Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 4
Offentligt
2370523_0001.png
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder
København 8. april 2021
Sagsnr. 019768-0138 psj/sig/ilp
Dok.nr. 26720298.1
Notat (sammenfatning)
–
EU-retten er til hinder for en dansk
JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser)
1.
Indledning
Erhvervsministeren har igangsat en undersøgelse af mulighederne for at indføre en dansk JaTak-ordning for
trykte reklamer (tilbudsaviser). Undersøgelsen skal afdække både fordele og ulemper ved en JaTak-ordning,
herunder om indførslen af en sådan ordning vil være forenelig med EU-retten.
I dette notat sammenfattes de mange udfordringer, som indførslen af en dansk JaTak-ordning støder på i
henhold til EU-retten. Dog er notatet ikke udtømmende for de mange udfordringer.
2.
Sammenfatning
En dansk JaTak-ordning udfordres bl.a. af følgende regler og principper i EU-retten:
2.1
•
Overordnet
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) vil være en national foranstaltning, der er
omfattet af EU-retten, og en sådan national foranstaltning vil ikke kunne hjemles af en enkelt be-
stemmelse i EU-retten (fx en enkelt bestemmelse TEUF).
Samtlige relevante bestemmelser i EU-retten skal iagttages og overholdes.
En dansk JaTak-ordning vil ikke opfylde samtlige relevante bestemmelser i EU-retten, jf. nedenfor.
•
•
2.2
•
EU’s Charter
om grundlæggende rettigheder
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) udfordres af bl.a. følgende bestemmelser
i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder:
København
Danmark
∙
Aarhus
Danmark
∙
Shanghai
Kina ∙
New York
USA
T +45 72 27 00 00 ∙ E [email protected] ∙ Advokatpartnerselskab ∙ CVR-nr. 38538071 ∙ www.bechbruun.com
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0002.png
2/10
Dok.nr. 26720298.1
o
Artikel 11 om ytrings- og informationsfrihed (EMRK artikel 10), jf. stk. 1:
Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller med-
dele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til lande-
grænser.
o
Artikel 15 om erhvervsfrihed og ret til at arbejde, jf. stk. 1 og 2:
Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.
Enhver unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og levere tjeneste-
ydelser i alle medlemsstaterne.
o
Artikel 16 om frihed til at oprette og drive egen virksomhed:
Friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med EU-retten
og national lovgivning og praksis.
2.3
•
Direktivet om urimelig handelspraksis
Direktivet om urimelig handelspraksis er et totalharmoniseringsdirektiv. Dette indebærer, at der ikke
må indføres nationale (fx danske) foranstaltninger, der går videre end direktivets anvendelsesom-
råde, jf. artikel 4.
Direktivet finder anvendelse på enhver (urimelig) handelspraksis, der påvirker forbrugernes økono-
miske interesser, jf. artikel 1, både før, under og efter en handelstransaktion i forbindelse med et
produkt, jf. artikel 3, stk. 1.
Virksomheders markedsføring og trykte reklamer
–
og derigennem virksomhedernes kommercielle
ytringsfrihed
–
er omfattet af direktivet, jf. i øvrigt artikel 2, litra d).
Det fremgår af direktivets betragtning 25, at direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og
principper, som bl.a. er anerkendt i EU’s charter om grundlæggende rettigheder,
herunder artikel 11
om ytrings- og informationsfrihed, jf. tillige EMRK artikel 10, artikel 15 om erhvervsfrihed og ret til at
arbejde, og artikel 16 om frihed til at oprette og drive egen virksomhed, jf. ovenfor.
Med andre ord værner direktivet om den kommercielle ytringsfrihed, så længe virksomhederne ikke
forbryder sig mod direktivets bestemmelser.
Kommissionen har i sin meddelelse fra 2013 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelsprak-
sis fremhævet vigtigheden af virksomhedernes muligheder for at reklamere, jf. afsnit 2.2:
Reklame spiller en afgørende rolle i det indre markeds fungeren og er et vigtigt redskab for virksomheder,
når de skal sælge deres produkter og tjenester på tværs af grænserne. Reklame gør det muligt for virk-
somheder åbent at skille ud fra hinanden: det fremmer konkurrencen, mindsker priserne og øger kvalite-
ten.
