Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 5
Offentligt
2370770_0001.png
Til Miljø- og Fødevareudvalget, Folketinget
Roberthus, Tybovej 2
DK-6040 Egtved
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
Dato: 12-04-2021
Enhed: Sekretariatet
Konsekvenser for landdistrikterne ved indførelse af en Ja tak-ordning
for adresseløse forsendelser
Landdistrikternes Fællesråd påskønner den politiske diskussion om den
bæredygtige, grønne omstilling og indgår gerne i dialog om løsningsforslag
og initativer, der reelt kan kan bidrage til at gøre den fælles vision til
virkelighed.
Forslaget om en Ja tak-ordning, som er rejst i Folketinget, vurderer
Landdistrikternes Fællesråd imidlertid vil have vidtrækkende, negative
konsekvenser for landdistrikterne, uden at det samtidig i væsentligt omfang
vil bidrage klimaet
og miljøet. De fleste danske tilbudsaviser er produceret
efter de højeste miljøstandarder og trykt på FSC-papir
fra bæredygtigt
skovbrug. Landdistrikternes Fællesråd mener i forlængelse heraf, at miljø- og
klimaeffekten af en ”Ja tak”-ordning
i bedste fald er begrænset.
Reklamer er med til at synliggøre og understøtte danske virksomheder. Det
er omdeling af reklamer, der gør det muligt for lokale dagligvarebutikker at få
markedsført sig overfor kunderne i området. Det er en rolle, der ikke kan
erstattes af digitale medier. Digitale medier når ikke ud til alle og tilbyder ikke
samme muligheder.
Konsekvenser for detailhandlen
Detailhandelen har gavn af muligheden for at kunne udgive fysiske
tilbudsaviser helt lokalt. Forslaget om en Ja tak-ordning vil ramme
detailhandlen,
og i særlig høj grad de mindre, lokale butikker i landdistrikter,
som får sværere ved at forblive synlige, hvis de presses over i online-
markedsføringskanaler, hvor konkurrencen om opmærksomheden er langt
større - og hvor større, kommercielle aktører har bedre muligheder for at
agere.
I forvejen er de mindre butikker - og købmænd - i landdistrikter pressede af
urbaniseringen og konkurrencen fra større aktører. En ja tak-ordning vil
meget sandsynligt kunne bidrage til butiksdød udenfor de største byer.
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral Interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Landdistrikternes Fællesråd har 55 medlemskommuner, der til sammen repræsenterer 2,8 millioner indbyggere.
Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, lokale aktionsgrupper, landdistriktsråd samt et større antal landsbyer.
B 262 - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 12/4-21 fra Landdistrikternes Fællesråd om bemærkninger til forslaget
Konsekvenser for ugeaviser
Lokalaviserne bliver distribueret sammen med tilbudsaviserne. Den
samdistribution er med til at sikre, at lokalaviserne kan komme ud til alle
husstande i lokalområdet, til en pris de kan betale. Uden reklamer, ingen
lokalaviser.
Forsvinder tilbudsaviserne, fordi der indføres en Ja tak-ordning, bliver prisen
for omdeling af lokalaviser alt for høj. Det vil i mange tilfælde fjerne
eksistensgrundlaget for den lokale ugeavis, hvilket vil være negativt for
lokalavisens funktion som informations- og nyhedsplatform samt
lokaldemokratisk talerør.
Dyrere distribution vil samtidig gøre det markant dyrere for lokale foreninger,
aftenskoler m.v. at komme i kontakt med borgerne i lokalområder, eller helt
afskære dem muligheden. Færre danskere vil derfor stifte bekendtskab med
disse tilbud og høre om de lokale aktiviteter i nærområdet.