Erhvervsudvalget 2020-21
B 262 Bilag 4
Offentligt
2370521_0001.png
Erhvervsudvalget
Folketinget
1240 København K
B-262 Forslag om en
”reklamer
Ja tak”-ordning, bygger på faktuelle fejl
SF har fremsat beslutningsforslag B-262 om at indføre en
”Ja
tak”-ordning. I
bemærkningerne til beslutningsforslaget fremføres en række påstande, som der ikke er
belæg for. Vi vil gerne gennemgå disse påstande og bidrage med fakta og oplysning til
Erhvervsudvalgets politiske behandling af sagen.
Fra bemærkningerne
•
”De
mange trykte reklamer, der hvert år sendes ud til de danske husstande, er et
alvorligt miljøproblem.”
Fakta
Ingen steder i verden har man en højere miljø- og klimastandard for husstandsomdelte
tilbudsaviser end i Danmark. Over 90 procent af alle danskproducerede husstandsomdelte
reklamer er siden 1. juli 2020 omfattet af de højeste miljøstandarder, dvs. Svanemærket,
FSC-papir og klimaberegning med Climate Calc.
De seneste år er der sket en markant udvikling inden for den grafiske branche, hos
trykkerierne og inden for skovbrug, der som led i den grønne omstilling har øget fokus på
miljø og genanvendelse af papir.
Herudover er antallet af tryksager i løbet af de seneste ti år halveret.
Ordningen
”Nej tak”
har været velfungerende i over 30 år. Den sikrer, at det kun er dem, der
ønsker at modtage trykte reklamer, som får dem. Den har en kendskabsgrad på hele 99
procent og er udviklet i et samarbejde mellem forbrugerorganisationer,
erhvervsorganisationer og de relevante myndigheder, herunder Forbrugerombudsmanden.
Ordningen er regelmæssigt blevet udvidet, så forbrugerne enten kan sige nej tak til
tilbudsaviser, men ikke til lokale ugeaviser eller sige nej tak til begge dele.
I Danmark har vi ydermere NejTak+, der sikrer, at den enkelte husstand kan vælge præcist
hvilke tilbudsaviser, de vil modtage, og hvilke tilbudsaviser de ikke vil modtage. NejTak+ har
en kendskabsgrad på 87 procent og bruges allerede af over 500.000 husstande.
Samlet er Nej Tak og NejTak+ en væsentligt
bedre løs i g e d de foreslåede ”Ja tak”-
ord i g, so tvi ger odtager e til at vælge ”alt eller i tet”.
Tilsammen betyder alt dette,
at eventuelle miljøgevinster ved en
”Ja
tak”-ordning, er tvivlsomme.
Fra bemærkningerne
•
”En
kortlægning udgivet af Miljøstyrelsen i 2018 viser, at der i 2016 blev omdelt mere
end 113.000 t trykte reklamer, hvilket betød, at tilbudsaviser udgjorde hele 35 procent af
06-04-2021
Side 1 af 6
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370521_0002.png
det samlede pap- og papiraffald fra private husstande (»Kortlægning af papir- og
pappotentialet fra private husholdninger 2016«, Miljøstyrelsen, juni 2018).”
Fakta
Trykkebranchen er ganske bevidst om nødvendigheden af den grønne omstilling. Derfor er
der sket meget siden 2016 og disse tal er derfor forældet. Der omdeles i dag under
halvdelen af den mængde, der henvises til i beslutningsforslaget. I 2019 modtog danskerne
samlet set 64.000 ton tilbudsaviser og i 2020 var tallet faldet til 57.000 ton.
I takt med bedre og mere effektive produktionsmetoder falder miljø- og klimapåvirkningen
år for år.
Fra bemærkningerne
•
”Det
koster os næsten 200.000 tons CO2-ækvivalens om året, og det er samtidig med til
at gøre Danmark til et af de mest affaldsgenererende lande i EU.”
Fakta
Denne påstand bygger på en oprunding, forkerte uddelte mængder samt et for højt estimat
for tilbudsavisernes CO2-udledning pr. uddelt ton.
Det påstås, at CO2-udledningen er 2,3 ton for hvert ton husstandsomdelte tilbudsaviser
produceret. I 2020 var CO2-udledningen ifølge de bedste estimater maksimalt 1,23 ton CO2
pr. ton husstandsomdelte tilbudsaviser.
Baseret på de rigtige mængder og konkrete beregninger for CO2-udledningen var den
faktiske udledning 80.000 ton i 2019 og 70.000 ton i 2020. Det betyder, at den reelle
udledning udgjorde 35 procent af den oplyste mængde i beslutningsforslaget.