•
•
•
•
•
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0003.png
3/10
Dok.nr. 26720298.1
•
Der gælder således en fundamental ret for virksomhederne til at reklamere, og indskrænkninger heri
skal være hjemlede og nødvendige, i øvrigt jf. EMRK artikel 10. Ytringsfriheden er en grundrettighed,
som skal beskyttes.
Erhvervsministeren har i tidligere svar til Folketinget oplyst
–
efter dialog med Kommissionen
–
at en
dansk JaTak-ordning for trykte reklamer vil være i strid med EU-retten, da ordningen vil begrænse
udenlandske virksomheder i at reklamere over for danske forbrugere. I det specifikke svar af 11. juni
2018 (besvarelse af spørgsmål 176 alm. del) udtrykker erhvervsministeren det således:
Årsagen [til at ordningen vil være i strid med EU-retten] er totalharmoniseringsdirektivet om urimelig han-
delspraksis, der forbyder medlemslandene at indføre generelle forbud, der begrænser virksomhedernes
kommercielle ytringsfrihed. En ”ja tak”-ordning
vil indebære et generelt forbud mod, at virksomheder om-
deler reklameaviser til forbrugere, der ikke klart har givet deres accept, og ordningen vil derfor umiddelbart
være i strid med direktivet. En ”nej tak”-ordning
er derimod ikke et generelt forbud, men en mulighed for
forbrugere til aktivt at fravælge reklamer.
•
•
Kommissionen har i sin vejledning fra 2016 til direktivet anført følgende specifikt i relation til trykte
reklamer, jf. afsnit 4.5:
[...] Nationale forbud mod alle former for uadresseret trykt reklame går derfor ud over de fuldt harmonise-
rede bestemmelser i direktivet om urimelig handelspraksis, medmindre forbrugerne giver deres forudgå-
ende samtykke (tilvalg).
Et sådant forbud er kun tilladt, hvis det falder uden for direktivets anvendelsesområde, dvs. det ikke har til
formål at beskytte forbrugernes økonomiske interesser.
•
Dette er på linje med Kommissionens tidligere besvarelser på spørgsmål fra 2012 og 2016, hvor
Kommissionen under henvisning til direktivet svarede afvisende på mulighederne for en lovlig natio-
nal (dansk) JaTak-ordning, bl.a. med følgende formulering i 2016-besvarelsen:
[...] men en tilvalgsordning [JaTak-ordning] forekommer at være mere vidtrækkende end det nævnte for-
bud.
•
Det er alene i den ”hypotetiske” situation, hvor indførelsen af
strengere nationale foranstaltninger er
begrundet i et (reelt) formål, der ikke omfatter forbrugernes økonomiske interesser, at direktivet ikke
finder anvendelse.
Det er væsentligt at bemærke, at Kommissionen ved besvarelsen af 30. april 2020 er blevet bedt om
netop at
forholde sig til den ”hypotetiske” situation, at en dansk JaTak-ordning
er begrundet i kun
miljøhensyn og dermed ikke andre formål. Kommissionens besvarelse skal læses i lyset af denne
væsentlige præmis.
Kommissionen har senest ved besvarelsen af 30. april 2020 bekræftet, at direktivet om urimelig
handelspraksis finder anvendelse på nationale foranstaltninger, der har som mål
–
helt eller delvist
–
at beskytte forbrugernes økonomiske interesser.
•
•
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0004.png
4/10
Dok.nr. 26720298.1
•
En JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) vil i sig selv vedrøre, påvirke
–
og forvride
–
forbrugernes økonomiske adfærd.
Erhvervsministeren har tilkendegivet i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 19. de-
cember 2019, at målet med en JaTak-ordning vil være mere end blot miljøhensyn, nemlig også at
forfølge forbrugernes økonomiske interesser, idet man vil:
[...] se på mulighederne for at finde en løsning på de mange uønskede, trykte reklamer [...]
•
•
Erhvervsministeren har således på forhånd tilkendegivet, at en eventuel JaTak-ordning vil være be-
grundet i mere end miljøhensyn, nemlig også forhold der vedrører forbrugernes økonomiske adfærd,
hvorfor ordningen
– under alle omstændigheder med denne ”indrømmelse” fra ministeren –
ikke vil
kunne omgå direktivet, jf.
Mediaprint
(C-540/08).
