giver mulighed for.
Ad konsekvenser for detailhandlen i landdistrikter:
Der er ved et forslag om en aktiv tilvalgsordning, tale om en demokratisering af de
kommercielle ytringer, hvor mindre lokale aktører i realiteten vil mærke effekterne fra dette
mindre end de større aktører, da de mindre aktører sjældent har den økonomiske formåen
til at trykke og uddele adresseløse forsendelser.
Ad Corona:
Dansk Erhverv påstår at en aktiv tilvalgsordning for adresseløse forsendelser, særligt i
lyset af Corona, vil ramme mindre aktører hårdt. Det er der intet belæg for, men det bør da
nævnes at Corona
har
ændret markedet.
Supermarkeder og andre større spillere der har haft mulighed for at udsende adresseløse
forsendelser – samt foretage fjernsalg af dagligvarer, har haft et markant økonomisk
opsving siden første nedlukning af Danmark.
(se
Bilag_JaTak_Sikrer_Konkurrencen.pdf
).
Derudover kan der argumenteres for, at en undersøgelse af Covid-19 spredning gennem
omdelingen af adresseløse forsendelser er relevant på nuværende tidspunkt. En sådan
undersøgelse burde se på virusoverlevelsespotentialet på papir, brug af ansigtsmasker og
andet præventivt udstyr blandt omdelere, smittepotentiale fra distribution af adresseløse
forsendelser mv.
https://www.hogeraad.nl/actueel/nieuwsoverzicht/2021/februari/advies-ag-hoge-raad-oordeel-
hof-invoering-stickers-gemeente-amsterdam/ Hentet 14. april 2021.
5
21. april 2021

Side 5 / 6
B 262 - 2020-21 - Bilag 7: Henvendelse af 21/4-21 fra Reklamer Ja Tak, København S
Ad Konkurrencen
Til trods for at enkelte større udenlandske spillere overvejende sidder på markedet for
reklamer online, gælder dette ikke det digitale tilbudsavis-format.
På det digitale tilbudsavismarked sidder de enkelte supermarkedskæder med egne apps,
flere samlende platforme som E-tilbudsavis og MineTilbud, samt nogle mindre aktører.
Ad ‘Lokale købmænds dårligere stilling’:
De lokale købmænd er ikke de primære afsendere af tilbudsaviser, da mediet er for dyrt for
den lokale købmand. Det er derimod de store kæder der har råd til at udsende
tilbudsaviser, hvilket medvirker at de lokale købmænd fortrænges.
21. april 2021

Side 6 / 6