Tallene bygger på beregninger fra Climatecalc
1
, som viser, at CO2-udledningen fra
produktionen af papir og blæk, transport af råvarerne og transporten fra trykkeriet til
uddeleren udgjorde 1,0 ton CO2 pr. 1,0 ton tilbudsaviser mens de resterende 0,23 ton CO2
pr. 1,0 ton tilbudsaviser gik til distribution og affaldsindsamling.
Fra bemærkningerne
•
”De
trykte reklamer bliver sendt ud, selv om et flertal af danskerne mener, at de
modtager for mange gratisaviser.”
Fakta
Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse fra 2020 viser, at det kun er 10 procent af dem,
som modtager reklamer, der ikke ønsker det. Heraf er unge og studerende
overrepræsenterede. Disse kan nemt undgå reklamer ved at tilmelde sig
”Nej tak” eller ”Nej
tak+”-ordningen.
Danskerne har allerede truffet en aktiv beslutning om hvorvidt, de ønsker at modtage alle,
udvalgte eller ingen tilbudsaviser. Selvom flere nu siger nej tak til trykte reklamer, er
tilbudsavisen stadigvæk meget populær blandt danskerne. 86 procent af de danskere, der
modtager tilbudsaviser, læser i dem, ifølge Kantar Gallup (2020).
1
About (climatecalc.eu)
Side 2 af 6
06-04-2021
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370521_0003.png
I 2013 blev
”NejTak+”-ordningen
introduceret, hvor forbrugerne selv kan vælge sine
tilbudsaviser. I dag er mere end en halv mio. husstande tilmeldt ordningen. Det betyder
med andre ord, at mere end 1,2 mio. danskere får netop de tilbud, de ønsker, hver eneste
uge. Kendskabet til
”NejTak+”
har ydermere været støt stigende. Omkring 87 procent af
danskerne svarer, at de kender til ordningen. Antallet af danskere, der kender
”Nej tak”-
ordningen er på hele 99 procent. Det betyder, at en meget stor del af dem, der i dag ikke er
tilmeldt
”Nej tak”
eller
”NejTak+”,
faktisk har forholdt sig til, taget aktiv stilling, og ønsker at
se, hvad markedet byder via postkassen.
”NejTak+”
er et led i den grønne omstilling af branchen. Det sikres, at forbrugerne får, hvad
de ønsker, og at virksomhederne alene bruger ressourcer på det nødvendige til fordel for
klimaet og miljøet.
Der he vises desude i beslut i gsforslaget til ”for
a ge gratisaviser”.
Det bør anføres, at
lokale ugeaviser og tilbudsaviser er to forskellige ting. Der findes absolut ingen evidens for
at danskerne ikke er glade for at modtage de lokale ugeaviser. Det er meget vigtigt, at der er
klarhed omkring begreberne, inden Folketinget stemmer om et beslutningsforslag.
Fra bemærkningerne
•
”En
analyse lavet af Coop i 2020 viser, at op mod 55 procent af danskerne støtter et
forbud mod husstandsomdelte trykte reklamer (»Flertal ønsker tilbudsavisen afskaffet«,
Coop Analyse, 2020).”
Fakta
Dansk Erhverv har undersøgt, om danskerne sætter pris på husstandsomdelte tilbudsaviser
og om de anvender dem, når de leder efter tilbud i deres foretrukne dagligvarebutikker.
Analysen viser, at 74 procent af dem, der hverken har
”Nej tak” eller ”Nej tak+”
og dermed
modtager alle tilbudsaviser, ikke vil undvære dem. Blandt ældre danskere over 60 år er det
tilsvarende tal hele 92 procent. De yngre generationer (med undtagelse af dem under 30 år)
sætter dog også i betydeligt omfang pris på de tilbudsaviser, de modtager.
Derudover viser analysen, at husstandsomdelte tilbudsaviser er danskernes suverænt mest
anvendte medie, når de leder efter tilbud i deres foretrukne dagligvarebutik. 69 procent af
danskere, der modtager husstandsomdelte tilbudsaviser, bruger dem til netop dette formål.
Dette gælder ikke mindst danskere over 60 år, hvor det 83 procent bruger tilbudsaviser til at
finde tilbud i deres foretrukne dagligvarebutik.
Udsagnet om, at 55 procent ønsker et direkte forbud mod trykte reklamer, er en betydelig
stramning af, hvad der med rimelighed kan konkluderes på baggrund af Coop's
undersøgelse. Konklusionen stammer fra svarene på følgende spørgsmål:
”Hvilket udsag er du est e ig i?”