Dermed har erhvervsministeren tilkendegivet og bekræftet, at direktivet om urimelig handelspraksis
skal iagttages og overholdes ved overvejelserne om en mulig dansk JaTak-ordning.
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) vil således skulle iagttage direktivet, og
direktivet hjemler ikke en sådan foranstaltning, der begrænser virksomhedernes muligheder for at
reklamere over for de danske forbrugere.
•
•
2.4
•
TEUF artikel 114
–
Miljøgarantien
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) er underlagt en vedtaget harmoniserings-
foranstaltning (totalharmonisering), jf. direktivet om urimelig handelspraksis og den heri uomgænge-
lige præmis om, at ordningen i sig selv vil påvirke forbrugernes økonomiske adfærd.
Nationale foranstaltninger begrundet helt eller delvist i miljøhensyn vil derfor skulle iagttages miljø-
garantien, jf. TEUF artikel 114.
Kommissionen har tidligere den 23. august 2016 svaret på et lignende spørgsmål om miljøgarantien:
Ifølge artikel 114, stk. 5, i TEUF må medlemsstaterne indføre bestemmelser for at beskytte miljøet, efter
at der er vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, hvis sådanne bestemmelser er baseret på nyt viden-
skabeligt belæg og vedrører problemer, der er specifikke for den pågældende medlemsstat, og som viser
sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen. Ifølge artikel 114, stk. 6, i TEUF skal en sådan
national bestemmelse meddeles til Kommissionen, og den må først vedtages, når den er godkendt (eller
efter seks måneder, hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse inden da).
•
•
•
Miljøgarantien efter TEUF artikel 114 indebærer, at en strengere national (fx dansk) foranstaltning
–
fx en JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser)
–
alene vil kunne indføres trods en harmoni-
seringsforanstaltning, hvis en række betingelser alle er opfyldt.
Der er tale om kumulative betingelser, og der gælder således meget strenge krav for at komme
igennem med miljøgarantien.
•
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0005.png
5/10
Dok.nr. 26720298.1
•
Den nationale foranstaltning skal være (i) begrundet i miljøbeskyttelse, og foranstaltningen skal være
(ii) baseret på nyt videnskabeligt bevis og (iii) vedrøre problemer, der er specifikke for den pågæl-
dende medlemsstat, og (iv) dette specifikke problem skal vise sig efter vedtagelsen af harmonise-
ringsforanstaltningen:
o
Miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet: Ønsket om at indføre en JaTak-ordning er
bl.a. begrundet i miljøhensyn, jf. betydningen heraf i forhold til direktivet om urimelig handels-
praksis ovenfor, inkl.
Mediaprint
(C-540/08).
Nyt videnskabeligt belæg (bevis): Denne betingelse skal sammenholdes med, at videnskaben
er en kontinuerlig proces. Som det klare udgangspunkt skal der foreligge nyt
–
eller nyere
–
videnskabeligt grundlag, hvilket ikke er tilfældet i forhold til en dansk JaTak-ordning for trykte
reklamer (tilbudsaviser).
Specifikt problem for Danmark:
Hermed forstås, at der skal være tale om et ”ualmindeligt”
problem, og ikke nødvendigvis et ”unikt” problem.
Der foreligger ikke noget specifikt problem
for Danmark, snarere tværtimod
–
og slet ikke i betragtning af, at der i Danmark opleves kraf-
tigt volumenfald på trykte tilbudsaviser år for år, hvorved ”problemet” i sig selv er aftagende
og ikke tiltagende.
Problemet skal vise sig efter harmoniseringsforanstaltningen: Hermed forstås, at problemet
skal være ”opdaget” efter harmoniseringsforanstaltningen, hvilket heller ikke
er tilfældet i for-
hold til en dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser).
o
o
o
•
Derudover indebærer miljøgarantien, at påtænkte strengere nationale bestemmelser skal meddeles
og begrundes af medlemsstaten til Kommissionen og først må vedtages, enten når bestemmelserne
er godkendt, eller når der er gået 6 måneder, uden at Kommissionen har truffet en afgørelse.
En Ja tak-ordning kan således (heller) ikke af disse grunde indføres uden videre.
Erhvervsministeren har i et svar til Folketinget den 25. juni 2020 (besvarelse af spørgsmål 322 alm.
del) tilkendegivet, at miljøgarantien ikke er relevant som hjemmel til at indføre en dansk JaTak-ord-
ning for trykte reklamer (tilbudsaviser).
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer vil således ikke kunne opfylde miljøgarantien.
•
•
•
2.5
•
•
EU-rettens regler om fri bevægelighed mv.
En JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) har karakter af et forbud.
En sådan ordning vil indebære en indskrænkning i udbredelsen af trykte reklamer (tilbudsaviser),
hvilket vil ramme både distributører (svarende til et salgsforbud) og annoncører for varer (svarende
til et annonceringsforbud).
En sådan ordning vil dermed begrænse samhandlen (skabe handelshindringer).
•
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0006.png
6/10
Dok.nr. 26720298.1
•
TEUF artikel 34 sigter bredt på alle hindringer, som udelukker eller begrænser import af varer, ved
at forbyde
kvantitative indførelsesrestriktioner
og
foranstaltninger med tilsvarende virkning.
TEUF artikel 35 vedrører tilsvarende hindringer, for så vidt angår eksport af varer.
Begrebet
kvantitativ indførelsesrestriktion
omfatter medlemsstaternes direkte begrænsning af import
af varer fra andre medlemsstater.
Foranstaltninger med tilsvarende virkning
foreligger, når en national foranstaltning direkte eller indi-
rekte, øjeblikkeligt eller potentielt kan hindre samhandelen, jf.
Dassonville
(8/74), præmis 5.
En JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) vil udgøre en foranstaltning med tilsvarende
virkning som en kvantitativ indførelsesrestriktion, jf. TEUF artikel 34, og begrænse den frie bevæge-
lighed af varer.
En JaTak-ordning vil være en markedsføringsregel, der sandsynligvis opfylder universalitetsprincip-
pet (første led af Keck-doktrinen), men ikke neutralitetsprincippet (andet led af Keck-doktrinen).
Disse principper dækker over følgende:
o
Den nationale foranstaltning (JaTak-ordningen) skal finde anvendelse på alle de berørte er-
hvervsdrivende, der udøver virksomhed i indlandet, dvs. Danmark (universalitetsprincippet),
og
Den nationale foranstaltning (JaTak-ordningen) skal såvel retligt som faktisk, påvirke afsæt-
ningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater på samme måde
(neutralitetsprincippet).
•
•
•
•
•
•
o
•
Vidtrækkende indgreb i erhvervsdrivendes muligheder for at markedsføre deres produkter, som fx et
reklameforbud, kan indebære, at betingelsen
–
andet led i Keck-doktrinen
–
ikke er opfyldt, jf.
Gour-
met International
(C-405/98). Sagen vedrørte et svensk forbud mod at reklamere for alkohol i radio,
tv samt periodiske skrifter. Det svenske forbud omfattede også udendørs reklame og fremsendelse
af reklamemateriale til private. Domstolen anså dette generelle forbud for i højere grad at påvirke
afsætningen af varer med oprindelse i andre medlemsstater end indenlandske varer, og dermed var
der tale om en handelshindring i strid med TEUF artikel 34, præmis 25.
Der må sondres mellem henholdsvis forbud, der fratager erhvervsdrivende en essentiel markedsfø-
ringsmulighed, fx for at få introduceret et nyt produkt, og forbud, der ikke har denne virkning.
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) omfattende alle berørte aktører vil i sig
selv være
vidtrækkende.
Tal fra Danmarks Statistik (2018-tal) viser ifølge FK Distribution A/S, at ca. 70 pct. af danskernes
forbrug af fx næringsmidler, drikkevarer og tobak mv. udgøres af importerede varer. Dette understøt-
ter i sig selv, at en dansk JaTak-ordning vil påvirke handlen med udenlandsk fremstillede og inden-
landsk fremstillede varer forskelligt.
•
•
•
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0007.png
7/10
Dok.nr. 26720298.1
•
En mere effektbaseret tilgang til betingelsen
–
andet led i Keck-doktrinen
–
i overensstemmelse med
sagerne
De Agostini og TV-shop
og
Gourmet International,
vil under alle omstændigheder indebære
en formodning om forskellig handelspåvirkning, allerede på baggrund af tallene fra Danmarks Stati-
stik.