-
Tilbudsaviser bør afskaffes
-
Tilbudsaviser skal fortsætte
-
Ved ikke
Med disse svarmuligheder er det sandsynligt, at respondenten, som svarer på spørgsmålet,
tager udgangspunkt i sin egen situation. Hvis respondenten er blandt de lidt over 50
procent, der allerede har fravalgt tilbudsaviser, vil det naturlige svar være, at tilbudsaviser
skal afskaffes, fordi respondenten hverken modtager eller benytter sig af tilbudsaviser.
06-04-2021
Side 3 af 6
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370521_0004.png
En overvægt af personer er tilmeldt
”Nej tak”-ordningen
og som dermed har større
tilbøjelighed til at mene, at tilbudsaviserne skal afskaffes. Med andre ord passer svaret på
55 procent, altså nogenlunde med andelen af danskere der ved en online-undersøgelse
svarer, som de gør, fordi de ikke modtager tilbudsaviser. Det må konstateres, at
internetundersøgelsen ikke er repræsentativ for samfundet på dette område.
Fra bemærkningerne
•
”Løsningen
har ligget lige for i mange år. En reklamer Ja Tak-ordning er en aktiv
tilvalgsordning for trykte reklamer, hvor kun de borgere, der aktivt tilkendegiver, at de
gerne vil have reklamerne, får dem omdelt til deres adresse. Formålet er at sikre, at kun
de borgere, der rent faktisk ønsker at modtage reklamerne, får dem tilsendt.”
Fakta
Tilbudsaviser er ubetinget forbrugernes foretrukne kanal til at finde priser og tilbud på
dagligvarer og 67 procent af dem, der i dag modtager tilbudsaviser, vil nødigt undvære dem.
Blandt de reklamationer, FK Distribution modtager, handler 93 procent om manglende
modtagelse af reklamer mod 7 procent, hvor klager har modtaget for mange reklamer.
Tilbudsaviserne er et af de meget få medier
–
udover vareprøver og smagsprøver
–
der
skaber størst opmærksomhed hos forbrugerne, og som de er mest tilfredse med, bl.a. fordi
de kan vælge dem fra og selv bestemmer, hvornår de åbner dem. En undersøgelse af hvilke
rekla er, der ”irriterer” forbruger e est, er tilbudsavise de rekla efor , der forstyrrer
i dst. E ”Ja
tak”-ordning vil føre til, at markedsføringen i stigende grad flytter til andre
medier (online, tv, radio mv.), som irriterer forbrugerne mere.
Fra bemærkningerne
•
”I
2011-2012 undersøgte den daværende SRSF-regering mulighederne for at indføre en
reklamer Ja Tak-ordning, men på det tidspunkt ville Europa-Kommissionen ikke
godkende løsningen, da den
a giveligt stred od EU’s ko kurre eregler.”
Fakta
En
”Ja
tak”-ordning vil fortsat stride mod EU-reglerne, såvel (totalharmoniserings-)direktivet
o uri elig ha delspraksis so EU’s gru dlægge de frihedsrettigheder, heru der bl.a.
reglerne om ytrings- og informationsfrihed, reglerne om varer og tjenesteydelsers fri
bevægelighed samt miljøgarantien. Ordningen vil i øvrigt heller ikke kunne opfylde
miljøgarantien.
Virksomheder har brug for at kunne markedsføre deres tilbud
–
det kunne f.eks. være om
nye grønne produkter
– ellers opdager forbruger e de ikke. E ”Ja
tak”-ordning vil gøre
det sværere for nye virksomheder at komme ind på markedet.
Fra bemærkningerne
•
”Da ske og tyske go’er har efterfølge de peget på, at de juridiske vurderi g
sandsynligvis ikke holder.”
Fakta
EU-reglerne er til hinder for en dansk
”Ja
tak”-ordning. Det er i den forbindelse vigtigt at
være opmærksom på, at det ikke vil være nok at hjemle en dansk
”Ja
tak"-ordning via én
06-04-2021
Side 4 af 6
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370521_0005.png
EU-regel. Samtlige relevante EU-regler skal iagttages og overholdes, og det vil en sådan
ordning ikke kunne opfylde.
Fra bemærkningerne
•
”En
reklamer Ja Tak-ord
i g ør ku e godke des efter EU’s iljøgara ti, idet der er
videnskabeligt belæg for, at husstandsomdelte trykte reklamer har store negative
konsekvenser for miljø og klima.”
Fakta
Der er ikke videnskabeligt belæg for, at husstandsomdelte trykte tilbudsaviser har store
negative konsekvenser for miljø og klima. De eksisterende beregninger, som Kommissionen
har afvist som tilstrækkelige, er forældede og ikke anvendelige for et rimeligt estimat af
eventuelle miljøgevinster ved en
”Ja
tak”-ordning. Og siden da er mængderne faldet og
produktionen blevet grønnere.