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer vil således begrænse eller hindre udenlandske virksom-
heders (detaillister og grossisters) adgang til det danske marked og de danske forbrugere, både
hvad angår markedsføring og salg, netop fordi en JaTak-ordning vil påvirke afsætningen af uden-
landsk fremstillede og indenlandsk fremstillede varer forskelligt.
Afsætningen af indenlandsk fremstillede varer vil tilmed være bedre stillet end varer fra andre med-
lemsstater, idet en JaTak-ordning reelt vil være til fordel for allerede kendte virksomheder (detail-
lister) og dermed afskære afsætningsmuligheder for udenlandske detaillister, der gerne vil markeds-
føre sig og/eller sælge på det danske marked.
Domstolen anerkender, at visse former for reklame kan være den eneste effektive form for markeds-
føring, som kan give erhvervsdrivende mulighed for at trænge ind på et marked, jf. fx
De Agostini og
TV-shop,
præmis 43, og
Gourmet International,
præmis 25.
Trykte reklamer kan være et eksempel på en sådan eneste effektive form for markedsføring, som
kan give erhvervsdrivende
–
i hvert fald inden for visse brancher
–
mulighed for at trænge ind på det
danske marked og byde sig til over for de danske forbrugere.
Trykte reklamer (tilbudsaviser) er dokumenterbart en effektiv
–
og essentiel
–
måde for særligt nye
virksomheder (detaillister) til at markedsføre sig selv og deres varer, og en JaTak-ordning vil således
på denne baggrund medvirke til at begrænse eller hindre adgangen til det danske marked og de
danske forbrugere.
Der behøver ikke at være tale om et forbud som sådan (omend den mulige danske JaTak-ordning
for trykte reklamer netop vil have karakter af et forbud). Også en national lovgivning, der indebærer,
at importen kanaliseres på en sådan måde, at kun visse erhvervsdrivende kan importere, mens an-
dre er afskåret herfra, vil være omfattet af TEUF artikel 34, jf.
La Crespelle,
præmis 38.
TEUF artikel 36 oplister en række hensyn, der kan begrunde og retfærdiggøre en ellers ulovlig han-
delshindring. Hvert af de oplistede hensyn i bestemmelsen er undtagelser, og de skal derfor fortolkes
indskrænkende.
En JaTak-ordning vil ikke kunne undtages efter TEUF artikel 36, idet JaTak-ordningen ikke vil kunne
begrundes og retfærdiggøres uden videre ved påberåbelse af miljøhensyn, herunder ved at henvise
til uomgængeligt nødvendige eller tvingende almene hensyn.
Miljøhensynet vil under alle omstændigheder skulle godtgøres nærmere, og der er ikke frembragt
sådanne nærmere oplysninger eller dokumentation, der miljømæssigt kan begrunde og retfærdig-
gøre en JaTak-ordning.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0008.png
8/10
Dok.nr. 26720298.1
•
Dette skal i øvrigt sammenholdes med, at Domstolen ikke uden videre accepterer påstande og an-
bringender fra nationale myndigheder om, at nærmere bestemte hensyn nu også er de reelle hensyn,
der ligger til grund for den pågældende nationale foranstaltning. Domstolen vil i princippet ikke vige
tilbage fra at realitetsprøve medlemsstaternes påstande og anbringender, jf.
Cassis de Dijon
(120/78).
I relation til den frie bevægelighed af tjenesteydelser, jf. fx servicedirektivet (og TEUF artikel 56-62),
kan nationale krav til tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat, udelukkende begrun-
des i hensynet til offentlig orden, offentlig sikkerhed, offentlig sundhed og/eller miljøbeskyttelse.
Servicedirektivet har til formål at fjerne barrierer for tjenesteyderes ret til at etablere sig i EU-lande
og dermed sikre tjenesteydelsers fri bevægelighed. Forenklet udtrykt finder servicedirektivet anven-
delse på udøvelsen af økonomiske aktiviteter.
En JaTak-ordning vil ikke opfylde betingelsen om, at det nationale krav skal være nødvendigt for at
varetage et af de oplistede hensyn.
En JaTak-ordning vil således ikke opfylde nogen af de oplistede hensyn, herunder hensynet til be-
skyttelse af miljøet.
Selv hvis det
–
hypotetisk
–
kunne fremføres, at en JaTak-ordning til dels kunne begrundes i hensy-
net til beskyttelse af miljøet, ville JaTak-ordningen gå væsentligt udover, hvad der er nødvendigt for
at varetage miljøhensynet.
Der er ikke frembragt nærmere oplysninger eller dokumentation, der miljømæssigt ville kunne be-
grunde en JaTak-ordning, og dette skal sammenholdes med de restriktioner for erhvervsudøvelsen
hos de berørte virksomheder, der ville være en konsekvens af JaTak-ordningen.
Proportionalitetsvurderingen vil således føre til en klar formodning for, at JaTak-ordningen ikke på
denne baggrund vil kunne retfærdiggøres.
Sammenfattende indebærer dette, at en JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) vil stride
mod servicedirektivets artikel 16, stk. 1.
•
•
•
•
•
•
•
•
2.6
•
I øvrigt
Kommissionen har i sit seneste svar af 30. april 2020 præciseret, at selv hvis direktivet om urimelig
handelspraksis ikke måtte finde anvendelse, skal den nationale foranstaltning stadig overholde EU-
retten og navnlig de grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastsat i TEUF.
Den nationale foranstaltning skal således være
ikke-diskriminerende, begrundet i tvingende alment
hensyn og rimelig (proportional).
•
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0009.png
9/10
Dok.nr. 26720298.1
•
I svaret opremser Kommissionen blandt de grundlæggende frihedsrettigheder artikel 34-36 om va-
rernes fri bevægelighed, artikel 49 om etableringsfrihed, artikel 56 om tjenesteydelser og artikel 114
om miljøgarantien.
Svaret fra Kommissionen illustrerer og understøtter, at nationale foranstaltninger, der er omfattet af
EU-retten, ikke kan hjemles af en enkelt bestemmelse i EU-retten (fx en enkelt bestemmelse TEUF).
Samtlige relevante bestemmelser i EU-retten skal iagttages og overholdes.
En dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) vil ikke opfylde samtlige relevante be-
stemmelser i EU-retten.
•
•
•
3.
Den eksisterende danske NejTak-ordning
Den eksisterende danske ordning er en NejTak-ordning fordelt på to muligheder for at afvise forsendelser,
henholdsvis benævnt ”Reklamer Nej Tak” og ”Reklamer og gratis aviser Nej Tak”.
Den danske NejTak-ordning følger af retningslinjer udarbejdet af Forbrugerombudsmanden, senest i 2017,
efter forhandling med repræsentanter for distributørerne, annoncørerne, avisudgivere og Forbrugerrådet.
Ordningen administreres af FK Distribution A/S.
Ved siden af denne ordning gælder en NejTak+ ordning, der ligeledes administreres af FK Distribution A/S.
NejTak-ordningen hviler på et udgangspunkt om, at forbrugerne modtager trykte reklamer (tilbudsaviser).
Men via NejTak-ordningen kan forbrugerne aktivt fravælge at modtage reklamerne (opt-out).
NejTak+ ordningen indebærer, at forbrugerne i tilknytning til fravalget af trykte reklamer
–
eller på et senere
tidspunkt efter fravalget
–
kan tilvælge de specifikke reklamer, de ønsker at modtage (betinget opt-in).
En JaTak-ordning
–
der har karakter af et forbud
–
vil derimod indebære, at forbrugerne som udgangspunkt
ikke modtager trykte reklamer, men aktivt skal tilvælge reklamerne (ubetinget opt-in).
Den eksisterende danske NejTak-ordning er helt unik og er efterspurgt i andre medlemsstater.
Også dette er selvsagt relevant at inddrage i overvejelserne om en mulig dansk JaTak-ordning.
4.
Afsluttende bemærkninger
Som det fremgår af sammenfatningen ovenfor, støder en dansk JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbuds-
aviser) på mange udfordringer i henhold til EU-retten.
Notatet er som anført indledningsvist ikke udtømmende, idet yderligere vil kunne fremføres.
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370523_0010.png
10/10
Dok.nr. 26720298.1
Påberåbelse af miljøhensyn ved overvejelser om indførelse af egne nationale foranstaltninger er naturligvis
helt legitimt. Men dette ændrer ikke ved, at samtlige de mange udfordringer i henhold til EU-retten (også) skal
overkommes
–
og dette kan en dansk
JaTak-ordning for trykte reklamer (tilbudsaviser) ikke opfylde.
-o0o-
København, den 8. april 2021
Peter Stig Jakobsen