Fra bemærkningerne
•
”Endvidere
er der indikationer på, at Europa-Kommission har ændret sin vurdering.”
Fakta
Kommissionen har gentaget og præciseret, at en
”Ja
tak”-ordning skal overholde EU-
reglerne, og det gælder samtlige relevante EU-regler. En dansk
”Ja
tak”-ordning udfordres af
flere EU-regler, herunder flere af de fundamentale EU-regler.
En
”Ja
tak”-ordning vil i sig selv påvirke forbrugernes økonomiske interesser og skal derfor
overholde (totalharmoniserings-)direktivet om urimelig handelspraksis og skal i givet fald
kunne opfylde miljøgarantien.
Derudover skal en
”Ja
tak"-ord
i g overholde EU’s grundlæggende
frihedsrettigheder,
herunder bl.a. reglerne om ytrings- og informationsfrihed og reglerne om varer og
tjenesteydelsers fri bevægelighed.
So led i overholdelse af EU’s gru dlægge de frihedsrettigheder skal e atio al
foranstaltning være ikke-diskriminerende, begrundet i et tvingende alment hensyn og
rimelig (proportional). Dette kan en dansk
”Ja
tak”-ordning ikke opfylde.
Kommissionen har endda præciseret, at lovligheden af en national foranstaltning (tillige) vil
afhænge af foranstaltningens detaljer, dens konkrete ordlyd, de forfulgte formål og
begrundelser sammen med den fremlagte dokumentation.
En dansk
”Ja
tak”-ordning er ikke en mulighed ifølge EU-reglerne.
Fra bemærkningerne
•
”Regeringen
forpligtede sig i aftalen »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi«, der blev indgået af et stort flertal af Folketingets partier (S, V, RV, SF, EL, KF,
LA og ALT) i juni 2020, til endnu en gang at undersøge muligheden for at indføre en
reklamer Ja Tak-ordning i Danmark (»Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi«, regeringen.dk, den 16. juni 2020).”
Fakta
06-04-2021
Side 5 af 6
 B 262 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 6/4-21 fra Brancheforeningen af Danske Distributører om bemærkninger til beslutningsforslaget
2370521_0006.png
Bemærkningen kræver en præcisering. Regeringen gentog det svar, som flere gange er givet
på baggrund af gentagende folketingsspørgsmål, nemlig at regeringen er ved at undersøge
sagen.
Det betyder ikke, at regeri ge har ikke forpligtet sig til at i dføre e ”Ja
tak”-
ordning, som bemærkningen også kan tolkes som. Undersøgelsen vil ende med, at det
fortsat ikke er i overensstemmelse med EU-rette
at i dføre e ”Ja
tak”-ordning.
Fra bemærkningerne
•
”Det
fremgår desuden af Folketingets EU-Oplysnings hjemmeside, at regeringen har
været i kontakt med Europa-Kommissionen om emnet (»Skal vi sige Ja Tak til reklamer?
«, eu.dk, den 22. november 2020).”
Fakta
Folketingets EU-Oplysning har lagt en nyhed om lovgivningsprocessen på sin hjemmeside
for at informere brugerne. Det betyder ikke, at en
”Ja
tak”-ordning er lovlig efter EU-retten.
Fra bemærkningerne
•
”Regeringen
har altså taget første skridt, hvilket er positivt. Forslagsstillerne anmoder
med dette beslutningsforslag derfor om, at der gøres alvor af intentionerne.”
Fakta og afrunding
Baggrunden og forudsætninger for dette beslutningsforslag er forkerte og forældet.
Antagelserne, at tilbudsaviser er et miljøproblem, eller at videnskaben understøtter dette, er
ikke korrekte.
Antagelsen, at tilbudsaviser er uønskede, er ikke korrekt. Antagelsen, at der foreligger ny
information eller videnskabelig afdækning, der gør en
”Ja
tak”-ordning mulig i forhold til
Miljøgarantien, er ikke korrekt.
Og forslagsstillerne har på ingen måde inddraget konsekvenserne for lokaldemokratier, lokale
handlende og for de ca. 2,8 millioner voksne danskere, der gerne læser tilbudsaviser hver uge.
Ligeledes forholder forslagsstillerne sig ikke til det faktum, at blandt andet de lokale ugeaviser
distribueres sammen med de husstandsomdelte reklamer. En ændring i den eksisterende og
velfungerende ordning vil få fatale konsekvenser for de lokale ugeaviser i form af stigende
distributionspriser og begrænsede muligheder for at blive leveret til danskerne.
Folketinget bør afstå fra at indføre et tiltag, som dokumenteret strider mod EU-retten. Det er
ulovligt, og argumenterne for at gøre det, er fejlbehæftede.
06-04-2021
Side 6 af 6